Tre ministre skal grilles med hvert sit spørgsmål i prekær sag om skiltning langs hovedvejen.

I 26 år har Lars Schou Andersen drevet slagterforretning på hovedvejen mellem Aalborg og Hadsund.

Til det formål har han skiltet på den trafikerede vej i Himmerland - men det har han gjort ulovligt, hvorfor Vejdirektoratet har meldt ham til politiet. Konflikten kunne TV2 Nord afsløre i sidste uge.

Nu ryger sagen på hele tre ministres borde.

Allerede forleden tordnede Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne over de regler, der nu har ført til politianmeldelsen mod slagterbutikken fem kilometer fra Terndrup.

- Der har været skilte lige siden (jeg åbnede, red.), så det undrer mig lidt, at vi skal ende ved politiet nu, lød det fra Lars Schou Andersen, der driver en butik med tre ansatte, forleden.

Men hos modparten faldt det for døve øren.

Skiltene strider nemlig mod Naturbeskyttelsesloven, der blandt andet forbyder skilte i det åbne land.

 - Vi har været i dialog med Lars Schou Andersen siden 2010, så vidt vi kan se, så sagen er ikke ny. Nu er vi altså der, hvor vi har sendt et påbud, forklarede afdelingschef ved Vejdirektoratet Laura Sand Pedersen.

Står det til Danmarksdemokraterne skal det dog ikke være så svært at gøre opmærksom på sin butik, når den er placeret så langt væk fra de større byer.

Morten Dahlin (V), der er minister for landdistrikter, skal således i et paragraf 20-spørgsmål forklare, om det fremmer livet på landet, at Krastrupsøgaard ikke må skilte for deres gårdbutik på egen grund.

Også transportminister Thomas Danielsen (V), og miljøminister Magnus Heunicke (S) får spørgsmål med direkte henvisning til TV2 Nords artikler.

- Der sidder pårørende til folk, der er døde og hører det her budskab. Det er helt utilstedeligt.

Sådan lød det onsdag fra veteran og rådgiver i Forsvaret, Barkan Smedstrup Christensen fra Saltum. Det er faldet ham for brystet, at den amerikanske vicepræsident J.D. Vance i et interview har kaldt Danmark en 'dårlig allieret,' fordi man ikke sådan uden videre er klar til at hejse Stars and stripes i Nuuk.

På veteranhjemmet i Aalborg, hvor Flemming Agerskov er daglig leder, fylder det betændte forhold mellem Danmark og USA rigtig meget.

- Det er jo klart, at når man sidder derhjemme og tænker, at jeg har siddet sammen med drengene nede i sandkassen, jeg har blødt, jeg har svedt og kæmpet side om side med de her folk, og det er der, hvor jeg ser J.D. Vances udtalelse. Han ved ikke rigtig, hvad det er, han udtaler sig om, men de har en agenda omkring noget, de gerne vil prøve at presse igennem.

Mere end 20.000 danske udsendte

Igennem sit arbejde har Flemming Agerskov daglig kontakt til store dele af det nordjyske veteranmiljø, hvor soldater er ærekære omkring deres samarbejde med amerikanerne.

- Nogle er jo voldsomt pikerede over udtalelsen, fordi de bliver beskyldt for at være dårlige allierede. Og de ser det jo ud fra deres eget synspunkt som soldater. Og det forstår jeg godt, siger den daglige leder og fortsætter:

- Her til morgen har vi haft morgenmad, og der har vi selvfølgelig talt om det.

Flere end 20.000 danske soldater har været udsendt til de amerikansk ledede krige i Irak og Afghanistan.

Faktisk er Danmark det land i koalitionen, der – målt på indbyggertal – har mistet flest soldater i kamphandlingerne.

Barkan Smedstrup har selv haft den store regnemaskine fremme. I et Facebookopslag, hvor han harcelerer over vicepræsidentudtalelserne, skrev han følgende:

'Vi er den nation i verden, der har mistet flest soldater i Afghanistan, når man kigger på vores befolkningsstørrelse. 3,8 soldater per en million indbygger.'

Opslaget har givet stor opbakning fra både danskere og amerikanere.

- Der er mange amerikanere, der takker for mit opslag og skriver, at de ikke deler Vances holdning, siger Barkan Smedstrup.

Danmark mistede 43 soldater som direkte følge af kamphandlinger i krigene. 37 faldne i Afghanistan og 6 faldne i Irak. Det fremgår af Forsvarsministeriets hjemmeside.

Det gik nok de færrestes næser forbi, da kunsteren Jens Haaning i september 2021 leverede sit værk til Kunsten i Aalborg.

Værket, der egentligt skulle have heddet ' Work it Out', var i udgangspunktet et værk, der skulle rette et kritisk fokus mod penges værdi, økonomisk overforbrug og social ulighed.

Men værket kom hurtigt til at handle om noget helt andet.

Værket bestod af to rammer, der skulle indeholde penge. Penge, som kunstneren havde lånt af museet. Men da Jens Haaning afleverede værket, var pengene væk. Der var i stedet kun vedlagt én seddel. Uden værdi.

- Kære Amalie. Jeg håber, I har modtaget mine værker. Jeg har valgt at lave et nyt værk, der tager udgangspunkt i jeres nye udstillingskoncept. Titlen er 'Take the Money and Run'. Kærlig hilsen Jens Haaning, lød beskeden.

Kan kun se en del af værket

Siden har der været både søgsmål rettet mod kunstner og kunstmuseum, men efter der er indgået et forlig, og Kunsten har modtaget en donation fra Det Obelske Familiefond, er museet nu klar til at udstille værket igen.

- Folk spørger ind til værket og vil gerne se det.  Som del af forliget med Jens Haaning erhvervede vi værket til vores samling og kan nu vise det på museet samt låne det ud til andre museer. Vores fornemste opgave som museum er at formidle kunst og skabe nye oplevelser, samtaler og refleksioner, derfor udstiller vi nu værket, siger Lasse Andersson, der er direktør på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg i en pressemeddelelse.

Værket skal udstilles sammen et af Jens Haanings andre værker, nemlig Turkish Jokes fra 1994, som Kunsten erhvervede i 2015.

- Når man står foran Take the 'Money and Run', er det kun en del af værket, man oplever. Værket udgøres ikke blot af de to rammer på væggen, men også af den handling, der resulterede i, at rammerne nu er tomme. Det er altså lige så meget det, der efterfølgende udspillede sig i form af samtalen over hele verden, retssagen og forliget, der har formet værket, som vi nu kan stå foran her på Kunsten, siger museumsdirektøren.

'Ved du, hvad orgasmekløften er?'

- Nej.

- Nej.

- Det ved vi ikke.

Det er svaret fra størstedelen af nordjyderne, som TV2 Nord onsdag spurgte på gaden.

Men hvad er orgasmekløften egentligt?

Et amerikansk studie viser, at hele 95 procent af heteroseksuelle mænd normalt eller altid får en orgasme ved samleje, mens tallet blandt de heteroseksuelle kvinder kun er 65 procent.

Det kaldes orgasmekløften.

Kvinder skal tage en orgasme

- Problemet med orgasmekløften det er, at alle personer fortjener nydelse under sex, men ikke alle oplever nydelse under sex.

Sådan lyder det fra Celina Christensen, der er psykologstuderende på Aalborg Universitet, foredragsholder hos GirlTalk og vært ved Peech.⁠

Hun mener derfor, at kvinder skal sørge for at tage en orgasme i stedet for at få en.

- Forskellen på at få og tage en orgasme, handler om, hvis ansvar det er. Det handler om, at man ikke nødvendigvis kan regne med, at orgasmen kommer til en.

- Det handler om, at man faktisk også nogle gange skal lave et stykke arbejde for at tage orgasmen. Jeg mener, at vi burde fokusere på, at vi ikke nødvendigvis kan regne med, at orgasmen kommer til en, forklarer hun.

Hvordan gør man det?

At tage en orgasme kan lyde både mærkeligt og uoverskueligt. Der er dog nogle gode råd til, hvordan man tager en orgasme i stedet for at få en.

- Man lærer at tage en orgasme ved at lære sig selv bedre at kende, få et stærkere forhold til sin krop, og hvad der føles rart og ikke rart. Det handler om grænsesætning, men også om at vide, hvad der foregår i både hovedet og kroppen, forklarer Celina Christensen.

Derudover mener hun også, at der bør være bedre og mere fokus på seksualundervisningen i folkeskolen, som i øjeblikket undervises i uge seks hvert år, hvor der er særligt fokus på den obligatoriske seksualundervisning i landets grundskoler.

- Jeg har været seksualist, og har givet seksualundervisning til folkeskoleelever, og her var der mange 'vulvabærerer' (en person med en vagina, livmor, vulva, eller hvad man ellers kalder det kvindelige kønsorgan, red.), der var i tvivl om, hvorvidt de havde fået en orgasme før, og det vækkede min interesse, forklarer hun.

Hvad er en orgasme

Men en ting er spørgsmålet om, hvorvidt man har prøvet at få en orgasme - men hvad er en orgasme sådan helt konkret?

- Jeg synes, man skal ændre den fortælling, der er om orgasmen. I popkultur og porno visses det som fyrværkeri og store rystelser, men det er så meget mere end det, forklarer Celina Christensen.

Men hvad er det så?

- Rent fysiologisk er det en masse små sammentrækninger ved kønsorganerne. Det kan både være store sammentrækninger, man kan mærke, men det kan faktisk også være små sammentrækninger, som man ikke mærker, så man kan få en orgasme, som man ikke mærker, forklarer hun.

Generelt mener hun, at sex handler om nydelse, men at nydelse handler om meget mere end bare sex. Dog er orgasmekløften ifølge Celina Christensen opstået, fordi vi lever i en mandsdomineret verden.

- Jeg tror, orgasmekløften findes, fordi vi lever i et patriarkatet og en meget mandsdomineret verden, hvilket er med til at dominere os, når vi går i seng med hinanden, afslutter hun.

Og det er helt galt, mener Jan Nielsen, der er tidligere byplanlægger i Aalborg Kommune.

- Det er helt skævt. Det har taget op mod 35 møder i By- og Landskabsudvalget siden 2021 at finde en løsning. Og da Vejdirektoratet truede med at nedlægge veto, fandt man så 56 millioner kroner på det kommunale budget, så man kunne realisere nye vejanlæg, siger han.

Bliver 'City Nord'

Det, Jan Nielsen raser over, er vedtagelsen af et nyt butikscenter ved Bouet i Nørresundby - i bureaukrati-sprog kaldet et aflastningscenter.

Det blev vedtaget af et flertal i Aalborg Byråd lige før jul.

- De kan lige så godt kalde det et City Nord, mener Jan Nielsen, der har fulgt processen tæt, og ryster på hovedet af det politiske flertal i byrådet.

- Det strider mod alt, hvad de har sagt, siger Jan Nielsen, der er pensioneret byplanlægger og bor i Nørresundby.

- I kommuneplanen vedtog de i 2021, at man ikke ville have flere aflastningscentre og ikke udbygge i City Syd, men fremme midtbyen. Nu har de så vedtaget at bruge 56 millioner kroner i Bouet, mens man har afsat en million kroner til at føre kampagne for midtbyen.

Skaber vækst og arbejdspladser

Men borgmester Lasse Frimand Jensen (S) genkender ikke den pensionerede byplanlæggers udlægning.

- Man kan ikke sige, at vi kun har brugt en million kroner på midtbyen, siger borgmesteren og fortsætter:

- De 56 millioner kroner er driftsmidler, og det andet er at understøtte driften inde i centrum, hvor vi også har givet penge til cityforeningens julebelysning, så det kan ikke sammenlignes.

Borgmesteren siger, at der også er sat mange penge af til at lave lokalplaner i centrum af Aalborg.

- Vi kunne ikke have skabt den udvikling, der er i Bouet, uden at støtte. Og man skal huske på, at der bliver skabt 1000 arbejdspladser, og det kommer nordjyderne til gode, slår borgmesteren fast.

Lasse Frimand Jensen understreger, at det er hans opfattelse, at det længe har ligget i lokalplanerne, at man kunne lave et aflastningscenter i Bouet.

'Vi har ikke udvidet noget'

- Vi har ikke udvidet i City Syd, vi har udnyttet de rammer, der lå fuldt ud, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for By- og Land i Aalborg Kommune.

Bouet er, ifølge rådmanden, blevet kaldt et bydelscenter, men 'rent planlovsmæssigt er det nærmere et aflastningscenter.'

- De butikker, der må være i Bouet, skal være minimum 1000 kvadratmeter, netop for at undgå, at der bliver konkurrence til butikkerne inde i midtbyen, siger Jan Nymark Rose Thaysen.