Aalborg Håndbold og stjernebacken Mads Hoxer har fået dårligere nyheder.

Bagspillerens drilske skulderskade skal nemlig udbedres med en operation, der vil holde bagspilleren ude af kamp og træning i minimum fem måneder.

Det skriver Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.

- Det er en ærgerlig situation, først og fremmest for Mads, men også for hele holdet, for det er naturligvis et stort tab. Vi har forsøgt stort set alt for at undgå en operation, men har også måtte erkende, at det i denne sæson ikke har været den udgave af Mads Hoxer, vi ønsker at se, som har været på banen, forklarer Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Mads Hoxer har i længere tid spillet med smerterne i skulderen, og det er altså nu gjort klart, at det er nødvendigt med en operation for at få ham tilbage til sit topniveau.

- Skulderen har drillet mig siden engang i foråret, og skaden er gradvist blevet værre og værre, selvom vi har forsøgt forskellige behandlinger undervejs. Det er selvfølgelig en stor skuffelse at se frem mod en lang skadspause og genoptræning, men i min nuværende tilstand er jeg ikke i nærheden af at kunne spille på den måde, jeg gerne vil, siger Mads Hoxer.

Aalborg-backen har været en del af det danske herrelandshold, men med den lange skadespause, der venter forud, er det urealistisk, at han bliver klar til det kommende VM i januar 2025.

Mads Hoxer har foreløbigt spillet 115 kampe for Aalborg Håndbold og scoret 517 mål.

I Stinesminde ved Mariagerfjord ligger der en helt særlig ishytte.

Her er der nemlig ingen medarbejdere. I stedet er der høflig selvbetjening, når der skal købes is.

Men tilbage i september var der en tyv, der stjal alle isene fra ishytten, og derfor var Jacob Grønlund, der er ejer af Ishytten Stinesminde, ude og dele et opslag på Facebook, hvori han efterlyste tyven og udloddede en dusør.

- Det er noget, vi gør for området. Om bare tre-fire uger ville vi lukke ned for denne sæson. Men nu er der stjålet is for flere tusinde kroner. Det er noget, der gør ondt, når det er en sjov gesjæft for os, fortalte han dengang til TV2 Nord.

Lokale kræfter går ind i jagten

Dengang udloddede han en dusør på 1000 kroner, men den er nu fordoblet, da den lokale Home i Hobro er gået med i jagten på tyven.

- Der er en, der prøver at hjælpe og gøre noget godt for andre, og så kommer der en person og ødelægger det. Det er træls på godt jysk, og man bliver vred. Derfor valgte vi at hjælpe ved at smide 1000 kroner mere i dusøren, forklarer ejendomsmægler, Michael Myrtue.

Ishytten har nemlig betydning for området ifølge både ejendomsmægleren og ejeren. Derfor giver man ikke op, før tyven er fanget.

- Politiet er på sagen og arbejder med det videomateriale, som vi har. Desuden har vi fået henvendelser, forklarer Jacob Grønlund.

Ishytten har ikke kunnet holde åbent siden tyveriet, men hvis det står til den lokale ejendomsmægler, så skal det ikke forblive sådan fra det kommende år.

- Vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe, det er der ikke behov for at tænke over. Jacob gør det her helt selv og uopfordret for alle vi andre, så skal man bakke op, konstaterer Michael Myrtue.

Han stillede ikke op, da hans parti tidligere i år skulle vælge Birgit S. Hansens efterfølger som spidskandidat til valget 18. november næste år. Nu bliver han så - men, pointerer han, kun for 14 måneder - borgmester, fordi den nye spidskandidat, Socialdemokratiet valgte, ikke i dag sidder i byrådet.

Længe før det skete, skrev Karsten Thomsen i et læserbrev i den lokale avis, at han fra sine år som tillidsmand på Danish Crown “kender til, at der er forskellige syn på sagerne, og at vi skal ende med at finde en løsning. Sådan er det faktisk også i politik”.

Karsten Thomsen er født i Volstrup. Faderen var fisker, moderen først hjemmegående, siden, efter at parret var blevet skilt, fabriksarbejder. Karsten Thomsen voksede op hos moderen sammen med tre søstre. Og opdagede efter moderens død, at han havde en fjerde søster, som moderen tidligt i livet havde bortadopteret.

27 år som tillidsmand

 Efter 10. klasse drømte han om at blive “noget med mennesker”. En uddannelse til eksempelvis et job i forsorgen fordrede imidlertid, at man samlede point, så han tog et job, tjente penge - og fik aldrig nogen yderligere uddannelse.

Det blev til nogle år på en maskinfabrik og som skraldemand, inden han 1980 blev ansat på slagteriet i Sæby. Her fik han i 42 år, de sidste 27 år som tillidsmand, inden han i 2023 måtte se sin og mange andres arbejdsplads lukke.

Inden da, i 2017, var han blevet valgt til byrådet i Frederikshavn. Han blev genvalgt i 2021 med 322 personlige stemmer. De syner ikke af meget mod Birgit Stenbak Hansens 13.230, men han fik dog fjerdeflest blandt de socialdemokratiske kandidater. 

Det sikrede ham formandsposten i teknisk udvalg, ligesom han blev gruppeformand. 

I teknisk udvalg har nogle kolleger fra andre partier oplevet ham som en formand, der har evnet at finde brede løsninger, mens andre ser ham som “meget firkantet, meget socialdemokratisk og uden Birgits evne til at række ind over midten”.

Selv siger den vordende borgmester, at han “langt hen ad vejen” er enig med den afgående borgmesters linje. 

Men hvor “Birgit træffer hurtige beslutninger, vil jeg nok tænke mig lidt mere om først - men jeg er ikke bange for at træffe beslutninger”.

Barsk tid i vente

Årene som tillidsmand, kombineret med en livslang karriere som fodboldtræner, har, når han skal sige det selv, lært ham et og andet om mennesker, om at analysere en situation og om at få mennesker til at fungere i fællesskaber. 

- Men jeg har aldrig haft behov for at være den, der står forrest, siger han.

Behov eller ej. 

Nu kommer han i 14 måneder til at stå forrest. I en periode, hvor forgængerens handlinger i især sagen om havnen i Frederikshavn vil blive endevendt, skal han føre sit parti frem mod et kommunalvalg, hvor der - sikkert både i og uden for Socialdemokratiet - vil blive kæmpet hårdt om at overtage Birgit S. Hansens rekordmange personlige stemmer. 

Stjernen har forladt holdet i utide. Den gamle fodboldtræner skal få det bedst mulige ud af de ressourcer, der er tilbage på holdet. 

Men Barcelona klarede sig jo også, selv om Messi stoppede, trøster Karsten Thomsen sig med. 

Få tvivler på, at det kan blive en barsk tid for den nye førstemand, for klimaet i det 29 m/k store byråd er langt fra godt. 

Men han har prøvet svære tider før: At være kollegernes bindeled til ledelsen i en virksomhed under afvikling, gør uden tvivl en robust. 

Og så gør det det nok også lettere at træffe de svære beslutninger, når man ikke går efter genvalg som borgmester. 

Der bliver næppe megen tid i år og næste år til at gå i haven i villaen på Louis Nielsensvej i Sæby, som han siden 1980 har delt med Inga og de tre nu voksne børn. Det gør heller ikke det store, for en robotplæneklipper klarer plejen af det, der ikke er flisebelagt! Til gengæld vil den ny borgmester gøre sit yderste for stadig at kunne være tilskuer, når IF Skjold Sæby spiller hjemmekamp. 

Steen Christensen er griseproducent i Nibe, og han ville egentlig gerne give sine grise endnu mindre antibiotika, end han gør i dag.

Men det kan han ikke. For EU-regler tvinger griseproducenter som Steen til at fastholde et højt antibiotikaforbrug, som vi ellers vil nedbringe i Danmark.

- Jeg kunne måske få lov til at minimere mit antibiotikaforbrug med det halve, hvis bare jeg fik lov at bedrive godt landmandskab, siger han.

Steen Christensen har lavet flere tiltag i sine stalde, der mindsker brugen af antibiotika, men EU spænder nu ben for, at han kan tage næste skridt.

Og han er da også klar i spyttet, når snakken falder på EU-reglerne på området.

- Det er fuldstændig gak.

Faktisk er antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion vokset i 2023, selv om det gerne skulle gå den anden vej.

Ifølge Landbrug & Fødevarer skyldes det blandt andet, at zink som lægemiddel til grise skulle udfases i 2022.

Samtidig trådte en anden EU -lov i kraft samme år, som nu pålægger dyrlæger at give den fulde dosis antibiotika, selvom de vurderer, at mindre er tilstrækkeligt.

Dyrlæge: Giver ikke mening

Ida Overgaard, der er dyrlæge for blandt andet Steen Christensens svinebesætning, har heller ikke meget til overs for de nye EU-reglerne.

- Det er at degradere min faglighed, at jeg ikke må tage stilling til det, når jeg ved, at jeg kunne minimere forbruget og kunne få den samme effekt og kunne helbrede dyrene, siger hun.

Målet om at få antibiotikaforbruget ned i dansk svineproduktion handler ikke kun om dyrevelfærd. Det handler lige så vel om danskernes sundhed.

- Det er bekymrende, at stigende antibiotika kan forbruges i svineproduktionen, fordi det øger risikoen for udvikling af resistente bakterier, der så kan sprede sig til andre dyr, men også til mennesker. Det kan føre til, at vi i fremtiden måske kan stå med færre og mindre effektive behandlingsmuligheder, siger Henrik Linde Nielsen, overlæge på Aalborg Universitetshospital.

For Steen Christensen i Nibe er der ikke meget at gøre. Han må følge EU-reglerne, om han kan lide dem eller ej.

- Man vender sig til de der dumme regler. Man må bare indordne sig, siger han.

Dårlige arbejdsforhold og mangel på rettigheder for lønmodtagere.  

Det er nok de færreste, der normalt forbinder den slags med danske kommuner.  

Men alligevel har kommuner og regioner investeret godt 183 millioner kroner i aktier, der netop er sortlistet på grund af dårlige arbejdstagerrettigheder.  

Det viser en opgørelse som Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, har lavet i samarbejde med Danwatch. 

Alle investeringerne har det til fælles, at de er sortlistet af mindst en pensionskasse eller et pengeinstitut i Danmark.

- Arbejdstagerrettigheder er et af de primære fokusområder i vores løbende arbejde med bæredygtige investeringer, forklarer investeringsdirektør i Industriens Pension, Peter Lindegaard, i et skriftligt svar til TV 2.

Derfor har pensionskassen sammen med flere andre valgt at ekskludere aktier fra en række globale virksomheder, fordi de ikke mener, de lever op til grundlæggende rettigheder for lønmodtagere.

Det gælder blandt andet velkendte selskaber som Tesla, Amazon og Wallmart.

Etiske retningslinjer

De to amerikanske giganter Tesla og Amazon har siden 2022 været sortlistet hos Industriens Pension.

- I begge tilfælde handler det blandt andet om problemer med medarbejdernes ret til at organisere sig, ligesom der har været forskellige sager om dårlige arbejdsforhold og manglende gennemsigtighed i forhold til de ansattes rettigheder, lyder det fra Peter Lindegaard.  

Wallmart har været sortlistet i en årrække på grund af lignende problemer.

Men selvom en række pensionskasser, heriblandt Lærernes Pension, PBU og Pension Danmark, har valgt ikke at investere i en eller flere af virksomhederne, så har det ikke afskrækket de danske kommuner.

Det er på trods af, at flere ellers har etiske krav til deres investeringer, som økonomidirektør i Aarhus Kommune Eddie Dydensborg forklarer det.

- Aarhus Kommune har i lighed med andre danske kommuner retningslinjer for ansvarlige og etiske investeringer. Det betyder, at vi ikke ønsker at investere i selskaber, der ikke tager ansvar for miljø, bæredygtighed, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder på niveau med anerkendte, internationale regler og normer, lyder det i et skriftligt svar til TV 2.

Aarhus Kommune har gennem kapitalforvaltere investeret 11,8 millioner kroner i aktier, der er sortlistet på grund af dårlige arbejdsforhold.

Eddie Dydensborg understreger, at det bliver taget alvorligt, hvis der er mistanke om, at en investering ikke lever op til kommunens krav.

Derfor vil man i løbet af ugen tage kontakt til de kapitalforvaltere, der står for kommunens investeringer, "for at blive klogere på de omtalte investeringer."

Må ikke investere i enkelte aktier

Også Region Sjælland har postet en stor pose penge i aktier, der er sortlistet på grund af arbejdstagerrettigheder. Samlet er der investeret for 9,75 millioner kroner.

Det skyldes dog ifølge regionen selv, at det kan være svært at styre, hvilke virksomheder der konkret bliver investeret i.

Kommuner og regioner må nemlig ikke investere direkte i enkelte aktier selv.

- Region Sjælland har tre kapitalforvaltere, der som en del af kontrakten med Regionen skal sikre overholdelse af nogle særligt restriktive krav vedtaget af Regionsrådet. 

- Region Sjælland har begrænset indsigt og indflydelse på de specifikke investeringer – heri de specifikke virksomheder – og regionen forventer derfor, at vores kapitalforvaltere lever op til de indgåede aftaler, lyder det i et skriftligt svar fra regionen.

Med andre ord bliver det altså i høj grad op til de kapitalforvaltere, som kommunerne og regionerne hyrer, hvor pengene placeres.

- Forskellene i hvilke af de potentielt problematiske investeringer, som kommunerne har, kan i høj grad forklares med, hvilke forvaltere kommunerne har hyret. Forvalterne har forskellige tilbud om ESG-screenede (bæredygtighedsindsatser red.) fonde og dermed også på hvilke selskaber, som man investerer i, forklarer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. 

Det betyder i praksis, at det kan være meget svært at undgå aktier, der er sortlistet, fortæller Per Nikolaj Bukh.

- Kommunerne har meget begrænsede muligheder for selv at bestemme, hvilke specifikke aktier de investerer i. De kan bede de kapitalforvaltere, der forvalter pengene om at fjerne aktier, hvis de er problematiske, men reelt er der ikke rigtigt noget kommunen kan gøre for at vælge, hvis de vil have pengene investeret, siger han.

Både Region Sjælland og Aarhus Kommune understreger dog alligevel, at man løbende holder øje med sine investeringer for at sikre, at de lever op til egne krav.