Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Levende dyr på motorvejen

Klokken 19.52 advarer Vejdirektoratet om, at der er levende dyr på E45 fra Aalborg mod Hobro mellem Senhøj og afkørsel 33 Haverslev, samt mellem afkørsel 33 Haverslev og afkørsel 35 Hobro V.

Derfor opfordrer man billisterne til at passe på.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

To gange nordjysk nederlag

Tirsdag aften var både Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks i aktion på udebane.

Piraterne tog turen til Rungsted, mens høgene stoppede bussen 30 minutter inden i Rødovre.

Der var dog ikke meget nordjysk dominans på Sjælland på trods af, at begge holdene havde taget turen over Storebæltsbroen.

Piraterne tabte nemlig med 52, mens høgene var noget tættere på og tabte 5-4.

Det var Christopher Mulberg, Christopher Frederiksen, Thomas Spelling og Thomas Søndergaard, der stod for White Hawks-målene, mens Thomas Andersen og Joonas Niemela var målscorerne for Aalborg Pirates.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Anders Vejrgang kvalificerer sig til VM i FIFA

Anders Vejrgang kvalificerer sig endnu engang til verdensmesterskabet i FC Pro, bedre kendt som FIFA. Det står klart efter hans sejr i FC Pro Open i London i weekenden.

- Jeg vil sige, at jeg er lettet. Hver turnering jeg går ind i, ved jeg, at jeg som regel er den bedste, men du kan ikke vinde hver gang, siger Anders Vejrgang til EA.

Det er ikke første gang Anders Vejrgang stifter bekendtskab med verdensmesterskaberne. I 2023 og 2024 vandt han den ypperste titel i konsolspillet, som udløste flere millioner kroner til hjørringenseren.

Videre siger han til mediet, at hans eneste mål er at kvalificere sig til verdensmesterskabet, fordi han stadig har appetit på at vinde VM-titlen.

Den sejrsvante Anders Vejrgang fra Hjørring tog finalen med cifrene 5-4 mod italienske Obrun.

Næste turnering, der venter for den unge nordjyde, er den virtuelle Bundesliga.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hvordan har du det? Nu skal 34.000 nordjyder hjælpe regionen

Hvilke tilbud skal kommuner og region tilbyde syge borgere? Det skal 34.000 nordjyder hjælpe Region Nordjylland og kommunerne med at finde ud af, når der fra 4. februar lander et spørgeskema i nogle nordjyders E-boks.

Og det er vigtigt for at sikre, at sundhedstilbud rammer, hvor der er størst behov.

- Når vi i by- og regionsrådene skal prioritere penge til sundheds- og velfærdsindsatser, har vi noget at pejle efter, og dermed langt større chance for at lykkes med vores indsatser og for at gøre en forskel for borgerne, siger Mads Duedahl (V).

Hvert fjerde år gennemføres undersøgelsen, og seneste resultater fra 2021 gav indblik i nordjydernes stressniveau og unges mentale trivsel. Formand for Kommunekontaktrådet Nordjylland og borgmester i Aalborg Kommune, Lasse Frimand Jensen (S), glæder sig til resultaterne af undersøgelsen.

- Det er spændende at se, om tendenserne omkring mindre rygning og lavere alkoholforbrug også gør sig gældende i 2025 - og hvordan det er gået med forbruget af nikotinposer og andre røgfri nikotinprodukter, siger han.

Udover at give et indblik i nordjydernes sundhed, er svarene samtidig med til at danne en national sundhedsprofil omhandlende livsstil, fysisk og mental sundhed.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

To i kritisk tilstand efter alvorligt uheld: Ramt af traktor-plov

To personer er tirsdag i kritisk tilstand, efter de begge blev ramt af en plov fra en traktor.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

Uheldet skete ved Kallerupvadested nord for Snedsted.

Her holdt en person i sin traktor, der havde en plov spændt bag på, da personen snakkede med en anden, der stod på jorden ved siden af.

Pludselig kommer der en varevogn kørerne, som rammer både personen på jorden og traktorens plov.

- Personen på jorden får ploven skubbet ind i maven, mens føreren af varevognen også får ploven skubbet ind i maveregionen, da den ryger gennem bilen, oplyser vagtchefen.

Begge er overført til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand - dog ikke i livsfare, og politiet er fortsat på stedet, hvor en bilinspektør skal undersøge stedet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Uheld spærrede nordjysk hovedvej

Tirsdag eftermiddag skete der et uheld på rute 11 fra Fjerritslev mod Thisted mellem Skovsted og Thisted N.

Her var to biler kørt sammen. Det fortalte vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

Alle de involverede var ifølge vagtchefen hurtigt ude af bilerne, og ingen er alvorligt tilskadekommet.

I forbindelse med uheldet blev vejen spærret, og den blev først genåbnet i løbet af aften.

- Vi er på stedet, så bilisterne skal følge vores anvisninger, og kan man finde alternative ruter, så gør det, lød det fra tirsdag eftermiddag vagtchefen.