Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Katrine havde ikke noget valg: Hun skulle på et gymnasium, hun ikke havde søgt ind på

Katrine Petterson drømte om at gå på et gymnasium i Aalborg, men det kunne hun ikke få lov til på grund af afstandskravet. Det er under al kritik, mener flere rektorer.

Det var efter lange overvejelser, at Katrine Petterson for snart tre år siden besluttede sig for, at søge om optagelse på Hasseris Gymnasium i Aalborg i stedet for på Fjerritslev- eller Vesthimmerlands Gymnasium, som mange af hendes jævnaldrende gjorde.

Den nu 18-årige kvinde, der er opvokset i Løgstør, havde tilbragt ti år på samme folkeskole, og dermed var det på tide at ryste posen, mente hun. 

- Jeg ville gerne gå i skole med nogen, jeg ikke havde kendt hele livet, så jeg kunne få mulighed for at starte på noget nyt og udvikle mig, siger Katrine Petterson.

Drømmen om at starte på en frisk brast med ét, da hun fik svar på sin ansøgning. I brevet stod der, at hun var optaget på Vesthimmerlands Gymnasium.

- Jeg var meget overrasket til at starte med, for jeg havde slet ikke søgt ind på Vesthimmerlands Gymnasium, og jeg var også virkelig ked af det, for det var bare slet ikke noget, jeg ønskede mig, siger hun. 

Et vigtig fordelingsmekanisme

Katrine Petterson blev ramt af den såkaldte fordelingsmekanisme, der skal sikre, at gymnasieelever bliver fordelt på forskellige gymnasier. 

Det betyder, at regionen fordeler ansøgeren til et gymnasium, der har ledig plads på samme uddannelse som ansøgerens førsteprioritet med kortest transporttid - dog maksimalt 45 minutter. 

Ifølge Søren Hindsholm, der er næstformand i Danske Gymnasier, er fordelingsmekanismen helt essentiel for de mindre gymnasiers overlevelse.

- Man sikrer, at elever ikke klumper sammen på et eller få gymnasier, men istedet bliver fordelt, så der også er elever til gymnasier, der ligger ude i oplandet. Så der bliver en passende, jævn fordeling mellem skolerne, siger han.

Foreningen Danske Gymnasier lægger vægt på, at der findes et decentralt uddannelses tilbud. Det betyder, at selvom man bor langt væk fra de store byer, så skal der også være mulighed for at komme på alment gymnasium eller HF. Foto: Vibe Rosenkrantz Aagaard / TV2 Nord

Men mekanismen virker ikke efter hensigten, mener flere rektorer i Aalborg. Det er nemlig langt fra alle de elever, der får afslag på deres ønskegymnasium, som ender på et af de truede provinsgymnasier. 

- Sidste år skulle jeg sende seks elever ind på Aalborg Handelsskole, der er dobbelt så stor som min skole. Det er der ingen forældre, der forstår logikken i, - og jeg gør heller ikke, siger Ole Droob, der er rektor på Hasseris Gymnasium.

Fordelingen skaber stor frustration

Ole Droob fortæller, at han ofte er i dialog med unge mennesker eller forældre, der er fortvivlede over, at det er deres adresse, der afgør, om de kan komme ind på det gymnasium, de ønsker. 

Det billede kan Torben Poulsen, der er rektor på Aalborghus Gymnasium, også nikke genkendende til, og det er ikke rimeligt, mener han. 

- Selvom det er gode kvalitetsuddannelser allesammen, så er det vigtigt, at man har det frie valg. Det har man, hvis man bor inde i Aalborg, men det har man ikke, hvis man bor ude i oplandet, og det kan ikke være rimeligt, siger Torben Poulsen. 

(tv) Rektor på Aalborghus Gymnasium, Torben Poulsen og Ole Droob (th) rektor på Hasseris Gymnasium. De to rektorer mener, de bør være op til de unge selv at vælge, hvilket gymnasium de vil gå på.

Sidste år måtte Ole Droob give afslag til 24 elever, der gerne ville gå på Hasseris Gymnasium. Af de 24 elever var der én, der fik en plads på Dronninglund Gymnasium og to, der blev optaget på Fjerritslev Gymnasium. De resterende 21 elever kom på andre store gymnasier, der, ifølge Ole Droob, ikke mangler elever.

Han erkender, at det kan virke nemt at kritisere afstandskravet, når man er rektor på et stort og populært gymnasium i Aalborg, men han understreger, at det nuværende system er for ringe. 

- Hvis man vil lave et system, hvor der indgår tvang, så bliver man som minimum nødt til at sikre sig, at systemet virker efter hensigten, og det gør det jo ikke, når vi skal sidde og fordele elever rundt herinde i Aalborg og til gymnasier, hvor der ikke er behov for det, siger han. 

Det er kapaciteterne, den er gal med

I Aalborg er nogle gymnasier blevet sat ned i kapacitet, mens andre er blevet sat op, og det er ikke hensigtsmæssigt, lyder det fra Torben Poulsen fra Aalborghus Gymnasium.

- Det er vigtigt, at vi rammer den rigtige kapacitet i Aalborg. Hvis den bliver skæv, og der er nogle, der har for stor kapacitet i forhold til andre, så betyder det, at man flytter rundt på eleverne i Aalborg, og det er ikke hensigtsmæssigt. Hvis vi skal hjælpe de små gymnasier, så er vi nødt til at finde de kapaciteter, der kan passe, siger han. 

Dertil er Ole Droob fra Hasseris Gymnasium enig. Lige nu går det ud over de unge, at systemet ikke virker, og det er ikke fair, mener han. 

- De unge er i dag knivskarpe på, hvad det er, de vil. De har været til åbent hus, og de har undersøgt deres muligheder. Det er en illusion, at alle gymnasier er ens, og det ved de unge mennesker godt, siger Ole Droob. 

Sådan var det også for Katrine Petterson. Efter utallige klager til fordelingsudvalget lykkedes det hende til sidst at få en plads på Hasseris Gymnasium en uge før skolestart.

- Det kan ikke passe, at fordi jeg bor i en lille by, så har jeg én skole, jeg tilhører, mens der er fuldstændig frit valg på alle hylder, når man bor inde midt i Aalborg. Det er ikke de samme ressourcer, og det er ikke det samme miljø, der er på hver skole, så jeg synes da også, at jeg har ret til at vælge, hvor det er, jeg har lyst til at gå. Det er trods alt mit liv, slutter den unge kvinde. 


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.