Anne droppede jobbet som skolelærer og åbnede café
Se programmet om familien her.
Anne Kønig tog springet fra skolelærer til cafeindehaver. Det betød et helt nyt liv for hele familien. I dag er Annes voksne børn ansat i cafeen.
48-årige Anne Kønig går rundt mellem bordene i Cafe Peace på Boulevarden i Aalborg for at se, om gæsterne mangler noget. Hun har et øje på hver finger og stiller høje krav til både sig selv og sit personale, når det handler om at give gæsterne den bedste mulige oplevelse. Og der er mange at holde styr på, for Cafe Peace åbner tidligt og lukker sent og har åbent alle dage. Det bliver til mange arbejdstimer, hvor Anne ikke er hjemme. Alligevel ser hun i dag nok mere til sine voksne børn end mange andre forældre: Sønnerne Rasmus og Mads og datteren Anne Sofie er nemlig i dag alle tre ansat cafeen:
- Det at være mor og arbejdsgiver for sine egne børn, det synes jeg kun er en gave. Jeg er simpelthen så glad for, at de arbejder derinde. Og jeg kunne slet ikke forestille at være derinde uden de var der. Jeg er slet ikke sikker på, jeg ville have det så! De er virkelig en kæmpehjælp for mig, fortæller en glad mor Anne hjemme i huset i Aalborgforstaden Gug.
Hård opstart
Da Anne med støtte, hjælp og opmuntring fra sin mand, Ole Bach Jensen, for fem år siden pludselig skiftede jobbet som skolelærer ud med jobbet som caféejer, havde hun ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvor hårdt det ville blive de første år:
- Indtil rutinerne er indført, så koster det selvfølgelig på hjemmefronten, og selv om det selvfølgelig var en kæmpe omvæltning i vores liv også at se, hvordan det påvirkede min mor, så har vi jo fuld forståelse for, at hun valgte at træffe det valg på det tidspunkt. Og det er også det, der gør, at Cafe Peace er den succes, det er, i dag. Og det har jeg bare kæmpe respekt for, siger Anne ældste søn, Rasmus, der var den første af Annes i alt fire børn, der valgte at arbejde sammen med sin mor i cafeen. Siden fulgte så sønnen Mads og datteren Anne Sofie trop, og lillebror Jonas melder sig nu også til cafetjeneste.
Annes mand Ole hjælper også til, især når det brænder på, så det er i sandhed et familiefirma.
HeartArt
Selv om Anne stadig lægger mange arbejdstimer i Cafe Peace hver dag, så har hun nu sammen med datteren Anne Sofie sat gang i et nyt projekt: HeartArt - et webfirma, der sælger kort og plakatkunst med citater i collageform. Ordkunsten udføres af en kvinde fra Frederikshavn, og da hun en dag kom og tilbød Anne at overtage hendes produktion til en favorabel pris, ja, så var Anne hurtig klar med lommeregneren og takkede ja. Men det var mindst lige så afgørende for både Anne og Anne Sofie, at de havde hjertet med i projektet fra starten.
Anne har et yndlingsmotto: “Veje, der ikke starter i hjertet, ender blindt”, og det er med det i baghovedet hele tiden, at hun for fem år siden sprang ud som caféejer, og nu også er klar med HeartArt- firmaet sammen med datteren.
Retræte
Der er mange ansatte i Cafe Peace, og for Anne betyder det rigtig meget, at hendes egne børn nu også er trådt ind i firmaet og udviser stor ansvarsfølelse og gå-på-mod. Det betyder, at Anne nu indimellem kan tage lidt mere fri fra cafeen og vide, at den er i gode hænder. Så fortrækker hun og manden Ole til sommerhuset i Lønstrup eller tager på en tur til udlandet. Anne holder dog altid et vågent øje med omsætningen, bemandingen og arbejdspresset i cafeen, og både hun eller børnene rykker altid hurtigt ud, hvis der er behov for hjælp. Så nogen form for retræte er der slet ikke tale om for 48-årige Annes vedkommende - selv om hendes børn har lagt andre fremtidsplaner:
- Det er at få mor af pinden, griner Anne Sofie og hendes storebror Rasmus supplerer:
- Vi håber da lidt, det kan blive i familien. En stor del af Peace’s identitet er den her familiære tilgang, vi har til det. At der er noget sjæl derinde, som ikke er, hvis ikke vores familier derinde. Så det synes jeg, vi skal holde fast i, siger han.
Det glæder Anne, men de må have tålmodighed, griner hun:
- Jeg er IKKE klar endnu - det kan de godt glemme! Altså, jeg ryger ikke lige med det samme. Men på et tidspunkt, så håber jeg da, det er den vej, det går, siger Anne.