Seks virksomheder i Hobro fik 4. november besøg af Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet, og hos fem af dem var der problemer med social dumping.

Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vores indsats mod social dumping har fokus på, at der bliver betalt korrekt skat og moms til Danmark af især udenlandske medarbejdere og virksomheder. I fem af de seks virksomheder vi besøgte i Hobro, fandt vi indikationer på social dumping. Det svarer til 83 procent af virksomhederne. Det er en smule mere end landsgennemsnittet på 78 procent, siger Ernst O. Nielsen, der er funktionsleder i Skattestyrelsen.

Det er hovedsagelig virksomheder inden for byggebranchen, der blev kontrolleret.

Som led i den landsdækkende aktion har Skattestyrelsen besøgt 54 virksomheder fordelt over hele landet. I 42 af virksomhederne fandt Skattestyrelsen indikationer på social dumping. Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol, så skatten kan opgøres korrekt.

- I de virksomheder, vi skal se nærmere på i Hobro, ser det ud til, at en række udenlandske virksomhedsejere skal anses for at være lønmodtagere i de danske virksomheder, de udfører arbejde for. Det betyder mere konkret, at den danske virksomhed løbende skal indeholde skat af den løn, de får udbetalt. Opgaven for os er nu at finde ud af, hvor lang tid de har udført arbejde for den danske virksomhed, og hvad de har fået i løn, så vi kan få opgjort og afregnet skatten korrekt, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med den landsdækkende kontrol har Skattestyrelsen talt med 141 personer, hvoraf de 105 var udenlandske.

En dag i foråret så Anne Martine Horsevad Andersen en artikel i avisen med en overskrift, der beskrev Hirtshals som Danmarks grimmeste by.

Det vækkede en vrede i hende.

- Jeg blev så sur. Jeg var så edderspændt rasende.

Det fortæller Anne Martine Horsevad Andersen i det seneste afsnit af serien ”Anne og den gamle station.”

Se afsnit tre her. Artiklen fortsætter efter videoen.

Fluks sprang hun til tasterne og fik fat i journalisten bag artiklen, for den overskrift skulle ændres.

Man kalder jo heller ikke en person grim

For Hirtshals er ikke Danmarks grimmeste by, hvis du spørger Anne Martine Horsevad Andersen.

- Man kalder jo heller ikke en person grim. Det vil man jo aldrig gøre, og der er jo rigtig mange mennesker i Hirtshals, der identificerer sig med byen og synes, det er et fantastisk sted, vi har her. Og det er det også, siger hun.

Faktisk er Hirtshals så skøn, at Anne Martine Horsevad Andersen er flyttet hjem til byen, hvor hun trådte sine barne- og ungdomssko - efter 16 år i København.

Hun har købt byens gamle stationsbygning, som hun sætter i stand ved siden af jobbet i Aalborg. Her bor hun selv, og så er der blandt andet lavet selskabslokale og Bed and Breakfast.

En proces man følger i serien ”Anne og den gamle station.”

Og hun elsker sit nye liv i barndomsbyen.

- Der er plads til alle. Jeg synes, at Hirtshals har sådan en utrolig fin originalitet omkring sig, siger Anne Martine Horsevad Andersen.

Anne har en mission

Hun er selv flyttet tilbage til Hirtshals for slå sig ned og drive forretning.

Det er hun ikke alene om at have gjort, og Anne Martine Horsevad Andersen vil gerne slå et slag for de unge mennesker, der som hende er sprunget ud i erhvervseventyr i byen.

Derfor viser hun gladeligt byen frem.

- Det er, som om der ikke er så mange regler i Hirtshals. Hvis du har en god idé, så kan du åbne din egen beach-café, og du kan starte din egen surf-skole, for du har råd til at bo her og lave nogle af de ting, som du måske brænder for, fortæller Anne Martine Horsevad Andersen.

Hun anerkender, at byen måske ikke ligner andre byer langs den nordjyske vestkyst.

- Hirtshals er jo ikke Skagen og Lønstrup, og byen er måske ikke æstetisk smuk, siger Anne Martine Horsevad Andersen.

Men så har Hirtshals andre kvaliteter, påpeger hun.

Og efter et år med slid og slæb i stationsbygningen, der har haft de første gæster indenfor i selskabslokalet, så har hun ikke fortrudt et eneste sekund, at hun rykkede tilbage til barndomsbyen og flyttede ind i stationen.

- Der er liv her hele året rundt. Og jeg har ikke fortrudt det overhovedet, siger Anne Martine Horsevad Andersen.

Se alle tre afsnit af serien ”Anne og den gamle station” på tv2nord.dk/play eller på TV2 Play.

Engang blev det endda kaldt 'landets grimmeste by.'

Årsagen var, at havnebyen ikke ville være 'haveby'. Den nordjyske havneby med det rå miljø ved Skagerrak-kysten sagde nej tak og holdt fast i identiteten. Nu lukker en del af byens identitet.

For en måned siden meldte Hirtshals Yard nemlig ud, at de er færdige. Til næste år er de væk.

Dermed forsvinder en indgroet del af havnebyens sjæl.

- Det er en tung, men nødvendig beslutning, blev der sagt for en måned siden.

Forklaringen er, at virksomhedens dok er blevet for lille - og en udbygning vil være for dyr i forhold til gevinsten.

Ejerne bag Hirtshals Yard ønsker at videreføre en del af værftets aktiviteter i Vestkajens Maskinværksted, der er Hirtshals Yards søsterselskab. 

Lys i mørket

Den triste nyhed får dog nu en sammenslutning af op mod 40 virksomheder på havnen til at sige: 'Det skal nok gå.'

Hirtshals Service Group og deres formand Per Christensen maner til ro:

- Måske er der nogle, der kunne tro, at det nu er slut med at sende skibe til reparation og service i Hirtshals. At det langtfra er tilfældet, vidner de cirka 40 virksomheder med tilknytning til havnen, der er med i Hirtshals Service Group, om, siger han.

Hirtshals Yard, der nu kaster håndklædet, deler ejerkreds med Vestkajens Maskinværksted og håber, at så mange som muligt af de 40 ansatte vil finde job i søstervirksomheden - eller som en del af de 40 virksomheder, som Per Christensen repræsenterer.

- Og som så ofte før, når der har været bølgegang i byens erhvervsliv, viser det stærke sammenhold sig for alvor, lyder det fra Per Christensen.

Nedadgående kurve

Faktum er dog, at i 2025 er der ikke noget, der hedder Hirtshals Yard.

 - Lukningen betyder desværre, at vores meget dygtige medarbejdere mister deres arbejde, siger Anders Hecht-Pedersen, direktør i Hirtshals Yard, der også lover at hjælpe virksomhedens lærlinge videre og peger specifikt på muligheder lokalt i Hirtshals, hvor der sker en positiv udvikling hos eksisterende virksomheder på havnen, siger han.

Allerede nu er godt 10 af de 40 i arbejde hos søstervirksomheden.

I 2020 var udviklingen anderledes positiv, hvor Hirtshals Yard opkøbte et maskinværksted.

Dengang var man omkring 60 medarbejdere.

Nu fire år senere er det tal barberet ned til 40, som altså bliver virksomhedens sidste.

I løbet af hele søndagen var politiet massivt til stede i Skagen efter flere voldelige overfald.

Et drama på godt og vel otte timer udspillede sig midt i havnebyen og har ført til tre sigtelser.

Tidligere har TV2 Nord talt med Peter Hansen, der har Bodilles Kro.

Dramaet startede, da en 51-årig mand ved 10-tiden befandt sig ved en skibscontainer langs havnen, der tilhørte en nærliggende butik. Politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn oplyser, at manden kravlede ovenpå containeren, hvorefter ejerne af den henvendte sig til ham og bad ham gå.

- Han overfaldt i stedet de to med et bræt, hvorefter han stak af, siger politikommissær Peter Skovbak.

Flugtdrama

Klokken 13 var den gal igen. Her blev patruljen sendt til krydset ved Sankt Clemens Vej og Sankt Laurentii Vej, hvor en mand opførte sig mærkeligt.

- Manden passede til signalementet fra det tidligere overfald, og patruljen besluttede sig for at anholde. Under anholdelsen gik han til angreb mod de to betjente. I lommen havde han en sten, som han slog den ene betjent med ad flere omgange, siger politikommissæren.

Manden flygtede igen. Denne gang ind i en lejlighed på Østre Strandvej.

- Den 51-årige forskansede sig i lejligheden og ville ikke komme ud, siger Peter Skovbak.

Kroejer Peter Hansen oplevede situationen på nært hold da hele situationen foregik kun to huse væk.

- Vi vidste jo ikke, hvad der var tale om. Var det en gidselsituation eller hvad var det?, siger indehaver af Bodilles Kro.

Klar med jernrør

Politiet tilkaldte omkring otte patruljebiler, og forsøgte at tale ham ud for at undgå yderligere kontrovers.

Det lykkedes ikke.

Klokken 18 sparkede politiet døren ind for at anholde manden, og det forløb ikke roligt som håbet.

- Da vi gik ind for at anholde manden gik han til angreb med et jernrør. Her blev endnu en betjent ramt, siger politikommissær.

Manden blev overmandet, anholdt og fremstilles mandag eftermiddag i et grundlovsforhør in absentia på grund af personlige forhold. Han sigtes for kvalificeret vold mod en 76-årig mand og en 59-årig kvinde samt sigtelse om vold mod to polititjenestemænd.

Der er ingen alvorligt tilskadekomne, melder politikomissæren.

Købmand Lukas Strøm Christiansen var ikke sen til at reagere, da endnu en person forsøgte at slippe væk med en af de indkøbskurve, som tilhører hans butik, Spar i Bælum.

På vej ind til butikken havde han hørt den umiskendelig larm fra en indkøbskurv, der blev trukket henover asfalten.

Men kunden ville da helt sikkert komme tilbage med kurven, tænkte han, mens han entrerede butikken. Men det skete ikke.

Derfor hoppede han straks i sin bil og fulgte efter manden, for indkøbskurve er dyre, og de forsvinder ofte fra butikken. Efter en kort køretur på cirka fem kilometer, konfronterende han manden et sted i Terndrup.

- På det her tidspunkt ved jeg ikke, at han ikke har betalt for alle varerne i kurven. Jeg havde en mistanke, men jeg kan jo ikke stå og anklage ham for noget. Han påstod kurven var fra en anden butik, lige indtil jeg foreslog, at vi tog tilbage til butikken for at tjekke videoovervågningen. Så blev han pludselig medgørlig og gav mig kurven, fortæller købmanden.

Lukas Strøm Christiansen kørte tilbage til butikken med sin kurv, og da han tjekkede videoovervågningen, blev hans mistanke bekræftet.

'Kunden' havde fyldt en indkøbsvogn med blandt andet to store stykker ost, en ramme øl, julekalendere og almindelige dagligvarer og havde forladt butikken uden at betale. Kurvens indhold ville have indbragt købmanden tæt på 1000 kroner.

Stigende nordjysk problem

For købmænd som Lukas Strøm Christiansen er butikstyverier et stigende problem. Siden 2019 er antallet af butikstyverier steget med næsten 70 procent, og august i år sprængte skalaen.

Her blev der på én måned registreret 1644 butikstyverier, hvilket var en stigning på 21 procent sammenlignet med juli.

Det er da også Lukas Strøm Christiansens oplevelse, at butikstyverierne er stukket af. Det har især været voldsomt i 2023 og 2024 for købmanden i Bælum.

- Det er eksploderet. Vi er begyndt at finde tomme æsker hver evig eneste dag. Tomme pakker batterier, en tom cremeæske, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at varerne er blevet stjålet. Vi har heller ikke dyr champagne i butikken længere, fordi vi oplevede, at der blev stjålet 10 til 12 flasker på en gang, hvilket er varer til mange tusinde kroner.

Butikstyverier er et større problem i Nordjylland end andre steder i Danmark. I Nordjylland er antallet butikstyverier nemlig steget med godt 83 procent i årene 2019 til 2024.

Det har de også oplevet hos Daglig Brugsen i Gudumholm, hvor de også beskriver problemet som stigende.

Først oplevede butikken, at de øl, der stod i butikkens vindfang blev stjålet i stor stil. Derfor blev de fjernet. Men nu er det i stedet sodavandene, der forsvinder.

Det har fået købmand Jesper Bertelsen til at komme med et opråb på Facebook, efter han i går oplevede, at en 'kunde' forsøgte at slippe afsted med intet færre end 19 kasser sodavand uden at betale.

Færre varer - færre penge

Nu har købmanden i Bælum taget sine forholdsregler. Blandt andet vil han nu sætte alarmer på kurvene, så de hyler, hvis man forlader butikken med dem. Det betyder også, at ældre borgere ikke længere kan bruge kurven til at få indkøbene ud til bilen, hvis indkøbsposerne bliver for tunge.

Og dem, der vil spare de fem kroner, en pose koster, må også finde andre muligheder end at bruge kurvene.

Den idé fik han fra kommentarsporet på det opslag, hvor han advarer sine kollegaer mod tendensen. Et opslag, der er blevet delt knap 200 gange og har fået godt 200 reaktioner.

Men købmanden har også iværksat et tiltag, der gør ondt på hans pengepung. Den idé fik han efter en dag, hvor en hel hylde med barbergrej blev støvsuget af en butikstyv.

- Det betyder, at vi har fjernet de ting, som de tager mest af - såsom barbergrejet. Det har vi flyttet om bag kassen nu, så man skal spørge efter det. Men det betyder bare, at vi sælger mindre, for der er langt mellem de forbrugere, der spørger efter en vare, når de ikke kan se den. Så går de bare ud fra, vi ikke har den, siger Lukas Strøm Christiansen.

Efterspørger højere straf

Lukas Strøm Christiansen er ærgerlig over tendensen. Han mener, at straffen for butikstyveri ikke afskrækker folk fra at gøre det.

- Det er nemt og muligt, og straffen er jo nærmest ikke-eksisterende. En ting er, at staten får penge for bøden, men de penge ser vi jo ikke skyggen af. Til gengæld skal vi bruge tid på at kigge overvågning igennem, så vi ved præcis, hvad der er blevet stjålet. Vi kan ikke leve af den tid, vi bruger på at anmelde det, kontra det, vi får ud af det, siger Lukas Strøm Christiansen og fortsætter:

- Det skal være en straf, det skal ikke være noget med, man får et klap på håndleddet. Det skal gøre så ondt, man ikke gør det. Men vi har nok bare generelt for milde straffe i Danmark. Når man ved straffen er minimal, er det klart, man tager chancen. Og når straffen ikke er højere, kan det reelt set ikke betale sig for os at anmelde det.

Lukas Strøm Christiansen kender nu identiteten på ham, der begik butikstyveriet. Navnet er overdraget til Nordjyllands Politi, som tyveriet er anmeldt til.