Det bør være ulovligt, at en patient opereres på et privathospital ejet af den læge, der har henvist til operationen, mener førende sundhedsøkonomisk ekspert.
- Det er jo ikke ulovligt, men det burde det jo have været.
Sådan lyder det fra en af landets førende sundhedsøkonomer Jakob Kjellberg fra VIVE.
I Nordjylland er antallet af operationer for kronisk bihulebetændelse nemlig eksploderet, siden fire privatlæger i 2021 startede Budolfi Privathospital.
Det særlige er, at de fire privatlæger også henviser nordjyder til operationen via deres egen klinik. I 2021 henviste de 192 mere end året før.
Det har skabt bekymring hos foreningen Danske Patienter for, om der er behandlet for mange patienter, og om speciallægerne har haft andet end faglige incitamenter til at henvise patienterne.
- Det er meget alvorligt, for det sætter afgørende tvivl ved, om det er faglighed eller økonomi, der styrer, om patienter bliver opereret, siger Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter.
Henvisningerne er strøget lige gennem Aalborg Universitetshospital (AAUH) uden nogen kontrol, fordi forundersøgelsen i det offentlige blev sløjfet under corona. En stor del af patienterne er derfor endt på Budolfi Privathospital, som de fire læger ejer.
Bare det, at der kan være en mistanke, er et problem
Jakob Kjellberg, sundhedsøkonomisk ekspert, VIVE
Bodolfi Privathospital har opereret over 600 patienter for kronisk bihulebændelse fra 2021 til 2023. En regning, der ifølge Region Nordjyllands takster, løber op i cirka 20 millioner kroner fra den offentlige pengekasse.
Hul i loven
En gruppe nordjyske privatlæger har dermed høstet millioner af kroner på en operation, de selv har henvist til. Og det er netop den konstruktion, som burde være ulovlig, mener sundhedsøkonomen.
- Det er lidt et hul i lovgivningen, hvor man nok ikke havde tænkt på den her situation. Hvis man havde tænkt på den her situation, så havde det nok heller ikke været tilladt, siger Jakob Kjellberg.
Det er ulovligt for en læge at henvise til et privathospital, hvor lægen selv arbejder. Det er derimod ikke ulovligt, at en patient havner på et privathospital ejet af den læge, der har henvist til operationen.
Jeg forstår, det kan give anledning til spekulationer
Søren Pihlkjær Hjortshøj, lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital
Som lovgivningen er nu, er der altså ikke noget i vejen med den konstruktion, der ses i Nordjylland. Men det er en fejl, mener både Jakob Kjellberg og det nordjyske folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen (S).
Han har som mangeårigt medlem af sundhedsudvalget været med til at udforme lovgivningen på området.
- Nu har jeg siddet med i rigtig mange år på sundhedsområdet på Christiansborg, og vi har lavet flere skærpelser. Det her er nyt for mig, så jeg tror, det er rigtigt, at hvis vi havde været bevidste om, at man kunne have en ejerkonstruktion og henvisningspraksis på den her måde, så tror jeg, man havde ændret det, siger Flemming Møller Mortensen.
I Region Nordjylland har fagfolkene været opmærksomme på den særlige konstruktion.
- Vi er selvfølgelig bekendt med den konstruktion, man har valgt inden for ejerkredsen. Der er ikke noget juridisk til hinder for, at man kan gøre sådan, men det er klart, at jeg forstår, det kan give anledning til spekulationer, om de interesser, der er forbundet med det, siger Søren Pihlkjær Hjortshøj.
Selv understreger den lægefaglige direktør, at han har stor tillid til de private kollegaer.
Tvivlen må ikke være der
Både Jakob Kjellberg og foreningen Danske Patienter mener dog, at det er et problem i sig selv, at det er muligt at betivle lægernes motiver for en operation.
- Det kan godt være, mistanken er uberettiget, men bare det, at der kan være en mistanke, er et problem, siger Jakob Kjellberg.
- Det er et hul i lovgivningen. Vi ved, for det er der lavet undersøgelser om, at lægers adfærd er påvirket af økonomi. Og vi må aldrig komme ud i de situationer, hvor patienter skal tvivle på, at det altid er fagligheden der styrer, og lægen ikke er styret af egne økonomiske interesser, siger Morten Freil.
De bakkes op af en af de førende overlæger på området, der mener, at det går ud over det samlede sundhedssystem, når der opstår tvivl.
- Det er jo kollegaer, der går hen og opererer på privathospitalerne. Så der skal være fuldstændig glasklare forhold om, hvad der sker på privatsygehuse. Der må ikke være økonomiske incitamenter, der styrer. Det skal man forsøge at undgå, siger Therese Ovesen, der er overlæge på øre-, næse-, halskirurgisk afdeling på Regionshospitalet Gødstrup.
I SAMARBEJDE MED GRAVERCENTRET
Historierne om operationerne for kronisk bihulebetændelse i Nordjylland er lavet med rådgivning og sparring fra Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik.
Patienterne vælger selv
Hos Danske Patienter er holdningen, at lovgivningen nu skal ændres, og at sundhedsministeren skal på banen.
- Der må simpelthen ikke være en sammenblanding af økonomiske interesser, så læger er påvirket i deres adfærd. Det skal der lukkes for, og det skal ske hurtigst muligt, siger Morten Freil.
Sunhedsminister Sophie Løhde (V) ønsker ikke at stille op til interview. Til gengæld er Flemming Møller Mortensen klar til at tage sagen op på Christiansborg.
- Det her hviler i så høj grad på tillid, så derfor skal der ikke være tvivl, der kan slås an. Derfor skal vi have det her set efter. Jeg skal i hvert fald nok være opmærksom på det, så vi får det ind på et politisk bord og får lukket hullerne, hvis der er det, siger Flemming Møller Mortensen.
De fire læger bag Budolfi klinikken og hospitalet ønsker heller ikke at stille op til interview. De har i stedet sendt et skriftligt svar. Her skriver de blandt andet:
- Det er patientens eget valg, hvilket privathospital de ønsker at blive behandlet på, når ventetiden er for lang i det offentlige. Der er altså ingen garanti for, at patienten ender på et bestemt privathospital, når lægen henviser til behandlingen. Patienten kan lige så godt ende på et offentligt hospital eller på et andet privathospital.
Ifølge dem vil en lovændring betyde, at patienterne ikke nødvendigvis kan blive behandlet på det sted, der har kortest ventetid.
Svar fra de fire læger
De fire læger bag Budolfi Øre-Næse-Halsklinik og Budolfi Privathospital ønsker ikke at stille op til interview. Vi har derfor forelagt dem de spørgsmål, vi ville have stillet. Her ses deres skriftlige svar omkring konstruktionen.
Mener I, det er helt problemfrit både at sidde i ejerkredsen i ØNH-klinikken (og arbejde der) og privathospitalet?
Dette er ikke problematisk, da der i dag gennem Det Udvidede Frie Sygehusvalg eksisterer ordentlige processer for viderehenvisninger. Det offentlige hospital kan således kun henvise til et privathospital, hvis ventetiden er for lang i det offentlige.
Patienterne ender kun med at blive behandlet i privat regi, fordi man i det offentlige ikke har kapacitet til at behandle patienterne indenfor ventetidsgarantierne. Lægen henviser altså ikke patienten direkte til privathospitalet, men denne må forbi det offentlige tilbud først, som så viderehenviser.
Derudover er det også patientens eget valg, hvilket privathospital de ønsker at blive behandlet på, når ventetiden er for lang i det offentlige. Der er altså ingen garanti for, at patienten ender på et bestemt privathospital, når lægen henviser til behandlingen. Patienten kan lige så godt ende på et offentligt hospital eller på et andet privathospital.
Hvad tænker I om, at en førende sundhedsøkonom og en folketingspolitiker udtaler, at det bør være ulovligt, at en læges henvisninger havner hos et privathospital, han selv er i ejerkredsen for?
Generelt arbejder meget sundhedspersonale på tværs af forskellige sektorer og arbejdspladser. Hver tredje læge har mere end ét job og bevæger sig typisk på tværs af forskellige aktører i sundhedsvæsenet, der indirekte har berøring med hinanden. Så derfor er det bestemt ikke et fænomen, man kun ser hos os.
Forslaget ville reelt betyde, at patienter der henvises af klinikker ikke nødvendigvis ville kunne modtage behandling på det sted, der har den korteste ventetid. For patienterne er det ikke afgørende, om de bliver opereret i offentligt eller privat regi
Mailsvar fra Peder Christian Frandsen, Pascal Bonvin, Janus Jespersen og Mikkel Attermann Bruhn
