36-årig nikkede betjent en skalle under anholdelse
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST
Betjenten der kom i kambolage med den 36-årige, er ikke kommet alvorligt til skade.
Politiet blev tilkaldt for at fjerne en 36-årig mand, fra en andresse, han var uønsket på. Situationen eskalerede hurtigt.
Sent onsdag aften anholdte Nordjyllands Politi en 36-årig mand fra Aalborg.
Manden var uønsket på den adresse i Aalborg Øst, han befandt sig på. Politiet blev derfor tilkaldt for at få ham bortvist fra stedet.
Da politiet dukkede op, fornærmede manden politiet med en masse ukvemsord. Under anholdelsen valgte den 36-årige at eskalere konflikten og modsætte sig anholdelsen ved at nikke en betjent en skalle.
Den 36-årige er nu anholdt og sigtes blandt andet for vold mod tjenestemand.
Betjenten er ikke kommet alvorligt til skade.
Retten i Aalborg: 36-årig mand varetægtsfængslet i 4 uger for at nikke politibetjent en skalle i prøvetiden for anden personfarlig kriminalitet. /MBA #anklager
— Nordjyske anklagere (@NjylAnklagere) August 4, 2022