Kræftramte Inga kom slemt til skade: Blev ikke spændt ordentlig fast

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Inga Larsen har meldt sagen til politiet, der nu efterforsker, hvad der skete i minibussen.

77-årige Inga Larsen fik et kæmpe chok, da hun for nylig skulle køres hjem efter et af sine mange besøg på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med sin kræftsygdom.

Hun sidder i kørestol og har ikke mange kræfter tilbage i kroppen. Derfor bliver hun kørt til og fra hospitalet af en minibus, hvor der er plads til hendes kørestol.

Men denne tur blev anderledes.

Inga Larsen fortæller, at hendes forhjul på kørestolen ikke blev spændt fast, som man ellers skal.

Så da chaufføren kørte, gik det galt, fortæller hun.

- Da han sætter fart på, ryger jeg bagover og knalder hovedet mod døren. Jeg får en lang flænge og en bule i hovedet. Og det blødte, siger Inga Larsen.

- Knæet gik også i stykker, tilføjer hun, mens hun peger ned på knæet, der stadig er bundet ind.

Efter uheldet vendte minibussen om og kørte tilbage mod hospitalet. Men ifølge Inga Larsen var chaufføren tydeligt irriteret over, at han nu skulle vende om med den stærkt forslåede kræftpatient.

Inga Larsen er svagelig grundet sin sygdom. Hun er afhængig af minibussen for at komme på hospitalet. Hendes problem er bare, at hun nu er bange for at køre med taxaselskabet, der varetager transporten, efter ulykken.

- Jeg ser det (ulykken, red.) for mig hele tiden. Jeg er traumatiseret, siger hun.

Taxa-direktør lukker i

Minibussen, som Inge Larsen bliver transporteret i, er fra Terndrup Taxa og Turistbusser. Selskabets direktør, Kenny Thygesen, vil ikke stille op til interview med TV2 Nord.

Han henviser i stedet til Nordjyllands Trafikselskab (NT), der har det overordnede ansvar for transporten. Men her vil man kun tale om sagen i generelle vendinger.

- Det er absolut et område, som vi er uhyldig opmærksomme på, fordi det jo selvfølgelig ligger også dybt på sinde, at det her foregår sikkert og forsvarligt, siger Erik Frederiksen, driftschef i NT.

Hænder det, at Nordjyllands Trafikselskab laver kontroller med, om chaufførerne nu fastspænder handicappede i kørestol korrekt?

- Vi har en kontrolindsats på flere områder. Udover at vi selvfølgelig sidder og følger op på alle kundeklager, så har vi også ansat personale, der er ude og kontrollere bilerne og sikre sig, at de har det rigtige udstyr og lever op til kravene på området. Herudover er vi også ude på uvarslede kontroller, siger Erik Frederiksen.

Nordjyllands Politi efterforsker nu sagen, men har ikke nogen kommentarer, mens efterforskningen pågår.


Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fremtiden kan blive uden både på Gjøl.

Camilla Andersen glæder sig til at komme ud og sejle til foråret, men frygter at det ikke kan lade sig gøre.

- Der er selvfølgelig vand i sejlrenden, men under overfladen er der knap en meters dybde, og det betyder, at almindelige sejlbåde, som typisk stikker mellem 1,5 og 2 meter dybt, ikke kan komme ind og ud af Gjøl Havn, siger Camilla Andersen, formand for Gjøl Sejlklub.

Hvert forår graver Jammerbugt Kommune sejlrenden fri for den sand, strømmen har skyllet ned i den i løbet af vinteren. Sandet sejler de ud og klapper et andet sted i fjorden, hvilket kræver en klappetilladelse fra miljøstyrelsen.

Kommunens nuværende tilladelse udløber her til nytår.

- Det er en reel bekymring. Det har jeg stor forståelse for, men vi i Jammerbugt Kommune vil gøre alt for, at vi også kan rense renden op her til foråret, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Niels Christian Hem fra Venstre.

Kommunen har søgt om en ny tilladelse, men miljøstyrelsen forventer, at de først kan kigge på den til sommer.

Se indslaget herunder:

Gjøl Havn er ikke den eneste havn, hvor kommunen årligt skal grave sejlrenden fri. Også sejlrenden i Haverslev og renden i Attrup bliver hvert år gravet fri. I dag koster det omkring 400.000 kroner pr. havn, men den pris vil stige i fremtiden i takt med de skærpede miljøkrav.

Det kan på sigt få konsekvenser for havnene.

- Mit udgangspunkt er, at vi også skal have tre havne i fremtiden, men det kan godt være, at ejerstrukturen bliver anderledes, end den vi kender i dag. Derved kan havnene gå ud og søge nogle fonde og på den måde få nogle penge andre steder fra end fra Jammerbugt Kommune, siger Niels Christian Hem.

På Gjøl er de klar til at forsætte med at kæmpe for havnen, selv hvis kommunen trækker sig i baggrunden.

- Vi vil stadigvæk kæmpe for at bevare Gjøl Havn i samarbejde med Jammerbugt Kommune. Vi har haft en fin dialog indtil nu, siger Camilla Andersen.

Ifølge Miljøstyrelsen skyldes den lange sagsbehandlingstid netop de øgede miljøkrav til metoden med at grave bundmateriale op og dumpe det et andet sted i fjorden.


Sådan udnytter tøjbutik store julegave-byttedag

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Butik har regnet ud, at der også er et stort salgspotentiale, når kunderne bytter deres julegaver.

Ifølge Dansk Erhverv bytter hver fjerde nordjyde mindst én gave her på den anden side af julen, og 27. december er den dag, hvor der bliver byttet flest julegaver.

Derfor er TV2 Nord taget ud for at mærke stemningen og byttehelvedet i The Sons i Aalborg Storcenter.

I butikken bliver der byttet rigtig mange gaver 27. december, og det har faktisk fået The Sons til at flytte januarudsalget, så det starter denne fredag.

- Vi oplever, at der er en stor købelyst, og i stedet for at folk bare kommer ud og bytter deres julegaver, vil vi også gerne have, at de køber, når de kommer, lyder det fra butiksindehaver af The Sons, Kasper Bøgh Nielsen.

- For os butikker i Aalborg Storcenter oplever vi faktisk, at det også er en kæmpestor salgsdag.

Se TV2 Nord på besøg i Aalborg Storcenter herunder:

Og selvom der er run på sådan en dag, så har det ikke givet anledning til problemer i butikken så vidt.

- Byttedagen har sådan set forløbet fornuftigt indtil videre. Alle folk, der kommer, er i supergodt humør og har forståelse for alting.

- Folk har fri de her dage, så om formiddagen har vi oplevet, at der har været rigtig mange kunder, der har byttet, og vi forventer at det fortsætter hen over hele weekenden, forklarer Kasper Bøgh Nielsen.

Og man skal som kunde slet ikke have dårlig samvittighed over at bytte en gave i The Sons.

- Vi tager imod alle kunder med åbne arme. Vi prøver at yde god service til alle vores kunder, lyder det fra butiksindehaveren Kasper Bøgh Nielsen.


Vi vil hjem! Nordjysk kommune topper listen over tilbageflyttere

Foto: Johnny Pedersen/Johnnypedersen/Ritzau Scanpix / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ude godt, men hjemme er bedst. Nordjysk kommune indtager en førsteplads i hele landet, men også en mere trist 62. plads.

'Hjem til Aarhus'

Sådan synger bandet 'På slaget 12', men i Nordjylland lyder teksten nok mere 'Hjem til Brønderslev'.

For Brønderslev Kommune har nemlig indtaget en særlig førsteplads i hele landet.

Her er det hele 20,9 procent af de 35 årige, som har været væk fra kommunen i mindst to år, som igen er vendt om og flyttet tilbage til deres barndomskommune.

- Det er, fordi vi er så voldsomt attraktive, siger borgmesteren med et grin, det kan enhver jo sige sig selv, lyder det fra Mikael Klitgaard, der er borgmester i Brønderslev Kommune (V).

- Det skyldes jo nok, at man har en god barndom og oplever et sted, der er godt at være, hvor vi snakker med hinanden og har en god skolegang, gode fritidsaktiviteter og kammerater, fortæller borgmesteren.

Hvem flytter hjem?

Andel af 35-årige i de enkelte kommuner i region Nordjylland, der er flyttet tilbage til deres barndomskommune efter at have boet udenfor kommunen i minimum to år, 2024 (%)

(Note: Pga. diskretionshensyn er der ikke data for Læsø. Barndomskommune er defineret som den kommune, personen boede i som 15-årig.)

Landsplacering

Kommune

Andel tilbageflyttere (%)

1

Brønderslev

20,9

7

Jammerbugt

17,8

8

Rebild

17,8

21

Frederikshavn

16,9

31

Vesthimmerlands

15,8

34

Thisted

15,6

64

Hjørring

13,4

74

Aalborg

12,9

78

Mariagerfjord

12,5

91

Morsø

10,5

Kilde: Momentum. Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

Over 80% flytter væk

Den store procent tilbageflyttere skal dog også ses i betragtning af, at Brønderslev også tager en 62. plads på en mere uønsket rangliste.

I modsætning til Aalborg Kommunes 43,7% er det kun 16% af de 35 årige i Brønderslev kommune, som har valgt at blive boende i barndomskommunen. Det betyder altså, at mere end 80% på et tidspunkt er fraflyttet kommunen.

- Da vi ikke har nogen uddannelsessteder i Brønderslev, betyder det, at man bliver nødt til at rejse ud for at uddanne sig i mange tilfælde. Det betyder dog også, at mange vender tilbage. Det har jo lidt at gøre med, at vi ligger tæt på storbyen Aalborg, udtrykker Mikael Klitgaard.

Arkivfoto. Brønderslev Kommunes borgmester er ikke skræmt af analysen.

Ifølge borgmesteren er det dog ikke, fordi de ikke har forsøgt at trække uddannelser til kommunen.

- Vi har prøvet at rykke lidt for at få nogle flere, men så siger alle bare til os, at vi bare kan tage til Aalborg eller Hjørring, hvor der er masser af gode uddannelsestilbud. Jeg må også erkende, at størrelsen på Brønderslev er så lille, at det er svært at skabe store nok hold til de forskellige typer af uddannelser.

Sådan fortæller borgmesteren, men hans erkendelsen er dog ikke uden undren.

- Hvorfor lægger man ikke universitetet i Brønderslev i stedet for Aalborg, det fatter jeg ikke en brik af. Eller i hvert fald en afdeling. Hvorfor laver man ikke Tech College i Brønderslev og dropper det i Hjørring?, fortæller Mikael Klitgaard.

Borgmesteren foreslår også at lægge uddannelser sammen på Tech College og derved få flere grunduddannelser og større hold

- Det vil gøre det muligt at have dem placeret mere decentralt i Danmark. Men det er ikke så let. Der sker en hvis centralisering i Danmark, hvilket er noget af det, jeg har kæmpet i mod, men vi ikke er lykkedes med, udtrykker borgmesteren.

Arkivfoto. Aalborg Universitet trækker blandt andet unge borgere væk fra Brønderslev Kommune. Foto: Aalborg Universitet

Optimistisk og tilfreds

Med accept af uddannelsessituationen er der dog tilfredshed at finde hos borgmesteren.

- Hvis ikke vi kan få en uddannelsesinstitution til kommunen, så er der ikke andet at gøre end at sige, at så er vi tilfreds med, at vores unge rejser ud, får en uddannelse, lærer noget nyt og så kommer hjem og bliver gode borgere. Når de når alderen, kan de tjene nogle penge og bo et godt sted med billigt hus i forhold til Aalborg, fortæller han.

Analysens tal kom ikke som en kæmpe overraskelse for borgmesteren.

- Vi har sådan set ret bevidst arbejdet, som vi har indtil nu. Det er ikke noget, der overrasker os eller noget, som vi synes er anderledes eller mærkeligt. Det er faktisk rimelig fornuftigt.

Mikael Klitgaard fortæller, at kommunen over de sidste ti år gennemsnitligt har fået flere borgere, mens antallet ifølge ham falder i nogle andre kommuner.


Nordjysk juletradition feder ikke: - Man er rigtigt godt tilpas bagefter

Foto: Simon Hvid Sig / TV MIDTVEST

Fra venstre er det Inger Olsen, Lars Vasegaard og Lina Vasegaard.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Omkring 530 deltagere har 2. juledag været med til den traditionelle julemotion på Mors.

Juledagene er for de fleste proppet med masser af god mad, men ind imellem får man måske lyst til lige at rejse sig lidt fra julebordet.

Det ved de alt om hos Morsø Fodslaw, som traditionen tro har budt på julemotion 2. juledag. Og igen i år har det været en stor succes med omkring 530 deltagere.

- Det går ud på at få folk ud for at nyde skoven. Og måske få lidt appetit, så man kan fortsætte med julefrokosterne, siger Povl Li Nielsen, formand for Morsø Fodslaw, med et smil på læben.

Povl Li Nielsen, formand for Morsø Fodslaw. Foto: Simon Hvid Sig, TV MIDTVEST

Tradition i mere end 50 år

Traditionen med Morsø Fodslaws julemotion går mere end 50 år tilbage - helt tilbage til 1972.

Der er tre ruter at vælge imellem - fire, seks og ti kilometer.

Blandt deltagerne er Lars og Lina Vasegaard, som bor i Aarhus, og Inger Olsen, der bor i Farsø. Tre medlemmer af samme familie.

- Vi har boet på Mors for mange år siden. Dengang var det en tradition, at vi gik den her 2. juledag, fortæller Lars Vasegaard, som har datteren Lina med - for anden gang.

Lars Vasegaard selv og hans mor, Inger Olsen, har ikke tal på, hvor mange gange de har været med.

- I hvert fald de 10 år, vi boede på Mors, og også nogle år efter det, siger han, mens de tre puster ud med en varm kop suppe efter strabadserne.

Godt tilpas bagefter

- Efter sådan et par dage med julemad er det godt at komme ud og få rørt sig. Og få lidt frisk luft, smiler Lars Vasegaard.

- Man er rigtigt godt tilpas bagefter, tilføjer Inger Olsen.

Hun elsker at begive sig rundt på juleruterne.

- Det er simpelthen så flot, understreger Inger Olsen.

- Mors kan vi ikke lade være med at vende tilbage til, siden vi boede her, fortsætter hun.


Nordjysk modstand efter nytårsanbefaling: - Om tre uger er det måske noget andet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En containerkatastrofe stoppede sidste år fiskerne i at fange torsk - i år ser Verdensnaturfonden gerne, at forbrugerne helt holder sig fra torsken nytårsaften.

Et nytårsbord med torsk har de seneste år haft trange kår i Nordjylland.

Sidste år satte container-katastrofen ved den nordjyske vestkyst en stopper for fiskeriet, mens det er fra en helt andet kant, at modstanden i år kommer kort før nytåret.

Få dage før nytårsaften er WWF Verdensnaturfonden nemlig kommet med en anbefaling, der kan chokere de fleste nytårselskere.

Drop torsken til årets nytårsmiddag går anbefalingen nemlig på her fire dage før årets sidste dag.

Ifølge Verdensnaturfonden er denne anbefaling nødvendig, da torsken ikke har det godt i Danmark, og det er blandt andet totalt forbudt at fiske torsk i Østersøen.

Se indslaget her:

Fisken er jo fanget

Det er dog ikke en anbefaling, der bliver taget imod med udelt begejstring i det nordjyske.

- Anbefalinger skader jo ikke, det gør de ikke, men det er svært at bryde med traditioner, lyder det fra fiskehandler Claus Høeg fra Fiskeriet i Frederikshavn.

- Nu er det lige torsken i øjeblikket, men om tre uger er det måske noget andet, de vil have, vi lader svømme. Fisken er jo fanget, og det er jo lige nu, den er i 'prime', så der er ingen grund til at udskælde dem, der går ned og køber torsken.

En af dem, der fanger torsk til fiskehandlere som Claus Høeg, er fiskeren fra Thorupstrand Per Bogø Olsen, og han forstår heller ikke anbefalingen.

- Vi har ikke set forskel på mængden af torsk de sidste tre-fire år, så der burde ikke være noget imod at spise torsk, forklarer han, selvom han medgiver, at bestanden ikke er den samme, som for 15 eller 10 år siden.

Containertab stoppede nytårsfangsten sidste år

I juledagene i 2023 havde torskefiskeriet en helt anden udfordring end kvoter og anbefalinger fra WWF Verdensnaturfonden.

Dengang flød der i stedet 46 containere tabte containere fra et Mærsk-skib rundt i farvandet ud for den nordjyske vestkyst.

De mange containere holdt de nordjyske fiskerbåde inde på strandbredden.

- Det var da frustrerende, at vi ikke kunne komme ud mellem jul og nytår og fange nogle fisk. Vi kunne sagtens have fanget torsk sidste år, selvom der var noget mere vind, så det var lidt frustrerende bare at gå derhjemme, lyder det fra fiskeren Per Bogø Olsen.

- Det er dejligt, at vi kan komme ud og fange lidt i år. Især når der er fint vejr, og de (torsk, red.) også har en fin pris.

Tilbage hos fiskehandleren i Frederikshavn er der også stor tilfredshed med årets torskefangst.

- Det er en skøn, skøn, skøn fisk, og ligesom pigerne heroppe i Nordjylland, er de i rigtig god foderstand. Du kan jo se, at den har spist godt den her. Det er en virkelig fin fisk, siger Claus Høeg fra Fiskeriet i Frederikshavn, mens han løfter torsken op.