Han var klar til ende sit liv, inden særligt fællesskab reddede ham
Foto: TV 2 / Mie Juhl Lorensen
Kenny Andersson håber, at fodbolden som tilskuersport ændrer sig på ét specifikt område.
Da han stod ved togskinnerne, var han mere end klar til at slutte sit liv.
Han forestillede sig, hvordan toget ville passere, alt ville sortne, og han ville få lettet den trykken, som han følte for brystet.
Kenny Andersson var 19 år og var netop blevet smidt ud hjemmefra på grund af uoverensstemmelser i familien.
Få hjælp her
Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.
Er det akut, skal du ringe 112.
Du kan også skrive med en rådgiver her.
Telefonen er åben fra klokken 11 til 5 om morgenen hele året rundt. Alle samtaler er anonyme.
Hvis du kender nogen, som har selvmordstanker, eller er bekymret for et menneske, så spørg ind til deres selvmordstanker. Man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge et menneske, om vedkommende har det svært eller har selvmordstanker. Man kan være empatisk og imødekommende samt sikre, at vedkommende får hjælp.
Kilde: Livslinien
Familiens hus lå bag ham, og han følte sig lille, utilstrækkelig og ikke mindst uønsket.
Det kunne være lige meget, hvis han forsvandt.
Jeg havde brug for kærlighed
Kenny Andersson, AaB-fan
35-årige Kenny Anderssons ungdomsår var turbulente og præget af dårligt selvværd. Han skulle samtidig finde sig til rette i sin seksualitet.
Som teenager fandt han et fællesskab foran computerskærmen, men det var først til en AaB-kamp i 2016, at han for første gang fik følelsen af at være en del af noget større.
Nu vil han viderebringe budskabet om, at det er okay at afvige fra "det normale".
Han har selv følt sig anderledes og prøvet, at tunge, svære og dystre tanker i perioder har overtaget.
Det skete første gang, da han var 12 år.
En stjerne?
Kenny Anderssons mor døde efter længere tids sygdom i 2002. Hun havde kræft.
- Det føltes som en hård start på livet, indleder Kenny Andersson med et nervøst grin – som for at lette stemningen – da han tager hul på snakken om den modstand, han er blevet mødt af.
Han kunne ikke rumme tanken om at leve uden sin mor, der "var fantastisk":
- Hun betød alt for mig, siger han.
Afsavnet til hende skabte et tomrum i Kenny Andersson, som han først sent i sit liv har formået at sætte ord på.
Han er lige nu aktuel i TV 2 Sporten-dokumentaren ’Mere end en klub’, der følger en række superligaklubfans som ham selv.
Fodboldklubben AaB’s betydning vender vi tilbage til – for den kom først senere ind i Kenny Anderssons liv.
Han er oprindeligt født og opvokset i Sverige. For knap 15 år siden flyttede han så til Aalborg, indtil han for et par år siden rykkede mod Kolding.
Et par gange om ugen passer han et rengøringsjob og nyder ellers at bruge sin tid som frivillig i køkkenet hos Café Paraplyen i centrum af Kolding.
Her møder TV 2 ham ved et af hjørnebordene, hvor flere stamgæster passerer.
- Han er en stjerne, siger en af dem og placerer en anerkendende hånd på Kenny Anderssons skulder.
Men sådan har han langt fra altid følt sig.
Selvmordsforsøget
Kenny Andersson mærkede, hvordan hans mors død ikke kun satte sig i ham selv, men også i hans far og søskende.
Særligt ham og faren havde flere sammenstød, og bølgerne gik til tider højt.
Han søgte derfor tilflugt i sit eget spilunivers, som han skabte foran computerskærmen.
Men da han som 19-årig for anden gang blev smidt ud hjemmefra, kunne han ikke styre de mørke tanker, der tit tog over i det unge sind.
- Jeg følte mig ikke særlig meget værd, siger han.
Da han stod på det mørkeste sted i sit liv ved togskinnerne, var der dog alligevel noget, der fik ham tilbage til virkeligheden.
I sit hoved hørte Kenny Andersson sin afdøde mors stemme, der bad ham om ikke at give op.
Kort tid efter tog han beslutningen om at flytte til England for at begynde sit liv på en frisk.
Men det skulle vise sig, at der ventede ham mere modstand.
Drenge var forelskede i piger
Kenny Andersson følte sig aldrig rigtigt hjemme i det års tid, hvor han boede i England.
Tværtimod var hans krop og sind konstant i fight or flight mode.
Det var som om, at han først i 20’erne skulle finde sig selv. For hvem var Kenny Andersson egentlig?
Han har svært ved at huske, hvornår og hvordan han fandt ud af, at han var til mænd.
I sin opvækst og unge år beskriver han det som en selvfølge, at han blev forelsket i pigerne fra klassen.
- Det gjorde man jo bare som dreng, siger han.
Men i sine sene teenageår – nok omkring 16-17-års alderen – stod det klart for ham, at han var tiltrukket af mænd. Han havde altid følt sig ”lidt anderledes”.
I tiden efter, han blev smidt væk hjemmefra, udforskede han derfor sin seksualitet, men han var ikke åben omkring det, og det foregik ofte i det skjulte.
- Jeg havde brug for nærvær og kærlighed, siger Kenny Andersson.
Ifølge ham førte det til, at han også blev seksuelt misbrugt af ældre mænd, og at han ofte havde svært ved at sige fra.
Indtil han tog beslutningen om at flytte til Danmark.
Svensker i Danmark
I 2010 flyttede Kenny Andersson til Aalborg.
Her havnede han efter nogle år på et kollegie, der lå tæt på stadionet, hvor fodboldklubben AaB spiller.
Han holdt med svenske Helsingborgs IF og engelske Manchester United og havde aldrig interesseret sig for dansk fodbold.
Hvorfor skulle han det, når nu han var svensker?
Men i forbindelse med hjemmebanekampene hørte han ofte de begejstrerede fans, der nærmede sig stadion.
Kenny Andersson besluttede sig derfor for at tage på Aalborg stadion, og han blev med det samme grebet af stemningen.
Her følte han, at han var en del af et fællesskab, og for en stund var han bare til – uden at skulle forholde sig til alt det svære.
- På stadion kunne jeg bare være den, jeg er, siger han.
Selvom han begyndte at hvile i sin seksualitet, krævede det tilløb, før han turde offentliggøre den for omverden.
Facebookannonceringen
Kenny Andersson sprang for nogle år siden ud via et opslag på Facebook.
- Tak Gud, at du er homoseksuel. Jeg troede, at du var venstrehåndet, lød hans fars humorfyldte kommentar på opslaget.
Familien havde i mellemtiden klinket skårene fra barndommen, og de fortalte ham, at de langt fra var overraskede over hans udmelding.
De accepterede ham for den, han var – og er.
I dag beskriver Kenny Andersson, at han har et godt forhold til sin familie.
Og hans fars måde at bruge humoren til at håndtere det tunge og svære genkender Kenny Andersson i sig selv.
Lettere at grine end at græde
Kenny Andersson har altid været ham, der i et selskab er kommet med en sjov kommentar for at lette stemningen.
- Jeg har nok følt, at det var nemmere at grine ad ting i stedet for at blive ked af det, siger han.
Flere gange har selvmordstankerne banket på døren, men det er altid lykkedes ham at stoppe dem igen. Heldigvis.
Jeg blev mødt som et menneske
Kenny Andersson, AaB-fan
Da kommunen for syv år siden tilbød ham et selvværdscoachingforløb, var han ikke i tvivl om, at det var noget for ham.
Det var et samarbejde mellem Aalborg kommune og AaB, i lokalerne hvor klubben har til huse.
På gangene stødte han på nogle af AaB-spillerne og fik anerkendende smil og nik med på vejen.
- Jeg blev mødt som et menneske og ikke en, der altid skrabede bunden.
Han føler i dag, at han har formået at skabe en bedre balance mellem grin og alvor, og at han har fået en større tiltro til sig selv og sit værd.
Det tilskriver han blandt andet kurset.
- Jeg er også blevet meget bedre til at vende de negative tanker til noget positivt, siger Kenny Andersson.
I virkeligheden skete der allerede noget positivt i 2012.
Tryghed
Kenny Andersson og Kenni Pedersen mødte hinanden gennem et online spilfællesskab. Venskabet spirede, indtil de mærkede en gensidig kemi, der siden førte til, at de fandt sammen.
For fem år siden faldt Kenny Andersson på knæ og spurgte sin partner, om han ville giftes med ham. Han sagde ja.
- Jeg har svært ved at forestille mig et liv uden Kenni. Han er min tryghed, fortæller han.
Hvor han tidligere har holdt sin seksualitet mere i det skjulte, hviler han i dag i at stå to mænd sammen og holde i hånd på stadion.
Kenny Andersson håber, at det kan sende et budskab til andre, der føler, at de afviger fra "det normale".
Men én ting frustrerer ham, når han er på stadion med Kenni Pedersen ved sin side.
"Homo"-tilråb
Ved hjørnebordet på Café Paraplyen ændrer Kenny Anderssons ansigt karakter, da han fortæller, at ord som ”bøsserøv”, ”homosvin” og ”svans” ifølge ham fortsat bliver slynget ud af tilskuere på lægterne.
Ordene har aldrig været direkte henvendt ham. Han har opfattet dem som en slags tilråb, som frustrerede fans har rettet mod enten dommere eller spillere på banen.
En undersøgelse fra Dansk Boldspil-Union (DBU) fra 2020 viser, at han langtfra står alene med den oplevelse.
Knap halvdelen – 44 procent – af homoseksuelle i fodboldmiljøet svarede, at de jævnligt eller ofte oplevede diskriminerende sprogbrug i sporten.
Homoseksuel i "maskulin sport"
Knap halvdelen af homoseksuelle i dansk fodbold har oplevet et diskriminerende sprog relateret til deres seksualitet. Det kan være ord som ”svans” og ”bøsserøv”.
Nærmere bestemt svarer 44 procent, at de har haft sådanne oplevelser.
Det viste en større undersøgelse, som Dansk Boldspil-Union (DBU) fik lavet af Kantar Gallup i 2020.
I alt 8.053 respondenter fra Fodbolddanmark deltog i undersøgelsen.
Fodbolden er for mange defineret som en ”maskulin sport”, og ord som ”bøsserøv” bruges derfor af nogle til at beskrive, at en spiller ”er dårlig”, lød det fra Bjarke Oxlund, professor i antropologi fra Københavns Universitet, i forbindelse med undersøgelsen.
DBU har siden 2014 samarbejdet med Pan Idræt, Spillerforeningen og Amnesty for at få homofobi væk fra både banen og lægterne. Blandt andet med regnbuefarvede anførerbind og kampagner, der opfordrer til et mere diverst fodboldmiljø.
Kilde: Dansk Boldspil-Union (DBU)
Kenny Andersson mener, at problemet er, at fodbold for nogle associeres med stereotypen af at være ”en stærk, rigtig og heteroseksuel mand”.
- Det er et problem, hvis nedværdigende ord til kampene rammer homoseksuelle, der tager det til sig og bliver kede af det, siger han.
Han frygter, at en udpræget ”machokultur” i fodboldverdenen kan få folk, der ikke er heteroseksuelle, til at føle sig uvelkomne på stadion.
Efter at have slået det på plads letter han stemningen ved at indkapsle sit budskab med et mere lummert smil:
- Vi og jeg skal have lov til at købe hotdogs på stadion og sige, at "jeg kan godt lide pølser".
Se fjerde afsnit af ’Mere end en klub’ onsdag klokken 20 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.