Man kan finde dem hos rigtig mange bagere og caféer i Aalborg. Sågar hos nogle supermarkeder. Boller med ost - eller BMO, som den simple spise også kaldes.

- VI sælger mange boller. Rigtig, rigtig mange boller. Men vi kalder det altså en bolle med ost, lyder det fra Lene Hyldahl, der er ejer af Behag Din Smag.

Og det genlyder næsten som et ekko, hos de fleste caféejere.

- Det er nok mere i København, at man siger BMO. Vi bruger det ikke. Men vi kan godt mærke, at det er moderne og en bølge, som mange vil være med på. Også i Aalborg, siger Pia Bie, restaurantchef på KaffeFair.

TV2 Nord er hoppet med på trenden og har smagt på en del af Aalborgs store udvalg af boller med ost.

Ét sted fik næsten omvendt en sand BMO-skeptiker.

Sprød og smagfuld

Hos Behag Din Smag har de et udvalg af forskellige surdejsboller.

Vi smagte bedstsælgeren, som er deres ølands-stykke. Til den fik vi smør og to forskellige slags oste.

Gammel Knas - som er meget populær i Aalborg - og en mildere skiveost.

Selve bollen har en sprød skorpe og den karakteristiske fornemmelse af surdej i krummen. Den er på ingen måde tør, men der er noget gods og smag i brødet, og de mange lufthuller er perfekte til at gemme lidt ekstra smør nede i.

Gammel Knas-osten går godt til det smagfulde brød, men er man mere til en mild ost, kan man også få det.

Alt i alt en virkelig lækker BMO-oplevelse.

Til den anonyme side

Føtex er også hoppet med på BMO-trenden og har lanceret en særlig BMO med en lidt anden ost, end den man ellers kan få.

Men den variant går efter alt at dømme som varmt brød. I hvert fald var den udsolgt allerede lidt over ni en tirsdag formiddag. Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis er gået helt forgæves. For BMO-bollerne var der stadig mange af, og dem kan man altid få smurt med ost og smør.

Selve brødet er til den anonyme side, og sammenlignet med andre boller i byen også en kende tør. Heldigvis var der rigelige mængder smør til at bløde oplevelsen op.

Det er den klart billigste BMO, vi har kunnet finde i byen. Men kvaliteten er også derefter. Ikke en stor smagseksplosion.

BMO - uden smør

Surdejsbageren har selvfølgelig også boller med ost på menukortet. Og her får man altså en bolle med noget gods i. En tyk skorpe og en bolle, der vil noget mere end bare at være et underlag.

De har en slags ost på hylden - Gammel Knas - så er man ikke til den salte ostesmag, så er det ikke stedet. Og så skal man være opmærksom på, at en bolle med ost hos Surdejsbageren ikke kommer med smør, hvis man ikke eksplicit tilkøber det.

Brødet er uden tvivl lækkert, og nok det, som mange gerne vil have i en bolle i dag. Men osteudvalget er begrænset, og for en smørelsker er det ærgerligt at opdage, at smør ikke var en del af pakken.

Skøn smagssammensætning

Hos KaffeFair har de et udvalg af forskellige boller - og det er det eneste sted, vi fandt en udgave med nødder i, som var en rigtig lækker afveksling og passer ekstremt godt til netop en bolle med ost.

Caféen bestræber sig på at have flere oste at vælge i mellem - herunder Gammel Knas og en mere traditional skiveost, som dog stadig har noget smag. Er man til en ost i den anonyme ende, finder man den ikke her.

Er man derimod til en smagfuld ost, så er KaffeFair et godt sted, hvor man kan få lidt smæk på smagen, og så passer deres boller rigtig dejligt til lige præcis smør og ost.

En god oplevelse.

Lækker og lun

Her bliver bollen lunet, og den lidt bløde krumme gør, at tankerne med det samme ledes hen på hjemmebag og en snert af barndommen. Bollen har en god smag og er behagelig og lækker at tygge sig igennem. På ostefronten er der flere muligheder. Blandt andet en mild skiveost - og faktisk gjorde kombinationen af den lune bolle og den milde ost, at en sand BMO-skeptiker var lige ved at overgive sig til konceptet.

Anderledes var det, da skeptikeren satte tænderne i en bid med Gammel Knas, som man selvfølgelig også kan finde hos Søgaard.

Eneste minus er måske bollens størrelse, som er mindre end flere af de andre. Derudover var det en skøn smagsoplevelse for både oste-fornægteren og oste-elskeren.

Teaterverdenen er på mange måder én stor familie.

I Vendsyssel Teaters 40 års jubilæumsforestilling "HANS" er det imidlertid mere udtalt end normalt.

Scenen indtages nemlig af den erfarne skuespiller Lone Rødbroe og hendes to børn Frida og Mikas. Sammen fortæller de historien om Vendsyssel Teater.

Lone og Frida som skuespillere og Mikas som musiker.

- Altså det er jo ikke min idé, at jeg skulle have mine børn med på scenen. Det er noget teateret er kommet op med, griner Lone Rødbroe og fortsætter:

- Men når det er sagt, så er det altså pissesjovt og en gammel drøm, som vi har haft i mange år.

Kendte Hans Holtegaard

Forestillingen "HANS" fortæller teaterets historie gennem en lang række nedslag i den folkekære skuespiller Hans Holtegaards lange karriere.

Hans Holtegaard, der døde i 2021, nåede at spille 76 forskellige forestillinger på Vendsyssel Teater, og netop derfor er hans historie på mange måder også teaterets historie, forklarer instruktør Jørgen Bing.

- Hans Holtegaard var den slags skuespiller, hvor der gik mere end 12 på dusinet og for rigtigt mange nordjyder var han "deres" skuespiller. Hans Holtegaard var indbegrebet af en vendelbo, og hvis man fulgte hans karriere, fulgte man automatisk også teaterets historie.

I processen med at skabe forestillingen har Lone og Frida Rødbroe genbesøgt en lang række forestillinger med Hans Holtegaard og kombineret det med interviews med Holtegaards venner og kolleger.

Det hele er samlet i en slags collage, hvor Holtegaards og teaterets historier væves ind i hinanden.

- Jeg tror, det er en fordel, at vi kender hinanden så godt. Der er en meget stor fælles referenceramme, forklarer Mikas Bøeg Olesen, som akkompagnerer sin mor og søster, og hans søster bakker ham op.

- Vi har jo fulgt Hans igennem hele livet, også fordi vores mor har spillet sammen med ham flere gange, så jeg tror, det er en stor hjælp, at vi taler samme sprog, kender hinandens styrker og ved, hvad hinanden synes, er sjovt.

Jubilæumsforestillingen "HANS" spiller på Vendsyssel Teater fra den 23. November til den 19. December

- Hvis ikke der havde været en station, så havde vi nok ikke bosat os i Skørping.

Sådan lyder det fra pendler Lars Vinter.

Da han og familien i 2021 flyttede til Skørping, havde de ikke nogen bil. Derfor var de afhængige af især IC-togene i Skørping.

Som det er i dag stopper DSBs Intercity-tog i både Skørping og Støvring flere gange om dagen, og Lars Vinter tager toget flere gange om ugen fra Skørping til Aarhus, hvor han arbejder.

- Det er jo selvfølgelig rigtig dejligt, for så kan man måske også få arbejdet noget i toget, siger han.

Derfor er han lettet over, at politikerne i kommunen nu har peget på, at Skørping beholder deres togstop.

- Det er jeg selvfølgelig glad for, at både jeg og de andre medpendlere sydpå stadig har den mulighed, siger Lars Vinter.

Fra nul til et stop

Fra 2026 skal der dog kun være ét togstop mellem Hobro og Aalborg på DSB's landsdækkende IC-togstrækning.

Det har Transportministeriet bestemt for at opnå hurtigere rejsetid mellem de større byer i Danmark.

Meldingen lød først på, at der ingen stop skulle være overhovedet på strækningen mellem Hobro og Aalborg, men Rebild Kommune har alligevel haft held med at overbevise ministeriet om behovet for et enkelt stop i kommunen.

Derfor har Rebild Kommune økonomiudvalg i dag taget stilling til, hvilken by, der skal beholde sit stop.

- Der er væsentligt flere borgere i Skørping og omkring Skørping, som benytter sig af den her togafgang. Og dermed er der væsentligt flere påstigninger. Og af den årsag er vi et flertal i økonomiudvalget, som har peget på Skørping, lyder det fra Jesper Greth (V), der er borgmester i Rebild Kommune.

Det er data for, hvor mange påstigninger ud af regionen de to byer har haft, der har været afgørende for økonomiudvalgets beslutning om at pege på Skørping.

- Jeg er godt klar over, at for mange år siden var Støvring jo også en stationsby, men det er ikke på samme måde, som man ser på det i Skørping. Og jeg tror faktisk, at der er mange af de borgere, som flytter til Skørping, som baserer deres transportmuligheder på blandt andet tog, siger borgmesteren.

Ærgerlig beslutning

Beslutningen vækker onsdag ærgrelse hos lokalrådet i Støvring.

- Jamen det handler jo om den statistik, der egentlig er. Og den siger jo, at der er langt flere i Skørping, der tager med toget, end her i Støvring, siger Mogens Dam Andersen, der er formand for rådet.

Så er det den fornuftige beslutning, der er blevet truffet nu?

- Det kommer an på, om det er data fra 2019, man bruger. Altså for fem år tilbage, der er altså sket utrolig mange ting, også her i Støvring.

Anderledes er tonerne i Skørping Lokalrådet, der er fuldt tilfreds med beslutningen.

- Jamen det understreger bare igen, at vi er en stolt stationsby, som vi har været, siden stationen blev skabt. Byen har udviklet sig naturligt omkring stationen, og det gør den stadigvæk. Så vi er glade, siger Per Alstrup, der er formand for Skørping-Rebild Lokalråd og fortsætter:

- Skørping ligger lige midtvejs Hobro og Aalborg, og det er ganske naturligt, der er her der er stop, det hænger godt sammen - også på den lange bane.

Men intet er afgjort endnu.

Det er Region Nordjylland, der på et møde 9. december skal tage den endelige beslutning om, hvor IC-stoppet frem til 2030 skal være.

- Jamen jeg håber selvfølgelig, at man lytter til kommunens anbefalinger, lyder det fra pendler Lars Vinter.

- Jeg kæmper ikke min egen sag. Jeg kæmper for alle reddere og politifolk i Danmark.

Sådan lød det onsdag fra den tidligere Falckredder Erik Schack.

Flankeret af sin datter og sin fagforening, tog Erik Schack onsdag plads foran folketingets beskæftigelsesudvalg.

For det er efterhånden 10 år siden, at en arbejdsulykke invaliderede den nu tidligere Falckredder, da han i forbindelse med en redningsaktion på havnen i Strandby, indåndede svovlbrintedampe.

En ulykke, der har efterladt ham hjerneskadet, halvsidig lammet og plaget af daglige smerter. 

Siden blev han tilkendt erstatning, men har i årevis kæmpet med både myndigheder og forsikringsselskab for at få erstatningen udbetalt. Og sagen er langt fra slut endnu.

Stævnede Ankestyrelsen

Erik Schack vandt ellers allerede sin arbejdsskadesag i Vestre Landsret i 2021, men nu har Tryg stævnet Ankestyrelsen, og dermed ser det ud til, at han endnu må vente fire år på at få sin sag afgjort.

- Vi håber selvfølgelig politikerne vil lytte til de forslag, vi kommer med. Og så håber vi dermed, at vi får plantet det første frø til, at der kan ske en ændring, siger Per Kjeldsen, der er formand for 3F Midtvendsyssel, der igennem hele forløbet har støttet Erik Schack i kampen for erstatning.

Og står det til et nordjysk medlem af beskæftigelsesudvalget, er det på tide at give lovgivningen på området et gennemgribende eftersyn, så andre ikke ender i samme situation som Erik Schack.

- Jeg tror jo desværre ikke, at vi når at ændre lovgivningen i forhold til Eriks sag. Men Erik er jo et stort menneske, og han siger, at det gælder jo også fremtidige reddere, der står i samme situation som ham, siger Bjarne Laustsen (S).

Hvem passer på os?

Og mens Erik Schack talte sin sag indenfor på Christiansborg, demonstrerede flere af hans tidligere kollegaer udenfor i sympati.

Blandt dem Erik Schacks datter, som er gået i sin fars fodspor.

- Hvis ikke min far vinder den sag, så stiller det os alle dårligt. Alle os, der arbejder i beredskabet, og som hver dag kører ud for at hjælpe andre. Altså hvem passer på os, hvis vi selv kommer til skade? Det er jo det store spørgsmål, siger Caroline Schack og fortsætter:

- Og lige nu er svaret i al fald, at det er der ikke nogen, der gør.

Og selvom det på ingen måde betyder, at Erik Schacks udfordringer er forbi, har det ifølge den tidligere redder været hele turen værd.

- Jeg er meget positivt indstillet overfor beskæftigelsesudvalget, som af flere synliggjorde, at de ville drøfte det her for at sikre fremtiden.

- Det første, jeg tænkte, var, at det er uanstændig opførsel af voksne mennesker, når eleverne har overholdt sin del af aftalen.

Sådan lød det i slutningen af oktober fra Carl-Gustav Bisbjerg Christensen, der går i 8. klasse på Sæby skole.

For det skabte ramaskrig blandt de elever, der i 2024 har arbejdet for skolepatruljen i Frederikshavn Kommune, da politikerne meldte ud, at skituren, der var belønningen for indsatsen, var aflyst.

Manglede 346.000

Som et led i en spareøvelse havde kommunen nemlig valgt at omlægge skituren til en endagstur til Djurs Sommerland.

Det skete fordi, kommunens budgetforlig for 2025 til 2028 indeholdt besparelser på områderne center for skole, klub og ungdomsskole.

Men nu er der alligevel fundet de 346.000 kroner, der manglede for, at eleverne kunne komme afsted på turen. Det skete på et udvalgsmøde onsdag aften.

Det bekræfter medlem af børn- og ungeudvalget SFs Christina Lykke overfor TV2 Nord.

Skituren koster i alt 446.000 kroner, men da der kun var afsat 100.000 kroner i år, manglede der 346.000 kroner.

Fremover vil betalingen for dem, der arbejder i skolepatruljen dog være en endags tur. Hvor turen går hen bliver besluttet i samspil med eleverne.