Det har taget dem over et år at grave sig ned i skandalen om Frederikshavn Havn.

Ikke desto mindre var det det, de to journalister Henriette Maj Pedersen og Jesper Christiansen fra TV2 Nord gjorde.

- Det startede med en ganske almindelig journalistisk undring, fordi der var fire erhvervsfolk i bestyrelsen, der gik af på samme tid. Og så begyndte vi at undersøge det, fordi vi tænkte, at der er et eller andet, der ikke stemmer her, og så tog det ene det andet, forklarer Jesper Christiansen og uddyber:

- Det andet er, at vi har fået aktindsigt på aktindsigt, og har jo haft mange tusind siders dokumenter, som vi har læst igennem igen og igen, siger han.

Til det tilføjer Henriette Maj Pedersen:

- Det har været nogle meget intense måneder.

Folk har turdet stole på os

Nu har de modtaget hæder, en pris, et diplom og intet mindre end 100.000 kroner for deres store arbejde med projektet.

- Det er så fantastisk at få den anerkendelse fra nogen i branchen for det, vi har udrettet, siger Jesper Christiansen.

De har mødt megen modstand undervejs i processen, og sommetider har projektet nærmest stået stille. Det har krævet, at de blev ved med at klø på, selvom de mødte en mur. Det har også krævet, at finde nogle mennesker, der har været villige til at fortælle dem historien.

- Så det er jo også på grund af dem, at vi står med det her og har været i stand til at lægge de her historier frem. Det er jo nogle folk, der har troet og stolet på os, siger Jesper Christiansen.

Ved siden af nikker Henriette.

- Og det har krævet tålmodighed, og det har også krævet, at vi også kunne være der, når historien har været der. Sådan er det jo selvfølgelig i vores fag, men særligt i den her historie, siger hun.

Der summer her til aften af liv på Aalborghus Gymnasium.

Der er nemlig inviteret til valgaften, og nogle af eleverne er særligt interesserede i valget. 27 af dem var nemlig for nylig på studietur i New York og Washington for at følge valget på allernærmeste hold.

Og i aften kulminerer det så.

Hvorfor er det så spændende?

- Jamen, jeg tror, at det er fordi, at det har virkelig stor påvirkning på hele verden. Ja, det synes vi bare er virkelig spændende, og så har vi jo været derovre på studietur her for et par uger siden, hvor vi også har fulgt nogle journalister og nogle forskellige folk, der vidste en masse om det. Så vi har jo rigtig meget viden indenfor det, lyder det fra eleven Camilla Møller.

Meget afhænger af den kommende præsident

En af dem, der står bag planlægningen af aftenen er samfundsfagslærer Almedina Boskailo.

Hvorfor gør I så meget ud af det her?

- Jamen, simpelthen fordi, at det amerikanske præsidentvalg er ikke kun vigtigt for USA, men altså også for resten af verden. Det er jo sådan, at især for Danmark, der er det jo en af vores største handelspartnere.

Men vi tænker også meget udenrigspolitisk, fordi vi er jo også allieret med USA. Så bliver det Trump, hvad sker der så med udenrigspolitikken? Bliver det Harris, hvad sker der så? Så det er meget spændende, hvem det er, der ender med at vinde præsidentvalget, siger hun.

Det er ikke alle børn, der er opvokset i familier, hvor budgettet rækker til at give julegaver hvert eneste år.

Men i Aars har Mimi Haubro Larsen og Tina Frost Petersen sat sig for at gøre deres for, at langt de fleste børn alligevel kan pakke en gave op den 24. december.

For seks år siden plantede de for første gang det såkaldte ønsketræ, der skal være med til at hjælpe børn i hele Vesthimmerlands Kommune med få nogle af deres juleønsker opfyldt.

Tirsdag blev ønsketræet pyntet hos Vesthimmerlands Ungdomsskole i Aars, og her kan familier, hvor pengene er små, hænge et ønskehjerte med tre gaveønsker på træet. Ønskerne kan blive opfyldt af alle, der skulle have mulighed for det. Det kræver, at man henter et ønskehjerte fra ønsketræet og selv køber en af de tre ønsker.

- Der er så mange andre børn i børnehaver og skoler, der får mange gaver, og så er der de familier, hvor der ikke rigtig er nogen, så kan en ekstra gave varme noget mere, siger Mimi Haubro Larsen, der sammen med Tina Frost Petersen er tovholder for ønsketræet.

Flere og flere ønskehjerter

Ønskerne på ønskehjerterne må ikke overskride 200 kroner, men ellers kan børn og unge mennesker ønske sig alt, hvad de kan finde på. Tidligere har det været alt fra legetøj til gymnastiksko, men også hverdagstøj og skoletasker har været på ønskelisten.

- Det bedste er jo helt sikkert, når de kommer og henter deres pakker, og man kan se, hvor taknemlige de er, og børnene er jo også helt oppe at køre over, at de får en pakke, siger Tina Frost Petersen.

Da ønsketræet første gang opfyldte ønsker for seks år siden overgik det de to tovholderes forventning, da 60 børn fik deres ønsker opfyldt.

Siden har kun flere benyttet sig af muligheden for at få en pakke under juletræet, og i år forventer Mimi Haubro Larsen og Tina Frost Petersen, at i nærheden af 200 ønskehjerter kan komme på ønsketræet i håbet om at forsøde den svære juletid.

- Der skal man ikke underkende, at det faktisk betyder rigtig meget for forældre at kunne give deres børn en julegave eller for børn at få en julegave. Om den er lille eller stor, har ikke den store betydning, men bare det med, at der er nogen, der tænker på en, siger Tina Frost Petersen.

Afhængig af næstekærlighed

Tidligere år er det lykkes at opfylde mindst et ønske på alle ønskehjerter, og det er også forventningen til i år. Men det hele afhænger af alle de næstekærlige vesthimmerlændinge, der kunne have mulighed for at opfylde et ønske fra hjertet.

- Vi håber, at den ekstra julegave, de får, varmer lidt mere, for der er andre folk, der tænker på dem, og gerne vil hjælpe dem, siger Mimi Haubro Larsen.

I år har Svømmecenter Vesthimmerland også valgt at spæde til gavekurven, så de giver to billetter til alle, der hænger et ønskehjerte på ønsketræet.

I 68 år har Ella og Thorkild Andersen været gift. De er begge blevet 91 år, og nu driller deres helbred i en sådan grad, at det er nødvendigt for dem at komme i plejebolig.

Desværre er det ikke helt så let.

Frederikshavn Kommune vil nemlig skille parret ad, fordi der ikke er en ledig plejebolig med plads til to. I stedet vil kommunen give dem hver deres plejebolig på samme plejecenter - og prisen bliver væsentligt højere.

- Det vil formentlig tage livet af dem over kort tid. Det vil jeg tro, siger sønnen Ib Andersen til TV2 Nord.

Et dyrt og dårligere alternativ

Ægteparret har klaret sig selv i egen bolig til de var 89 år. Men nu er de på grund af demens og fysisk dårligt helbred blevet visiteret til plejebolig. Det blev de faktisk tilbage i februar.

Men løsningen, som Frederikshavn Kommune tilbyder dem, er ganske enkelt en løsning, det ældre ægtepar ikke har råd til. De er nemlig blevet tilbud en bolig hver, hvor der kan åbnes op mellem værelserne. Men det kommer til at koste for to boliger - nemlig 12.305 kroner per person inklusiv mad, vand, varme, el og rengøring.

Det giver ægteparret et underskud på godt 5000 kroner hver måned.

Ifølge botilbudsvejledningen fra Social - og Boligministeriet har forældrene krav på at kunne bo sammen. Såfremt kommunen har visiteret en borger, der ønsker, at bo sammen med sin ægtefælle, samlever eller registreret partner til en plejebolig, skal kommunen inden for to måneder tilbyde en plejebolig, der er egnet til to personer.

I Frederikshavn Kommune mener de ikke, at de har overtrådt nogle regler.

De har kun få større plejeboliger, og de er alle optaget.

Mistet tillid til kommunen

Senest har Frederikshavn Kommune nu tilbudt, at forældrene kan flytte ind i en plejebolig på Abildvej.

Den er ganske enkelt for lille. I grundlæggende er det en i soverummet, der er for lille, fordi personalet ikke mener, at de kan gå rundt omkring og servicere og løfte dem ud af en af sengen.

Ifølge botilbudsvejledningen har forældrene ret til at komme i en plejebolig sammen i en anden kommune på Frederikshavns Kommunes regning.

Det har kommunen pligt til at vejlede om, men ifølge Ib Andersen er det ikke sket.

- Der er selvfølgelig slået store skår i vores tillid til kommunen, siger han.

Forældrenes helbredssituation er så dårlig, at Ib Andersen frygter, at de aldrig når at komme i en plejebolig sammen.

Det er valgdag i USA, og det er ikke noget, der går ubemærket hen.

For når en supermagt som USA skal vælge en ny præsident, er resultatet afgørende for alle os, der arbejder sammen med dem.

Lige nu er det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), i New York. Han er kommet der flere gange de seneste år, og var tilbage i sin ungsom på udvekslingsophold der i et helt år.

Han har loddet stemningen på valget, set med sine nordjyske øjne.

- Fra det øjeblik Trump blev valgt i 2016 skete der en polarisering i landet, og jeg havde aldrig drømt om noget lignende. Det er blevet sådan, at man ikke tør sige, hvem man stemmer på. Min opfattelse er, at man faktisk undgår at tale politik, til man er klar over, at den samtalepartner man har, stemmer det samme som en selv. Det kan jeg slet ikke genkende fra gamle dage, siger han.

Han mener desuden, at retorikken er blevet endnu værre i den her valgkamp. I særdeleshed i emner omkring kvinder.

 - Det er jo helt utænkeligt i Danmark, at man kunne sige de ting om kvinder, som Trump kommer med. Og næsten halvdelen af dem, der stemmer, er kvinder. Jeg forstår det ikke, for halvdelen af dem, der stemmer er kvinder – det er jo logik for perlehøns, at han støder dem, mener Preben Bang Henriksen (V).

Frygter samme retorik kommer til Danmark

Desuden oplever han nu for fuld skrue, hvad det vil sige at stå i en amerikansk valgkamp. Når han tænder TV'et er det kun valg, det handler om. Det skyldes også, at der udover præsidentvalg også er valg til senatet og Repræsentanternes Hus.

Han oplever interviews, hvor de politiske modstandere taler grimt til hinanden, og hvor de lyver om politiske og økonomiske fakta uden medierne tjekker deres udsagn. Derfor forstår han godt, hvorfor borgerne er forvirrede.

- De lokale valg går endnu mere ud på at svine sine modstandere til. Det er interessant, og det er også stof til eftertanke. Kunne det gå samme vej i Danmark? Jeg håber det bestemt ikke, siger han og uddyber:

- Den retorik er for øjeblikke helt uhørt i Danmark, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har set annoncer fra Dansk Folkeparti med en retorik som... Er meget alternativ i forhold til, hvad vi plejer at bruge, siger han.

Nå men tilbage til valget i USA.

Preben Bang Henriksen har endnu ikke et bud på, hvem der vinder valget. Men én ting, er han sikker på.

- Hvis Trump vinder, er der stor risiko for, at han helt eller delvist trækker støtten fra Ukraine. Det kan blive en dyr fornøjelse for Danmark. I sådan en situation skal vi være vakse ved havelågen for at sørge for flere midler til de militære tiltag i Nordjylland, mener han.