11-årige Hyab Waldemichael har boet i Danmark siden 2018. Hun har sin hverdag med både danske og udenlandske venner i Grønlandskvarteret i Aalborg SØ.

Vanskeligere er det for hendes mor Freweyini Habtemichael Gilay, som på sprogskole godt nok har lært at forstå meget dansk, men det er stadig svært for hende at kommunikere flydende på dansk.

Nemmere bliver det ikke at kommunikere med det officielle Danmark, men det er der nu råd for. To kommunale socialrådgivere har deres daglige gang i området og også i fritidscenteret Fri-Stedet, hvor Hyab kommer ofte.

- Vi kom i kontakt med bydelsrådgiveren Charlotte Zon Christensen, og hun har hjulpet os med mange ting. Det er ikke kun ting, som virker vanskelige, men det har for eksempel været rart for mig at få hjælp til at forstå ting, som kommer i e-boks. Også hvis det kræver, at jeg svarer, siger Freweyini på sit modersmål og får hjælp til tolkning af sin datter Hyab.

De to rådgivere i Aalborg SØ kommer for en stor del i kontakt med familierne gennem børnene, som færdes i daginstitutioner, skoler, fritidshjem og idrætsforeninger.

'Charlotte kan fikse alting'

Ideen er, at rådgiverne skal bygge bro mellem de forskellige instanser og tilbud i området. Familierne kan bede om hjælp til alt. Intet problem er for småt. Håbet er, at rådgiverne kan være med til at løse små problemer, inden de vokser sig store.

- Charlotte kan fikse alting. Vi er i gang med at lave et hævekort til mig i banken. Hun har hjulpet os med noget Netflix, som ikke fungerede. Der er vist ikke noget, hun ikke kan hjælpe med, siger Hyab Waldemichael grinende i fritidsklubben.

Charlotte Zon Christensen har dog også hjulpet familien fra Eritrea med større ting. Opholdstilladelser for eksempel. Der kan det danske sprog være svært for selv en med dansk som modersmål. Hyab og hendes mor tager intet af det for givet. Hverdagen er simpelthen blevet nemmere med rådgiverne tæt.

- Før skulle vi langt væk herfra på et stort sted med mange forskellige nationaliteter, når vi skulle spørge om noget. Nu går vi bare lige over gaden og ind i fritidscenteret for at tale med rådgiverne. Det er vi så glade og taknemmelige for, siger Freweyini Habtemichael Gilay.

Foreløbig kører forsøget med den fremskudte indsats i Aalborg SØ frem til 31. august. Det er håbet, at endnu flere familier vil benytte sig af tilbuddet, og at det kan blive en fast ordning i området.

Loppebiksen i Aalborg er med sine nu 50 år Nordjyllands ældste indenfor Kirkens Korshær.

Derfor var der tirsdag inviteret til stor jubilæumsfest i de historiske lokaler.

- Det er virkelig en dejlig dag både som frivillig og frivillig leder. Det er dejligt at se, at folk er glade for at komme her, lyder det fra Lone Alstrup Pullen, der er butiksleder af Loppebiksen.

Foruden at være Nordjyllands ældste, så er det også Danmarks tredje ældste genbrugsbutik indenfor Kirkens Korshær.

Se mere fra jubilæet her:

Lone Alstrup Pullen har arbejdet i genbrugsbutikker i 15 år, og hun har været at finde i loppebiksen i de seneste fem år. I 2022 blev hun leder leder af biksen.

Derfor har de 77 kvadratmeter også en enorm betydning for hende, og hun håber, at den vil fortsætte i mange år endnu, selvom butikken runder de 50 år.

- Jeg regner da helt sikkert med, at jeg også er her når der er 60 års fødselsdag eller jubilæum, pointerer hun.

Sket meget gennem tiden

Lone Alstrup Pullen har set en stor forandring på de år, hun har været frivillig. Både når det kommer til tingene, som bliver indleveret, men også når det kommer til arbejdskræften.

- Det er blevet mere sådan, at man sælger nogle gode ting til nogle fornuftige priser, forklarer hun.

- For nyligt solgte jeg et Gucci bælte for 500 kroner, det var en donation, og det var et rigtigt Gucci bælte, tilføjer hun.

Otte frivillige får i skrivende stund Loppebiksen til at løbe rundt, men også her ser butikslederen ændring gennem årene.

- Da jeg startede herinde, kunne vi holde åbent hver dag fra 10-17. Nu har vi åbent 20-25 timer om ugen, og det er simpelthen på grund af manglen på frivillige, forklarer hun.

- Jeg er så stolt af ham. Jeg er stolt af os. Jeg er stolt over det, han er blevet til, og jeg ved, at der er rigtig mange, der sætter pris på hans arbejde i dag, siger Maria Helland.

Hun mødte Thomas Helland på et værested i Thisted, da hun var 21. Siden har de været meget igennem sammen.

Thomas var 30, da han kom til Thy. Han er født i Norge, men opvokset på Sjælland, hvor han nåede at flytte skole ti gange. Han blev mobbet og begyndte at ryge hash, da han var færdig på efterskole.

- Jeg blev afhængig, men det gav mig et tilhørsforhold. Jeg skulle ikke præstere noget, det var nok at have en klump tjald i lommen, så var jeg accepteret og en del af et fællesskab, forklarer Thomas Helland, der gennem hele sin barn- og ungdom har kæmpet for at bliver accepteret.

Hashen blev til heroin, og de næste mange år blev turbulente. Thomas røg ind og ud af misbrug, fik en søn, fandt ud af at hans daværende kæreste havde en anden, og endte med at sælge stoffer i Istedgade i København.

- Jeg var klar over, at jeg skulle væk. Jeg havde mistet min familie, så jeg ringede til min mor, der var flyttet til Hanstholm. Det var det eller Mændenes Hjem, hvor jeg nok ville være endt med at stikke mig selv og ikke have lang tid igen, fortæller Thomas Helland.

Mødet med Maria

En dag troppede Thomas op på værestedet Rampen i Thisted for at lede efter en, der skyldte ham penge,  og her mødte han Maria.

Maria kom i plejefamilie, da hun var seks, da begge hendes forældre var misbrugere, men hun kom af og til på Rampen sammen med sin biologiske mor. Og en dag var han der - den lidt smarte, højtråbende fyr fra Sjælland.

- Det første jeg tænkte var, ham der skal jeg have børn med. Thomas er og var en pæn mand, med et glimt i øjnene, selvom jeg godt kunne se, at han havde det svært, fortæller Maria Helland.

Thomas var ikke solgt ved første øjekast, men Maria gav ikke op.

- Det var et forhold, jeg dengang valgte med hjernen og ikke hjertet. Det er er det i dag - i den grad, understreger Thomas Helland.

Lykken skræmte

Thomas og Maria blev et par. Han stoppede med stoffer og det lykkedes at få hans søn fra det tidligere forhold til Hanstholm at bo. De blev en familie og efter flere års fertilitetsbehandling blev Maria gravid med deres første fælles barn. Alt tegnede lyst - så lyst at Thomas blev bange. 

- Jeg var ikke vant til at have succes med noget, nu havde jeg lige pludselig det hele. Jeg blev så bange for at miste det, at jeg begyndte at tage stoffer igen, forklarer Thomas Helland.

Han fik hold på det, men det samme skete, da parret fik deres andet fælles barn. På et tidspunkt var Thomas oppe på at tage mellem to og fem gram kokain om dagen, hvilket resulterede i, at han udviklede en psykose.

- Jeg var hamrende paranoid. Jeg troede, at Maria havde en elsker, og at jeg skulle likvideres. Det var jeg sikker på, forklarer Thomas Helland.

Det kulminerede en aften hvor Thomas var helt ude af den. Maria tilkaldte politiet som fik ham overtalt til at tage væk.

- Jeg kunne ikke mere, og alle spurgte mig hvorfor jeg ikke gik fra ham, forklarer Maria Helland. Men hun blev.

Vendepunktet

Thomas endte i en campingvogn sammen med en kammerat den nat, han blev smidt ud hjemmefra. Og her traf en en stor beslutning.

- Min kammerat kiggede på mig og græd. Så sagde han: Du kan ikke tåle mere. Der gik det op for mig, at han måske havde ret, og at det var mig, der var noget galt med. Jeg troede, han skulle likvidere mig, så jeg besluttede, at hvis jeg vågnede næste morgen, ville jeg stoppe med stofferne og i stedet hjælpe mennesker i samme situation som mig selv, forklarer Thomas Helland.

Thomas vågnede næste morgen. Til en helt ny tilværelse.

Drømmejobbet

For syv år siden arbejdede Thomas Helland som graver på kirkegården, men der gik ikke lang tid, før han gjorde alvor af sin plan fra den nat i campingvognen. 

Han søgte et job som peer-medarbejder i Psykiatrien og fik det. En peer-medarbejder bruger sine egne erfaringer til at hjælpe mennesker i lignende situationer med at komme videre i deres liv. Det er Thomas Helland gør i dag.

- Nogen gange må jeg knibe mig i armen. Jeg er virkelig, virkelig glad for mit arbejde, og for at kunne være noget for de mennesker, forklarer Thomas Helland.

Ud over sit arbejde i psykiatrien, bruger Thomas også mange frivillige kræfter. Blandt andet i en recovery-gruppe, hvor medlemmerne mødes for snakke om de udfordringer de har, og støtte hinanden. 

Det frivillige arbejde, har  blandt andet betydet at Thomas har fået Thisted Kommunes Handicappris.

- Den er jeg stolt af, selvom jeg har svært ved at sige det. Men det er dejligt at få sådan et skulderklap, det er helt sikkert, forklarer Thomas Helland.

I dag er det 7 år og godt to måneder siden Thomas tog beslutningen om at blive clean, og han har ikke rørt stoffer siden.

I dag lever han og Maria et helt andet liv, end de troede var muligt, da de var unge.

- Det er fantastisk. Vi lever sådan et leverpostej-liv og har også fået en lille datter. Thomas har gjort alle de rigtige ting, så jeg har ikke på noget tidspunkt været bange for, at han skulle falde i igen, slutter Maria Helland med et stort smil.

I Nordjylland har vi flest ambulancer per indbygger, men alligevel kommer de langsomst frem.

Der mangler nemlig ambulancereddere, og det betyder, at udrykningskøretøjerne for ofte bliver i garagen. Netop det udtaler statsrevisorerne blandt andet kritik af oven på en beretning fra Rigsrevisionen.

Men det kommer ikke som nogen overraskelse for den øverst ansvarlige for Region Nordjyllands ambulanceberedskab.

Nye reddere på vej

Manglen på reddere er nemlig et velkendt problem.

Derfor har det lige siden, Region Nordjylland i foråret 2022 overtog ambulancedriften fra Falck været en klar prioritet at både fastholde nuværende og tiltrække nye medarbejdere, fortæller direktør i Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, Peter Larsen:

- Alle regioner kæmper med at tiltrække arbejdskraft. Det er et strukturelt problem. Der er desværre et meget begrænset antal ledige ambulancereddere, som vi kan rekruttere, både lokalt og nationalt. Derfor har vi valgt at gå en anden vej. Vi har skruet voldsomt op for elevtallet, for det er den stabile vej til at få flere hænder på området.

Derfor er der også allerede i indeværende kvartal nye reddere på vej, forsikrer direktøren:

- Der færdiguddannes allerede 16 elever i 2025, og det første kuld kommer snart, hvor de så vil indgå i driften. Efter planen kommer der cirka fire ud i kvartalet, og så har regionsrådet også givet os flere penge, så vi kan skrue op på fuldt blus for optaget af nye elever.

På nuværende tidspunkt har man ti ubesatte stillinger inden for ambulanceberedskabet.

Ikke overrasket

Ambulancedirektøren mener også, at det var forventeligt, at beretningen ville indeholde kritik af ambulancedriften i landets nordligste region:

- Der er ikke noget i beretningen fra Rigsrevisionen, som overrasker os, for vi har jo selv været med til at levere alt dataen. Den peger på kendte problemstillinger i forhold til driftstid og økonomi.

Peter Larsen kan da heller ikke love, at de aftalte tider om ambulancedrift bliver overholdt til næste år.

- Rigsrevisionens tal rækker frem til maj 2024, og siden er vi faktisk blevet langsomt, men sikkert bedre til at holde ambulancerne kørende. På trods af personalemangel. Fra september og frem er den positive udvikling endnu tydeligere, siger han.

TV2 Nord har tidligere beskrevet manglen på reddere i Region Nordjylland. Se mere herunder:

Politisk beslutning

Samtidig viser Rigsrevisionens beretning, at Region Nordjylland er blandt bundskraberne, når det gælder responstider.

Når det kommer til A-hændelser (livstruende hændelse, red.) overholder Region Nordjylland med nød og næppe sit eget mål, som lyder på, at der i 90 procent af alle tilfælde skal være hjælp fremme i løbet af 15 minutter. Dog er regionens mål en del lavere sat end de resterende regioners mål.

Men det er en politisk beslutning, understreger Peter Larsen:

- Det er Regionsrådet, der beslutter vores servicemål, ud fra en overvejelse om blandt andet vores sygehusstruktur, geografi og økonomi.

Men er målene for responstider ambitiøse nok?

- Det synes jeg ud fra de betingelser, vi har. Man kan altid ønske sig, at ambitioner var højere, men der er også en virkelighed, og et ambulanceberedskab er jo voldsomt dyrt. Hvis man eksempelvis skulle have ens responstider overalt i Region Nordjylland, vil det næsten betyde, at der skal findes et betydeligt trecifret millionbeløb.

Når det kommer til B-hændelser (akutte, men ikke livstruende hændelser, red.) opfylder regionen ikke målet for responstiden om at ankomme inden for 30 minutter i 93 procent af tilfældene.

Den Præhospitale Virksomhed står for 60 procent af ambulancedriften i Region Nordjylland, mens de resterende ambulancer køres af den private operatør PreMed.

- Jeg er virkelig glad og lettet, og det er skønt, at politikerne kan se ideen med Essens Gaarden.

Sådan lyder det fra restauratør og ejer af Essens Gaarden, Tonny Kristensen, dagen derpå, at politikerne i Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg alligevel har nikket ja til, at han må genåbne restauranten i Understed.

Frederikshavn Kommune lukkede ellers Essens Gaarden i september, da et tilsyn afslørede adskillige mangler og overtrædelser på gården.

Det handlede blandt andet om nogle bygninger, der er opført ulovligt, men også brandsikkerhed og byggeteknik i restauranten udløste et påbud til restauranten.

Gik imod indstilling

Men nu er et flertal af politikerne i udvalget altså gået imod administrationens indstilling om at give afslag på en ansøgning om en landzonetilladelse.

- I bund og grund synes vi, at det er et spændende, nyt og anderledes koncept, og derfor gik vi imod forvaltningens indstilling. Der er risiko for præcedens, men det er derfor, vi siger, at vi binder det op på deres unikke 'fra jord-til-bord'-koncept. Det her er lidt enestående, og det er læring og undervisning, der indgår i det, siger formanden for udvalget Peter E. Nielsen (S).

Den eneste politiker, der stemte nej til tilladelsen, er løsgænger Peter Sørensen, fordi han ikke mener, udvalget har lovhjemmel til at give tilladelsen. Derfor har han begæret sagen indbragt for byrådet.

- Det har vi da. Vi har mandatet til at give dispensationen og så må vi så se. Men det er anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening, ligesom også naboerne har nikket ja, siger udvalgsformanden dog i den forbindelse.

Visionsløs forvaltning

På Essens Gaarden står de og tripper for at komme i gang med en række projekter, og derfor falder godkendelsen på et tørt sted.

- Det er skønt, at politikerne kan se ideen i det, vi gør derude, og det er ærgerligt, forvaltningen ikke kan de se det. Men det er derfor, vi har politikere, der kan se udover det, siger Tonny Kristensen.

De nye projekter tager udgangspunkt i den gammeldags køkkenhave på Essens Gaarden. Især børn og unge skal ind og rode i køkkenhaven.

- Det kan bare så meget, når unge kommer ud. For det første det her med at unge ikke kan lide en skid, men sjovt nok kan de lide alle råvarerne. Vi som kokke har en forpligtigelse til at formidle, og det håber jeg, vi kan lave faciliteter, der kan understøtte. Det har været meget frustrerende ikke at kunne komme i gang med det, siger Tonny Kristensen og fortsætter:

- Men jo hurtigere, vi kan komme i gang, jo bedre, så vi kan komme videre med de her projekter, for der findes ikke tilsvarende heroppe, og det kan blive et fyrtårn for noget. Fremtiden er grøn - også det vi skal spise.

Når Essens Gaarden genåbner, lukker den pop-up restaurant, som Tonny Kristensen åbnede i Havnegade i Frederikshavn efter lukningen af Essens Gaarden.