Både Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar har gjort brug af den såkaldte rebreathe-metode, hvor rytterne indånder kulilte som et måleinstrument.

Men nu bliver systematisk brug af metoden forbudt.

Det bekræfter UCI i en pressemeddelse lørdag.

- UCI’s ledelseskomité har besluttet at forbyde gentagen indånding af kulilte (CO) i cykelsport. Forbuddet træder i kraft den 10. februar 2025 og har til formål at beskytte rytternes helbred. Gentagen eksponering for kulilte kan føre til både akutte og kroniske helbredsproblemer – såsom hovedpine, træthed, kvalme, svimmelhed og forvirring.

- I alvorlige tilfælde kan det udvikle sig til hjerterytmeforstyrrelser, kramper, lammelser og bevidsthedstab, lyder det.

Flere stjerner har stiftet bekendtskab med brugen af kulilte, og under sidste års Tour de France bekræftede både Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar, at de har gjort brug af kulilte.

Et nødvendigt skridt, mener præsident

UCI-præsident David Lappartient ser forbuddet som et naturligt skridt for at passe på rytterne.

- UCI tager et modigt – men nødvendigt – skridt ved at forbyde gentagen brug af kulilte. Vores prioritet er at beskytte rytternes helbred og sikkerhed, og dagens beslutning et stort skridt i den retning, siger han i pressemeddelsen.

Det er dog stadig tilladt af gøre brug af metoden under medicinsk behandling samt under opsyn af medicinsk personale.

Rytterne skal registrere i deres medicinske journal, hvis de inhalerer kulilte for at få en måling af hæmoglobinmassen.

I maj 2024 var 25 ud af 216 præstestillinger i Aalborg Stift ubesatte. Her i februar 2025 er der kun tre ledige stillinger.

Flere erfarne kræfter er ansat, mens også ti nye præster er i januar blevet præsteviet, eller ordineret som det også kaldes, når en person bliver indviet til præstembedet.

- Det er en dag, som man har set frem mod under seks års uddannelse, nu står jeg endelig her og kan kalde mig præst, fortæller Louise Sundorf Christensen til TV2 Nord, da vi er med til ordination i Budolfi Kirke i Aalborg.

Den 28-årige sønderjyde har læst teologi i Aarhus og København, og nu skal hun altså være præst i Hjørring.

- Jeg er fra en almindelig folkekirkelig baggrund, så på den måde har tro undervejs i studielivet ikke været noget, som jeg har stoppet op og studset en hel masse over, det har snarere været noget, som jeg har læst om. Så det med at være præst og omsætte det akademiske fra uddannelsen til at det pludselig skal være mere forkyndende, og at jeg som person skal kunne stå til regnskab, for det jeg siger over for flere instanser, det har jeg haft en del overvejelser omkring, siger Louise Sundorf Christensen.

Den hvide alba

Under selve præstevielsen i Budolfi Kirke er Louise Sundorf Christensen og de fire andre nye præster i første omgang iført en hvid beklædningsgenstand, en såkaldt alba, over deres sorte præstekjole. Undervejs i ceremonien tager de albaen af, og efter knap halvanden time med ritualer kan de så kalde sig præst.

Tilstede i kirken er venner og familie samt en masse af de præster, som nu bliver kollegaer.

- Det lyder nok meget klichéagtigt, men det er sådan en oplevelse, som jeg ikke rigtig har ord for. Man kan ikke rigtig lade være med at smile, og jeg er sådan bevæget over alt, der er sket, forklarer Louise Sundorf Christensen.

Først og fremmest ser den nyudklækkede præst frem til at komme i gang og få noget erfaring.

- En ting er, hvad jeg skriver og siger, noget andet er, hvad folk hører. Det er en opgave, som jeg glæder mig til.

Ungdomspræsten

Udover at være sognepræst i Sankt Hans-Sankt Olai Pastorat i Hjørring, skal Louise Sundorf Christensen også være ungdomspræst.

- Ungdomspræst er et vidt begreb, for hvem er ung, er det en særlig alder, er det et sindelag, er det under uddannelse er det det ene eller det andet? Jeg har et billede af min ungdom fra gymnasiet, og hvad en præst kunne have bidraget med der. Så det er sådan nogle tanker, jeg skal bruge til at tænke, hvad kan jeg skabe, fortæller hun.

Målet er få flere unge med ind i selve kirkerummet, men det er lige så vigtigt, at de får øjnene op for fællesskabet i kirken, mener hun:

- Det kan også være, at jeg bliver overrumplet af, hvad de unge selv kommer med i den relation, som jeg skal til at opbygge med de forskellige målgrupper, for ungdommen er ikke en masse, der er jo mange forskellige interesser.

Med jobbet som præst følger mange forskellige opgaver. Udover dagligdagen er der de mere festlige lejligheder som dåb og bryllupper, men også døden og livskriser vil være noget, som man i arbejdet som præst, kommer til at stifte bekendtskab med.

Hvad har du gjort dig af tanker om de svære snakke, som du skal have med folk?

- Det er noget, jeg har tænkt over. Jeg skal først og fremmest have erfaring med det. Først og fremmest har jeg tænkt mig at lytte og forsøge at finde de rigtige spørgsmål i forhold til det menneske, som jeg sidder over for, slutter den nyudklækkede præst.

Der var ægte mandehørm i Skansen i Nørresundby søndag formiddag.

For her var fem mænd mødt op til et helt nyt event. Såkaldt jumpingfitness KUN for mænd.

- Vi skal have lokket flere mænd til. Så nu prøver vi på den her måde, fortæller instruktør for eventet Toke Hølledig Cramer.

Jumpingfitness er en motionsform, hvor deltageren hopper på en lille trampolin til musik i højt tempo. Ifølge instruktøren er det i manges øjne noget, der mest er henholdt kvinder.

Og sådan bør det ikke være.

- På de her rytmiske fitnesshold holder mændene sig langt væk, fordi de ikke tror, det er for dem. Og hvis de så endelig kommer, står de allerbagerst eller helt ude i siden, og det skal de jo ikke, siger han.

Lars Kvist er én af de i alt fem modige mænd, der deltog i det timelange event. Normalt motionerer han ved at gå til fodbold, løbe eller cykle.  

Men der var noget ved den her mulighed, der fristede ham.

- Det er jo mest kvinder, der går til det her, og derfor kan man godt se dum ud første gang. Nu var vi alle ligesindede, og der skilte jeg mig slet ikke ud, så det var fedt, fortæller han.

Det samme bemærkede instruktøren. Han mener, at det er vigtigt at skabe et trygt rum for mændene, der alle var nybegyndere.

- De kan godt have lidt svært ved at svinge hofterne, når der er kvinder til stede. Så det kan være lidt sjovere at prøve det af med en anden mand, der har lidt mere styr på det, fortæller Toke Hølledig Cramer.

27-årige David Kristoffersen fra Aalborg så opslaget om eventen på Facebook lørdag aften. Der var ikke langt fra tanke til handling. Indenfor ganske få minutter havde han meldt sig til.

- Jeg tænkte; om ikke andet får vi da et godt grin ud af det, fortæller han.

De fem hoppende mænd på holdet var i alle aldre. David Kristoffersen var yngste deltager.

- Mine ord er helt blevet gjort til skamme. For vi var jo bare alle sammen megaseje. En så god oplevelse, siger David Kristoffersen.

Selvom der kun mødte fem modige mænd op til søndagens hoppe-hold, har interessen for eventen alligevel været stor.

Skansen opretter derfor endnu et mandeevent indenfor den nærmeste fremtid.

Tre gange VM-guld, to vundne OL-finaler og både sølv og bronze ved EM.

Der er nok at vælge imellem, når Henrik Møllgaard skal udpege sit højdepunkt fra en lang karriere i den rød-hvide landsholdstrøje.

Alligevel falder valget på en lidt overraskende slutrunde.

- Mit helt store højdepunkt var jo at få lov til at være med i 2013. Det var noget, jeg ikke troede, skulle ske, siger Møllgaard.

Ved VM i 2013 led Danmark et pinefuldt 16-målsnederlag i finalen mod Spanien, men det er ikke den oplevelse, som Møllgaard tog med fra slutrunden.

- Det var magisk. Og det der traume, det var for nogen at blive fuldstændig ødelagt af Spanien i finalen, det kunne jeg slet ikke mærke.

- Jeg syntes, det havde været verdens fedeste slutrunde, så det at tabe en finale, det var så ligegyldigt. Jeg glædede mig bare til at få chancen igen.

Større end VM på hjemmebane

VM i 2013 var Møllgaards gennembrud til landsholdet, og det hele lod til at falde i hak for den danske forsvarsklippe, som i sæsonen 2013/14 også endte med at blive topscorer i herrehåndboldligaen.

Derfor er slutrunden midt i den sæson også noget, som er indprentet i hukommelsen hos ham.

- Jeg havde en kæmpe slutrunde. Jeg havde Anders (Eggert, red.) på værelset, som løftede mig op, og vi spillede noget fantastisk bold, og vi hyggede os. Nogle af mine bedste røverhistorier er fra den slutrunde.

For Møllgaard var netop dét VM en skelsættende oplevelse – også selvom mange af hans holdkammerater nok havde valgt en anden slutrunde, som deres højdepunkt.

- Selvom VM i 2019 på hjemmebane var vanvittigt på alle mulige måder, så var det altså slutrunden i 2013, som viste, at jeg faktisk var god nok til også at være med landsholdet, siger han.

Danmark spiller VM-finale i dag klokken 18, men du kan følge med hele dagen med optakt på TV2 og TV 2 Play fra klokken 12.15.

Øboerne på Tunø og de tusindvis af turister, der hvert år besøger den lille ø i Kattegat, kan glæde sig over, at det fortsat vil være muligt at købe dagligvarer på øen.

Der er nemlig godt nyt fra Tunøfonden, der har arbejdet på at finde en ny forpagter til at drive øens eneste dagligvareforretning.

29-årige Melissa Cherry Villumsen, der lige nu er bosat i Thisted, har sagt ja til at flytte fra fastlandet for at blive både øbo og Tunøs købmand.

- Tunø har altid været min yndlings-ø, og jeg har længe haft lyst til at prøve noget helt nyt og komme ud på en lille ø, hvor der er stille, og jeg kan være en del af et lokalsamfund, siger Melissa Cherry Villumsen.

- Så da jeg så opslaget, så var det en mulighed, jeg var nødt til at gribe.

Melissa Cherry Villumsen er født og opvokset i Hou, hvor færgen til Tunø sejler fra, og hun har derfor altid været glad for at komme på øen.

- Jeg tænkte som barn, at når jeg blev pensionist, ville jeg flytte til Tunø, men der er jo ikke nogen grund til at vente så lang tid, siger Melissa Cherry Villumsen.

Godt rustet med hjælp og støtte

Den kommende købmand er uddannet arkæolog og arbejder lige nu med at udgrave skeletter fra 1800-tallet. De sidste ti år har hun rejst meget i forbindelse med arbejde og uddannelsen til arkæolog, og hun havde derfor et ønske om at finde en roligere tilværelse på Tunø, tættere på familien.

- Jeg havde allerede en plan om at flytte til øen, selv hvis jeg ikke fik et job, så jeg måtte jeg slå til, siger Melissa Cherry Villumsen.

- Jeg er gået glip af alt for meget de sidste ti år, så nu glæder jeg mig til at bo på Tunø og være tættere på familien igen, siger hun.

Der er kun omkring 75 beboere på Tunø, men de kan nu glædes ved, at der kommer en øbo mere til den kun 3,5 kvadratkilometer store ø i Kattegat.

De sidste mange år har øens butik været drevet af par, som i fællesskab har påtaget sig rollen som forpagtere.

Senest blev butikken drevet af Anita og Anders Grønholdt Møller, som overtog i 2023 og flyttede til øen med deres børn. Men ø-drømmen brast for købmandsparret på Tunø, da de til deres egen store ærgrelse måtte kaste håndklædet i ringen efter lige godt halvandet års drift på øen.

Øens nye købmand derimod, Melissa Cherry Villumsen, flytter til øen med sin hund, Minnie, men uden partner eller børn.

Selvom du har Minnie, er du ikke bange for, at det kan blive ensomt på en lille ø?

- Nej, jeg har rigtig mange hobbyer, så jeg har nok at fylde vinteren ud med. Jeg har allerede prøvet at bo i små samfund både på Grønland, Færeøerne og Lolland, hvor jeg har boet isoleret, mens jeg var under uddannelse som arkæolog. Så jeg føler mig godt rustet. Jeg elsker at bo på den måde. Jeg trives ikke inde i byen, siger hun.

De tidligere forpagtere var to om opgaven. Tror du, du godt kan klare den på egen hånd?

- Ja, og jeg har også allerede fået mange henvendelser fra folk på øen, som gerne vil hjælpe og støtte mig. Der er meget hjælp at hente, hvis jeg får brug for det.

- Og så har jeg min familie tæt på, som også har lovet at støtte og hjælpe mig, det glæder de sig faktisk til. Så jeg tror, der er hjælp nok, indtil jeg har fået det lært, så jeg selv kan klare det hele.

Den nye købmand overtager butikken den 1. april og flytter til øen umiddelbart op til.

Et stærkt felt

Købmandsbutikken på Tunø ejes af Tunøfonden, som også ejer inventaret til købmanden, og der har siden 1990 været forskellige forpagtere af købmandsgården.

Tidligere har det været vanskeligt for Tunøfonden at finde en ny forpagter, men denne gang har der været flere ansøgere i spil, fortæller formanden for Tunøfonden, Kim Anker Hansen.

Men med Melissa Cherry Villumsens tidligere erfaringer med livsstilen og hendes flere års erfaring med at arbejde i Kvickly i Odder, så var det sikkert at valget faldt på hende.

- Der var seks ansøgere i spil. Det er flere end normalt, og det var et stærkt felt. Men både på grund af hendes kompetencer og kendskab til at bo på en ø og igennem hendes kendskab til arbejdet som købmand, så er vi sikre på, at hun kan løfte opgaven, siger Kim Anker Hansen.

Og så er det også et plus, at hun kun er 29 år, fortæller formanden.

- Det er dejligt at få friske unge kræfter til øen, siger Kim Anker Hansen.

Med Melissa Cherry Villumsen som øens kommende købmand er det en fortsættelse af udviklingen, hvor yngre generationer overtager driften på af flere af Tunø’s forretninger og aktiviteter.

Sidste år overtog 21-årige Julie Olesen driften af Stalden Tunø Minigolf.