Milliardær afgiver formandspost hos Aalborg Håndbold: Coolshop-stifter tager over

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Milliardæren Eigild B. Christensen overdrager også en del af sit ejerskab af klubben.

Den stenrige Eigild B. Christensen vil fra 1. november ikke længere være bestyrelsesformand i Aalborg Håndbold. Det vil en anden rigmand i stedet.

Coolshop-stifteren Mark Nielsen vil i stedet træde ind i Eigilds sted som formand.

Skiftet sker efter aftale med Eigild, der også vil overdrage dele af sit ejerskab af klubben til den nye formand, så de vil være ligeværdige ejere af klubben.

Det skriver Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.

Eigild B. Christensen, der har haft majoritetsandelen af ejerskabet og rollen som bestyrelsesformand siden klubbens stiftelse i 2011, vil fortsat være bestyrelsesmedlem i Aalborg Håndbold.

- Det har været en spændende rejse at være en del af Aalborg Håndbolds udvikling fra de første skridt i 2011 til i dag at være en af verdens førende håndboldklubber, indleder Eigild B. Christensen.

- Men nu er tiden moden til at lade nye kræfter tage over, og jeg er utrolig glad for, at Mark har sagt ja til at påtage sig formandsposten.

Den kommende bestyrelsesformand glæder sig til sin nye rolle.

- Siden jeg blev en del af ejerkredsen i 2018, har mit engagement i Aalborg Håndbold kun vokset sig stærkere. Selvom vi allerede har markeret os med syv danske mesterskaber, stræber vi efter et endnu større mål: At blive verdens bedste håndboldklub - både på og uden for banen, lyder det fra Mark Nielsen.

Den nuværende ejerkreds med de to førnævnte og Jan Larsen vil fortsat arbejde tæt sammen om klubbens videre udvikling, lyder det fra Aalborg Håndbold.


Større olieudslip forurener fjord og lystbådehavn

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Det er uvist, hvor olieforureningen stammer fra.

Nordjyllands Beredskab er fredag i aktion i Hobro, efter der er sket et større udslip af olie.

- Vi er blevet kaldt ud til en større forurening, et større udslip af ukendt art hernede på fjorden, som er drevet ind på kysten, lyder det fra indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab Per Hansen.

- Vi har prøvet at samle det op med en strømpe nede i havnebassinet.

Olieudslippet er sket ved lystbådehavnen i Hobro, og udslippet beskrives af indsatslederen som 'en tynd oliefilm fordelt over et større område'.

- Det er et par hundrede meter, det drejer sig om, siger Per Hansen.

- Vi ved desværre ikke, hvor det kommer fra, og vi har desværre ikke mulighed for at kunne lokalisere spildets oprindelsessted, men vi kan konstatere, at det ikke breder sig mere.

Nu kommer arbejdet til at forløbe natten over for at få olien op af havnen.

- Vi har som sagt lagt en pølse ned i havnebassinet, og den ligger dernede til i morgen og samler det her oliespild op, og den (pølsen, red.) kommer nogen og samler op i morgen, slutter indsatslederen Per Hansen fra Nordjyllands Beredskab.

Nordjyllands Beredskab fik meldingen 10.30 fredag formiddag.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Meld dig selv, knivstikker: Vi ved, hvem du er

Nordjyllands Politi har et klart billede af, hvem knivstikkeren er - han er kendt af politiet i forvejen.

Nordjyllands Politi har indledt en massiv eftersøgning af en 27-årig mand, som menes at stå bag det knivstikkeri, der fandt sted i det centrale Aalborg på Bispensgade torsdag.

Efter et tilfældigt sammenstød og efterfølgende slagsmål, stak gerningsmanden en 19-årig mand på en restauration.

Den 19-årige fik alvorlige skader, men er ikke i livsfare.

Leder af efterforskningen hos Nordjyllands Politi, Kenneth Rodam, har en klar opfordring til gerningsmanden.

- Vi har en rigtig god idé om, hvem han er. Om kort tid sender vi en eftersøgning ud på en 27-årig mand fra det kriminelle miljø i Aalborg, indleder Kenneth Rodam.

- Vi opfordrer ham til at melde sig selv - straks.

Videoovervågning essentiel

Politiet mener ikke, at det er nødvendigt at sende et nærmere signalement ud af manden, da de har et rigtig godt billede af, hvem gerningsmanden er.

Men det kan blive næste skridt fra politiets side af offentliggøre den mistænktes fulde identitet.

- Vi har forsøgt at anholde ham, men nu får han lige muligheden for selv at komme herind.

Ifølge Kenneth Rodam har der været en del vidnehenvendelser om hændelsen.

- Det er jo klart, når det foregår i midtbyen og lad mig sige det sådan, at der også er en god del af overvågning i byen, som vi har kunnet bruge. Det er ud fra overvågningen, at vi kan sige, at det er ham, vi leder efter, siger lederen af efterforskningen.


Frans har fået aktindsigt i jordsagen på Mors: - Der er så meget, der ikke giver mening

24.000 tons forurenet jord er strandet på Mors. Nu spørger lokale borgere, hvorfor forurenet jord bliver flyttet i stedet for renset.

Det ene dokument efter det andet om jordforureningssagen hos Kingo Recycling på Mors ruller ned over skærmen på Frans Mattesens bærbare computer. Han undrer sig.

- Det er jo lidt mærkeligt, at jordrensningsfirmaer egentlig ikke beskæftiger sig ret meget med at rense jord. Kingo Recycling skriver på deres hjemmeside, at de genanvender 99 procent af materialerne, men det er da ikke genanvendelse. Det er misbrug af udtrykket ”genanvendelse”, mener han.

- Der er så meget, der ikke giver mening.

Frans Mattesen er pensioneret ordblindelærer og bor på Mors. Han er også medlem af Enhedslisten i Nykøbing, og miljøpolitik ligger ham meget på sinde. Derfor er han gået ind i sagen om den forurenede jord, som Kingo Recycling har fået fra firmaet Scanfield i Køge.

Onsdag kom det frem, at kommunen ud fra en uvildig undersøgelse af sagen hos det rådgivende ingeniørfirma NIRAS ikke er bekymret for forurening af hverken grundvand eller nærområde lige nu. Og at Kingo Recycling derfor har fået lov til selv at komme med en jordhandlingsplan, inden kommunen griber ind. 

Men Frans Mattesen ser et mere generelt problem.

 - Jeg er lidt bange for, at der har udviklet sig en forretningsidé omkring, at forurenet jord kan man godt tage ind og deponere i terræn eller i støjvolde. Det er jo slet ikke det, der er tankegangen i vores miljøbeskyttelseslov her i landet. Her skal vi værne om natur og miljø, siger han.

Jord er strandet

Kingo Recycling har en miljøgodkendelse fra Morsø Kommune til at deponere forurenet jord i kategori 4 i terrænregulering og i støjvolde. Det skal dog ske under særlige forudsætninger, så der ikke sker udvaskning af forureningen ved regnvejr.

Men i sommer kom 24.000 ton forurenet jord til Mors fra Køge og størstedelen af den jord har vist sig at være mere forurenet, end Kingo Recycling er godkendt til at bruge til terrænregulering.

Så nu skal jorden enten op på virksomhedens sikrede plads, hvor den kan blive renset, eller også skal det flyttes til et andet godkendt anlæg.

 - Hvorfor stiller man egentlig ikke krav til Kingo om, at når forurenet jord skal ud i terræn, så skal det lige renses først? Det må jo være udgangspunktet. At jorden skal renses, siger Frans Mattesen undrende.

Derfor bliver forurenet jord flyttet rundt i landet

Hos den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS, som har stor erfaring med jordforurening, sidder Bo Gerner Weyde. Han er chef for afdelingen ”Undersøgelse og Afværge” og kan på et generelt plan forklare, hvorfor jordrensningsprocessen kan se forvirrende ud udefra.

 - Det tager lang tid at få renset forurenet jord. Nogle gange flere år. Og derfor er der en begrænsning i kapaciteten for at rense jorden, siger han og fortsætter:

 - Og hvis man som virksomhed ikke har mulighed for at rense det eller opbevare det, så flytter man det til nogen, som kan rense det, eller som kan genbruge jorden.

Med genbrug af jorden menes ofte at bruge jorden til at lave for eksempel en støjvold eller at regulere terrænet. Hvis jorden er forurenet, vil der typisk skulle laves foranstaltninger som for eksempel en beskyttende membran, der skal forhindre udvaskning af forurening.

 - Så det er ikke ualmindeligt at transportere forurenet jord rundt i landet. Men det kan se ulogisk ud, medgiver Bo Gerner Weyde.

Tilbage hos Frans Mattesen giver transport med forurenet jord stadig ikke særlig god mening.

 - Det er en glidebane at plastre naturen til med stærkt forurenet jord. Vi skal ikke bøje reglerne og lave mere eller mindre kontrollerede lossepladser. Det hører fortiden til, mener han.


Menno van Dam kunne ikke bruge Thelander: - Fylder intet

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AaBs hollandske træner har været på Tiktok og kalder møde med tidligere spillere for ”en ting spillerne imellem.”

Fredagens kamp i Superligaen bliver første gang Rasmus Thelander møder AaB efter han – ovenpå at han blev vraget som anfører, trænede med på yderligt mandat og sågar var vraget til Superligakampe på bekostning af en tredjekeeper – fik ophævet sin kontrakt.

Nu spiller han på en halvårlig aftale hos Kent Nielsens Silkeborg, der har ”vækket” midtstopperen, som sidenhen flere gange har været på Rundens Hold.

- Du er uønsket i en klub som du vil så meget. Du vil holdet, klubben, byen. Det har været hårdt – og lærerigt, hvis jeg skal tage de positive briller på, sagde hovedpersonen selv lige efter skiftet.

Masser af eks-AaB'ere

På spørgsmålet om det har fyldt at stå overfor flere tidligere AaB’ere som (for længe siden) Kent Nielsen, Nicolai Larsen og mere nyligt Andreas Poulsen, Younes Bakiz og altså den tidligere anfører, Rasmus Thelander, er svaret fra AaB-træner Menno van Dam:

- Nej.

Kort og godt.

Menno van Dam uddyber dog alligevel.

- Vi har stadig rigelig travlt med vores egen stil. Sidste uge (0-2 mod Randers, red.) var en god kamp, men uden point, så hvordan vi får det overført til point - og forhåbentlig holdt Silkeborg på nul point mod os – har været vores eneste fokus, siger han med henvisning til 2-1-sejren i anden spillerunde.

FCKs Andreas Cornelius i kamp med Rasmus Thelander. Brydekampen var med til at give ham en plads på Rundens Hold. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Har været på Tiktok

Tidligere mødte Menno van Dam – og fik en del opmærksomhed for at kramme – flere tidligere spillere fra sin Brøndby-periode, da Jesper Sørensens tropper smadrede AaB 0-4.

Han afviser at det at møde tidligere spillere har noget fokus for ham som træner.

- Det er bedre for spillere, mener han.

- Jeg så en TikTok-film, hvor Thomas Müller sendte en hilsen til Lewandowski: ”Hey, we are coming!”, så jeg håber mere, det er spillerne, der har en god kontakt til hinanden. Jeg har kun fokus på vores taktik, vores spillestil, vores hold, siger hollænderen og understreger samtidig AaB bevæger sin ind i en ”engelsk uge” med tre kampe og en pokalkamp mod Esbjerg i midtugen.

- Det har jeg langt mere vigtigt for mig at planlægge end at tænke på tidligere spillere.

Men overrasker det dig, at en spiller som Thelander, der ikke spillede her, nu er fast i Silkeborg og på Rundens Hold?

- Jeg er glad for at han kan spille og blive belønnet. Og hvis du spørger alle spillere på mit hold, ville han også være på ugens hold. Det viser god karakter, svarer hollænderen.

Om det bliver Thelander eller van Dam, der kan juble til fredagsfest i Silkeborg, bliver afgjort med kickoff klokken 19 fredag – og reaktioner får du på sport.tv2.dk.


Ny milliardinvestering: Specialdroner skal flyve fra Nordjylland

Nye droner, der kan flyve over lange afstande, og op mod cirka 70 medarbejdere placeres i Danmark på Flyvestationen Aalborg.

Langtrækkende droner, der skal være med til at styrke overvågningen af Arktisk og Nordatlanten, bliver placeret på Flyvestation Aalborg.

Det giver dronerne en smidig adgang til luftrummet over Nordsøen og Nordatlanten, og samtidig bliver dronerne placeret sammen med Forsvarets andre større fly på basen.

Det er blevet bestluttet af aftaleparterne bag første delaftale under forsvarsforliget. Her blev det besluttet at afsætte det nødvendige økonomi til at anskaffe de langtrækkende droner fra Aftale om en Arktis-kapacitetspakke.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

- Vi har fulgt Forsvarskommandoens anbefaling og placerer den operative styring samt vedligeholdelse af den langtrækkende dronekapacitet på Flyvestationen Aalborg, fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), og fortsætter:

- Det betyder, at det personel, der skal operere de nye droner, får mulighed for at trække på gode erfaringer fra både overvågningsopgaver og luftoperationer i Arktis samt flyvedligholdelse.

Over 70 arbejdspladser

Med de nye droner følger der op mod 76 medarbejdere, hvoraf 70 skal ansættes på Flyvestation Aalborg.

Retsordfører for Venstre, Preben Bang Henriksen kalder det for en rigtig god dag for Nordjylland.

- Det er dejligt at se at arbejdet med militærinvesteringer bærer frugt, men det er kun begyndelsen. Der skal som bekendt investeres 200 mia. I forsvaret i de kommende år, fortæller han

Bag første delaftale står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Det er en prioritet for parterne, at anskaffelsen kommer på plads så hurtigt som muligt.