Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Høster millioner på smart læge-fidus: En fejl, at det ikke er ulovligt, mener ekspert

Det bør være ulovligt, at en patient opereres på et privathospital ejet af den læge, der har henvist til operationen, mener førende sundhedsøkonomisk ekspert.

- Det er jo ikke ulovligt, men det burde det jo have været.

Sådan lyder det fra en af landets førende sundhedsøkonomer Jakob Kjellberg fra VIVE. 

I Nordjylland er antallet af operationer for kronisk bihulebetændelse nemlig eksploderet, siden fire privatlæger i 2021 startede Budolfi Privathospital.

Det særlige er, at de fire privatlæger også henviser nordjyder til operationen via deres egen klinik. I 2021 henviste de 192 mere end året før.

Det har skabt bekymring hos foreningen Danske Patienter for, om der er behandlet for mange patienter, og om speciallægerne har haft andet end faglige incitamenter til at henvise patienterne. 

- Det er meget alvorligt, for det sætter afgørende tvivl ved, om det er faglighed eller økonomi, der styrer, om patienter bliver opereret, siger Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter.

Henvisningerne er strøget lige gennem Aalborg Universitetshospital (AAUH) uden nogen kontrol, fordi forundersøgelsen i det offentlige blev sløjfet under corona. En stor del af patienterne er derfor endt på Budolfi Privathospital, som de fire læger ejer.

Bare det, at der kan være en mistanke, er et problem

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonomisk ekspert, VIVE

Bodolfi Privathospital har opereret over 600 patienter for kronisk bihulebændelse fra 2021 til 2023. En regning, der ifølge Region Nordjyllands takster, løber op i cirka 20 millioner kroner fra den offentlige pengekasse.

Hul i loven

En gruppe nordjyske privatlæger har dermed høstet millioner af kroner på en operation, de selv har henvist til. Og det er netop den konstruktion, som burde være ulovlig, mener sundhedsøkonomen.

- Det er lidt et hul i lovgivningen, hvor man nok ikke havde tænkt på den her situation. Hvis man havde tænkt på den her situation, så havde det nok heller ikke været tilladt, siger Jakob Kjellberg.

Jakob Kjellberg er en del af den sundhedsstrukturkommission, der i denne måde har fremlagt tre bud på fremtidens sundhedsvæsen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er ulovligt for en læge at henvise til et privathospital, hvor lægen selv arbejder. Det er derimod ikke ulovligt, at en patient havner på et privathospital ejet af den læge, der har henvist til operationen.

Jeg forstår, det kan give anledning til spekulationer

Søren Pihlkjær Hjortshøj, lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital

Som lovgivningen er nu, er der altså ikke noget i vejen med den konstruktion, der ses i Nordjylland. Men det er en fejl, mener både Jakob Kjellberg og det nordjyske folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen (S).

Han har som mangeårigt medlem af sundhedsudvalget været med til at udforme lovgivningen på området.

- Nu har jeg siddet med i rigtig mange år på sundhedsområdet på Christiansborg, og vi har lavet flere skærpelser. Det her er nyt for mig, så jeg tror, det er rigtigt, at hvis vi havde været bevidste om, at man kunne have en ejerkonstruktion og henvisningspraksis på den her måde, så tror jeg, man havde ændret det, siger Flemming Møller Mortensen.

Ifølge Flemming Møller Mortensen handler det ikke om, at patienter ikke skal behandles i det private, men det må ikke være sådan, at nogen kan ende med at henvise til deres egen forretning. Foto: TV2 Nord

I Region Nordjylland har fagfolkene været opmærksomme på den særlige konstruktion.

- Vi er selvfølgelig bekendt med den konstruktion, man har valgt inden for ejerkredsen. Der er ikke noget juridisk til hinder for, at man kan gøre sådan, men det er klart, at jeg forstår, det kan give anledning til spekulationer, om de interesser, der er forbundet med det, siger Søren Pihlkjær Hjortshøj.

Selv understreger den lægefaglige direktør, at han har stor tillid til de private kollegaer.

Tvivlen må ikke være der

Både Jakob Kjellberg og foreningen Danske Patienter mener dog, at det er et problem i sig selv, at det er muligt at betivle lægernes motiver for en operation.

- Det kan godt være, mistanken er uberettiget, men bare det, at der kan være en mistanke, er et problem, siger Jakob Kjellberg.

- Det er et hul i lovgivningen. Vi ved, for det er der lavet undersøgelser om, at lægers adfærd er påvirket af økonomi. Og vi må aldrig komme ud i de situationer, hvor patienter skal tvivle på, at det altid er fagligheden der styrer, og lægen ikke er styret af egne økonomiske interesser, siger Morten Freil.

De bakkes op af en af de førende overlæger på området, der mener, at det går ud over det samlede sundhedssystem, når der opstår tvivl.

- Det er jo kollegaer, der går hen og opererer på privathospitalerne. Så der skal være fuldstændig glasklare forhold om, hvad der sker på privatsygehuse. Der må ikke være økonomiske incitamenter, der styrer. Det skal man forsøge at undgå, siger Therese Ovesen, der er overlæge på øre-, næse-, halskirurgisk afdeling på Regionshospitalet Gødstrup.

I SAMARBEJDE MED GRAVERCENTRET

Historierne om operationerne for kronisk bihulebetændelse i Nordjylland er lavet med rådgivning og sparring fra Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik.

Patienterne vælger selv

Hos Danske Patienter er holdningen, at lovgivningen nu skal ændres, og at sundhedsministeren skal på banen.

- Der må simpelthen ikke være en sammenblanding af økonomiske interesser, så læger er påvirket i deres adfærd. Det skal der lukkes for, og det skal ske hurtigst muligt, siger Morten Freil.

Sunhedsminister Sophie Løhde (V) ønsker ikke at stille op til interview. Til gengæld er Flemming Møller Mortensen klar til at tage sagen op på Christiansborg.

-  Det her hviler i så høj grad på tillid, så derfor skal der ikke være tvivl, der kan slås an. Derfor skal vi have det her set efter. Jeg skal i hvert fald nok være opmærksom på det, så vi får det ind på et politisk bord og får lukket hullerne, hvis der er det, siger Flemming Møller Mortensen.

De fire læger bag Budolfi klinikken og hospitalet ønsker heller ikke at stille op til interview. De har i stedet sendt et skriftligt svar. Her skriver de blandt andet:

- Det er patientens eget valg, hvilket privathospital de ønsker at blive behandlet på, når ventetiden er for lang i det offentlige. Der er altså ingen garanti for, at patienten ender på et bestemt privathospital, når lægen henviser til behandlingen. Patienten kan lige så godt ende på et offentligt hospital eller på et andet privathospital. 

Ifølge dem vil en lovændring betyde, at patienterne ikke nødvendigvis kan blive behandlet på det sted, der har kortest ventetid.

Svar fra de fire læger

De fire læger bag Budolfi Øre-Næse-Halsklinik og Budolfi Privathospital ønsker ikke at stille op til interview. Vi har derfor forelagt dem de spørgsmål, vi ville have stillet. Her ses deres skriftlige svar omkring konstruktionen.

Mener I, det er helt problemfrit både at sidde i ejerkredsen i ØNH-klinikken (og arbejde der) og privathospitalet?

  • Dette er ikke problematisk, da der i dag gennem Det Udvidede Frie Sygehusvalg eksisterer ordentlige processer for viderehenvisninger. Det offentlige hospital kan således kun henvise til et privathospital, hvis ventetiden er for lang i det offentlige.

  • Patienterne ender kun med at blive behandlet i privat regi, fordi man i det offentlige ikke har kapacitet til at behandle patienterne indenfor ventetidsgarantierne. Lægen henviser altså ikke patienten direkte til privathospitalet, men denne må forbi det offentlige tilbud først, som så viderehenviser.

  • Derudover er det også patientens eget valg, hvilket privathospital de ønsker at blive behandlet på, når ventetiden er for lang i det offentlige. Der er altså ingen garanti for, at patienten ender på et bestemt privathospital, når lægen henviser til behandlingen. Patienten kan lige så godt ende på et offentligt hospital eller på et andet privathospital.

Hvad tænker I om, at en førende sundhedsøkonom og en folketingspolitiker udtaler, at det bør være ulovligt, at en læges henvisninger havner hos et privathospital, han selv er i ejerkredsen for?

  • Generelt arbejder meget sundhedspersonale på tværs af forskellige sektorer og arbejdspladser. Hver tredje læge har mere end ét job og bevæger sig typisk på tværs af forskellige aktører i sundhedsvæsenet, der indirekte har berøring med hinanden. Så derfor er det bestemt ikke et fænomen, man kun ser hos os.

  • Forslaget ville reelt betyde, at patienter der henvises af klinikker ikke nødvendigvis ville kunne modtage behandling på det sted, der har den korteste ventetid. For patienterne er det ikke afgørende, om de bliver opereret i offentligt eller privat regi

Mailsvar fra Peder Christian Frandsen, Pascal Bonvin, Janus Jespersen og Mikkel Attermann Bruhn


Foto: Aalborg Zoo

Ministerium har opgivet kontrol med frygtet virus: Her vaccinerer Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har onsdag vaccineret flere af dyrene i haven mod nyankommen virus.

Aalborg Zoo tøvede i første omgang med at vaccinere deres dyr mod Bluetongue, men onsdag blev de udsatte dyr vaccineret mod virussen.

- Der er kommet et større smittetryk, og så skulle vi allerede vaccinere tre vikunjaer, der skal til Tyskland, fortalte dyrlæge i Aalborg Zoo Trine Hammer Jensen tirsdag.

Aalborg Zoo har valgt at vaccinere Vikunjaer, rensdyr og geder, fordi de er mest modtagelige mod virussen, da den primært rammer drøvtyggere.

Bluetongues første tilfælde i Nordjylland blev fundet i Morsø Kommune 12. september.

I en pressemeddelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tidligere på måneden lød det, at smitten spredte sig i landet.

Derfor havde man opgivet kontrollen med smitten:

- Sygdommen, der rammer drøvtyggere, har de seneste uger spredt sig med høj hast, og er nu udbredt i hele landet. Derfor lemper Fødevarestyrelsen nu reglerne, så besætningsejerne igen kan flytte deres dyr i Danmark. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) følger udviklingen tæt og understreger, at reglerne for handel med dyr i EU og eksport fortsat er uændrede, lyder det.


Foto: StoryPark Media

Det betyder sundhedsudspillet for Nordjylland

Det er ikke småting, der kommer til at ske i Region Nordjylland, som dog får lov til at bestå.

Med SVM-regeringens længe ventede sundhedsudspil lægges der op til store forandringer - både på nationalt niveau og i Nordjylland.

Nogle af nyhederne - hvis vi ser på det med nordjyske øjne - er, at der kommer 70 flere pladser på lægeuddannelsen i Aalborg, og at landsdelen skal have to nye såkaldte sundhedsråd, som skal sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Region Nordjylland består som administrativ og politisk enhed. Den skal i fremtiden styres af et regionsråd på 25 medlemmer. I øjeblikket er der 41, så de nordjyske vælgere skal til november næste år vælge betydeligt færre regionspolitikere end hidtil. 

Det kan betyde, at ikke så mange dele af regionen som hidtil repræsenteres i regionsrådet. Omvendt har det været en offentlig hemmelighed, at ikke alle 41 folkevalgte i regionens hidtidige historie har ment, at der var meningsfulde opgaver til alle.

Råd i stedet for klynger

I nogle år har der i Nordjylland været fire såkaldte sundhedsklynger, der skulle koordinere indsatsen. De har, erkender man nu i regeringen, ikke fungeret. I stedet får Nordjylland to såkaldte sundhedsråd, angiveligt med flere muskler, mere ansvar - og med penge. 

Sundhedsrådene skal, som det blev sagt på dagens pressemøde, “presse behandlingerne mere ud fra sygehusene og tættere på borgerne”.

Det ene sundhedsråd, Sundhedsråd Vendsyssel, skal dække Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Brønderslev kommuner med 160.000 indbyggere. Dette råd får ni medlemmer - politikere fra dels byråd, dels regionsråd. Rådet får udover at koordinere også til opgave at etablere “fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser”. Til det kan man i de nordligste kommuner ifølge udspillet få 180 mio. kr. 

Det svarer til 1150 kr. pr. borger - det højeste beløb pr. borger, som noget sundhedsråd i landet får.

Hvilket er i pagt med en af udspillets grundtanker: At man skal fordele pengene skævt ud over landet.

De resterende nordjyske kommuner med 432.000 indbyggere får også et sundhedsråd, Sundhedsråd Limfjorden. Her skal der sidde 16 folkevalgte, som får 260 mio. kr. at forvalte, svarende til 600 kr. pr. Indbygger.

TV2 Nords politiske analytiker udlægger det seneste udspil.

Opgaver flyttes rundt

For hele landet gælder, at der også flyttes rundt på opgaver. Fordelingen af ydernumre for læger, som i dag foretages af regionen, skal i fremtiden ske i statsligt regi. Sagt med Moderaternes Lars Løkke Rasmussens ord: “Nationen tager større ansvar”.

Samme Lars Løkke Rasmussen lagde på pressemødet ikke skjul på, at han gerne havde set, at Region Nordjylland ikke var fortsat som selvstændig region. De to andre regeringspartier ville det anderledes - og fik deres vilje.

Men der flyttes rundt på opgaverne. Akutsygepleje, som i dag ligger i kommunerne, overføres sammen med flere andre opgaver til regionen. I praksis vil en stor kommune som Aalborg nok også fremover kunne løse nogle af disse opgaver, men i fremtiden på regionens vegne. I andre, mindre kommuner er man måske ikke udadtil begejstret over at miste opgaver, men uofficielt har garvede borgmestre i flere år erkendt, at nogle af disse kommuner er for små til at løfte en række af disse opgaver fagligt godt nok.

Til gengæld må regionen sige farvel til nogle af de nuværende opgaver. It og innovation på sundhedsområdet skal primært styres på nationalt niveau. En af de mindre regionale opgaver - kultur - flyttes til kommunerne.

Og så forsvinder en enkelt regional opgave helt, hvis udspillet bliver til virkelighed. Regionerne har, siden de blev født for knap 20 år siden, i hver valgperiode skullet udarbejde en såkaldt regional udviklingsplan. Den og “aktiviteter knyttet hertil bortfalder,” hedder det i udspillet, der begrunder det med, at midlerne, som har været brugt på dette, skal bruges på andre og vigtigere opgaver.


Greenpeace Foto: Greenpeace Danmark

Greenpeace anker 'grotesk' stor bøde efter aktion ud for Frederikshavn

Aldrig er Greenpeace i Danmark blevet idømt så stor en bøde.

Greenpeace giver ikke så let op.

Onsdag oplyser klima- og miljøorganisationen, at de har valgt at anke den historisk store bøde, som Retten i Svendborg tildelte dem 3. september. En bøde, de selv mener, er grotesk stor.

I en pressemeddelelse kalder Greenpeace sagen 'uhyre principiel', og de forudser, at den i fremtiden kan få stor indflydelse på, hvordan man i fremtiden kan udføre fredelige protester.

- Helt overordnet savner dommen proportionalitet. Der var tale om en fredelig protest med nogle få kajakker, svømmere og et lille sejlskib, der i demonstration mod russisk olie var årsag til, at nogle olietankere kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. Det er skudt helt forbi målet, når retten straffer den handling med så abnormt stor en bøde, siger kampagnechef i Greenpeace Danmark, Sune Scheller.

Greenpeace udførte en række demonstrationer i marts 2022, og efterfølgende blev de dømt for at bringe sø-sikkerheden i fare. Aktivister, der sejlede i gummibåde og kajakker, demonstrerede mod omlastning af russisk olie i farvandet ud for Frederikshavn.

Fortryder ikke

Aktivisterne lykkedes med at blokere for omlastningen i mere end 24 timer. De sørgede nemlig for, at det græske tankskib Seaoath og supertankeren fra Indonesien, Pertamine Prime, ikke kunne komme tæt nok på hinanden.

Det gjorde aktivisterne blandt andet ved at hoppe i vandet med bannere og svømme tæt på den 300 meter lange supertanker.

- Vi står ved vores handlinger, og vi benægter ikke, at aktivisterne lagde sig i vejen, så olietankerne kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. At byretten finder, at vi i den forbindelse har overtrådt vores vigepligt og svømmet et sted, man ikke må svømme, tager vi derfor på os, siger Sune Scheller og tilføjer:

- Ankesagen handler derfor ikke om, hvorvidt søfartsreglerne blev overtrådt eller ej, men derimod om hvad der er en rimelig straf for fredelig civil ulydighed, når den er rettet mod dansk og anden europæisk import af olie, der finansierer en ulovlig krig mod civilbefolkningen i Ukraine, siger han.

Får Greenpeace ikke omstødt dommen, skal de grave ualmindeligt dybt i muldvarpeskindet. Bøden lyder lige nu på 360.000 kroner.


Uheldig debut uden kørekort: 17-årig kvinde kører ind i politibil

En forespørgsel fik konskvenser for billisterne

En komisk historie.

Sådan beskriver politikommissær hos lokalpolitiet ved Himmerlands Politi, Lars Rosenvinge, episoden tirsdag nat.

Kort efter midnat fik de en melding om et mindre færdselsuheld ved Enghavevej i Farsø.

En 17-årig ung kvinde fik overtalt en personerne i bilen, til at hun måtte prøve at køre en tur, selvom hun ikke har kørekort.

Men, hvad der for mange er en uskyldig manøvre, fik konsekvenser.

Da den 17-årige kvinde skulle bakke, kom hun nemlig til at bakke ind i en anden bil med nogle passagerer, man nødigt vil møde, når man laver en bule.

- Det er en af vores patruljebiler, hun kommer til at køre ind i, med politifolk i, oplyser Lars Rosenvinge.

Betjentene fik fat i kvinden, og der blev lavet en færdselsuheldsrapport

Hun bliver sigtet for ikke at have førerret, og vedkommende, der har lånt hende bilen, bliver sigtet for at have overladt føringen til én, der ikke har kørekort.

- Det var, hvad man kalder en uheldig debut på landevejene, afslutter politikommissæren.


Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Michelle er lige fyldt 33 år: Nu begynder hun på uddannelsen

Interessen for at søge ind på merituddannelsen til pædagog er steget markant. Sidste år søgte for få ind til, at UCN kunne oprette et hold. I år har UCN oprettet to hold med i alt 53 studerende.

Det er ikke fordi, at 33-årige Michelle Valentin Engsted ikke ved, hvad hun har med at gøre med på sit arbejde. Men med otte års erfaring som pædagogmedhjælper og handicaphjælper, har hun nu besluttet sig for at få papir på sine færdigheder og kundskaber. De næste tre år læser hun til pædagog på merituddannelsen på UCN i Aalborg.

- Der kom lige tre børn i vejen, og så har jeg altid været glad for at gå på arbejde, fortæller Michelle Valentin Engsted fra Nørhalne i en pause fra undervisningen på UCN på Mylius Erichsens Vej i Aalborg.

I begyndelsen af september begyndte hun på sit nye studie. Hun skal i de kommende år gå i skole torsdag og fredag samtidig med, at hun passer sit arbejde på fuldtid på et botilbud.

- Jeg trænger til at få noget faglig viden om det, som jeg hver dag går og gør. Jeg føler mig sommetider lidt bagud i forhold til mine uddannede kolleger, siger hun.

UCN fik sidste år for få ansøgninger til at kunne oprette et hold for meritstuderende til pædagog. I år er der oprettet to hold for i alt 53 studerende.

Se hele indslaget herunder:

Michelle har store forventninger til meritpædagoguddannelsen.

Chancen opstod

- Jeg har hele tiden haft en aftale med min arbejdsgiver, om at jeg gerne ville videre med mit fag. Nu opstod chancen så, og nu er jeg i gang, siger Michelle Valentin Engsted.

Det bliver et puslespil for den nye studerende. Hun skal i de næste tre år både passe sit nuværende fuldtidsjob, sin familie og sin nye uddannelse.

- Der bliver noget at koordinere. Jeg skal jo have fri fra arbejde til at gå i skole torsdag og fredag, og så må jeg tage vagter i weekender, hvor jeg ikke har mine børn. Så må jeg lave lektier, når børnene er hos min eks-kone, og når jeg kan finde huller til det, siger Michelle Valentin Engsted med et stort smil.

Foreløbig vil hun bruge den nye viden på sit nuværende arbejde.

- Men det er også en fremtidssikring. Der er rift om pædagogmedhjælpere men der er endnu mere brug for uddannede pædagoger. Så jeg tror, at det er fornugtigt at tage uddannelsen nu, siger Michelle Valentin Engsted.