Slam, spildevand og bakterier lyder umiddelbart ikke så attraktivt, men det gemmer på noget værdifuldt.

- I princippet vil vi gå fra bakterier i renseanlæg til produkter som for eksempel cellofan.

Det fortæller Per Halkjær Nielsen, som er professor i miljø og mikrobiologi ved Aalborg Universitet. Han er blandt de forskere, som lige nu arbejder på projektet REThink.

- REThink projektet går ud på, at vi gerne vil bruge de bakterier, der findes i renseanlæg til at lave biopolymere, som vi så kan tage ud af bakterierne og lave til produkter, som kan sælges. Som kan erstatte andre polymere, fortæller professoren.

Biopolymere kan anvendes i produktionen af en lang række ting som for eksempel tøj, plastikflasker og cellofan. Men mulighederne strækker sig også endnu bredere.

- For eksempel er der forsøg med byggematerialer. Man har også fundet ud af, at det er brandhæmmende, hvilket vil sige, at man kan putte det ind i materialer, og så kan de ikke brænde. Så det er jo en meget interessant brug af dem.

Når spildevandet kommer ind i renseanlægget, renses de store partikler væk, hvorefter det kommer ind i store tanke med bakterier. I spildevand er der en masse ressourcer, som kan omsættes til blandt andet fosfor, men man kan også få bakterierne til at danne biopolymere. Det sker ved at bakterierne vokser og producere klister-stoffer omkring sig, kaldet biopolymere, som kan udvindes.

- Vi får rent vand, vi får ressource-genbrug og anlægget spare en masse kemikalier og ressourcer. Så det er win-win for alle parter, fortæller professor Per Halkjær Nielsen.

Tre store fordele ved biopolymere

Professoren kommer med tre fordele ved brug af biopolymere i produkter.

1. Biopolymere er bionedbrydelige.

- Det vil sige, at der ikke er noget problem med at komme af med det på sigt. Selfølgelig skal man ikke smide det ude i naturen, men det er nemmere at omsætte.

2. Erstatter forsile olier

- Så kan man gradvis bruge mindre olie til at producere vores plastik og mange andre materialer.

3. Ned med CO2

For de forskellige renseanlæg vil de kunne mindske deres CO2-udslip og altså forbedre deres CO2-regnskab.

Kæmpe potentiale: Vil opskalere fra gram til ton

Sammen med Holland er Danmark blandt de førende på området i hele verden. Holland, som først begyndte forskningen i udvindingen af biopolymere ved renseanlæggene, er længere fremme Danmark, men hollænderne samarbejder dog med forskerne ved projektet REThink i Aalborg.

- Der er jo et kæmpe potentiale. For tænk på hvor mange renseanlæg, der er i hele verden. Der er jo hundredtusindvis af dem, og der er masse massevis af tons her, som kunne erstatte, de polymere, der findes i dag, og så lave biopolymerer. Så der er et kæmpe perspektiv og også en god forretning, lyder der fra professor Per Halkjær Nielsen.

Der er stadig skridt der skal tages inden biopolymererne på renseanlæggene får mulighed for at blive en stor industriel forretning, men det er på vej.

- Vi er der, hvor vi siger, 'nu kan vi godt gøre det', vi skal lige forstå nuancerne, og så skal vi have det skaleret op.

Det bliver nemlig aldrig til nogen stor industriel succes, hvis ikke der skaleres op, ifølge professoren. Det vil de gøre ved sammen med vandforsyninger at etablere pilotanlæg, hvor udvindelsen kan øges markant.

- For at de virkelig kan lave materiale ud af det, så skal vi lave tonsvis. Så det er den proces vi går i gang med nu, og den vil nok tage et år eller to før vi sådan kommer godt i gang med det.

Leif Pedersen sad i ni år i bestyrelsen i Frederikshavn Havn.

I efteråret sidste år stoppede han brat og har siden været tavs om forløbet.

Nu står han frem og fortæller for første gang sin version af, hvorfor nøglerne til havnen i foråret blev afleveret til kommunen sammen med en gæld på 1,7 milliarder kroner.

- Jeg må sige, at det billede, der er fremstillet af tingene, kan jeg slet ikke genkende, så er man nødt til at reagere på det og sige, det her vil vi ikke deltage i, så nu skal det frem, siger Leif Pedersen, der var en af fire erhvervsfolk, der sammen med to politikere var valgt til havnebestyrelsen frem til efteråret 2023.

Det, der skal frem, er ifølge det tidligere bestyrelsesmedlem, at vigtig viden fra havnebestyrelsen slet ikke blev sendt fra borgmester Birgit S Hansen (S) eller kommunaldirektøren videre til det samlede byråd. 

Der hvor skoen trykker

Det betød, at byrådet, som på det tidspunkt var ejer af havnen, ikke fik indsigt i de massive økonomiske problemer, som havnen var i.

- Jeg tror, at der, hvor skoen trykker, er, at Birgit (borgmester Birgit S. Hansen, red.) har en opfattelse af, hvordan hun ønsker at se det, og det er den historie, der skal være den rigtige, den virkelige historie forsøger hun at dække over ved ikke at italesætte den og heller ikke bringe den derhen, hvor den skal, lyder kritikken fra Leif Pedersen.

Og hvad mener du med det?

- Jeg mener, tingene er stoppet på kommunekontoret eller kommunaldirektørens bord, og så har de besluttet, hvad de vil give videre, og hvad de ikke vil give videre, forklarer han.

Krav på detaljeret beslutningsgrundlag

Sten Bønsing er professor ved Aalborg Universitet og har fulgt sagen om Frederikshavn Havn og kommune tæt, og ifølge ham er det et problem, at mange informationer omkring havnen tilsyneladende strander på få, men centrale skriveborde.

- Man har i lang tid vidst, at der var problemer med økonomien uden at inddrage kommunalbestyrelsen (byrådet, red.), lyder det fra Sten Bønsing, som peger på, at et byråd har krav på at have et detaljeret beslutningsgrundlag forud for en beslutning.

Men på det tidspunkt tilbage i 2022 blev der ikke taget politiske beslutninger i byrådet om økonomien i Frederikshavn Havn.

Det er ifølge Leif Pedersen borgmesteren og kommunaldirektøren, der tager beslutninger og siger nej til bestyrelsens forslag, der handler om at få styrket havnens likviditet.

- Det er jo sådan set dem, der sidder og siger hvad, de vil og ikke vil. Og når bestyrelsen anbefaler noget, og vi får nej, og vi får nej, så kan vi ikke gøre noget, konstaterer Leif Pedersen.

Strid om tal og regnskaber

En række hidtil tilbageholdt dokumenter viser, at både borgmester Birgit S. Hansen og kommunaldirektør Thomas Eriksen tilbage i 2022 vidste, at økonomien i havnen var presset.

Det havde kommunen selv såvel som havnen gjort opmærksom på.

Og det er der, man blandt andet kan se, at I skriver til dem, at der er problem med likviditeten?

- Ja. Et voldsomt problem, påpeger Leif Pedersen.

Men ifølge borgmester Birgit S Hansen så situationen anderledes ud, for et af de store problemer var ifølge hende, at havnen ikke fremlagde tal og oplysninger om havnens økonomi til Frederikshavn Kommune.

Det var først efter, Leif Pedersen og tre andre bestyrelsesmedlemmer havde forladt bestyrelsen, og en ny var sat ind, at kommunen ifølge borgmesteren kunne få indsigt i tallene.

Og der var, som borgmesteren tidligere har forklaret, tale om tal og regnskaber, der ifølge hende "ikke tålte et møde med virkeligheden".

Rapport med flere muligheder

Tidligere bestyrelsesmedlem Leif Pedersen har en anden udlægning af situationen. For havnens bestyrelsen havde fået udarbejdet en rapport med flere mulige løsninger på den trængte økonomi.

Kunne man have undgået, at havnen blev kommunal?

- I min verden sagtens. Der var masser af håndtag, vi kunne have rykket i, hvis man ville, lyder det fra det tidligere bestyrelsesmedlem i Frederikshavn Havn, Leif Pedersen.

Professor Sten Bønsing er enig.

- Man havde flere valgmuligheder i kommunalbestyrelsen end det, som borgmesteren påstår på det møde, hvor man i realiteten omdanner havnen til kommunal havn. Så det er i hvert fald forkert information kommunalbestyrelsen har fået, siger Sten Bønsing.

Han tilføjer, at det er et problem, at man ikke får den viden, da man så har overtrådt kommunestyrelses regler, idet kommunalbestyrelsen således ikke har haft et detaljeret beslutningsgrundlag forud for at tage beslutning om havnens fremtid.

- Problemet bliver, at man kan gå hen og træffe forkerte beslutninger, understreger Sten Bønsing.

Ifølge den tidligere havnebestyrelse kunne man have søgt om flere lån, man kunne have fået kommunen til - som ejer - at skyde penge i havnen, man kunne sælge ud af arealer på havnen, man kunne omdanne havnen til et aktieselskab – og endelig kunne man akut skaffe penge til havnen ved at omlægge lån.

Men alle muligheder blev afvist.

- Den roman var skrevet

Da Leif Pedersen trådte ud af bestyrelsen, trådte en ny bestyrelse til, men efter fem måneder måtte den nye bestyrelse smide håndklædet i ringen og overdrage nøglerne til Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Havn kunne ikke reddes som selvstyrende havn, lød det.

Ifølge Leif Pedersen kunne den nye bestyrelse umuligt have nået at sætte sig ind i den økonomiske situation omkring havnen på så kort tid.

- Den roman var skrevet, inden der var gravet ret dybt - set fra min stol, fastslår Leif Pedersen.

TV2 Nord har forlagt borgmester Birgit S. Hansen kritikken fra det tidligere bestyrelsesmedlem, men skriver i SMS til TV2 Nord, at hun holder ferie.

Karsten Dybvad, der indgik i bestyrelsen, efter blandt andre Leif Pedersen trådte ud, gav tilbage i april følgende skriftlige besked til byrådet i forbindelse med, at havnen overgik fra selvstyrende havn til kommunal havn.

Nu kan muslingefiskerne smide fortøjningerne og lægge fra land. 

De har nemlig fået de licenser, som de har ventet på i over seks uger. 

Sæsonen for fiskeriet begyndte egentlig 1. september, men fiskerne har ikke haft mulighed for at fiske, da deres licenser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ikke var landet. 

Henrik Nielsen, som er daglig leder og formand for Foreningen Muslingeerhvervet fortæller, at licenserne landede ved middagstid torsdag.

- Fiskerne sejler ud i morgen og skal begynde at finde de muslinger, der er store nok og den rigtige kvalitet, siger han. 

Nu hvor licenserne er landet, kan man også få gang i de følgeerhverv, der findes med tilknyt til muslingefiskeriet. 

- Nu kan vi begynde at få planlagt sæsonen. Fabrikkerne ved, at de kan begynde at få afsat nogle af muslingerne. Det er jo det hele, der skal spille sammen, siger han. 

Fiskerne kan dog endnu ikke gå i gang med at fiske søstjerner. Licenserne til at fange dem er nemlig ikke landet endnu. 

Licenserne er landet med et lille aber dabei. De kommer nemlig med et nyt krav til, hvordan fiskerne skal bogføre deres fangst.

Ifølge Henrik Nielsen er det noget, der vil gøre arbejdet mere besværligt. 

- Det kommer til at gøre det rigtigt svært for fiskerne at føre deres logbøger korrekt, siger han.

Meldingen om, at licenserne nu er landet, er også blevet noteret hos muslingevirksomheden Vilsund Blue, hvor produktionen indtil videre har stået stille. 

Torsdag eftermiddag siger administrationschef Jan Christiansen ved virksomheden til TV MIDTVEST, at man håber at sætte gang i produktionen i starten af næste uge. 

Hvem skader Præstbro mest?

Er det de mange opholdssteder, som har samlet en række udsatte borgere i den lille landsby syd for Sæby? Eller er det den konstante dårlige omtale, som kampen mod bostederne giver i medierne.

De spørgsmål deler lige nu Præstbro i to.

Børnefamilier bliver væk

Jens Søndergaard er talsmand for den såkaldte lokalgruppe. Han mener, at Præstbro allerede har langt flere bosteder end byen kan rumme. Og beboerne?

- Det er jo hele skalaen af kriminalitetsesforhold. Det er stofmisbrugere eller voldelige, men også psykisk syge, der skal have hjælp. Det er ikke en gruppe mennesker, hvor man i en bred forstand siger: Det var da hyggeligt, at de kommer her og slår sig ned, siger Jens Søndergaard.

Præstbro har bevisligt langt flere bosteder end landsgennemsnittet. Ifølge lokalgruppen udgør bostædernes beboere lige nu godt 25 borgere. Det er mere end 10 procent af byens indbyggere.

Det afholder især børnefamilier fra at flytte til byen, mener Jens Søndergaard.

- Vi burde jo være et attraktivt sted at flytte hen for en ung familie, for vi har billige huse og mange ting at byde på, men når de opdager, at naboen lige til højre eller venstre er en person, der har kæmpeproblemer, er det klart, at de vælger et andet sted at flytte hen, siger Jens Søndergaard.

Det siger modparten

I følge en anden gruppe borgere udtaler lokalgruppen sig ikke på hele byens vegne. De er trætte af den konstante dårlige omtale, som kritikken af bostederne medfører. De færreste har lyst til at udtale sig til TV2 Nord, men Jens Dahl er en undtagelse.

- Jeg synes faktisk vi har haft en positiv periode i byen, men nu er det som om luften er gået af ballonen med den negative omtale der har været af byen her de sidste tre-fire måneder. Jeg synes virkelig den dårlige omtale har skadet Præstbro, siger Jens Dahl

Lokalgruppens talsmand erkender, at de ikke ved, om de har et flertal af byens borgere bag sig, men tror på, at de kan vende udviklingen i byen.

- Jeg er ret sikker på, at jeg repræsenterer dem, der gerne vil være med til at skabe en udvikling i byen, siger Jens Søndergaard.

Andre spørger: Hvad vil Præstbro helst have. Bosteder eller stribevis af usælgelige huse, der står og forfalder, som i mange andre nordjyske landsbyer? Jens Søndergaard er ikke i tvivl.

- Jeg tror på, at det tomme hus bliver omsat i det øjeblik, at vi får den her lille gnist af lyst til at komme til byen, siger Jens Søndergaard.

Her er de enige, men ...

Paradoksalt nok er Jens Dahl enig i, at Præstbro ikke har brug for flere opholdssteder. Det kan landsbyen ikke rumme, men han synes, at de bostedet er der allerede er kan vendes til en bedre fortælling.

- I stedet for, at vi modarbejder bostederne, skal vi til at samarbejde med dem også. Det kunne være at vi kunne hjælpe de unge mennesker til en lidt mere tålelig tilværelse ved at indrage dem i byens liv i stedet for at stemple dem som problemer, siger Jens Dahl.

Både lokalgruppen og oppositionen er enige om, at et borgermøde måske kan klinke skårene og få alle til at arbejde sammen for en fremtid for Præstbro - og det arbejder de på lige nu.

Samtidigt vil det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) forsøge at få landdistriktsminister og partikammerat Morten Dahlin til at se på sagen.

- Det er dybt problematisk det vi ser i Præstbro. Vores regering promoverer bosætning i landdistrikterne og så duer det ikke, at alt for mange bosteder er samlet på et sted. Det afholder folk fra at bosætte sig der.

- Vi skal have ændret lovgivningen, så Socialtilsynet får en mulighed for at tage geografiske hensyn, før de godkender et nyt opholdssted, siger Preben Bang Henriksen.

Det er de færreste, der opnår at være 40 år på den samme arbejdsplads, men den milepæl har Else Andersen nået på DAVA Foods i Hadsund.

Hun var blot 19 år, da hun i 1984 startede i pakkeriet i på virksomheden.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte, her bliver du ikke gammel, men den ene dag tager jo den anden, og så er man glad for sit arbejde, konstaterer hun.

Hun indrømmer dog, at der har været tidspunkter, hvor hun har overvejet at stoppe.

- Men så har man holdt lidt ferie, og så kommer man tilbage med nyt pust, og så går tiden jo igen. Så kan man jo tage en uges tid mere, hvis man bliver træt af den igen, griner hun.

Har lært næste generation op

Direktøren er glad for Else Andersen, og selvom, han godt ved, at hun stopper en dag, så er det først om lang tid ifølge ham.

- Nu har hun jo lovet mig, at hun har 10 år mere, så vi kan fejre hendes 50-års jubilæum her om præcis 10 år. Men hun stopper jo på et tidspunkt, men det er jo også helt naturligt, konstaterer Kristian Ramstad, der er vicedirektør hos DAVA Foods Danmark, og tilføjer.

- Men i den periode, hun så har været her i nu 40 år, har hun været med til at lære de nye generationer op og har lært fra sig, påpeger han.

Else Andersen selv vil også selv fortsætte i flere år endnu, men om det er lige så mange, som direktøren regner med, må tiden vise.

- Jeg skal jo have ni år mere, men jeg har lovet Christian 10, så må vi se, om det holder, fastslår hun.

Er stadig ikke træt af æg

Lidt over halvdelen af de æg, der spises i Danmark, har været igennem Elses lagerhal, som kan rumme 12,5 millioner æg. På hver paller hun kører med, er der 12960 af slagsen.

Og selv om Else nu har arbejdet med æg i 40 år, er hun ikke træt af dem.

- Nej, jeg spiser tit æg, afslutter hun.