Aalborg Portland bekræfter: Kæmpe milliardprojekt på vej

Cementkæmpen kan tæt på fjerne alt CO2-udledning fra produktionen med et nyt milliardprojekt, lyder meldingen.

Aalborg Portland har ofte været udskældt for at være den uden sammenligning mest klimasynder i dansk erhvervsliv.

Men det er snart fortid, bekræfter den nordjyske cementkæmpe i en pressemeddelelse.

Sammen med Air Liquide, der verdensførende inden for gasser, teknologier og tjenester til industrien, har Aalborg Portland fået ca. 1,65 milliarder kroner fra EU til et stort anlæg til CO2-fangst og -lagring.

Det vil ifølge Portland selv kunne reducere fabrikken C02-udledning med 95 procent. Det svarer til 1,5 millioner tons CO2-emissioner per driftsår.

- Vi er stolte over, at EU’s Innovationsfond blandt flere banebrydende projekter har valgt at støtte os i etableringen af et CO2-fangstanlæg i fuld skala. Det er en game changer inden for cementindustrien, som er afhængig af CO2-fangst for at kunne opnå CO2-neutralitet, siger Søren Holm, der er administrerende direktør hos Aalborg Portland.

Ifølge direktøren bliver anlægget lige så stort som resten af de nuværende bygninger på Aalborg Portland tilsammen.

Vil sikre 2030-klimamål

Helt konkret vil milliardprojektet, der hedder ACCSION rense og gøre ca. 95 procent af den CO2, der udledes af cementovnene, flydende.

Den opsamlede CO2 vil dermed blive integreret i en ny rørledningsinfrastruktur til CO2-lagringsfaciliteter på land.

Hvis den planen, bliver til virkelighed, er reduktionen så massiv, at det betyder, at Danmark som land kan opfylde det store 2030-klimamål.

- Det er en manifestation af, at vi vil være en del af løsningen på Danmarks klimaudfordringer, og med bevillingen fra EU’s Innovationsfond vil vi realisere vores 2030-klimaplan og levere den største enkeltstående CO2-reduktion i danmarkshistorien, siger Søren Holm.


Uden at tænke over det kastede Zafer sig mellem kniven og gerningsmanden

Foto: Vibe Aagaard / TV2 Nord

I forbindelse med episoden bliver han ramt af kniven, der laver en overfladisk men lang flænge henover hans mave.

Zafer Kaya var torsdag på arbejde i sin kebab-butik 'Kebabistan' i Bispensgade i Aalborg, præcis som han plejer. Der var dog intet normalt over det, som han oplevede sent om eftermiddagen, da et knivstikkeri skete for øjne af ham.

Pludselig kom der nemlig to tilfældige unge mænd væltende ind ad døren til butikken, som var i gang med at slås.

- Til at starte med troede jeg, at de tumlede og legede, fordi det var to unge mænd, men pludselig trækker den ene, hvad jeg ser som værende en meget stor kniv, forklarer han.

Helt uden at tænke over det, går han imellem dem og forsøger at bremse slagsmålet, i den forbindelse bliver han dog ramt af kniven, der laver en overfladisk men lang flænge henover hans mave.

Efterfølgende bliver ene den unge mand stukket, og gerningsmanden stikker af.

- Der er ingen tvivl om, at det har været en voldsom oplevelse for mig og mine to andre ansatte, der var på arbejde på det pågældende tidspunkt, konstaterer han.

Er meget rystet

At de to mænd væltede ind lige netop hos ham er 100 procent tilfældigt, Zafer Kaya har ingen relation hverken den nu forurettede og gerningsmanden.

- Jeg er meget rystet over, at det kunne finde sted, konstaterer han.

Udover selve episoden, så har den efterfølgende efterforskning også påvirket ham. Resten af dagen og aftenen i går arbejdede politiet nemlig med at sporsikre på restauranten, så han har ikke kunnet lave de forberedelser, han skulle, og derfor havde han en meget travlt i formiddag fredag.

Nordjyllands Politi opfordrede tidligere fredag gerningsmanden til at melde sig selv, hvilket i skrivende stund fortsat ikke er sket. Derfor valgte Nordjyllands Politi i eftermiddags at offentliggøre identiteten og billeder af den 27-årige mistænkte.


Udover, at man kan datere skelettet tilbage til middelalderen, er det for tidligt at sige meget andet om fundet.

- Det er vanvittigt spændende.

Så stor er begejstringen hos Bennedicte Rottbøll, der er presseansvarlig for Børglum Kloster.

Man har nemlig for nyligt gjort en særlig opdagelse i forbindelse med, at klosteret skal restaureres, som TV2 Nord tidligere har fortalt om.

Dengang havde man fundet fire grave og flere skeletrester. Nu har man fundet en uforstyrret grav, der dateres tilbage til middelalderen.

- Vi har tidligere fundet nogle løse knogler, som har ligget umotiveret rundt omkring. Det vi har fundet nu, er en helt uforstyrret grav, hvor personen ligger, som han lå dengang, han blev begravet, forklarer Bennedicte Rottbøll.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Giver blod på tanden

Udover, at man kan datere skelettet tilbage til middelalderen, er det for tidligt at sige meget andet om fundet.

- Arkæologerne kommer til at arbejde de næste syv dage, hvor jeg håber, at vi kan få afklaret mere om, hvem personen er, og komme det nærmere, hvornår personen levede, konstaterer hun.

Fundet er ikke kun spektakulært, fordi det er et helt skelet. Også placeringen er nemlig overraskende.

- Jeg havde slet ikke forventet at finde det, vi fandt, fordi det her område, vi graver i, er meget forstyrret med en meget skarp hældning. Så jeg var jo lidt nervøs for, at der ikke var noget, der havde overlevet middelalderligt. Men nu kan vi se, med den her person, at det giver mulighed for, at der er andre grave, der ligger uforstyrret langs kirkemuren, pointerer Bennedict Rottbøll.

- Så det giver jo lidt blod på tanden, afslutter hun.


Nu offentliggør politiet billeder af den mistænke i knivstikkeri

Foto: Nordjyllands Politi

Politikommissær Kenneth Rodam oplyser, at man ikke selv forsøge at pågribe den mistænkte eller rette henvendelse til ham.

Torsdag aften var Nordjyllands Politi talstærkt til stede i Bispensgade i Aalborg, da der var sket et knivstikkeri.

Efterfølgende opfordrede politiet en 27-årig mistænkt mand, som menes at stå bag det knivstikkeri, til at melde sig selv.

Det har han dog ikke gjort, og derfor tager politiet nu det næste skridt og offentliggør billeder og identiteten på den mistænkte.

Det er 27-årige Ziad Osama El-Zakka, der har sin bopæl i Aalborg kommune, som bliver efterlyst.

Foto: Nordjyllands Politi

Det oplyser lederen af politikredsens igangværende efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam, der nu beder om offentlighedens hjælp til at få lokaliseret den mistænktes opholdssted.

- Man skal ringe til os på telefon 114, hvis man ved, hvor han måtte opholde sig, eller hvis man har andre relevante oplysninger i sagen, pointerer politikommissær Kenneth Rodam, der tilføjer, at man ikke selv forsøge at pågribe den mistænkte eller rette henvendelse til ham.  

- Ring som sagt blot til os, så rykker vi ud og håndterer resten.

Kenneth Rodam opfordrer samtidig endnu en gang den mistænkte mand til selv at henvende sig til politiet.

- Det er en meget alvorlig sag med knivstikkeri i det offentlige rum, så vi kommer til at søge intenst efter den mistænkte i de kommende dage.


Droner for milliarder vækker begejstring hos Aalborg-oberst

Store og langtrækkende droner skal komplimentere Challenger-fly.

Langtrækkende droner, der skal være med til at styrke overvågningen af det nordatlantiske og arktiske område, bliver placeret i Aalborg.

Det glæder Lars Hedemark, der er oberst og chef for Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg.

- Det er en rigtig god nyhed. Det er godt for os hos Air Transport Wing, at vi får mulighed for at indgå i styrkelsen af Forsvarets opgaveløsning, der ligger i det nye historiske forlig, lyder det fra ham.

Den opgave, de nye langtrækkende droner får, er en form for opgaveløsning, som Forsvaret allerede i dag løser i et eller andet omfang, men nu bliver den forhåbentligt løst på bedre vis.

- Dronerne skal give et bedre billeder af situationen i de områder til gavn for Flyvevåbnet, Søværnet og vores internationale partnere i området, forklarer Lars Hedemark.

Klar til at komme i gang

De langtrækkende droner har den fordel i forhold til for eksempel Challenger-fly, at de kan holde sig meget længere tid i luften.

- Samtidig har jeg en forventning om, at det er en betydeligt nyere generation af overvågningsteknologi, der er ombord, siger obersten.

- Vores Challenger-fly kan samtidig nogle ting, dronerne ikke kan, så det er nogle kapaciteter, der kommer til at komplimentere hinanden.

Dronerne og Challenger-flyene har noget tilfælles, og det er, at dronerne, der skal placeres i Aalborg, stort set vil have samme størrelse som de føromtalte fly.

Deres størrelse kan sammenlignes med et jetfly af forretningsfly-størrelse ifølge Lars Hedemark.

Men hvornår får Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg så æren af de nye langtrækkende droner?

- Man har en ambition om, at det her skal gå stærk, og for helt egen regning, vil jeg tro, at det drejer sig om relativt få år, før vi begynder at komme i gang med det.

- Fra vores side er vi i hvert fald klar til at kaste os ind i den del, der bliver vores opgave af det samlede projekt, lyder det afsluttende fra Lars Hedemark, der er oberst og chef for Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg.

Dronerne vil samtidig betyde ekstra arbejdspladser til Nordjylland, hvor 70 nye medarbejdere skal placeres på Flyvestation Aalborg.


Trane-tragedie: Kolliderede med højspændingsledninger

Foto: Henrik Haaning Nielsen, Vesløs

Mange traner flyver gennem område med både højspændingsledninger og vindmøller, men det er første gang ornitolog har se to døde traner.

Det ser voldsomt ud, når Europas højeste fugl ligger på jorden med en brækket vinge. Og ikke langt derfra ligger endnu en. To døde traner på samme mark. Det er ikke noget, Henrik Haaning Nielsen ser hver dag.

- Imponerende nok er det første gang, jeg finder traner, der er slået ihjel der, hvor der både er en stor vindmøllepark og disse højspændingsledninger, siger Henrik Haaning Nielsen fra Avifauna Consult om det makabre fund.

Ikke lang fra hinanden ligger to traner, der er døde efter kollision med højspændingsledninger. Foto: Henrik Haaning Nielsen, Vesløs

Han laver naturovervågning og færdes rigtig meget i Vejlerne og området ved Tvorup og Klim Fjordholme.

De to traner er fløjet ind i den højspændingsledning, der krydser området. Begge traner er døde af sammenstødet. Tranerne er to af mange traner der lige nu kan opleves i Vejlerne, Nordeuropas største fuglereservat.

- I år har vi talt knap 600 efterårsrastende traner i Vejlerne. Sidste år talte vi mere end 700 traner i Vejlerne, siger Henrik Haaning Nielsen.

Her er traner fløjet ind i højspændingsledninger

Foto: Created with Datawrapper

Tranerne flyver hver morgen ud på markerne omkring Vejlerne, og blandt andet gennem området ved Torup og Klim Fjordholme for at finde føde. Om aftenen trækker de så tilbage for at overnatte i de store vandområder i Vejlerne.

- Det er forventeligt, at enkelte vil dø ved kollisioner, især når man tænker på det store antal traner, der flyver i området, og selv om det måske kan virke voldsomt med to på samme mark på en dag, er det første gang jeg oplever det, siger Henrik Haaning Nielsen

Han har tidligere, sammen med Simon Rosenkilde Waagner og Jan Drachmann lavet grundige fugleundersøgelser netop i området ved Tvorup og Klim Fjordholme.

Her kunne de konkludere, at Tranerne ofte fløj direkte gennem vindmølleparken, hvor de aktivt fløj udenom de enkelte vindmøller for at undgå kollisioner.

- Surt, især for de to traner, men for bestanden af traner er det ubetydeligt, siger Henrik Haaning Nielsen. 

Død trane fundet ved Torup og Klim Fjordholme Foto: Henrik Haaning Nielsen, Vesløs