Søren Vasegård giver ordrer og peger. En 4x5,5-meter stor hjemmebygget solcelle-attrap er ved at blive sat op på en mark lige udenfor Vester Hornum.

Han og en gruppe lokale demonstrerer over, at der er udsigter til, at området måske i fremtiden bliver fyldt med solceller og store vindmøller.

BioCirc har ansøgt om at opføre en solcellepark på godt 600 hektar, og samtidig lægges der op til, at der kan opføres 18 store vindmøller i kommunen.

Som TV2 Nord tidligere har fortalt, frygter de lokale, at en solcellepark kan forringe ejendomsvurderingerne i området. Derfor tog de fredag nye midler i brug med deres hjemmelavede solcelle-attrap.

- Vi gør det, så folk kan få en fornemmelse for, hvor stor sådan en egentlig er, siger Søren Vasegård, mens opstillingsarbejdet er i gang.

- Da vi var børn hed det OBS - Oplysninger til Borgerne om Samfundet. Så det er også for at hjælpe kommunen, uddyber Søren Vasegård.

Endnu ingen konklusioner

Det er Vesthimmerlands Kommune, som skal behandle ansøgningen - i første omgang Teknik- og Miljøudvalget. Efter solcelleprojektet allerede har været i høring, skal udvalget nu nærmere ind i, hvor meget man kan og vil tillade.

- Vi skal ud på mandag for at besøge hele området. Forvaltningen har lavet nogle visualiseringer af området, så vi kan se, hvordan det kommer til at se ud, og det er noget, vi kommer til at bruge rigtig lang tid på, fordi det bliver noget af en beslutning at få taget, fordi det kommer til at påvirke vores område i mange år, siger Allan Ritter, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget for Det Konservative Folkeparti.

Ifølge udvalgsformanden har politikerne forståelse for borgernes bekymringer, og fordi det er første solcelleprojekt af den størrelse i Vesterhimmerlands Kommune, er det også nyt for politikerne.

- Det er ikke noget, vi har prøvet før. Det kan være i forhold til, hvordan det påvirker vores landskab. Jeg kan godt forstå, at borgerne er bekymrede og usikre. Det er vi også, så det er noget, vi kommer til at bruge en del tid på, så vi laver det så rigtigt som muligt, siger Allan Ritter.

Udover lokale borgere er også kommunens 1. viceborgmester mødt op. Og Signe Nøhr er heller ikke stålfast i forhold til, hvor stort et solcelleområde hun vil med på.

Hvordan forholder I jer i konservative til projektet?

- Vi er meget splittede. Jeg har ikke taget stilling endnu, men jeg tror, jeg er mere skeptisk anlagt overfor projektet. Det er der flere årsager til. Dels har der været noget i processen, og den måde man har behandlet folk på, og også den måde man har opkøbt ejendomme. Og også i forhold til hvor stort projektet er, og hvor mange solceller det indebærer, siger Signe Nøhr.

Ifølge Søren Vasegård er der behov for grøn omstilling, men at opføre tusindvis af solceller ved Vester Hornum er ikke den rigtige måde.

- Vi håber på, at man tænker sig om, og man lader være med at beslutte det her, siger han.

I et sommerhus ved Vestervig langt mod vest indkvarterede sygeplejersken Astrid Rasmussen og hendes familie sig onsdag klokken 16.

De besluttede at holde efterårsferie lidt væk fra de vante hverdagsrammer, så de havde lejet et sommerhus igennem udlejningsfirmaet Dancenter.

Astrid Rasmussen selv ankom til sommerhuset lidt før sin søster og mor.

Som man kender det, hvis man har lejet et sommerhus, så skal vand- og elmåleren aflæses, så snart man tjekker ind. Men i sommerhuset i Vestervig gemte sig andet end en vandmåler.

Lugtede råddent

Lige da Astrid Rasmussen åbnede et skab i køkkenet, mødte hun en ubehagelig stank.

- Det lugtede surt og råddent, og så ser jeg en mus, der er fanget i en fælde og en anden mus midt på gulvet. Jeg aner ikke, hvor længe de har ligget der, forklarer hun.

Astrid Rasmussen flyttede skraldespanden ud af skabet og lukkede lågerne, så børnene, der legede omkring hende, ikke ville vænne sig til at åbne skabet, når de skulle smide affald ud.

Hun ventede på, at hendes mor og søster ankom, så de i flok kunne tage sig af det ildelugtende problem.

- Eller rettere så min mor kunne tage sig af det, siger hun og griner lidt.

Men Astrid Rasmussens mor var heller ikke særlig begejstret for oplevelsen.

- Det var virkelig ikke en opgave, min mor syntes var særlige rar, fortæller Astrid Rasmussen.

TV2 Nord har tidligere fortalt om kunders dårlige oplevelser med sommerhusudlejninger hos Dancenter:

Kun ret til musefælder

Da musene var fjernet, kom en tredje, levende mus løbende fra under sofaen.

Nu kunne det være nok.

De ringede til Dancenter og fortalte om overraskelserne. Ifølge Astrid Rasmussen forløb den samtale ikke helt, som hun havde håbet.

- De sagde til os, at det ikke var en stor nok ulempe til en omplacering, og pengene kunne vi ikke få retur. Desuden må vi forvente, at mus altså søger indenfor på denne tid af året, lød beskeden fra Dancenter.

Astrid Rasmussen var en lille smule forbavset over svaret.

- Hvordan kan man leje et sommerhus ud, hvis man ved, at der er mus, spørger hun retorisk, da TV 2 snakker med hende.

Til Dancenter sagde hun i stedet, at hele familien håbede, at den levende mus var fanget efter den gåtur, de havde planlagt rundt i området, for de var ærlig talt lidt nervøse for musen, som de stadig ikke vidste, hvor var henne.

Efter de kom hjem, tjekkede de fælderne i hele huset. Både de fælder de selv havde sat op, og de fælder Dancenter havde placeret, inden familiens ankomst.

Der var ingen mus.

- Så den er her stadig et sted, og det er ret ubehageligt, siger Astrid Rasmussen i telefonen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Dancenter for at bekræfte samtalen og forholde dem kritikken fra Astrid Rasmussen, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Det er snart to måneder siden, at to drenge på mistede livet i Vorupør efter et sandskred.

Ulykke er på ingen måde glemt i lokalsamfundet, som har været hårdt ramt oven på hændelsen. Nu sætter en gruppe borgere gang i en indsamling, der skal hjælpe drengenes efterladte.

En af initiativtagerne er Louise Lindgaard Johansen. Hun er formand for Vorupør Borgerforening, men det er som privatperson, at hun er med til at sætte gang i indsamlingen.

- Der var allerede nogle, der spurgte til en indsamling, dengang det lige var sket, fortæller hun.

Men man har taget sig tiden til at få alle vigtige detaljer på plads først. Sådan en helt officiel indsamling skal nemlig godkendes, og desuden har initiativtagerne brugt den nødvendige tid til at række ud til de to berørte tyske familier.

- Det har da været lidt svært, for man vil jo endelig ikke skrive noget til dem, der kan være stødende på nogen måde, siger Louise Lindgaard Johansen,

- Det er mennesker, der står midt i en sorg, så vi har villet sikre os, at vi ikke var for anmassende, fortsætter hun.

I forbindelse med beskeden om drengenes død lavede borgerne i Vorupør et optog gennem byen hen til den sammenstyrtede klit, hvor de lagde blomster og tændte lys for dem.

De to drenge var henholdsvis ni og 12 år, da ulykken skete 25. august. De blev begravet i et sandskred, da en klit styrtede sammen omkring dem.

Efter omkring 40 minutter lykkedes det at grave dem ud, hvorefter de blev fløjet til Aarhus Universitetshospital. Tre dage senere kom meddelelsen om, at de to drenge ikke overlevede.

Drengene var begge tyske statsborgere fra München-området. De var på ferie i Vorupør sammen med deres familier.

- Familierne får jo ikke deres drenge tilbage, men jeg tænker meget på deres søskende. De penge, der kommer ind, kan måske betyde, at de kan få råd til nogle ekstra oplevelser senere i livet, siger Louise Lindgaard Johansen.

Selvom de to drenge og deres familier var turister og altså ikke en fast del af lokalområdet, har ulykken sat dybe spor.

- Turisterne betyder rigtigt meget for vores by, og det er vigtigt for os, at de er her. Da jeg selv flyttede hertil for 19 år siden, var der slet ikke så mange, som der er nu, påpeger Louise Lindgaard Johansen.

- Derfor rammer det så hårdt, som det gør, når der sker noget så forfærdeligt, slår hun fast.

Livet går videre i Vorupør, men ulykken kan stadig mærkes.

- Indtil nu har vi kunnet hanke op i os selv, fordi der jo hele tiden er kommet nye turister. Men jeg tor, det kommer til at fylde en del mere nu, hvor vi går de mørke tider på året i møde, forudser Louise Lindgaard Johansen.

Indsamlingen begynder i dag og kan findes via sociale medier. Den løber frem til 1. december.

Vold, tæsk og ydmygelser.

Det var i mange år hverdag for nogle af de elever, der blev anbragt på Gravenshoved Kostskole, der lå i Sønderjylland, og som fra 1964-1992 var ejet af Aalborg Kommune.

Og nu har Civilstyrelsen givet otte af de tidligere elever fri proces til at føre en erstatningssag mod Aalborg Kommune.

- Det er en stor lettelse, og vi kan få sat datoer på, selvom de ligger et år eller mere ude i fremtiden. Civilstyrelsen har kigget på sagen og vurderet, at der er tilstrækkeligt i sagen til, at de vil give os fri proces, lyder det fra talsmanden for en del af de tidligere elever, René Vinding Christensen, hvis sag er en af de sager, der nu er givet fri proces til.

Derfor modtager Aalborg Kommune inden udgangen af oktober endnu en stævning. De er nemlig allerede blevet stævnet af 39 tidligere elever, der allerede for godt et år siden fik fri proces til at prøve deres sag ved domstolene.

Den sag er endnu ikke kommet for retten. Og det skaber bekymringer hos René Vinding Christensen.

- Vi har desværre allerede tidligere elever i gruppen, der er afgået ved døden, og der er desværre også nogle, der ikke kommer til at se sagen til ende, siger den tidligere elev og talsperson.

Har sagt undskyld

For godt tre år siden begyndte historierne om Gravenshoved Kostskole at rulle. Her stod en række tidligere elever frem og fortalte om en mildest talt barsk hverdag på skolen, der blev kaldt 'De besværlige børns paradis'. 

Her oplevede nogle af kostskolens elever seksuelle overgreb, tæsk, indespærring og psykisk terrror. 

Kostskolen var drevet af Aalborg Kommune, og eleverne på skolen var primært fra Aalborg og Nordjylland. Og det fik i februar 2023 Aalborg Kommune til at give en undskyldning til gruppen af tidligere elever. Men i februar i år konkluderede kommunens advokat, Kammeradvokaten, at der ikke er fundet hjemmel til at give de tidligere elever erstatning for det, de har oplevet.

- Kommunen har valgt at trække det her i landdrag, og jeg kan være bange for, at nogle af vidnerne går bort, inden sagen kommer for retten. Nogle af de tidligere elever ligger med terminaldiagnoser, hvor vi taler måneder og ikke år. Og jeg ville ønske, at kommunen vil give os en afslutning inden da, siger René Vinding Christensen.