Brud på navneforbud i Mia-sagen kostede Fie 60.000: - Det kan være generende i mange år, siger professor
Flere brød navneforbuddet i forbindelse med den tiltalte og den tidligere sigtede i Mia-sagen – og det kan have store konsekvenser for både den, der deler, og den, det går udover.
Fie Nielsen delte oplysninger om to sigtede i Mia-sagen sidste år, og det endte med at koste hende en betinget dom og en regning på 60.000 kroner.
Det er ikke kun navn, der ikke må nævnes, for når der nedlægges navneforbud, er det også lig med et identifikationsforbud.
Navneforbud bliver ofte nedlagt i straffesager, og det er der en god grund til ifølge juraprofessor fra Syddansk Universitet Sten Schamburg-Müller.
- Det bliver typisk nedlagt på et meget tidligt tidspunkt af sagen, hvor det er lidt uklart, om man har fat i den rigtige, siger han og tilføjer:
- Typisk bliver det ophævet senere hen, især hvis eller når politiet bliver mere og mere sikker på, at de har fat i den rigtige.
For det kan være, at personen, som er blevet anholdt og sigtet, bare var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Må ikke lægge det ud på egen Facebook-profil
Når oplysninger om sigtede, hvor der nedlagt navneforbud, deles, så sker det ofte på Facebook.
Her er der en hårfin grænse for, hvornår man offentliggør det.
- Det er ikke noget, domstolene præcis har taget stilling til, og det står ikke præcis nogen steder, siger Sten Schamburg-Müller, der dog mener, at man kan bryde det – endda på sin private profil.
- Betingelsen i loven er, hvis man offentliggør, så vil mit bud være, at 500 venner er offentliggjort.
Han fremhæver en sag for et par år siden i Højesteret, hvor en person havde brudt navneforbuddet på sin Facebook-profil, og det resulterede i en bøde på 25.000 kroner.
Han mener dog, at det lovmæssigt ville være okay at dele ting i en lukket kreds, hvor der ikke er tale om en større gruppe. Det kunne eksempelvis være SMS’er til nogle få venner eller en lukket Facebook-gruppe på 5-10 mennesker.
Nogle offentliggør før navneforbuddet
Når man bliver anholdt og sigtet i Danmark, skal man i grundlovsforhør i løbet af de næste 24 timer.
Derfor kan det godt være, at man bliver anholdt om eftermiddagen en dag og først skal i retten dagen efter, hvor der så bliver nedlagt et navneforbud.
Dermed kan flere allerede have delt vedkommendes oplysninger på eksempelvis Facebook, inden navneforbuddet blev pålagt.
- Udgangspunktet er, at så er der ikke noget navneforbud, man kan bryde, så det vil være ok, siger Sten Schamburg-Müller.
Det kan derfor godt skabe forvirring for de fleste, hvad praksis er, når der så er blevet nedlagt et navneforbud i sagen.
- Vi har en dom fra Østre Landsret, der siger, at man behøver ikke at slette det, man har skrevet tidligere, siger juraprofessoren, som dog er kritisk over for den dom og mener, at man bør slette det.
- Det vil jeg anbefale, hvis det var mig, der skulle rådgive, så ville jeg sige, at ja, det må være en god idé.
Sten Schamburg-Müller peger også på Mia-sagen, hvor man i starten havde to sigtede, men hvor politiet efterfølgende droppede sigtelsen på den ene, hvor navnet allerede var meldt ud mange steder.
- Det er jo præcis derfor, man har det her navneforbud, fordi det kan være voldsomt generende, og i disse digitale tider kan det jo være generende i mange år fremover, siger han.