- Krøller. Kan du forklare mig, hvad det er for noget?

Det er nogle, hun har inde i hjernen, der gør, at hun bliver lidt syg. Og også lidt træt, forklarer femårige Lilja Torndahl Kjær, mens hun sidder i sofaen flankeret af sin mor og far.

Krøllerne hun taler om, er den psykiske sygdom, hendes mor har. Majken Torndahl Kjær har både Aspergers syndrom og bipolar lidelse. Hjemme hos familien kalder de det for såkaldte krøller.

- I stedet for at kalde det for en sygdom, så er det jo noget, jeg er født med og ikke noget jeg kan lave om på. Sygdom lyder farligt for en femårig og lyder som noget, man kan smittes med og noget rigtig ubehageligt. Men krøller, det er noget, man kan arbejde med, og noget man kan forholde sig til, siger Majken Torndahl Kjær, der sammen med sin familie er bosat i Svenstrup.

Se indslaget herunder:

Arv og miljø spiller ind

Hvis du er barn i en familie, der er ramt af psykisk sygdom, er der mere end dobbelt så stor risiko for at blive ramt af netop psykisk sygdom sammenlignet med børn fra såkaldt raske familier.

- Så da hun en dag sagde, kommer jeg også til at være ligesom dig, mor? Eller 'jeg håber aldrig, jeg bliver ligesom dig', så tænkte vi, nu skal det simpelthen til at være, pointerer Majken Torndahl Kjær.

Familien Torndahl Kjær er nu med i forskningsprojektet VIA Family 2.0 til 100 millioner kroner. Målet er at finde metoder til at sikre, at færre børn og unge, der kommer fra familier med psykisk sygdom, selv bliver ramt.

- Det er en stærk en kombination af arv og miljø. Børn arver selvfølgelig deres gener fra deres forældre, og allerede her er de mere disponeret for psykisk sygdom, siger Anne Thoft, der er daglig leder af projektet VIA Family 2.0 under psykiatrien i Region Nordjylland og uddyber:

- Og så kan man sige, når man så vokser op i en familie, hvor der er en forælder med psykisk sygdom, så kan der være nogle faktorer, der er i spil. Der kan være en fraværende forældre, som for eksempel bliver indlagt eller er mentalt fraværende.

Både Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Aalborg Kommune er med i projektet. VIA Family 2.0 skal bruge 200 nordjyske familier til projektet. De første 60 er fundet.

- Vi håber selvfølgelig, at børnene og de unges mentale helbred bliver bedre, og så håber vi også at være med til at afstigmatisere noget af det her. Nedbryde nogle af de fordomme og tabuer, fordi det er der masser af her i Danmark i forhold til forældre med en psykisk sygdom, siger Anne Thoft.

Forældre er positive i forhold til fremtiden

Femårige Lilja Torndahl Kjær har foreløbig ikke andre diagnoser, end det faktum at hun er en rigtig glad pige.

- Det, jeg ønsker mig allermest, er, at mor bliver rask og kan lege med mig, smiler Lilja Torndahl Kjær.

Majken Torndahl Kjær på 42 år har fået bevilliget førtidspension. Både hende og hendes mand er glad for den hjælp, de foreløbig har fået til at lære at leve med psykisk sygdom som en familie.

- Jeg synes, det her har givet os nogle nye perspektiver. Særligt det her med at få et sprog, og også at vi alle sammen bliver enige om, hvad er det for et sprog, vi bruger til at snakke om verdenen. Det aftabuiserer det og gør det lidt mere tilgængeligt, forklarer Kære Torndal Kjær.

Både mor og far føler sig også langt bedre klædt på til at hjælpe Lilja i fremtiden, hvis datteren skulle blive ramt af psykisk sygdom. 

- Hvis hun vokser op, og har de samme ting, som jeg har, så har hun en mor, der er ekspert på det her område, og så får hun hjælp hele vejen. Vokser hun op og har ingenting af det, jeg har, så har hun en far, der er ekspert på området og kan hjælpe hende hele vejen. Så hun har støtte uanset hvad, påpeger Majken Torndahl Kjær.

De familier, der deltager i forskningsprojektet, bliver tilfældig fordelt, så halvdelen af dem modtager deres hjemkommunes eksisterende hjælp, mens den anden halvdel får hjælp udviklet til VIA Family 2.0 projektet. Projektet skulle så gerne vise, hvad forskellig indsats giver af resultater.

De knap 500 borgere i Lendum mellem Hjørring og Frederikshavn ved formentlig, hvor de har sneskovlen til at stå.

Og regntøj og paraplyer burde også være eftertragtede genstande i byen.

Når det regner og sner, falder der nemlig ofte lidt mere nedbør i Lendum, end der gør andre steder i Nordjylland.

Det viser data fra DMI, som fortæller, at Lendum 16. september 1994 fik 126,2 millimeter regn på et døgn, mens byen i oktober 2014 fik 104,4 millimeter på et meteorologisk døgn.

Det seneste eksempel er kun få dage gammelt. I forbindelse med snestormen natten til 6. januar faldt der 21 centimeter sne i Lendum. Dermed kunne byen notere sig Danmarks største snedybde den dag.

Hvordan kan det være, at Lendum så tager den uofficielle titel som Nordjyllands nedbørshovedstad?

- Først og fremmest er der en geografisk effekt, der skyldes placeringen af nedbørsstationer i Vendsyssel. I Vendsyssel står DMI's målestation "501520 Lendum" lidt ensomt, mens alle andre stationer i området står tæt på kysterne. Derfor vil Lendum relativt ofte bone ud, når der kommer kraftig nedbør i Vendsyssel. Havde der stået stationer i for eksempel Brønderslev eller Sindal, ville de ofte give samme resultater som Lendum, siger klimatolog Frans Rubek fra DMI.

Luft presses opad

Det er dog ikke den eneste forklaring. Der er nemlig også noget om snakken, når man påstår, at der falder mere nedbør i Lendum-området end andre steder, der ligger mere kystnært.

- Selvom Danmark er et lille og fladt land, er der alligevel forskel på klimaet og nedbørsmønsteret henover landet. Da den fremherskende vindretning er fra sydvest, får Jylland generelt mere nedbør end resten af landet. Når den fugtige luft fra Nordsøen trækker ind over land bremses den op. Det skyldes, at havet er "glat", mens landjorden er "ru" på grund af terræn, skove, bygninger, med mere, forklarer Frans Rubek.

- Derved presses luften opad - især ved mødet med den Jyske Højderyg - og kan derfor ikke indeholde så meget vanddamp længere: Det begynder at regne eller sne. Selvom effekten er mindre, findes den også i Vendsyssel, hvor det indre af landsdelen generelt får mere nedbør end kysterne. Og i det indre af Vendsyssel har vi som sagt kun denne ene målestation, siger Frans Rubek.

Mavis Faverey har sygdommen Parkinson og får hjemmehjælp flere gange i døgnet af det private firma Jysk hjemmepleje. I hendes hjem er det dog kun kvindelige hjælpere, der er velkommen.

Hun kommer fra Sydamerika og er katolsk opdraget, og for hende er det grænseoverskridende at få hjælp af en mand.

- Det hører ikke med i min opdragelse, at en mand skal skifte mit undertøj og bade mig. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Når de så står på mit værelse om natten, og jeg ikke engang ved, at de kommer, så bliver jeg drønforskrækket, siger Mavis Faverey.

Se indslag her:

Alligevel hænder det, at der kommer en mandlig social- og sundhedshjælper og banker på hos hende, og det falder ikke i god jord.

Alle hjælpere, uanset køn, er jo professionelle, skal du ikke bare lige vænne dig til, at hjælperen måske er en mand fremfor en kvinde?

- Jeg siger nej, tak. Der var en, der foreslog, at jeg bare skulle lære dem bedre at kende. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om mine værdier, fortæller Mavis Faverey.

Individuelle ønsker er ikke altid en mulighed

Det er dog ikke altid muligt at efterleve borgeres individuelle ønsker til hjemmepleje. Sådan lyder det fra Rebild Kommune, der har det overordnede ansvar for hjemmeplejen, selvom den for Mavis Faverey faciliteres af et privat firma.

- I nogle situationer er det ikke altid muligt at leve op til alle individuelle aftaler, der måtte være ønsker om. Men i videst muligt omfang forsøger vi at få vagtplaner til at gå op sådan, at vi får taget alle hensyn, der overhovedet måtte være til enhver borger, siger Jeanette Sagan, der er formand for Ældre-, Pleje og Omsorgsudvalget i Rebild Kommune.

Firmaet Jysk Hjemmepleje har ikke ønsket at medvirke i et interview, men de skriver i et skriftligt svar til TV2 Nord:

- Vi servicerer mange borgere i det daglige. Vi bestræber os altid på at skabe trygge rammer for borgerne og efterleve de ønsker, borgerne har til deres hjælpere. Desværre kan det være sådan, at der opstår situationer, for eksempel ved sygdom eller akut udkald til andre borgere, at vi er nødt til at ændre planerne, skriver Trine Thøgersen Jacobsen, der er direktør i Jysk Hjemmepleje og fortsætter:

- I de tilfælde laves der en aftale med de berørte borgere ved telefonisk kontakt, så borgeren får besked om, at vi ikke kan leve op til deres ønske, for eksempel om hvilket køn deres hjælp skal leveres af.

Dette er dog ikke noget, Mavis Faverey kan genkende. Hun fortæller, at der er flere gange, hvor hun ikke er blevet informeret om, at der kommer en mand i stedet for en kvinde.

Afvisning af ønsker påvirker ikke kun borgeren

Når en SOSU'er sendes ud til en borger, som ikke ønsker, at hjælperen er der, påvirker det ikke kun borgeren - men også social- og sundhedshjælperens arbejdsliv, fortæller FOA Nordjylland.

- Det kan være svært for vores medlemmer at stå i en situation, hvor de måske har forsøgt rigtig mange gange at komme ind med tillid og skabe relationer, hvor det ikke er lykkedes. Det kan godt være et nederlag, siger Jesper Hermansen, der er sektoransvarlig for Social-, og Sundhedsområdet i FOA Nordjylland.

Han opfordrer derfor til, at man i hjemmeplejen finder en løsning.

- Borgerne kan have nogle personlige og kulturelle hensyn, som kan tilgodeses. Jeg håber da så vidt muligt, at man prøver at tilgodese det, siger Jesper Hermansen.

Det handler om respekt

For Mavis Faverey handler det mest af alt om, at de ældres ønsker til, hvem der skal komme i ens hjem, bliver respekteret, fortæller hun.

- Jeg håber på, der er respekt for de ældre damer og herrer, sådan at de føler, at de får den tryghed, de gerne vil have i deres hverdag og i det liv, de har tilbage, lyder det fra Mavis Faverey.

Når klokken slår 12.00 om fredagen i de lige uger, så mødes en gruppe voksne mænd i Sognegården i Støvring. Sådan har det været siden maj sidste år.

”Spis sammen for enlige mænd” hedder det, og det er sognepræst Afonso Justino Waco, der arrangerer fællesspisningerne.

De mødes for at spise sammen. Et simpelt måltid mad, men med en dybere mening.

- Jeg håber, folk kommer ud og får luft i stedet for bare at blive hjemme. Og at de får mulighed for at møde andre mennesker og skabe relationer med andre mennesker, siger kirkens sognepræst og arrangør af ”Spis sammen” Afonso Justino Waco.

Du kan se tredje afsnit i serien ”Præsten fra Cabinda” her. Artiklen fortsætter under billedet.

Mad skaber sammenhold

Konceptet er simpelt. Kirken er vært ved et frokostmåltid. De enlige mænd skal bare møde op og møde hinanden.

Målet er at skabe et rum for samtale og samvær for de enlige mænd, der måske ellers kommer til at sidde alene hjemme.

- Jeg har været med til at lave det her, fordi det er en del af kirkens sociale arbejde. Det er også hjertesag for mig, siger sognepræsten.

Samtalerne spænder vidt. Der bliver talt om løst og fast: Livets gang, hvordan man lever og hvordan ens liv har været.

Også en gave til præsten selv

Afonso Justino Waco deltager også selv i fællesspisningerne.

- Så får jeg mulighed for at komme ud og mødes og spise med de her mennesker, for jeg bor jo også alene, fortæller Afonso Justino Waco.

Sognepræsten blev skilt i 2014, og siden da har han boet alene.

Og mens nogen nyder friheden ved kun at skulle tage hensyn til sig selv, så finder han det ensomt at bo alene.

- En dag, når jeg møder den rigtige, så vil jeg bo sammen med nogen igen, for jeg har ikke valgt at bo alene. Jeg venter bare på at møde den rigtige person, siger Afonso Justino Waco.

Se programmet og resten af serien ”Præsten fra Cabinda” på www.tv2nord.dk/play eller på TV 2 Play.

Teknologi, koder og onlinesystemer kan for nogle bare være en masse skiftende tal, eller noget Fanden har skabt. Men for andre er det en invitation til kreativitet, hjernegymnastik og fællesskab.

Den nordjyske hackergruppe, Jutlandia, er en forening, hvor primært unge kommer for at dygtiggøre sig inden for et felt, der er utrolig meget snak om netop i disse dage.

- Vi holder en masse oplæg omkring cybersikkerhed og arbejder fælles for at blive dygtigere til det, fortæller Thomas Mulvad.

Se hele indslaget om Jutlandia, Kalmarunionen og cybersikkerhed her:

Hacking.. men lovligt!

Jutlandia bliver hjulpet godt på vej af Kalmarunionen, der afsluttede 2024 med en placering øverst på verdensranglisten over 'white-hat hackere'(lovlig hacking) på konkurrenceplan.

- I konkurrencerne fik vi opgaver, hvor vi eksempelvis skulle hacke google-chrome. Da vi fik adgang til det, fortalte konkurrencen det til dem, så de kunne lappe det hul, som hackergrupperne fandt, fortæller Henrik Bjerre Nielsen, der er fungerende medlem af Kalmarunionen.

Erfaringerne fra det miljø er noget, som Henrik Bjerre Nielsen tager med sig til Jutlandia.

- Jutlandia er et rigtig godt sted at starte (hvis du har interesse for hacking - red.), og hvis man så har mod på det senere hen, kan man jo så komme ind og lege lidt mere med de tungere drenge, lyder det fra Henrik Bjerre Nielsen.

Hamrende vigtigt

De mange talenter, der eksempelvis dukker op hos Jutlandia og Kalmarunionen, er ifølge professor i cybersikkerhed på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, Jens Myrup Pedersen, også hamrende vigtige at dyrke.

- Cybertruslen mod Danmark er meget høj og kommer fra mange forskellige steder. Den kommer, fordi vi er blevet meget mere digitale og på grund af den geopolitiske situation, som vi står i lige nu, fortæller han.

Heldigvis, mener han, at vi i Danmark er godt med, når det kommer til uddannelse af de cybertalenter, vi blandt andet har i Nordjylland.

- Vi er jo et lille land, og alligevel formår vi at finde, udvikle og fastholde så mange talenter. Det er rigtig stærkt gået, siger Jens Myrup Pedersen.