Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Afviser blankt: På trods af drukneulykker skal Aalborg ikke have havnehegn

10 drukneulykker på fem år i Aarhus Havn har fået politikerne i det østjyske til at sætte 400 meter hegn på udvalgte strækninger af havnen.

Kasper Sønderdahl har billeder i hovedet, som han aldrig slipper af med. 

Han er beredskabsdirektør ved Østjyllands Brandvæsen, og det billede han ikke kan slippe af med, er af en mor, der står på kajen og kigger ned i det blå-sorte vand i havnen i Aarhus. En mor, der leder efter sin søn, som senere viser sig at være druknet i havnen.

- Det er jo noget, vi i brandvæsnet har oplevet mange gange. At stå der med de pårørende, når ulykken er sket, og vi er kommet for sent, siger Kasper Sønderdahl.

Ti drukneulykker på fem år i havnen i Aarhus fik i starten af 2022 byrådet i Aarhus Kommune til at tage en beslutning om at øge havnesikkerheden. På udvalgte strækninger er der blevet sat 400 meter hegn op på anbefaling af Kasper Sønderdahl og Østjyllands Brandvæsen.

- Jeg er meget taknemmelig overfor den lydhørhed, som politikerne lægger for dagen, siger Kasper Sønderdahl.

Fodgængerfelt direkte ud i havnebassinet

Brandvæsnet har udpeget særligt farlige steder. Blandt andet ved Navitas på Aarhus Havn, hvor et fodgængerfelt nærmest fører direkte ud i havnebassinet. Her er der kommet et hegn op.

- Det var helt oplagt, at der skulle hegn op her. Alene lige her er der tre menneskser, der er druknet, siger Kasper Sønderdahl.

Medlem af Aarhus Byråd, Jesper Kjeldsen (S) er en af de politikere, der pressede på for få et hegn op. Forud gik en debat om et hegn ville skæmme havnefronten.

- Når man kigger ud over havnen, så synes jeg ikke, det er noget, der har skamferet havnen på nogen måde. Det har tværtimod gjort det mere sikkert at færdes her, og det, synes jeg, er rigtig positivt, siger Jesper Kjeldsen.

Flere ulykker i Aalborg

I Aalborg er der også sket en række drukneulykker i Limfjorden. Flere gange er det blevet debatteret om løsningen kunne være et hegn, men By og Land-rådmand Jan Nymark Thaysen (V) vil ikke gå den vej, selvom de har gjort det i Aarhus.

- Vi har lavet en stor opgradering af sikkerheden med flere termiske kameraer på havnefronten, så vi synes jo egentligt at vi er ganske godt med, siger Jan Nymark Thaysen.

Tal fra Nordjyllands Beredskab viser at antallet af hændelser på Aalborg Havnefront og Limfjorden, hvor beredskabet må rykke ud med hjælp er stigende. I 2018 måtte Beredskabet rykke ud med hjælp syv gange. I 2022 var det steget til 18 episoder.

Lige som Aarhus har Aalborg lavet en byudvikling, der har fået flere mennesker til at færdes på havnen. Havnen er åbnet op og Jan Nymark Thyasen vil derfor ikke have et hegn.

- Det med at begynde at hegne det fra igen, det stider imod det vi har forsøgt at lave byplanlægning efter i de sidse mange år, siger Jan Nymark Thaysen (V).

I Aarhus mener Jesper Kjeldsen ikke, at hegnet har lukket havnen inde.

- Det handler jo om at finde noget, der passer ind til det design, der ellers er lavet. Det, synes jeg, bestemt man er lykkedes med i Aarhus, siger han.

Hændelser ved Aalborg Havnefront 2018-2022, hvor Nordjyllands Beredskab er rykket ud med hjælp. Kilde: Nordjyllands Beredskab

Frygter unge kåde mennesker

Et hegn på havnen i Aalborg vil også få nogen til at klatre på det kådhed frygter rådmanden, for det er der nogen, der gør på Limfjordsbroen. Den frygt deler beredskabsdirektøren ikke i Aarhus.

- Jeg tænker egentligt ikke, at det er kådhed og dumdristighed, der er vores store udfordring. Det er bare sådan, at når man laver et bynært havneareal, så er der steder, hvor der er indhak, hvor der er mørkt eller glat. Der er der en helt åbenlys risiko for, at du kan falde i, siger Kasper Sønderdahl.

Nordjyllands Beredskab har udarbejdet et kort, der viser de hændelser på havnefronten i Aalborg, som beredskabet er blevet kaldt ud til de seneste fire år. Mange hændelser er centreret omkring det centrale del af byen. Jan Nymark Thaysen vil gerne overveje et hegn, hvis man kan udpege særlige farlige steder. 

Den udpegning mener han ikke, man kan lave ud fra det kort over hændelser, som beredskabet har lagt frem.

- Det vi har er et meget komplekst billede af, hvor de her uheld er sket igennem årerne. Det er over en otte til ni kilometer lang havnekant bare her på sydsiden af fjorden, hvor de her uheld har været gennem de seneste fem år, som vi har statistik på, siger Jan Nymark Thaysen.

Aarhus henter inspiration fra Aalborg

Med inspiration fra Aalborg har havnen i Aarhus fået 17 termiske kameraer op, og Brandvæsnets redningsbåd har nu også fået en fast plads i bassin tre. Før skulle den først fragtes til havnen på en trailer. Det har halveret redningsbådens udrykningstid. Politikerne i Aarhus har også besluttet, at der skal mere hegn op omkring i åen i Aarhus.

Selvom rådmand Jan Nymark Thaysen ikke er tilhænger af hegn, så har han dog tænkt sig, at tage på studietur til Aarhus.

- Jeg har haft planer om, at jeg skal til Aarhus. Jeg har bare ikke nået det endnu. Det er en god ide at kommer derned, for vi skal jo lære af hinanden, siger Jan Nymark Thaysen.

Aarhus og Aalborg henter inspiration fra hinanden. Se indslaget herover.

Havnesikkerheden i Aarhus bliver aldrig perfekt, og der vil ske ulykker, erkender Kasper Sønderdahl. I 2022 har der dog ikke været nogen drukneulykker i Aarhus Havn. Om det er tilfældigt, eller det skyldes de nye sikkerhedsforanstaltninger, tør bedredskabsdirektøren ikke konkludere på for grundlaget er for spinkelt. Men han tror på, at de nye tiltag kommer til at redde liv.

- Hvis man med en relativ simpel hegnsløsning og kameraovervågning faktisk kan være med til, at forhindre at der er flere mødre, der står og kigger ned i dybet efter deres sønner. Det vil betyde meget. Det vil være godt, siger Kasper Sønderdahl.


Køb et hus og få en hel unik samling med i handlen

En anderledes bolig er netop kommet til salg på Mors. Det er ikke bygningerne, der skiller sig ud, men det, der er inden i.

I den lille by Flade på Nordmors tager Georg Kristensen glad i mod, da vi kigger forbi. Han vil meget gerne vise rundt på det sted, hvor han boet i 23 år. Han er i sælgerhumør.

Efter lange overvejelser har han nu besluttet, at han skal af med sit livsværk, som han kalder det.

- Jeg bliver ældre. Det er sådan set det. Børnene synes ikke, at de magter det, siger den 77-årige pensionist.

Det er da også noget af en mundfuld, han nu sætter til salg. Der er i alt 786 kvm med bolig og erhverv, men det er ikke mursten, tag og grund, der fylder mest hos morsingboen.

Det er indholdet i bygningerne.

For det var lige her, at han fra 1993 til 2003 drev Morsø Radiomuseum, der var en udstilling med flere end 1500 gamle radioer og pladespillere. Alt sammen noget, han har samlet siden han var 18 år.

I syv år var Georg Kristensens samling med i den store Guinness Rekordbog. Det her diplom er fra 1994. Foto: Karl Erik Lørup / TV MIDTVEST

Hvor nem en beslutning har det været, at sætte det hele til salg?

- Den har ikke været så nem. Det har den ikke, men nu er den taget, siger radioentusiasten, der har taget opstilling mellem gamle lakplader, bakelit-radioer, tragthøjtalere og grammofoner så store som kommoder.

Det er Georg Kristensens kone, der i de senere år har presset på, for at han skulle få sparket gang i salget.

Svært at finde salgsprisen

Nu er det store spørgsmål: Hvad kan 786 kvm bygninger med en hel samling af gamle radioer koste?

Radiosamleren har kontaktet ejendomsmægler Peter Schertiger Laustsen fra Nykøbing Mors, der indrømmer, at han er lidt på udebane.

- Det er første gang, at jeg skal sælge en radiosamling, siger han med et kæmpesmil om munden.

Peter Schertiger Laustsen er indehaver af 360° Mæglerne og er kommet på noget at en opgave med at finde den rigtige pris, for han ved mest om huse og meget mindre om samlinger.

Ejendomsmægler Peter Schertiger Laustsen foran det tidligere Morsø Radiomusem. Han har aldrig før solgt en samling af gamle radioer. Foto: Karl Erik Lørup / TV MIDTVEST

Ejeren Georg Kristensen er overbevist om, at det hele skal koste i omegnen af 1,3 millioner kroner, og mægleren er da også optimistisk, men han ved ikke, om det lykkes at sælge det hele på en slutseddel.

- Men det kunne være sjovt at sælge huset med radioerne og så møde en, der har samme entusiasme som Georg, siger ejendomsmægleren.

Guld eller ragelse?

Georg Kristensen er sikker på, at han skal få solgt.

For dig er det jo guld du har på hylderne. Der kan jo komme en køber, der synes, at det noget gammelt ragelse. Hvordan vil du have det med det?

- Så må man jo tage den derfra og så sælge det andre steder. 

- Det kommer måske til at tage noget tid, men jeg regner med at have mange år foran mig, siger Georg Kristensen, mens han er på vej hen for at vise endnu en gammel pladespiller fra 1930’erne, som han altså håber på snart at få solgt sammen med sit hus.

Georg Kristensen flyttede fra Flade omkring sommerferien i år. Han bor nu sammen med sin kone i Tødsø, der ligger få kilometer fra det tidligere radiomuseum.


Vil have to mænd fængslet efter knivstikkeri

To mænd bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør efter knivstikkeri i Aalborg.

Nordjyllands Politi vil have to mænd på 20 og 22 år varetægtsfængslet efter et knivstikkeri på Davids Alle i Aalborg natten til torsdag.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De to mænd er sigtet for at have stukket en 20-årig mand to gange med en kniv og frataget ham ejendele.

Politiet fik anmeldelsen om overfaldet klokken 01.21, og de to sigtede blev anholdt klokken 02.04 og 02.06. De er begge sigtet for særligt groft røveri, da der i forbindelse med pågribelsen blev fundet stikvåben, ligesom der blev fundet stjålne effekter, som tilhørte den forurettede.

- Der er tale om personer, som er kendt i det kriminelle miljø og alle parter har en indbyrdes relation. Der er således ikke tale om et tilfældigt overfald. Som vi ser sagen lige nu, er røveriet ikke er en del af den verserende bandekonflikt i Aalborg, siger politikommissær Kenneth Rodam, som leder efterforskningen, og uddyber:

- De omstændigheder betyder dog ikke, at vi ser mindre alvorligt på røveriet. Der er tale om et ganske groft overfald og vi arbejder på højtryk for at klarlægge, hvad der er gået forud for episoden.

Søger vidner

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplevet noget i området omkring Davids Alle i tidsrummet før og efter klokken cirka 01.20.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger Kenneth Rodam.

Har man oplysninger i sagen, bedes man ringe på telefon 114.

Nordjyllands Politi vil torsdag være til stede i Kærby-området, hvor overfaldet fandt sted, men efterforskningslederen mener ikke, at beboere i området bør være bekymrede.

- Selvom det er en voldsom hændelse, er der ikke grund til at områdets beboere skal bekymre sig unødigt, da det er foregået i et lukket miljø og har karakter af et personligt opgør, siger Kenneth Rodam.

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 13 ved Retten i Aalborg.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere