Byt dig til nyt tøj: Nordkraft slår dørene op for bæredygtigt byttemarked
Foto: Bruno Stagsted
Mikkeline Astmann er formand for Bæredygtighedsudvalget i Aalborg Ungebyråd. Hun har sammen med resten af rådet inviterede alle interesserede til byttemarked.
Aalborg Ungebyråd slog lørdag et slag for bæredygtigheden, da de inviterede til Bytte Bytte Tøj Dag i Nordkraft.
Det er i den grad blevet populært at sælge sit brugte tøj og købe nyt brugt tøj, og de seneste år er flere og flere tøjmarkeder blomstret frem.
I weekenden inviterede Aalborg Ungebyråd til endnu et tøjmarked i KUL i Nordkraft, men til dette marked skulle man ikke have pungen op af lommen.
- Vi holder Bytte Bytte Tøj Dag, fordi vi har fokus på bæredygtigheden, og vi vil gerne have at Aalborg bliver en grønnere kommune, siger Mikkeline Astmann, der er formand for Bæredygtighedsudvalget i Aalborg Ungebyråd.
Til markedet kunne man dagen igennem komme forbi med det tøj, som man ikke selv går i længere - og bytte det med de andre besøgende.
Der blev byttede alt fra striktrøjer til festkjoler. Og der var stor interesse for at bytte sig til en ny og bæredygtig garderobe.
- Vi havde frygtet, at der ikke vil komme så meget, men der er kommet rigtig mange, så det er vi rigtig stolte af, siger Mikkeline Astmann.
Markedet blev afholdt lørdag fra 12-16:30. Udvalget håber, at de kan gentage successen.