Madlavning gik galt: Ejendom evakueret
Da en beboer klokken 17.48 i Himmerlandsgade i Aalborg var godt i gang med at lave dagens aftensmad, gik der et eller andet helt galt.
Madlavningen endte nemlig i røg og flammer, og Nordjyllands Beredskab måtte evakuere hele ejendommen og indsætte røgdykkere.
- Vi har en formodning om, at der er gået ild i noget olie, for da røgdykkerne kom ind og smed vand på blussede det op, og så tyder det jo på, at det er en olie brand, forklarer indsatsleder Frank Winther.
Det lykkedes dog beredskabet at få branden hurtigt under kontrol, og derfor var det kun køkkenet, der led skade.
- Vi evakueret ejendommen, så heldigvis kom der ingen personer til skade. Lejligheden er dog sod og røgskadet, mens køkkenet er gået til, forklarer indsatslederen.
Udover at evakuere ejendommen blev vejen også spærret af, og det vil den være i omkring 15 minutter endnu ifølge indsatslederen.