Gamle mænd i nye klude: AaB-legender møder stjerner
Selvom man er pensioneret, kan man stadig
En kold, nok også våd mandag aften klokken 20.30 - men det er måske den eneste mulighed for fodboldpensionisterne, der skal putte deres børn.
Det bliver virkeligheden, når over 1700 Superligakampe træder på kunstgræsbanen i Hasseris på mandag, hvor Aalborg KFUMs Old Boys møder KB. Og det er altså heller ikke for sjov.
Kampen er DM-finale i +32 år-rækken.
Men de hvide er ikke hvem-som-helst. Langt størstedelen har nemlig samlet Superligakampe for AaB et par kilometer derfra på Aalborg Stadion.
Daniel Christensen, 170 kampe
Jakob Ahlman, 275 kampe
Thomas Augustinussen, 342 kampe
Jacob 'Taz' Sørensen, 108 kampe
Karim Zaza, 322 kampe
Kasper Risgård, 344 kampe
Patrick Kristensen, 302 kampe
Allan Gaarde, 197 kampe
I alt 2060 kampe i Superligaen.
Derudover tæller holdet også tidligere anfører i Jammerbugt, Christian Rye, Vendsyssel-angriber, Lasse Strandberg, og en farlig fysioterapeut, nemlig AaBs Simon Enevoldsen.
Københavnsk stjernestøv
Det navnestærke hold møder dog tilsvarende gamle ben og store navne.
En af dem er for manges vedkommende en gammel holdkammerat, Jeppe Curth, der både har vundet dobbelt DM-guld og er blevet Superligatopscorer for AaB.
En anden er tidligere Farsø- og Aalborg Chang-dreng, Per Krøldrup, der fik både en stor landsholds- og udlandskarriere i Italien.
Derudover mønstrer KB, der er den ene af to moderklubber til FCK, med William Kvist, Bajram Fetai, Martin Vingaard og Jesper Bech, så der er stjernestøv nok.
TV 2 Nord har selvfølgelig sportsreporter Mogens Jørgensen afsted til finalen, uden at den tidligere AaB'er kommer på banen.