Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mathilde efter X-Factor: - Nu skal jeg gøre 9. klasse færdig på Aars Skole

Den 15-årige nordjyske sangstjerne Mathilde Caffey sang sig til en flot andenplads i X Factor lørdag aften. Foto: Martin Sylvest, RitzauScanpix

Årets X Factor er slut, og det blev til en næsten nordjysk sejr, da den bare 15-årige Mathilde Caffey fra Aalestrup lørdag aften sang sig til en flot andenplads - med bare to procent af stemmerne fra at være røget helt til tops.

Der er langt fra at være badet i rampelys i den bedste sendetid på TV2 i det populære tv-program X Factor og til klasselokalet på Aars Skole.

Men det er ikke desto mindre det skifte, den 15-årige nordjyde Mathilde Caffey nu står over for, efter hun lørdag aften kom på en anden plads i X Factor.

Den 15-årige nordjyske sangstjerne Mathilde Caffey sang sig til en flot andenplads i X Factor lørdag aften. Foto: Martin Sylvest, RitzauScanpix

Alma Agger fik i lørdagens finale 36,8 procent af seernes stemmer. Og det var lige nok til at sikre hende sejren, da den nærmeste konkurrent Mathilde Caffey fik 34,8 procent.

Med blot to procent af stemmerne til forskel mellem vinderen og nummer to Mathilde Caffey, er det en vinder, TV2 Nord taler med søndag eftermiddag - for den unge nordjyske sangstjerne er på ingen måde skuffet over, at de to procent ikke faldt ud til hendes fordel, så hun kunne have snuppet førstepladsen.

Mathilde Caffey efter X Factor finalen - det er glædestårer i øjene, understreger hun. Foto: Martin Sylvest Ritzau Scanpix 

- Nej, slet ikke. Sådan gider jeg ikke tænke. To procent er jo ingenting, jeg synes, jeg har vundet. Det er ingen skam ikke at have fået førstepladsen, siger Mathilde Caffey og fortsætter:

- Lørdag i finalen var jeg ikke bange for at vinde eller tabe. Det var bare en dejlig afslutning på det hele, og ja, det hele var sådan set afslappende. Det var lidt noget andet om fredagen, det var hårdt, for der var jo en, der røg ud.

Jeg ved det ikke endnu, nu skal jeg i hvert fald først hjem og gøre 9. klasse færdig på Aars Skole

Mathilde Caffey

Det er tydeligt, at der er stolthed at spore i stemmen - der godt nok er en smule træt af efter hele X Factor turen og ikke mindst festen lørdag aften, som Mathilde Caffey betegner som vildt hyggelig.

- Mine brødre havde arrangeret en partybus, og det var virkelig overraskende. Vi var på champagnebar og alt muligt, og ja, Emil (Wismann, nummer 3 i X Factor finalen) var med - og jeg ved faktisk ikke helt, hvad Alma (Agger, vinder af X Factor, red) lavede. Men vi havde en god fest, det var hyggeligt, fortæller Mathilde Caffey og afslører, at livet med at optræde og feste efterfølgende lige er hende.

- Ha ha, ja, det kan jeg godt vænne mig til, siger hun.

Mathilde Caffey til X Factor finalen. Foto: Martin Sylvest Ritzau Scanpix 

Tilbage til skolen

Den bare 15-årige sangstjerne fra Aalestrup bor stadig hjemme hos sin mor, og det er endnu uvist, om hun bliver i det nordjyske efter sommeren. Sikkert er det dog, at hun gerne vil tage 10. klasse med, men storbylivet i hovedstaden trækker også - så måske hun hellere vil kombinere skole, sang og musik der.

- Jeg ved det ikke endnu, nu skal jeg i hvert fald først hjem og gøre 9. klasse færdig på Aars Skole, og så må vi se, hvad der sker, siger Mathilde Caffey.

Den bare 15-årige sangstjerne fra Aalestrup bor stadig hjemme hos sin mor, og det er endnu uvist, om hun bliver i det nordjyske efter sommeren. Sikkert er det dog, at hun gerne vil tage 10. klasse med, men  storbylivet i hovedstaden trækker også - så måske hun hellere vil kombinere skole, sang og musik der. Foto: TV2

Sine egne meninger

Mathilde Caffey beskriver hele X Factor-forløbet som hæsblæsende og hårdt, og ud over at hun uge efter uge har imponeret dommerne - Thomas Blachmann, Ankerstjerne og Oh Land -  med sin sangstemme, så er det også en stærk personlighed, den blot 15-årige nordjyde har gjort sig bemærket med.

- Jeg går ikke på kompromis, det har jeg ikke lyst til, og jeg synes, det er vigtigt, at man kan sige nej til det, man ikke vil.

Mathilde Caffey

Hun har hele vejen igennem stået fast på sine egne meninger og holdninger - og lørdag aften var det blandt andet valg af sko, som hun trodsede sin mentor Thomas Blachmanns holdning til. Han ville, at hun skulle have støvler på - Mathilde selv ville have hvide sneakers på, og sådan blev det.

- Ha ha, ja altså jeg har altid haft det sådan, at man skal mærke efter i sig selv, hvad man synes, og det er okay at have sine egne meninger. Det har jeg nok med hjemmefra, og jeg har lært det af min mor, at man skal have et naturligt mod til at sige fra over for det, man ikke vil, siger Mathilde Caffey.

Hun understreger, at der selvfølgelig er nogle ting, der er fornuftige ikke at stille sig på bagbenene overfor, men det, som hun mener, at mange piger på hendes egen alder falder i overfor;  nemlig at forsøge at gøre som alle andre, det har aldrig ligget til hende.

- Jeg går ikke på kompromis, det har jeg ikke lyst til, og jeg synes, det er vigtigt, at man kan sige nej til det, man ikke vil, siger hun.

Thomas Blachmann og Mathilde Caffey Foto: TV2 

Klar til de store scener

Lige nu slapper den unge nordjyske sangstjerne af oven på det atypiske forløb i årets udgave af X Factor, der naturligvis også blev ramt af coronakrisen, og derfor strakte sig over flere uger end oprindeligt planlagt, men Mathilde Caffey håber på, at fremtiden vil byde på meget mere musik.

- Jeg drømmer klart om at få en pladekontrakt, at blive signet, det vil være fedt og så få skrevet nogle sange, siger hun og tilføjer, at hun nok skal have lidt tålmodighed, selv om hun er klar til at smede, mens jernet er varmt.

Mathilde Caffey efter X Factor finalen - det er glædestårer i øjene, understreger hun. Foto: Martin Sylvest Ritzau Scanpix 

Hun har været glad for samarbejdet med Thomas Blachmann, men mener, at han nu har fulgt hende "til dørs", og hun nu er klar til selv og sammen med andre at tage den videre derfra.

Og hun er klar til at nå endnu længere - for som hun siger, "man går kun op ad trappen nu, ikke ned ad".

- Jeg skal ikke glemme, hvor jeg kommer fra, men jeg kan lige nu ikke helt se mig selv stå og synge til skolekoncerter på Aars Skole, siger hun - og  er klar til at komme ud og indtage de store scener.

Næste uge er det dog klasseværelset på Aars Skole, der venter - og selv om det nok bliver lidt mærkeligt at komme hjem igen, så glæder hun sig til at se alle dem, der har været med hele vejen og støttet hende.

- Det bliver hårdt at komme i skole igen og lidt mærkeligt, men jeg er så taknemmelig for al den opbakning og alle de stemmer, jeg har fået hjemmefra, siger Mathilde Caffey.

Nu er hendes vindersingle " Karma is a Bitch"  - https://x-factor.lnk.to/KarmaIsABitch - klar - og den glæder hun sig til at skulle ud og synge forhåbentlig inden længe.

Mathildes vindersingle "Karma is a Bitch"


Mandeidealet er et problem: Her har kvinder ingen adgang

Foto: TV2Nord

Foto: TV2 Nord

Depression eller angst rammer ikke kun kvinder, men også mænd. En selvhjælpsgruppe i Aalborg kun bestående af mænd mødes for at tale om deres mentale sundhed.

- Mænd er rigtig dårlige til at snakke om de ting, der gør ondt.

Sådan lyder det fra Niels Richard Hansen, som en af tre frivillige gruppeledere i selvhjælpsgruppen 'Mændtal', der sætter fokus på mental sundhed hos mænd.

- På en måde vil man hellere drikke en kasse bajere eller gå ud og fælde en skov. Men at komme ud og sige, at 'jeg har det faktisk svært', eller 'jeg har det faktisk dårligt'. Det er lidt taburiseret, mener den ene gruppeleder.

Forskel på mænd og kvinder

'Mændtal' startede tilbage i august i år og afholdes hver anden tirsdag om aftenen på Café Høk i Aalborg. Her kan mænd helt gratis og uden tilmelding komme og være en del af et fællesskab og trygt dele de sårbare tanker og følelser sammen med andre mænd.

Ifølge Depressionsforeningens hjemmeside er der dobbelt så mange kvinder som mænd, der får diagnosen depression. De skriver dog også, at ny forskning peger på, at den reelle forskel mellem antallet af mænd og kvinder med depression er mindre.

- Jeg tror, at det er hele det her mandeideal. Det er det, vi skal have taget hånd om, fortæller Dorthe Haslund, som er projektleder hos Depressionsforeningen i Nordjylland, som Mændtal er en del af. Hun fortsætter:

- Det med at spille det her spil med, at man han styr på det hele, at man kan forsørge sin familie, og at man kan klare skærene. Man snakker ikke om, at man har det skidt.

Dorthe Haslund er projektleder for Depressionsforeningen i Nordjylland og ser vigtigheden af et fællesskab for mænd som 'Mændtal'. Foto: TV2 Nord. Foto: TV2Nord

- Sådan noget som depression og angst gør de ting sværere, som vi fra barnsben har lært, vi skal være gode til som mænd. Vi skal ud og løse nogle problemer, løbe stærkt og være nyttige. Men når man er ramt ind i en depression og sådan noget, så er det de ting, der bliver svære, fortæller Mathias Lund Hostrup Larsen, som videre siger:

- Og så bliver det ikke bare en depression, så er det også særligt som mand noget om identitet, og 'hvem er jeg så?'

VIDEO: Se hele indslaget herunder:

Fælles om det svære

Mathias Lund Hostrup Larsen er en af de andre frivillige gruppeledere og studerer til dagligt på Aalborg Universitet. Han har selv gennem en lang årrække kæmpet med mentale udfordringer blandt andet depression og angst, der bunder i hans barndom.

- Det var en lidt turbulent opvækst derhjemme med alkohol hos min far, fortæller han og siger videre, at der har været en masse ting, der gjorde, at der var noget bagage, han skulle igennem lidt senere i livet og en masse, der skulle bearbejdes.

Mathias Lund Hostrup Larsen er gruppeleder, studerende og har selv oplevet depression og angst. Foto: TV2 Nord. Foto: TV2Nord

Den erfaring og de værktøjer han har fået, kan han nu i fællesskab med de to andre gruppeledere anvende både til at hjælpe sig selv og de mænd, som besøger Café Høk og fællesskabet i selvhjælpsgruppen 'Mændtal'.

- Mænds symptomer på depression er ofte maskerede. Det vil sige, at de optræder anderledes, end når kvinder er ramt. Mænd kan godt blive lettere aggressive og have en kortere lunte, men de kan også isolere sig, trække sig.

Derudover peges der på, at mænd kan blive lidt ekstra kække eller sætte en facade op, og at det også hænger sammen med idealet om, at manden skal kunne klare alt.

'Mændtal' mødes hver anden tirsdag på Café Høk, som er startet af Depressionsforeningen i Nordjylland. Foto: TV2 Nord. Foto: TV2Nord

Fællesskabet er afgørende

- Kuren mod depression og angst er langt hen af vejen at have nogle mennesker omkring dig, nogle fællesskaber og støtte. Hvis vi kan gøre en lille smule for at sparke et eller andet i gang der eller hjælpe noget på vej, så er det jo en succes, lyder det fra Mathias Lund Hostrup Larsen.

- Mange mænd, jeg tror, det er hver femte, oplyser, at de mangler det her fortrolige netværk. De mangler nogen at spejle sig i, når livet er svært. Erkendelsen af at der er noget, der er noget er svært, det er sværere end at nå for en mand end for en kvinde, fortæller Dorthe Haslund fra Depressionsforeningen.

Udover de ærlige samtaler laver mandegruppen også andet sammen for at skabe og styrke fællesskabet. For tre uger siden var 'Mændtal'-gruppen ude og flyve F16-simulator i Aalborg lufthavn.

- Det var en kæmpe succes. Mange af mændene har måske siddet bag computeren og været meget indelukket og måske haft en drøm om det her. Så det at komme ud og prøve at flyve i en F16-simulator... Det var simpelthen rørende, fortæller Niels Richard Hansen.

Ifølge ham har gruppen også fået midler til at kunne lave en sheltertur, som kan sammentømre mændene.

- Så kan vi komme ud og lave noget bål og få en pølse. Og der er lidt højt til loftet, lyder det fra Niels Richard Hansen.

Det er langt fra hvide sygehus-lignende omgivelser på Café Høk. Foto: TV2 Nord Foto: TV2Nord

Fremtiden ser god ud

- Helt generelt bliver mænd bedre og bedre til at åbne op, og det skyldes blandt andet sådan noget som 'Mændtal'. Der er en interesse og en bevågenhed på, at man skal åbne op og snakke om tingene, lyder det fra Dorthe Haslund, mens Mathias Lund Hostrup Larsen supplerer:

- Når man kan se nogen, der kommer og er ekstremt presset, og så et par timer senere ser vi nogen, der går ud af døren med rank ryg. Det gør jo hele forskellen. Så kan vi også nærmest gå svævende hjem, lyder det.

Niels Richard Hansen er en af de tre frivillige gruppeledere i Mændtal. Foto: TV2 Nord. Foto: TV2Nord

Uvidenhed eller dovenskab? Aalborgenserne er blevet dårligere til at sortere affald

Der er for meget affald, der ryger i den forkerte container, når aalborgenserne er på genbrugspladsen.

Det går den gale vej i Aalborg Kommune, når det gælder affaldssortering. Der er for meget affald, der havner det forkerte sted. I hvert fald ifølge Nordværks nylige undersøgelse fra november.

Hele 80 procent af det affald, der bliver smidt i 'rest-efter-sortering-containerne', som førhen hed 'småt brændbart' burde være smidt i andre containere. Til gengæld var det samme tal i juni i år på 60 procent. Altså er aalborgenserne blevet endnu dårligere til at sortere deres affald.

Det er ting som jagtpatroner, pap, tekstil, plastic og metal, der bliver fundet i 'rest-efter-sortering'-containerne, og det ærgrer folkene fra Nordværk.

- Konklusionen er, at der er for meget her, der kunne have gået til genbrug og genanvendelse. Det kan vi gøre bedre, siger Sofie Roug Norup, der er fagansvarlig hos Nordværk.

VIDEO: TV2 Nord var på besøg, da affaldet blev dissekeret.

I juni lavede Nordværk ellers en oplysningskampagne, der skulle sørge for, at aalborgensernes affaldssortering fremover blev mere korrekt. Blandt andet blev sorte sække bandlyst på Aalborgs genbrugspladser.

- Det er ærgerligt, at vi nu har kørt forsøg og haft forskellige tiltag i det seneste år, og det er åbenbart ikke blevet bedre, siger John Kyneb, der er fagansvarlig hos Nordværk.

Hos de andre store sorterings-fraktioner er status fra juni intakt. 80 procent af affaldet, der ryger i 'pap og papir' er også forkert, mens det er blevet en smule bedre i 'tekstil'-containerne. Her er 75 procent af affaldet smidt forkert i, mens tallet var på 80 procent i november.

Sådan ser det ud

Fraktioner

November

Juni

Rest efter sortering

20%

40%

Pap/Papir

20%

20%

Tekstilaffald

25%

20%

Plastik

20%

5%

Elektronik

3%

1%

Farlig affald

3%

4%

Genbrug (f.eks. Legetøj)

5%

5%

Metal

2%

2%

Træ

2%

3%


Assistmager Steffensen: - Han fik en gave og tog imod den

Vendsyssels ene scoring mod OB kom efter en genialitet fra anfører Lasse Steffensen.

Det er ikke ofte, at man har nummer ni på ryggen og løber rundt nede i midterforsvaret på et fodboldhold, men det var det, som skete mandag aften på Energi Nord Arena.

Anfører Lasse Steffensen har tidligere befundet sig i midterforsvaret, men i de seneste sæsoner har han været i angrebet. Men mandag aften var han igen i de bagerste geledder.

VIDEO: Træner Mads Kristensen er godt tilfreds med dagens point.

Og det var en klog beslutning. I første halvleg assisterede han til Kasper Kusks udlignende scoring.

- Der var ti sekunder tilbage af halvlegen, og Kusk kan ikke score særlig mange mål. Så han får en gave, og den tog han imod, siger Lasse Steffensen efter kampen til TV2 Nord.

Mogens Jørgensen

Journalist, TV2 Nord

Lasse Steffensen blev fortjent kåret til Vendsyssels bedste spiller, da Vendsyssel FF i aften spillede 1-1 mod det suveræne tophold fra OB

Den lange Steffensen er normalt angriber, men på grund af blandt andet karantæne til forsvarsspilleren Mads Greve, blev Lasse Steffensen brugt som bagerste mand med kæmpe succes.

Og så stod samme Steffensen for en genialitet, da en OB-spiller lå skadet på banen i de allersidste sekunder af 1 halvleg. Lasse Steffensen hjalp den uheldige OB-spiller ud af banen og råbte til sine medspillere og træner, "spark bolden frem, de er en mand mindre på banen"

Og det gjorde Vendsyssel så, og med et perfekt hovedstød dirigerede Lasse Steffensen bolden videre til Kasper Kusk, som udlignede til 1-1 i dommerens overtid.

Godt set og hurtigt opfattet af Lasse Steffensen og det resulterede jo i, at Vendsyssel FF fortjent fik det ene point.

Samme Lasse Steffensen var selv lige ved at score både i første- og anden halvleg. Han er jo normalt angriber, og han ved, hvor målet står. Og med lidt held havde han fået scoret, som havde været så fortjent efter en fremragende indsats.

Men flot kamp af hjemmeholdet og især i anden halvleg. Der er ikke mange hold, der får point mod OB, og stor ros til den nye træner Mads Christensen, som også fik anerkendende ord fra flere af spillerne efter kampen. Der er kommet styr på spillet, og man kan se på spilleren, de ved, hvad de skal på trænerens anvisning.

VIDEO: Se herunder hvordan kampens spiller Lasse Steffensen så kampen:

Foto: Mogens Jørgensen

VIDEO: Kasper Kusk var dagens målscorer, og han takker for assisten fra holdkammeraten.

Foto: Mogens Jørgensen

Bangers med rabatter: 'Black Friday' hitter i nicheforretninger

Kris Vejnø glæder sig over de mange nye kunder, der besøger dem til 'Black Week'.

Det er en holdindsats, der skal til, når butikker som Spilforsyningen og Spejdersport i Aalborg skal have en succesfuld uge.

Brætspil, pokémon-kort og bamser går i denne uge som varmt brød på Kris Vejnøs arbejdsplads, hvor kunder- og spilinteresserede allerede kommer tidligt på formiddagen.

- Det er meget franchises, som folk kender, der bliver solgt meget af, lyder det fra marketing-manageren hos Spilforsyningen, Kris Vejnø.

Det er bangers, som brætspillet Tivoli, der hyppigst bliver efterspurgt af særligt familier.

- Vi har også lige kåret det som årets familiespil her hos Spilforsyningen, fortæller Kris Vejnø.

Se hele indslaget om Spilforsyningen og Spejdersport her:

Længere nede ad gågaden

Hos Spejdersport har de været i gang hele måneden, men ser især frem til weekenden, hvor de for alvor forventer at have travlt.

- Normalt er vi kun 2 på arbejde, men op til Black Friday er har vi yderligere to på. Det er altid sådan en dag, hvor lyset går, siger Lucas Rørbæk Nielsen, der er souschef hos Spejdersport i Bispensgade i Aalborg.

Lucas Rørbæk Nielsen er ny souchef i Spejdersport.

Hos Spejdersport er det blandt andet det såkaldte 'Doomsday Prepping' udstyr, der bliver købt, når rabatterne er der.

- Det er rigtig dejligt, at vi får lov til at vejlede kunderne til de rigtige løsninger, lyder det fra souschefen.

En måned, en uge, en weekend, en dag

Uanset hvordan du fejrer Black Friday, så mærker butikkerne positivt til salgsfesten. I Aalborg centrum stiger omsætningen ifølge Aalborg City med omtrent 30-40 procent.

I år forventer de en særlig høj stigning, fordi mærkedagen for Black Friday også falder på lønningsdagen.

- Vi kan jo godt se, at når der er rabatter på produkterne, bliver der selvfølgelig også købt lidt mere, fortæller Kris Vejnø.

Black Friday slutter søndag den 1.december.


Har du undret dig? Derfor er bygninger og monumenter farvet orange

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Rundt om i Aalborg er der i disse uger mere orange end normalt.

Hvis du er på en gåtur i Aalborgs midtby, støder du muligvis på noget, som du ellers normalt ikke ser. Dele af byen er nemlig pyntet op med orange i forbindelse med Orange Dage.

Orange Dage er en FN-kampagne, som sætter fokus på vold mod kvinder og kvinders rettigheder. Det betyder blandt andet, at Aalborg Kongres- og Kulturcenter er dækket til med orange farver mandag og tirsdag, mens også Gåsepigen og lygtepæle på Vesterbro er dækket i orange de kommende uger.

Foto: Signe Svane Kryger

Orange Dage løber henover de næste 16 dage, og her vil i hele perioden være en masse events i Aalborg med fokus på kvinders tryghed og selvforsvar, mens der også vil være samtaler og foredrag om emnet.

Foto: Signe Svane Kryger

Herunder kan du læse om Julie, der har været udsat for psykisk vold: