- Vi har virkelig brug for kokke og tjenere. Vi tager alle dem, vi kan få, siger Kasper Rasch, kok hos SanGiovanni i Aalborg.

Derfor var de et af flere spisesteder i byen, der mandag inviterede skoleelever indenfor til en smagsprøve på, hvad det vil sige at arbejde i en restaurant. Og det gik ikke stille for sig. Særligt i køkkenet var både tempo og volumen høj.

Eleverne fra 7.C på Vester Mariendal Skole fik lov til at prøve kræfter med borddækning, anretning, (alkoholfri) drinks, kødstegning, tilsmagning og meget mere.

- Drømmen er, at der kommer nye kokke- og tjenerelever ud af det her. At det tænder en ild i dem. Det har vi virkelig brug for, siger kokken.

Bag baren deler restaurantchef Signe Rose Frederiksen bekymringen for, hvordan fremtiden kommer til at se ud, hvis ikke de unge for øjnene op for hendes fag.

- De negative historier om at være tjener fylder rigtig meget. Man hører ikke om alt det gode. Glæden. De fantastiske stunder med gæsterne. Den faglige stolthed. Hvis ikke, vi kan vise de ting, så er tjenerfaget uddød om 10 år, siger Signe Rose Frederiksen.

Det vil gå ud over kunderne og restaurantbranchen, vurderer hun. Men det vil også være en skam for de unge, der kunne have fundet deres hylde som tjener, men ikke får den mulighed.

Derfor håber hun også inderligt, at de ved at lade de unge prøver kræfter med restaurantbranchen, kan gøre den attraktiv i deres øjne.

Og det lader til, at strategien virker.

Måske et job i fremtiden

Viola Kaare var på dessertholdet. Her stiftede hun blandt andet bekendtskab med det hidtil ukendte husblas - og selvom det ind i mellem var stressende med de mange kokke i køkkenet, har oplevelsen på ingen måde skræmt hende væk.

- Det var virkelig sjovt og spændende. Jeg havde på en eller anden måde måske tænkt lidt på det her med at arbejde på en restaurant tidligere, men ikke sådan seriøst. Nu tænker jeg, at det er noget, man kan gå videre med som et job, siger hun.

For hendes klassekammerat, der var på tjenerholdet, har dagen også været givende.

- Det har åbnet mine øjne for hvor fedt, det faktisk er. Det her med at kunne prøve ting af og lave noget, der er både flot og smager godt, siger Theo Pilgaard, der var tilfreds med det ene af dagens drinksforsøg.

- Den første smagte ikke godt. Den var bare pæn. Men det er jo ikke nok.

Gammelt tykt lag af kaffegrums bag skabe i barområdet og gammelt indtørret frugt på gulvet under isterningmaskiner.

Det, samt store plamager af støv, spindelvæv og fedtbelægninger på hvide afløbsrør bag ved isterningemaskinen var, hvad der mødte Fødevarestyrelsen, da de 29. januar var på kontrolbesøg på Café Vi2.

Det fremgår af kontrolrapporten, hvor den kendte Aalborg-restaurant på C.W. Obels Plads er blevet tildelt en sur smiley. Foruden den er de blevet stukket en bøde på 10.000 kroner.

Det er dog ikke hele billedet, mener ejer Jeannette Isgaard Jørgensen.

- Jeg har drevet cafe i snart 17 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, lyder det.

Hun fortæller, at Fødevarestyrelsen ved sine sidste tjek har fundet lommelygten frem og 'aktivt' forsøgt at finde noget, som ejeren slet ikke mener, der er.

- Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget vi går op i rengøring, og hvor vigtigt det er med hygiejne og kontrol hos os. Men det er som om, at vi ikke kan gøre noget rigtig lige meget hvad.

- Der er ikke en finger at sætte på vores køkken eller mad, og så føles det som om, de lige skal finde noget, så de tager lommelygten frem, og så finder man et spindelvæv bag et stereoanlæg eller et stykke frugt, der er faldet under ismaskinen, og som ligger helt inde i hjørnet, lyder det fra den frustrerede ejer.

Elitesmiley i vinduet

Hun forklarer desuden, at nogle af bemærkningerne ikke giver mening i forhold til det tidspunkt, som Fødevarestyrelsen er kommet på besøg.

- De skriver, at der ligger lag af kaffegrums, men det er jo klart. Vi laver flere hundrede kopper kaffe, og selvfølgelig falder der kaffegrums på gulvet. Men vi gør rent hver eneste dag, så det vil jo blive gjort rent, pointerer Jeannette Isgaard Jørgensen.

I kontrolrapporten oplyser Fødevarestyrelsen også, at der var store hvide, gule indtørrede belægninger på bordben. Bordbenene stod på rå træklodser, hvor der desuden var indtørrede grå belægninger.

- Jeg føler mig så uretfærdig behandlet og chikaneret.

- Det her handler jo slet ikke om min mad, jeg serverer til mine gæster hver dag, eller noget der har med mad at gøre. Det her er et gulv i baren, et rør bag isterningmaskinen eller kaffe på gulvet, som er beskrevet. Og jeg synes virkelig ikke, det er fair, påpeger Jeannette Isgaard Jørgensen.  

Ifølge kontrolrapporten har Cafe Vi2 desuden markedsført sig med elitestatus på deres indgangsdør, selvom elitesmileyen udgik per 1. januar 2022.

- Vi har ikke markedsført med den, lyder det dog fra Jeannette Isgaard Jørgensen.

- Vi har haft den smiley i 17 år, og vi har mange ting til at hænge i ruden. Den hang i toppen. Og da der blev lavet om i smileyerne, har vi ikke tænkt over, at den hang der. Da vi blev bedt om at tage den ned, gjorde vi selvfølgelig det. Vi har ikke reklameret med det eller på nogen måde markedsført, at vi havde den, tilføjer hun.

Indskærpelse medfører et gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg.

- Det gør ondt, når man gør sit bedste og gør sig umage. Jeg er jo ikke nybegynder i at drive café, og jeg har mange år i lærebogen, afslutter Cafe Vi2-ejeren.

Fødevarestyrelsens svar på kritikken

- Set fra mit synspunkt er der jo ikke så stor tvivl om den her sag.

Sådan lyder det fra Lasse Guldbrandsen, der er fødevarechef, Fødevarestyrelsen, Nord.

Han mener ikke, Café Vi2's kritik mod Fødevarestyrelsen er i orden.

Tværtimod.

- De tilsynsførende har bare konstateret de ting, der står i kontrolrapporten, som der i øvrigt også er billeddokumentation på. Så der er ikke rigtig noget at komme efter, siger han.

Caféen har tidligere fået påtalt kritisable forhold. Det skete både i november og august sidste år. Og eftersom spisestedet ikke har rettet op på disse, bliver de nu sanktioneret ved bøder.

- Udover det koster penge for dem at få os derud til et opfølgende besøg, så får de også den her bøde, siger han og fortsætter:

- Jeg forstår godt, det er ærgerligt og irriterende for dem. Det er jo noget, der får en betydning i forhold til brugerne, men det er hele ideen med smileyordningen. Det får jo formentlig en økonomisk effekt fra kunderne også.

Cafe Vi2-ejeren rettede også kritik mod den person, der var tilsynsførende på spisestedet. Blandt andet mener hun, at vedkommende aktivt forsøgte at finde fejl hos dem.

Men også her mener Lasse Guldbrandsen, hun er forkert på den.

- Det kan jeg slet ikke genkende på nogen måde. Specielt fordi, den tilsynsførende har truffet en afgørelse på baggrund af de fakta, de ser. Der er ikke rent, og det betyder, at der er forskellige risici på de fødevarer, der bliver solgt.

450 dage.

Det er så længe det kendte spillested 1000Fryd i Aalborg ikke har kunnet holde koncerter ifølge dem selv.

Tirsdag blev der dog lavet om på den statistik. Spillestedet kunne nemlig igen slå dørene op og byde gæster velkommen til live musik i de ikoniske, men nu renoverede lokaler.

'I dag genåbner vi. Kom ned og gør det til dit eget,' sådan skrev 1000Fryd på sin Facebook tirsdag eftermiddag.

Naboklager truede med at lukke stedet

Siden november sidste år har Café 1000Fryd nemlig været noget mere stille end normalt, efter en støjklage betød, at stedet var nødt til at lukke ned.

Det stod hurtigt klart, at det ville kræve en større ombygning at få lov til at køre videre, og at regningen for det projekt lå hos 1000Fryd. Så i mere end et år har de kæmpet for at skrabe pengene i hus - og det lykkedes i begyndelsen af 2025.

Det har krævet hårdt arbejde, de rigtige kompetencer og en stor portion velvilje at skrabe de mere end to millioner sammen, som ombygningen kostede.

En stor del af pengene er kommet fra salg af merchandise, private donationer og overskud fra støttearrangementer og koncerter, hvor bands og steder har bidraget til indsamlingen.

- Der er så mange mennesker, der har sørget for, at vi nu er i mål. Så mange, som har hjulpet. Og det viser virkelig, den kærlighed, der er til det her sted. Både i Aalborg, men også i hele Nordjylland og Danmark, lød det dengang fra bestyrer Troels Højgaard Sørensen.

Indgår samarbejdsaftale med kommunen

Udover igen at kunne åbne lokalerne og byde velkommen til musik og dans, så har Aalborg Kommune og Café 1000Fryd også valgt at indgå i en ny samarbejdsaftale, hvor foreningen 1000fryd modtager driftstilskud fra Sundheds- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune.

'Aftalen skal være med til at fremme og udvikle kulturlivet i Aalborg Kommune ved at understøtte 1000Fryds formål og aktivitet. Aftalen giver således Aalborg Kommune samt ledelse og bestyrelse i 1000Fryd et fælles afsæt for strategisk planlægning, langsigtede beslutninger og målrettede indsatser på de områder, aftalen omfatter,' skriver man i samarbejdsaftalen.

På rådhuset i Hjørring ser man lidt mere frem til dette års valentinsdag, end man ellers gør. Og det er ikke fordi, de kommunale medarbejdere er blevet lovet ekstra store buketter af blomster eller æsker af chokolade af deres bedre halvdele.

Nej, glæden bunder i, at man fredag indfører et nyt vielsesritual for borgerlige vielser.

- Vi er utroligt glade for at kunne introducere dette smukke, tidssvarende og meningsfulde vielsesritual, som er skabt af to af vores egne borgere. Det er en fantastisk måde at fejre kærligheden på, og vi ser frem til at se mange par siger ja til hinanden med dette nye ritual, siger Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smallbro (V).

Markeres med nyt digt

Det nye ritual er skabt af de lokale forfattere og sangskrivere Christine Lund Jakobsen og Leif Lund Jakobsen, der i øvrigt begge er ansat i Hjørring Kommune. Det markerer en ny æra for kærlighedsfejringer i kommunen, lyder det i en pressemeddelelse.

- Vi ønskede at skabe et ritual, der fanger kærlighedens sande væsen og dens mange facetter. Kærlighed kan udtrykkes på utallige måder og opstår på forskellige tidspunkter i livet, og det er netop denne mangfoldighed, vi vil hylde. Ritualet skal være åbent og relevant for alle, uanset deres baggrund eller livssyn, siger Christine Lund Jakobsen.

Ægteparret har tidligere komponeret en sang til folketingets åbning i 2021, og i 2018 vandt de Humanistisk Samfunds sangkonkurrence med begravelsessangen 'Det er nu, vi si’r farvel'.

Og nu har ægteparret altså komponeret et digt, der skal bruges i det nye vielsesritual.

- Vores mål var at skabe et tidløst vielsesritual, der kan bruges både ved små intime fejringer og store ceremonier. Vi har lagt vægt på at sætte en højtidelig ramme, samtidig med at ritualet fokuserer på relationen mellem mennesker. Det skal være en hyldest til kærligheden og give mening for alle par, der vælger at bruge det, siger Leif Lund Jakobsen.

Den seneste uge har RS-virus været skyld i 38 nye indlæggelser i Nordjylland. Og dermed har i alt 190 personer i Nordjylland været indlagt med virussen.

Det viser tal fra Statens Serum Institut, SSI.

Nordjylland er blandt de hårdest ramte regioner lige nu. Faktisk er det den værst ramte region uden for Østdanmark (Region Sjælland og Region Hovedstaden). Smitten spreder sig hurtigere her end i de øvrige jyske regioner, når man måler på smittede i forhold til befolkningstæthed.

Desuden viser erfaringer fra tidligere sæsoner, at RS-infektioner hos spædbørn i højsæsonen belaster sundhedsvæsenet betydeligt. Småbørn i Nordjylland er særligt udsatte. Børn i alderen 0-2 år er den mest sårbare gruppe, og forekomsten af RS-virussen er her højere end i resten af Jylland.

Region Nordjylland oplyser dog til TV2 Nord, at de ikke er pressede på kapaciteten i Hjørring.

I Danmark bliver cirka tre procent af alle børn indlagt mindst en gang med RS-virus inden for deres første to leveår.

Smitten er dog lavere end tidligere år - det kan skyldes, at smitten i år er startet senere på sæsonen.

Medicin har reduceret indlæggelser kraftigt

Billedet her i Nordjylland og i resten af Danmark står i en skærende kontrast til flere af vores europæiske naboer, hvor man har taget en antistofbehandling i brug. Det har man eksempelvis gjort i lande som Tyskland, Belgien, Holland og Finland.

I Frankrig har medicinen betydet en reduktion i antallet af indlæggelser på 83 procent, og i den spanske region Galicien er antallet af indlæggelser reduceret med hele 90 procent.

Antistoffer kan gives umiddelbart før sæsonen, hvorved barnet opnår en stærk immunitet gennem hele sæsonen.

På børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital er halvdelen af pladserne lige nu besat af RS-virus-patienterne.

Tre børn er på intensiv.

- Vi har planlagt efter det, så vi er ikke pressede. Men vi kan da godt være bekymrede for, hvornår smittekurven topper, siger Søren Hagstrøm, der er professor og overlæge på børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

Han regner dog ikke med, at en yderligere stigende smittekurve vil give travlhed og udfordringer på afdelingen.

Alligevel mener han, at antistofferne er en god ide at indføre i Danmark, da det kan nedbringe antallet af patienter og dermed også frigive noget plads på børneafdelingen.

Og der er håb. For den er på vej, lyder det.

- For en uge siden kom Medicinrådet med en anbefaling om, at det bør indføres her i landet også. Så nu går vi egentlig bare og venter på, at det kommer endeligt, siger Søren Hagstrøm.

Uden bivirkninger

Omkring tre procent af alle børn, der får virussen, bliver indlagt. Et stik med antistofferne vil derfor gøre underværker.

Især fordi det også er en medicin uden bivirkninger, fortæller overlægen.

Antistofferne virker dog kun i fem måneder, efter de er blevet givet til barnet. Og det kan derfor blive en økonomisk udfordring at skulle vaccinere så mange børn - så ofte.

- Om man skal give det her tilbud til alle børn, er jo selvfølgelig en diskussion. Som børnelæge tænker jeg jo, at det skal vi bare. Men der er en økonomisk faktor i det. Så det kan være, det kun skal gives til de børn, der er i særlig risiko med hjerte- og lungesygdomme, og selvfølgelig også til de for tidligt fødte.

Søren Hagstrøms bedste råd til forældre er, at man beskytter sit barn så godt som muligt mod snot, og helt holder dem væk fra børn, der har haft RS-virus.

Ellers gælder det om at være opmærksom på sit barn, forkølelse og vejrtrækning.

- Og så snart barnet er to år, så er der stor chance for, at barnet allerede har haft det, siger han.