Aalborg Håndbold buldrer videre: Vinder 10. ligakamp i træk
Aalborg Håndbold har ikke sat et eneste point til i sæsonen efter 10 kampe.
Over 5000 til fødselsdag med Mikkel Hansen og Aalborg håndbold
Der var søndag fantastisk opbakning på tilskuerpladserne i Sparekassen Danmark Arena, selvom spilletidspunktet søndag kl. 20.00 måske ikke appeller til at fylde en håndboldhal op.
Men når stjernespilleren Mikkel Hansen vælger at fejre sin 36 års fødselsdag med topkamp mod Fredericia, så møder alle trofast op. I alt var havde over 5.000 håndboldfans fundet vej til herreligakampen søndag.
Og de kunne se Aalborg Håndbold vinde 10. kamp i træk uden nederlag i grundspillet. Det skete med en velfortjent sejr på 35-27 over Fredericia, der aktuelt ligger på tredjepladsen.
Sejren blev allerede grundlagt i 1. halvleg med en fødselar i spillehumør. Mikkel Hansen med tre scoringer og Niklas Landin med flere gode redninger.
Fødselar i storform
Aalborg Håndbold har før haft problemer med netop Fredericia, Men bortset fra en kort periode midt i anden halvleg havde Aalborg Håndbold fuldstændig styr på kampen. Det var igen tydeligt, at det nordjyske hold har en bredde på holdet, som ingen andre mandskaber i ligaen kan matche.
Mikkel Hansen er kommet rigtig godt fra start i sæsonen, og fødselaren fik selvfølgelig også en fødselsdags-fællessang fra de imponerende 5200 tilskuere. Han blev desuden topscorer med syv mål. En titel han dog måtte dele Simon Hald, der også fik 7 scoringer på tavlen.
Det kører derudaf for Aalborg Håndbold i den hjemlige liga, hvor holdet har vundet samtlige kampe. Nu handler det for Mikkel Hansen og co om at fortsætte det gode spil, når det nye norske storhold Kolstad kommer på besøg onsdag aften i Sparekassen Danmark Arena.
Det har haltet lidt i Champions League for Aalborg Håndbold, som har mistet unødvendige point. Men hvis Aalborg Håndbold vil være med, hvor det er sjovt i den store turnering, kræver det sejr på onsdag
Tillykke Mikkel Hansen med fødselsdagen også tillykke til anfører Rene Antonsen, der før kampen blev hyldet for imponerede 400 kampe for Aalborg Håndbold.