På bare ét trawltræk i den bløde mudderbund i Kattegat dør omkring 12 procent af de eksisterende bunddyr, som har afgørende betydning for fødekæden og det samlede økosystem i vores farvande.

Det fortalte miljøminister Magnus Heunicke forleden, da han præsenterede regeringens planer for fremtidens fiskeri.

- En af de store presfaktorer på torskens, marsvinets, edderfuglens og andre arters fødegrundlag er fiskeri med bundslæbende redskaber, som slæbes hen over havbunden. Derfor er det helt afgørende at få stoppet bundtrawl i de sårbare områder, vi her udpeger, sagde ministeren på et pressemøde.

En melding, som Jonas Kaagh lyttede til med stor undren.

For det er hans erhverv som hummerfisker, som ministeren vil have stoppet.

- Det gør ondt i maven

- Det gør da ondt i maven at høre det, for kan vi ikke få lov til at fortsætte med hummerfiskeri på Læsø, så betyder det øens død rent ud sagt, fortæller Jonas Kaagh.

Så godt som samtlige af de jomfruhummere, som han og kollegerne hiver i land på Læsø, bliver fanget i netop det område, som regeringen nu foreslår skal gøres til trawlfri zone.

Området ligger i det østlige Kattegat og kommer til at følge havgrænsen til Sverige – fra Læsø til Anholt og kommer blandt andet til at dække det eksisterende habitatområde ’Kims Top og den Kinesiske mur’.

- Hummerfiskeriet er hundrede procent bundtrawlfiskeri.

- De kan kun fanges med trawl

Det slår formanden for Læsø Fiskeriforening, Thomas Christensen, fast.

- Hummerne bor jo på bunden, og de kan kun fanges med trawl, hvis vi taler erhvervsfiskeri. Vi kan ikke skifte trawlet ud, det vil være en illusion at tro det - og noget man siger, når man ikke har forstand på det, siger Thomas Christensen.

I dag er der forbud mod fiskeri med de såkaldte bundslæbende redskaber i områder på i alt 4.864 kvadratkilometer, planen er ifølge miljøministeren at udvide arealet til at blive fem gange så stort.

En katastrofe for Læsø

Det er planer, som får sindene i kog på Læsø.

For her betyder fiskeriet arbejdspladser og liv på øen.

Og netop jomfruhummerfiskeriet er af stor betydning.

- Det er en katastrofe for Læsø. Det er et af de steder, vi fanger rigtigt mange jomfruhummere, og dermed grundlaget for, at vi har en fiskeindustri med rigtigt mange arbejdspladser, lyder det fra Finn Mikkelsen, der er formand for Læsø Fiskeindustri.

- Vi er gidsler i en kamp, hvor vi taber til miljøet, og det er os, der skal betale prisen for, at man ikke har haft styr på miljøet i mange år, tilføjer han.

Tæt på kollaps på havbunden

Anderledes ser man på det i Miljøministeriet.

- Vi har rapporter, der siger, at vi er tæt på kollaps også i Kattegat, så det er præcis de områder, vi beskytter. Vi har store sammenhængende områder med enestående havnatur, som vi kun kan beskytte, hvis vi ikke ødelægger det med bundtrawl, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Regeringens seneste fiskeriudspil, der blandt andet indeholder stop for bundtrawl i et væsentligt større område end i dag, er ifølge ministeren blot første skridt i målsætningen om at beskytte havmiljøet.

Planerne er på sigt at øge arealet, hvor bundtrawl er forbudt til at dække mere end 27 procent af det danske havareal.

Overveje at fiske fra Norge

Det nye politiske udspil får Læsø-fiskeren Jonas Kaagh til at ryste på hovedet.

- Jeg forstår det ikke, for politikerne siger, at de vil hjælpe udkantsdanmark, men det gør man ikke på den måde. Tværtimod. Jeg må se, om jeg kan finde noget andet at lave her på Læsø, ellers må jeg rejse til Norge for at fortsætte med at fiske - og ja, må så sælge huset på Læsø og flytte, siger Jonas Kaagh.

Donald Trumps melding, der kom onsdag dansk tid om Gaza, har sendt chokbølger gennem hele verden - også i Nordjylland.

Præsidenten mener nemlig, at Gaza kan blive 'verdensklasse' under amerikansk overtagelse. Et sted, der bliver 'dejligt' for 'hele verdens folk'.

Det er dog langt fra alle, der er enige præsidentens udsagn.

- Det første, jeg tænkte, var, at det var noget af en udtalelse. Manden vil jo overtage hele verden. Det begyndte med Grønland, så Palestina, hvad bliver det næste, lyder det fra Ashraf Darwich.

Han er 42 år og kom fra Palestina til Aalborg som 6-årig tilbage i 1988.

Mange følelser i spil

Da han hørte Donald Trumps udtalelse om hans hjemland, blev han som mange andre meget chokeret.

- Det er ikke en rar følelse. Det er afmagt og vrede. Det gør ondt, og det sårer virkelig.

- Jeg føler mig vred, og jeg føler mig frustreret over det. Jeg kan forestille mig, at det er nøjagtige samme følelse, som bedsteforældrene i dag havde under 2. verdenskrig. Dengang de oplevede, at tyskerne kom op og sagde, at Danmark nu var deres, siger Ashraf Darwich.

Nyheden vækker generelt mange følelser i Ashraf Darwich, der er træt af at høre om krig og folk, der dør rundt omkring i verden.

- Jeg ønsker, at det med at slå folk ihjel, det stopper. Jeg ønsker ikke nogle døde nogle steder, hverken israeler, palæstinenser, ukrainer, russere, eller hvor der er krig i verden, jeg synes, det skal stoppe. Det er for meget, og det er nok nu, konstaterer han.

 Få uger inden årsskiftet måtte affaldsselskabet Nordværk kaste håndklædet i ringen.

De kunne ikke følge med efterspørgslen på asbestposerne bigbags. 1. januar trådte der nemlig nye regler i kraft, som betyder, at asbestaffald skal håndteres mere omhyggeligt.

Nu er der endelig udsigt til, at man igen kan få udleveret en bigbag, lyder det onsdag i en pressemeddelelse.

Takker for forståelse

Nu kan de nordjyske borgere, som eksempelvis ligger inde med afmonterede eternitplader, nemlig ånde lettede op igen. Fra og med 5. februar er de eftertragtede skraldeposer igen på hylderne hos Nordværk.

 - Vi vil gerne takke for den forståelse, vi har mødt fra borgernes side af. Vi er glade for at have bigbags på lager igen, og vi vil endnu engang opfordre til tålmodighed, da der kan opstå stor efterspørgsel på bigbags, som kan skabe lidt mere ventetid på udlevering og afhentning, lyder det fra Julie Ebak, der er chef for Nordværks division for genbrug.

Afslutningsvist oplyser Nordværk, at man skal bestille poserne på deres hjemmeside, hvorefter de skal hentes.

Henning Pedersen og Ove Elfving blev onsdag hyldet af Nordjyllands Politi på politistationen i Hobro.

Grunden til at de to herrer modtog både chokolade og fine ord fra Jesper Bøjgaard Madsen, der er chefpolitiinspektør i Nordjyllands Politi, er, at de tilbage i december sidste år var med til at redde deres 80-årige kvindelige nabo ud af en brændende villa.

Der var nemlig gået ild i køkkenet i kvindens toplansvilla på Wilh. Jensensvej i Hobro, og det opdagede naboerne.

- Ove kom over og sagde, at det brændte ved vores nabo Kirsten, så vi skyndte os ud, og vi løb derover, hvor vi kunne se, at der var brand i køkkenet, forklarer 72-årige Henning Pedersen.

Fik Kirsten ud af vinduet

De to naboer forsøger efterfølgende at få fundet en stige, som de kan bruge til at hjælpe naboen Kirsten ud af huset.

- Den første stige var ikke lang nok, men så sagde Kirsten, at der lå en lang stige bag huset, fortsætter Henning Pedersen.

Selvom stigen ikke stod helt solidt plantet i jorden, så fik Henning Pedersen og Ove Elfving i samarbejde hjulpet naboen Kirsten ud af vinduet.

- Vi kunne godt se, at det var farligt, og at vi skulle have hende ned hurtigst muligt. Vi fik hende ned, inden brandvæsnet kom, forklarer Henning Pedersen.

Modtager hyldest

De to naboers mod og handlekraft er årsagen til, at Nordjyllands Politi onsdag valgte at hylde Henning Pedersen og Ove Elfving.

- Vi er selvfølgelig utrolig glade for, at der er nogle, som værdsætter vores arbejde, men vi tænkte ikke på andet, end at vi skulle have Kirsten ned, lyder det fra Henning Pedersen.

Kinesiske og russiske tankskibe har denne vinter været genstand for flere bekymrende episoder i og omkring dansk farvand, hvor frygten for sabotage eller en miljøkatastrofe stiger.

Først kunne TV2 Nord tirsdag berette, at Danmark i samarbejde med Nato øger den militære tilstedeværelse i Kattegat og Østersøen ud for de nordjyske kyster for at afskrække fjendtlige magter.

Onsdag lyder det så fra Søfartsstyrelsen, at de nu også vil indføre særlig kontrol af gamle tankskibe, som dem, der har udløst spændinger ved Læsø den seneste tid.

Styrker indsats

I en pressemeddelelse skriver Søfartsstyrelsen således, at man styrker indsatsen for at sikre, at tankskibe, der befinder sig på Skagen Red, følger reglerne for sikkerhed til søs.

'Indsatsen sker som reaktion på aktiviteten fra ældre skibe, der transporterer olie gennem de danske stræder, og som medfører en øget risiko og bekymring for sikkerheden til søs, de søfarende og miljøet. Søfartsstyrelsen foretager derfor havnestatskontrol af skibe, der ikke kan siges at være i uskadelig passage, og som ankrer op på Skagen Re', lyder det blandt andet.

Skibe med risikoprofil

Derudover tydeliggør styrelsen også, at skibe, der tiltrækker sig opmærksomhed, som eksempelvis det 224 meter lange fragtskib Yi Peng 3, der lavede en mystisk manøvre over vigtige kabler i Kattegat 7. november, kan blive udtaget til kontrol.

'Det følger endvidere af eksisterende udvælgelsesmetoder af skibe til havnestatskontrol, at tankskibe har en særligt høj risikoprofil, som medfører, at denne type skibe prioriteres udtaget til kontrol i højere grad end andre typer af skibe'.

TV2 Nord har været på besøg i Skagen, hvor flere maritime aktører netop har kaldt på mere kontrol af tankskibe fra myndighedernes side.

Se interviewet med direktør i L&N Supply Ships, Rasmus Høj Larsen, herunder: