Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kvinde fundet død på mark: Politi beder fortsat om hjælp

Onsdag eftermiddag 15.39 blev en kvinde fundet død på en mark mellem Ovesø og Kystvejen i Thy, som Midt- og Vestjyllands Politi ikke har kunnet identificere.

Derfor bad politiet offentligheden om hjælp til at identificere kvinden torsdag.

- Vi har modtaget nogle henvendelser, som vi skal følge op på i dag, men vi modtager fortsat meget gerne henvendelser, fortæller politiassistent Frits Kortegaard fra lokalpolitiet i Thisted fredag formiddag.

Signalement

Kvinden beskrives som 65-75 år
170 cm høj
Almindelig af bygning
Hun var iført mørkeblå jeans, en lyseblå fleece overdel med lynlås og en mørkeblå stjerne på venstre bryst samt en lys dynejakke og sorte sko af mærket Skechers.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Slingrede afsted på løbehjul høj på amfetamin

Men nu falderen hammeren. Nordjyllands Politi sigter manden for narkokørsel.

Mandag eftermiddag blev en mand i Østervrå stoppet, da han kom kørende ganske slingrende ad Tryvej i Østervrå.

Da patruljen kunne lugte alkohol og bemærkede, at mænden både virkede nervøs, talte hurtigt og ikke kunne holde kroppen i ro valgte de også at udføre en narko- og alkometertest på manden. Begge tests gav udslag, han var både fuld og påvirket af amfetamin. Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Derfor er manden nu sigtet for både spiritus- og narkokørsel.

Straffen for narkokørsel er, at man får en bøde, man får frakendt sit kørekort ubetinget i tre år, man skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik og man skal bestå en ny teori- og køreprøve.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjyde nomineret til en Oscar

Først var det en nominering til en Golden Globe. Nu er det en nominering til en Oscar.

Det er filmen 'The Girl With The Needle' (Pigen med nålen, red.), der er tale om, og her er flere danskere på listen over medvirkende.

Blandt andre er nordjyske Dan Jakobsen.

Filmen er inspireret af historien om danmarkshistoriens værste seriemorder, Dagmar Overbye, der i 1921 blev dømt for mord på ni spædbørn. Og den er nomineret i kategorien 'Best international feature film' (
Bedste internationale spillefilm, red.).

- Jeg var faktisk i tvivl, om jeg ville sige ja til rollen, fordi jeg skulle gøre nogle ting i filmen. Men efter snakke med andre og mange overvejelser valgte jeg at sige ja, og det er jeg glad for, lød det fra Dan Jakobsen, da TV2 Nord snakkede med ham omkring nomineringen til en Golden Globe tilbage i december.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Russisk skib nær Skagen - briter vil ikke tøve med 'hårdfør handling'

Et russisk skib er fredag at finde i Kattegat ud for Skagen.

Det fremgår af Vessel Finder.

Det er skibet Yantar, som ligger i internationalt farvand tæt på dansk territorium. De seneste dage har skibet vakt opsigt hos den britiske flåde, som har overvåget skibet, efter det var set i britisk farvand i sidste uge.

Storbritanniens forsvarsminister ser det ifølge BBC som 'endnu et eksempel på en voksende russisk aggression'.

- Jeg vil også gerne have præsident Putin til at høre denne besked: Vi ser jer, vi ved, hvad I laver, og vi vil ikke tøve med hårdfør handling for at forsvare vores land, udtalte han torsdag til BBC.

Hvor skibet er på vej hen, er uvist. 14. januar sejlede det fra en algerisk havn.

Det danske forsvar har lige nu et skib til at ligge nær Yantar, viser Vessel Finder.

TV2 Nord jagter en kommentar fra den danske forsvarskommando.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nye sportsgrene på programmet til DM-ugen

For tredje gang skal Aalborg fra 23. juni til 29. juni 2025 danne kulisserne for DM-ugen, der er et mini-OL på dansk grund.

Denne gang kan publikum opleve tre nye sportsgrene. Nemlig basketball i '3 mod 3'-streetformat, speedway og orientering.

Hvis du vil se speedway, er det dog ikke på Aalborg Havnefront, du kan se speedwaycyklerne ræse rundt. Sportsgrenen kommer til at finde sted i Brovst.

Det er Danmarks Idrætsforbund (IF), der står bag sportseventen sammen med Aalborg Kommune, de mange specialforbund og lokale foreninger.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Jan Larsen med nyt om trænerrygter

Aalborg Håndbold har minimum én plads ledig på trænerbænken i den nye sommerpausen, efter Henrik Møllgaard har meddelt sit exit fra klubben.

Der florerer mange rygter om, hvem der fremover skal lede holdet. Et af dem lyder på tidligere GOG-træner Nicolej Krickau.

Direktøren fortæller, at han er godt tilfreds med konstellationen med nuværende cheftræner Simon Dahl, Henrik Møllgaard og talentchefen, og at den fortsætter resten af sæsonen. Men løfter samtidig sløret for, at der ikke går længe, før noget nyt meldes ud.