For Monika Seberg fra Thisted handler det om at placere et ansvar for, hvorfor hendes datter døde under en brand i Munkegården i Thisted i 2021.

For mere end otte måneder siden gav byretten udlejeren Munke Bolig en bøde på 10.000 kroner. 

Dommen i byretten blev baseret på, at der var kiler i branddørene, så disse ikke kunne lukke. Det gjorde, at røgen uhindret kunne sprede sig i hele bygningen. Røgen endte med at koste Monika Sebergs datter, 19-årige Juline Seberg, livet.

Munke Bolig ankede bøden til Landsretten, og derfor har Monika Seberg siden ventet på at få sat endelig punktum i sagen.

Mens sagen er et vigtigt punktum i Monika Sebergs sorg over at have mistet sin datter, handler sagen for Munke Bolig, Vestre Landsret og anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi om en banal overtrædelse af bygningsreglementet.

Derfor var der ingen, der fortalte Monika Seberg, at Munke Bolig kort efter anken, trak den tilbage. Dermed er sagen slut for længst.

Det fik Monika Seberg dog først besked om i starten af januar. Her fortalte TV MIDTVEST hende det, efter at være kommet i besiddelse af retsbogen fra Vestre Landsret. Dermed har moderen i otte måneder været uvidende om, at sagen faktisk var afsluttet.

- Rent menneskeligt kunne det have været rart, hvis nogen havde givet mig besked. For mine tanker har kredset om det her hver eneste dag, lyder det fra Monika Seberg.

Ingen forurettet, lyder det

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV MIDYVEST, at der ikke er en forurettet i sagen og derfor heller ikke pårørende, der skulle være blevet orienteret om ankefrafaldet. 

Heller ikke selvom Monika Sebergs datter mistede livet.

Juridisk er der nemlig tale om en overtrædelse af bygningsreglementet.

- Vi kan godt forstå, at denne sag fylder rigtig meget for hende (Monika Seberg, red.), og at hun gerne tidligere ville have haft besked om, at anken er frafaldet, lyder det i et skriftligt svar til TV MIDTVEST.

- Det er helt almindelig praksis i sager som denne, at der ikke gives underretning til andre end den dømte og anklagemyndigheden, der har rejst sagen, skriver Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.

Monika Seberg anerkender da også, at det hele rent juridisk er, som det skal være. 

For moren er ikke en part i sagen, blot et vidne, og derfor har hun ikke fået besked om, at Munke Bolig i maj 2024 trak anken tilbage.

Vestre Landsret pointerer også, at der ikke er sket en fejl.

- Hun (Monika Seberg, red.) figurerer ikke i vores system. Sagen har aldrig været berammet eller startet op. Det er ikke vores opgave. Vi har ingen oplysninger på hende, så vi ved slet ikke, at hun skal have besked, lyder det i et skriftligt svar fra Vestre Landsret til TV MIDTVEST.

Føler sig glemt

Og Monika Seberg forstår, at alt på papiret er sket, som det skulle. Alligevel føler hun sig glemt.

- Hvad med menneskene bag ved sagsnummeret, spørger hun.

Monika Seberg mistede sin datter den 4. marts 2021 i en brand. Efterfølgende vidnede moren i byretten, hvor boligselskabet Munke Bolig blev fundet skyldig i at overtræde bygningsreglementet.

Dommen blev baseret på, at der var kiler i branddørene, så de ikke kunne lukke. Det gjorde, at røgen uhindret kunne sprede sig i hele bygningen.

- Vi er kommet frem til, at omkostningerne omkring en ankesag i høj grad vil overstige den bøde, som er givet. Det er altid en overvejelse, om man vil kæmpe for det, man mener, er rigtigt, eller om man vil tage bøden og så opgive sagen. Min klient mener stadig, at de ikke kan bebrejdes, oplyser Poul Gade, der er forsvarsadvokat for Munke Bolig.

Betyder det så, at selskabet tager det fulde ansvar?

- Der er ikke noget ansvar at placere. Min klient blev dømt for at overtræde bygningsreglementet, og så får man en bøde, men derfor er det ikke ensbetydende med, at ansvaret for det ulykkelige, der er sket, tilfalder dem.

Har nået sit punktum

Monika Seberg er lettet over, at sagen har nået sin punktum. Hun ville bare gerne have vidst det noget før. Derfor ville hun ønske, at pårørende kunne få besked, når ankesager bliver droppet.

- Det ville være rart med en ganske formel besked om det, lyder det fra Monika Seberg.

Samtidigt tænker hun nu på, hvor længe hun mon yderligere havde ventet på en vidneindkaldelse, inden hun selv ville have kontaktet Vestre Landsret og spurgt, hvad status var.

- Det er en lettelse ikke at skulle sidde i landsretten. Jeg er glad for, at det her er afsluttet.

Fredag bliver en dag med regn og rusk.

I løbet af dagen vil der nemlig være tiltagende vinde, mens der fra middagstid vil være regn, der driver ind over regionen vestfra.

Temperaturen vil være op på fem grader, når det er varmest, men det kan føles køligere, da vinden tiltager.

Ude ved kysterne vil man opleve en hård kuling, men der kan også være vindstød af stormstyrke, allerede fra midt på eftermiddagen i den vestlige del.

Se hele vejrudsigten her:

Er du nysgerrig på vejret i din kommune, så kan du også spørge Solvej Vindblæs herunder:

Støjgener - både under etableringen og når en tredje Limfjordsforbindelse i 2034 står færdig - var et af de store emner, da cirka 250 borgere fra Hasseris torsdag aften var samlet til orienterings- og debatmøde på Hasseris Gymnasium. 

Ifølge anlægsloven, som Folketinget vedtog i sidste år, skal der på en 5,2 kilometer lang strækning af den 20 kilometer lange motorvej opsættes støjværn.

Flere talte for at sænke en del af vejen i terrænet, så støjgenerne sænkes. Andre ønskede, at strækningen med støjværn udvides.

- Det skal gøres mere for at støjdæmpe, ikke mindst i Hasseris Enge og Sofiendal Enge, sagde formanden for den arrangerende Hasseris Grundejerforening, Thorkil Neergaard.

Loven skal ændres for at sikre mindre støj

På mødet bekræftede projektchef Per Seidelin fra Vejdirektoratet, at da Aalborg Kommune - efter at linjeføringen i 2014 var lagt fast gennem en politisk aftale - ønskede at udlægge nye boligområder i blandt andet Sofiendal Enge, advarede direktoratet om, at der ved boligbyggeri her kunne opstå støj over de tilladte grænseværdier, hvis motorvejen senere blev vedtaget.

Aalborg Kommune holdt trods advarslen fast i planerne. 

Folketinget har i anlægsloven ikke lagt op til, at der opsættes støjværn langs de nye boliger på statens regning, og rådmand Jan Nymark Rose Thaysen (V) fra Aalborg sagde på mødet, at han heller ikke har planer om at gøre det. 

Rådmanden slog fast, at nybyggeriet var blevet tilladt før hans tid som by- og landskabsrådmand, men hæftede sig ved, at Vejdirektoratet i sin tid alene var kommet med en advarsel. Man havde ikke truet med at nedlægge veto.

Per Seidelin fra Vejdirektoratet lod forstå, at der er “optimeringsmuligheder inden for de rammer, anlægsloven udstikker”. Men ændringer, der bryder med loven, fordrer et politisk indgreb.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis man - for at reducere støjgenerne - ønsker at sænke den maksimalt tilladte hastighed på vejen fra de 110 kilometer i timen, som anlægsloven udstikker. Eller hvis der skal opsættes støjværn på en længere strækning end de 5,2 kilometer.

- Hold op, hvor var det godt!

Sådan blev det flere gange proklameret efter mere end 20 gæster til Skagens Vinterbaderfestival kom op ad havet efter den første dukkert.

Alligevel var der én, der sagtens kunne holde varmen. Britt Østergaard er dykker i Skagens Sportsdykkerklub, og var afsted i sin tørdragt for at passe på vinterbaderne.

- Gæsterne er meget taknemmelig for, at der er blevet gjort noget ekstra ud af sikkerheden, fortæller Britt Østergaard.

Pas nu lige på alligevel

Selvom humøret er højt og lysten stor til at springe i vandet, så bør du alligevel gøre dig visse forberedelser, inden du hopper i.

- Sørg for at gå i vandet med nogen. Køb dig et par badesko, og så hav noget varmt tøj klar, når du kommer op. Og så skal du sikre dig, der også er vand selvfølgelig, griner Britt Østergaard.

Det skal dog ikke lyde som om, det er hamrende farligt. Faktisk er der mange gode grunde til at gøre det, men særligt én er vigtig for Dykker-Britt.

- Det er jo helt vildt skørt, og man skal sku gøre noget, der er skørt, lyder det.

Et tidløst arrangement

Det er mere end ti år siden, at Skagens Vinterbaderfestival første gang blev afholdt. I år er det så Anne-Mie Rasmussen fra foreningen, Toppen af Danmark, som er medarrangør på festivallen.

- Vi har et rigtig stærkt foreningsliv i Skagen, som er med til at hjælpe til. Det er jo ikke højsæson for turister lige nu, så det betyder rigtig meget for hele by-livet, at vi kan hjælpes ad, fortæller hun.

Arrangementet er hjulpet godt på vej af et vælg af frivillige. For 'Dykker'-Britt var det femte år, hun havde været med til at passe på vinterbaderne.

- Det er jo måske det gladeste folkefærd, der kommer her. Så får man jo også lyst til at komme igen, fortæller hun.

- Lige nu sker der ikke så meget.

Sådan lyder det fra Simon Madsen, der er kommunikationsansvarlig hos Fælledby.

Vi møder ham på den byggeplads, der skal blive til den helt nye bydel på Amager Fælled kaldt Fælledby.

- Aktiviteten er ganske lav, fortsætter han, mens han kigger ud over en efterladt byggeplads.

Nordjyske Scandi Byg fra Løgstør-området, der er en af de fire totalentreprenører, har nemlig valgt at begære sig selv konkurs, oplyser de i en pressemeddelelse.

- Vores kontrakter på to igangværende byggeprojekter har i en lang periode været underskudsgivende, og nu er den eneste ansvarlige beslutning at indgive en egenbegæring om konkurs. Jeg beklager overfor alle involverede, forklarer Henrik Mielke, der siden august 2024 har været administrerende direktør i Scandi Byg.

Det går ud over de første beboere

Det var netop Scandi Byg, der skulle levere de første 172 indflytningsklare boliger allerede i slutningen af foråret.

- Det får jo nogle konsekvenser for tidsplanen, og vi skal jo aflevere nogle boliger til nogle købere og lejere. Så det er vores primære udfordring, siger Simon Madsen til TV 2 Kosmopol.

Over 100 af de 172 boliger er allerede købt eller lejet af kommende beboere. Men de må nu væbne sig med tålmodighed før de kan få overdraget nøglerne til deres kommende hjem.

- Det er jo enormt ærgerligt. Folk har måske solgt en bolig eller kalkuleret med en bestemt overtagelsesdato, erkender Simon Madsen.

Overalt på byggepladsen på Amager Fælled ligger byggematerialer, der fra den ene dag til den anden er blevet efterladt, mens store Scandi Byg-skilte spøger flere steder på den tomme byggeplads.

- Det er for tidligt at sige lige nu, hvor stor forsinkelsen bliver, konstaterer Simon Madsen.

Et kriseramt projekt

Helt tilbage i 1994 blev det politisk besluttet at dele af Amager Fælled skulle sælges til boligbyggeri for at skaffe penge til at opføre metroen.

Mange år senere da planere om byggeri på Amager Fælled skulle realiseres mødte det stor modstand og mange argumenterede for, at byggeriet ville gå ud over naturen.

Først blev Strandengen udpeget. Det mødte også protester, og siden blev den nuværende campinggrund – eller Lærkesletten, som den også hedder – udpeget.

Det førte til en ophævelse af fredningen i 2019, så byggeplanerne kunne kunne blive til virkelighed.

Men også her har særligt Danmarks Naturfredningsforening og Amager Fælleds Venner adskillige gange forsøgt at gå rettens vej for at få projektet stoppet.

Det er også lykkedes midlertidigt flere gange – blandt andet på grund af den store vandsalamander.

Kan ikke afvise flere forsinkelser

Men nu er det ikke naturen, der spænder ben for Fælledby – men derimod en konkurs.

- Det vi havde regnet med var, at folk kunne flytte ind lige op til sommerferien, og det får vi svært ved at overholde, siger Simon Madsen.

Hvordan vil I garantere over for kommende beboere, at der ikke sker flere forsinkelser?

- Vi har ikke lovet at garantere, at der ikke sker flere forsinkelser, svarer Simon Madsen og fortsætter:

- Heldigvis har vi nogle erfarne byggefolk her, som har bygget i København de sidste 20 til 30 år. Så vi har et stort netværk af entreprenører og folk, der kan hjælpe os med det her.