Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Frygt for giftige stoffer: Havneslam dumpes i Limfjorden

Aage Grynderup, der er formand for Limfjordssammenslutningen, siger, at man ville have gjort indsigelser, hvis man havde været orienteret. Han frygter, at den dumpede slam indeholder giftige stoffer.

Lystfiskere og miljøorganisationer er rasende. Miljøstyrelsen har i flere tilfælde tilladt, at havne ved Limfjorden dumper deres slam i Risgaarde Bredning i Vesthimmerland uden, at de har haft lejlighed til at gøre indsigelser.

Senest er 10.000 tons slam fra Skive Søsportshavn blevet smidt i Risgaard Bredning. Det skete i april og maj 2019. Tidligere er også slam fra Hvalpsund og Fur blev klappet, som metoden hedder på samme lokalitet.

Lystfiskerne rundt om Limfjorden er nærmest i chok over, at trafikken er foregået uden, at de har kendt til den.

Det er helt ufatteligt, at det foregår, og vi har intet hørt om det.

Aage Grynderup, formand, Limfjordssammenslutningen

- Det er helt ufatteligt, at det foregår, og vi har intet hørt om det. Vi ville selvfølgelig havde gjort indsigelse mod det, hvis vi havde været orienteret, for havneslam indeholder adskillige giftige og hormonforstyrrende stoffer, som ikke hører hjemme i en ren fjord, siger Aage Grynderup, der er formand for Limfjordssammenslutningen, der repræsenterer 4000 lystfiskere rundt om Limfjorden.

Slam bør deponeres på land

Fjordgruppen Nibe, der i årtier har kæmpet for en ren fjord er på samme måde målløse.

De ville også havde protesteret voldsomt, hvis de havde kendt til, at Risgaard Bredning blev brugt som havnelosseplads.

- Vi hører først om sagen, da TV2 Nord fortæller om det, og vi ville selvfølgelig også havde gjort indsigelse, hvis vi havde haft mulighed for det. Vores holdning er, at sådan noget slam skal deponeres på land, i stedet for at vind og strøm spreder det over kæmpe arealer, siger Jens Østergaard, formand for Fjordgruppen Nibe.

Ifølge Miljøstyrelsens tilladelse er indholdet, at for eksempel det hormonforstyrrende stof TBT og tungmetaller så lavt, at det ikke udgør en risiko for livet i Limfjorden, men den vurdering tror lystfiskerne ikke på.

- På den her måde fortynder man bare problemet ud i en fjord, som der arbejdes hårdt på at gøre ren. Og slammet kvæler i sig selv livet på bunden, fordi det er så finkornet, at det lægger sig som en dyne hen over fjordbunden, siger Aage Grynderup.

Korrektion fra Miljøstyrelsen

I indslaget i TV2 Nord bliver det sagt (af Aage Grynderup, formand for Limfjordssammenslutningen red.), at Miljøstyrelsen udsteder tilladelser til klapning i hemmelighed. Dette er ikke korrekt. Alle klaptilladelser bliver sendt i kopi til en række interessenter, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Derudover bliver alle klaptilladelser annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside. Dette sker netop for at give disse interessenter orientering og mulighed for at klage, såfremt de ønsker det.

I indslaget omtales også restaurering af et stenrev, som Miljø- og Fødevareministeriet har givet tilskud til. Dette stenrev er beliggende cirka fem kilometer fra nærmeste klapplads ved Løgstør. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at stenrevet ikke påvirkes af den klapning, der kan foregå her. Der er i øvrigt kun én aktuel tilladelse til klapning ved Løgstør. Tilladelsen er fuldt udnyttet i 2018 og derfor ikke længere aktuel.

Konkret vises i indslaget området ved Risgårde Bredning. Her ligger der en klapplads, hvor der aktuelt er fire gældende tilladelser til klapning. I alle disse sager er der taget prøver for og konstateret miljøfarlige stoffer, men niveauet er blevet vurderet og fundet acceptabelt. Det er ikke usædvanligt, at der konstateres miljøfarlige stoffer i havbundssediment.

Tæt på attraktive fiskepladser

Ifølge lystfiskerne kunne Miljøstyrelsen næsten ikke havde valgt en værre lokalitet at dumpe havneslammet på end netop Risgaard Bredning. Den ligger nemlig lige i vind- og strømretningen til flere attraktive fiskepladser, som for eksemepel det nærliggende Ertebølle.

Netop Ertebølle er udpeget som et såkaldt hotspot i lystfiskerguiden “Lystfiskeri i Limfjorden", som Limfjordsrådet og Visit Nordjylland markedsfører. Formanden for Limfjordsrådet, der består at samtlige kommuner rundt om Limfjorden, Jens Lauritzen, kan godt se, at det er et problem.

Det er måske ikke så hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen med den ene hånd støtter etablering af stenrev i Limfjorden med 15 millioner kr. for at skabe bedre livsbetingelser i fjorden, og med den anden hånd giver tilladelse til at ødelægge det samme liv på fjordbunden med havneslam.

Jens Lauritzen, formand, Limfjordsrådet

- Det er måske ikke så hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen med den ene hånd støtter etablering af stenrev i Limfjorden med 15 millioner kr. for at skabe bedre livsbetingelser i fjorden, og med den anden hånd giver tilladelse til at ødelægge det samme liv på fjordbunden med havneslam, siger Jens Lauritzen.

Limfjordsrådet har i modsætning til miljøorganisationerne kendt til klapningen af de mange tusinde tons slam i Risgaard Bredning, men omvendt ikke gjort indsigelse for at stoppe det.

- Når Miljøstyrelsen har godkendt metoden og givet tilladelse til flere kommuner, så må vi have tillid til, at det foregår forsvarligt for miljøet, men det er da et paradoks, når vi alle taler om, at vi skal gøre Limfjorden renere, siger Jens Lauritzen.

Lystfiskerne føler sig da også godt og grundigt snydt. De begriber ikke, at Limfjorden har været brugt til at markedsføre lystfiskerturisme og på samme tid har været brugt som kommunal havnelosseplads.

- Når det her bliver kendt, kan de godt droppe at sælge flere overnatninger og fiskekort til turisterne, for der er da ingen, der vil stå og kaste snøren ud i havneslam, siger Aage Grynderup.

Det er organisationen Fjordvenner - Beskyt Limfjord, der har tippet TV2 Nord i denne sag.


Nordjysk by hopper sammen på vægten for en bedre livsstil

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen

Mange vil gerne tabe sig i det nye år, og det er der nu en anderledes mulighed for i Sæby. Her kan borgerne nemlig melde sig til projektet ”Sæby hopper på vægten 2025”.

Deltager man, får man gratis træning i byens mange sportsfaciliteter, og så er der præmier til dem, der taber sig mest på de to måneder projektet løber.

Jette Johansen er en af dem der har valgt at melde sig til i Sæby Svømmebad.

- Jeg synes, jeg kan mærke det på alderen og vægten, så jeg trænger også lige til at blive kickstartet her i 2025, siger hun.

Handler ikke kun om at tabe sig

Konkurrencen handler ikke kun om at taber sig, men også om at ændre livsstil.

- Vi har lavet en lukket facebookgruppe, hvor jeg deler opskrifter på sund mad og sunde kostråd. Så vi håber, folk bliver sundere, siger Joan Burmeister, der er personlig træner og livredder i Sæby Svømmebad.

Man kan melde sig til som enkeltperson eller som hold. Samtidig deltager man i en konkurrence, hvor det hold, der taber sig mest, vinder 3000 kroner, og den person, der taber sig mest, vinder 1500 kroner.

Mange slankekure har dog den fejl, at folk tager på igen når kuren er slut. Men netop det, at det handler om at ændre livsstil, kan betyde en forskel for deltagerne i ”Sæby hopper på vægten 2025”.

- Sidste år var det ”Fiskedellerne”, der vandt. Siden da har de kun taget et kilo på tilsammen. De vandt sidste år, hvor de havde tabt rigtig mange kilo. Det har de bibeholdt, og de kommer stadigvæk herop og dyrker motion, siger Joan Burmeister.

Vil give rabat til deltagerne

Selv om Jette Johansen ikke regner med at vinde konkurrencen, håber hun på en anden gevinst, fordi hun er indehaver af en tøjbutikken Fru B, der sælger tøj til kvinder.

- Vi kommer til at give rabatter til dem, der har deltaget i ”Sæby på vægten 2025”, hvis de mangler nyt tøj. Og det gør vi forhåbentlig alle sammen efter de her par måneder, siger Jette Johansen.

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen. Skulle man bo i Sæby, eller i nærheden, kan man stadig nå at melde sig til, da de også mandag vejer nye deltagere ind.


Her er ekspertens råd til at mindske risikoen for at blive hacket

Foto: Grafik / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Episoden med Alles Lægehus kan give anledning til mere snyd, og derfor skal man være særligt opmærksom ifølge eksperten.

Flere nordjyder har i løbet af weekenden modtaget en træls besked fra Alles Lægehus i sin e-Boks.

Her er de nemlig blevet gjort opmærksomme på, at deres personlige oplysninger er blevet hacket fra lægehusets system under et cyberangreb, som foregik tilbage i starten af december sidste år.

Anja Flou Zaar er blandt de nordjyder, som modtog beskeden, og hun blev både chokeret og bekymret over situationen.

Det kan du gøre

Jan Trzaskowski, der er juraprofessor ved Aalborg Universitet og som til dagligt beskæftiger sig med blandt andet med cybersikkerhed, har flere bud på, hvad man kan gøre for at beskytte sine personlige oplysninger.

 - Man kan sige, lige her er der jo ikke så meget at stille op, fordi skaden er sket, konstaterer han om cyberangrebet hos Alles Lægehus.

- Men generelt skal man jo have en vis 'cyber-hygiejne'. Man skal tænke over, hvor man giver oplysninger. Det kan også være oplysninger, som måske ikke er særlig følsomme, men som kan bruges af hacker, så man skal tænke sig om, hvem man giver oplysninger til, og hvem man engagerer sig med i forhold til behandling af oplysninger, pointerer han.

Derudover forklarer han, at man altid skal være kritisk, når man er på nettet. Men også telefonopkald og sms'er er noget, man skal holde øje med.

- Hvis der er nogen, der ringer til en eller sender en besked, hvor de tager udgangspunkt i nogle forhold, som måske er meget private, så skal man være meget forbeholden, forklarer han og tilføjer.

- Man skal selvfølgelig lade være med at opgive pinkoder, betalingsoplysninger og alt muligt andet godt. Hvis man er det mindste i tvivl, når der er en, der ringer, så må man lægge røret på og selv ringe op til for eksempel Alles Lægehus, banken og så videre.

Alles Lægehus kan give anledning til mere snyd

Særligt den nylige situation med Alles Lægehus, som mange nordjyder står i lige nu, bør også give forbrugerne en skærpet mistanke i den kommende tid ifølge eksperten.

- Hvis der er nogen, der skriver ud eller ringer ud og siger, at de kommer fra Alles Lægehus, så skal man tænke sig godt om, og man skal selvfølgelig også være opmærksom på, at der kan være nogen hackere, der vil udnytte den situation, vi er i lige nu, hvor der er en masse kunder hos Alles Lægehus, som er nervøse, forklarer han.

- Det vil sige, at hvis man får en besked, et opkald eller en mail fra nogen, der foregiver sig at komme fra politiet eller fra datatilsynet eller Alles Lægehus, som siger, de er i gang med at undersøge noget omkring det her datalæg, kan du lige hjælpe os? Så skal man også være særligt kritisk, afslutter Jan Trzaskowski.


Det så hurtigt sort ud, men nordjyde gjorde det, ingen troede var muligt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Med kun 16 kampe i bogen var Jens August ikke levnet mange chancer.

Jens August Levorsen fra BK Pugilist bokseklub i Frederikshavn havde blot bokset 16 kampen, inden han pludselig stod overfor en norsk landsholdsbokser søndag.

Derfor var Jens August ikke levnet mange chancer, og allerede fra start røg han kortvarigt i gulvet, efter nordmanden gav ham en på hovedet.

Men helt utrolig kom Jens August Levorsen tilbage i kampen, og især i den sidste omgang udboksede han sin modstander, der desuden fik en advarsel fra dommeren for uren boksning.

Dermed endte nordjyden helt fortjent med sejren.

Han boksede i U19 67 kilo klassen, hvor han var oppe imod den Norske landsholdsbokser Eldar Redzic fra Moss Bokseklub.

Boksestævne er en succes

Det var blot en af mange boksekampe, der søndag udfoldende sig i Nørresundby.

En af Danmarks største bokseturneringer Viking Box Cup blev nemlig tradition tro afviklet den første weekend i det nye år af den gamle hæderkronede Lindholm Bokseklub.

I år er det 29. gang, man afholder arrangementet, og så er der endda rekorddeltagelse med hele 240 tilmeldte boksere.

Viking Box Cup har efterhånden fået et godt ry uden for Danmark, så i år er der deltagere fra England, Irland, Frankrig, Spanien, Ukraine, Norge, Sverige og Belgien, foruden boksere fra flere Danske klubber.

Viking Box Cup er en turnering for boksere i ungdom U17, U19 og Eliterækken, Lørdag blev de indledende- og semifinalekampene bokset, mens søndagen stod i finalernes tegn. Her skulle man nemlig igennem hele 46 finalekampe. 

Ud af syv de syv deltagende boksere fra den nordjyske klub var hele seks at finde i finalerne, og det var til stor glæde for formanden af Lindholm Bokseklub Henrik Christensen:

Sluttede med en brækket næse

Finaledagen sidste kamp blev en lokal affære mellem to træningskammerater fra den arrangerende klub Lindholm Bokseklub.

I plus 92 kilo mødtes de to klubkammerater Arthur Ostapenko og Marcus Hjalager, og det sluttede noget dramatisk.

Marcus Hjalager blev nemlig ramt hårdt i ansigtet, og kamplederen stoppede derfor kampen, mens blodet fossede ud af Marcus Hjalagers næse.


Anja spærrede øjnene op, da hun så beskeden på e-Boks

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Foruden Anja Flou Zaar har 28 personer henvendt sig til TV2 Nord med beskeden om, at deres oplysninger er stjålet fra Alles Lægehus.

Der er efterhånden ikke langt mellem datalæk og hackerangreb, og fredag trillede endnu en besked så ind om det hos Anja Flou Zaar.

Denne her gang var det hendes tur til at få sine personlige oplysninger stjålet - men den helt store overraskelse lå i, at de var blevet hacket fra Alles Lægehus.

- Jeg har haft den samme læge i Hjørring de sidste 18 år, og det er ikke hos Alles Lægehus. Så det giver absolut ingen mening for mig, siger Anja Flou Zaar.

Se hele indslaget her:

Én af mange

Allerede i går kunne TV2 Nord fortælle, at der var landet beskeder i flere nordjyders e-Boks. Flere af dem har siden henvendt sig og fortalt, at også de undrer sig over beskeden.

'Jeg har også modtaget beskeden, men har intet med lægehuset at gøre,' skriver flere i kommentarsporet TV2 Nords Facebookside.

Det siger Alles Lægehus

I et skriftligt svar til TV2 Nord siger Alles Lægehus følgende:

Vi følger løbende udmeldingerne fra Center for Cybersikkerhed og er fuldt bevidste om det høje trusselsniveau for angreb fra cyberkriminelle i Danmark. Vi samarbejder med en anerkendt professionel leverandør om vores IT og hosting af vores servere. Og vi følger best practice for IT-sikkerhed og implementerer løbende foranstaltninger for at styrke vores systemer og sikkerhed. Samtidig må vi erkende, at selv omfattende sikkerhedsforanstaltninger ikke kan garantere beskyttelse mod meget ressourcestærke kriminelle grupper.

Vi har fra begyndelsen arbejdet vedholdende sammen med politi, myndigheder og anerkendte eksperter i it-sikkerhed for at håndtere angrebet – og det gør vi fortsat. Vi ser på denne hændelse med den største alvor, og vi har handlet ud fra at kunne kommunikere så hurtigt som muligt og helst direkte med alle berørte, så snart de præcise omstændigheder og tilgængelige informationer gav os mulighed for dette. Der er sendt information til alle patienter i vores databaser via e-boks.

Vi er meget kede af de gener, som de berørte oplever efter det hackerangreb, kriminelle har gennemført på vores system. Hvis patienter har spørgsmål eller tvivl, skal de ikke tøve med at kontakte os på data@alleslaegehus.dk. Så vil vi hjælpe med svar og konkret information om opbevaring af data m.m. Vi behandler alle henvendelser grundigt og fortroligt. Det betyder også, at der godt kan gå nogle dage, før man får svar på en henvendelse.

Hvad kan hackere bruge dit CPR-nummer til?

Selvom Alles Lægehus skriver i beskeden, at de personlige oplysninger i mindre grad er hacket, så er det utrygt, lyder det fra Anja Flou Zaar.

- Lige nøjagtig med CPR -nummer, det er ret meget personligt, og det, er jeg træt af, er ude i omløb, og jeg frygter da, at de kan blive brugt til noget pengemæssigt, altså via min bank eller et eller andet, konstaterer hun.

Jan Trzaskowski er juraprofessor ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig til dagligt blandt andet med cybersikkerhed. Herunder kan du hører hans forklaring på, hvorfor hackerne vil have vores oplysninger.

På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside fremgår det, at det er normal praksis for et lægehus at gemme patientjournaler i mere end 10 år.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I overgangen til regn bliver der risiko for isslag, hvilket kan give farlige situationer på veje og stier.

En barsk omgang vintervejr rammer Danmark søndag aften og natten til mandag, når et lavtryk sender både sne, kraftig blæst og regn ind over landet.

I perioder kan der endda komme snestormslignende tilstande, da dele af landet kan se frem til kraftigt snefald, der sammen med den tiltagende blæst risikerer at give snefygning.

TV 2 Vejret har i forbindelse med det barske vintervejr udsendt et varsel om netop kraftigt snefald.

I Østjylland og Nordjylland er der varslet op mellem ti og 15 centimeter sne i perioden søndag klokken 19 til mandag klokken 9.

For resten af landet er der udsendt varsel om mellem fem og ti centimeter sne mellem søndag klokken 17 og mandag klokken 3.

Foto: TV2 Vejr

Klokken 18: Sneen falder

Snevejret begynder at trække ind over det sydlige Jylland fra midt på eftermiddagen.

Herfra breder det sig mod nordøst. Ved 18-tiden forventes snevejret at falde over den sydlige halvdel af Jylland og det meste af Fyn.

I forbindelse med sneens ankomst begynder vinden at tage til i styrke. En hård vind til kuling fra sydøst vil blæse ind over de sydvestlige landsdele.

Foto: TV 2 Vejret

Klokken 22: Udbredt snefald og risiko for isslag

I løbet af aftenen vil de fleste danskere opleve snefald og kraftig blæst. Faktisk er det stort set kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

Længst mod sydvest begynder varmere luft at strømme op over landet, hvilket får nedbøren til at gå over i regn.

I overgangen til regn bliver der risiko for isslag, hvilket kan give farlige situationer på veje og stier.

Foto: TV2 Vejret

Klokken 1: Landet deles i to

Ud på natten bliver landet nærmest delt i to.

Mod syd er nedbøren blevet til regn, mens der endnu forventes snevejr mod nord, hvilket tæller det nordlige og østlige Jylland samt Nordsjælland.

Mest barskt bliver det i Nordjylland og Østjylland, hvor der sammen med snevejret vil blæse op til en hård kuling fra sydøst med vindstød af op til stormstyrke.

Foto: TV2 Vejret

Klokken 4: Sne mod nord

I de tidlige morgentimer er det kun Nordjylland, hvor sneen fortsat falder. Selvom det stadig blæser, vil sneen dog ikke fyge, da den ventes at falde som tøsne.

Mens nordjyderne står op til snevejr, vil resten af landet opleve regn mandag morgen og markant mildere vinde – helt op til 10 graders varme.

Først i løbet af mandag morgen og formiddag hører det op med at sne, mens regnvejret først slipper landet mandag eftermiddag.

Foto: TV2 Vejret