Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søren fandt asbestplader i naturen: Frygter problem vil eksplodere

Foto: af Ib William Christensen

Sådan så det ud, da Søren Vestergaard Sørensen søndag var ude og køre en tur omkring Aars.

Siden august er der fundet tre asbest-dumpinger i naturen i Vesthimmerlands Kommune. Kommunen holder fast i, at det skal koste penge at aflevere det farlige affald.

Søndag var Søren Vestergaard Sørensen ude og køre en tur omkring Aars, da han stødte på et farligt syn.

For på en grusvej lidt uden for Aars, så han, at der var smidt en stor mængde eternit tagplader med asbest.

I udkanten af Aars fandt Søren Vestergaard Sørensen denne større mængde asbestaffald. Foto: Ib Wiliam Christensen

- Det måtte jo ske. Når kommunen tager penge for, at man kan komme af med det, er det her, hvad der sker, siger Søren Vestergaard Sørensen og fortæller, at der ikke bor nogle i de to landejendomme, som grusvejen fører ned til, og at dumperen måske derfor har set sit snit til at komme af med det farlige affald.

Søren Vestergaard Sørensen fra Aars, tror på, at så længe det koster penge at komme af med sit asbestaffald, så vil flere og flere dumpe det i naturen. Foto: Ib Wiliam Christensen

Søren Vestergaard Sørensen mener, det er noget svineri. Men han er ikke chokeret over synet. Mandag lagde han et billede af fundet op på sin Facebookprofil.

- Det går kun en vej, og vi kommer til at se mere af det her. Det er et samfundsproblem, da alle nærmest - helt uforskyldt - har været, eller er i kontakt med for eksempel asbestplader, og derfor burde det ikke koste penge at komme af med det, siger han.

Fra 1. januar træder en ny lovgivning i kraft, som betyder, at private ikke selv må håndtere asbest. For eksempel nedrive asbestholdige tagplader, som ellers hidtil har været lovligt.

Det koster det at komme af med asbest i Vesthimmerlands Kommune

Siden maj 2024 har Vesthimmerlands Kommune ændret i måden, de håndterer asbest på.

Du kan kun komme af med dit asbestaffald på Stengårdsvej i Løgstør, og det er indeholdt i genbrugspladsgebyret, at komme af med 50 kilo, svarende til tre hele plader.

Større mængder, over 50 kilo, skal afleveres på samme adresse, men det koster 1275 kroner per ton.

Derudover kan man bestille afhentning af affaldet, men det koster også 1400 kroner per bigbag.

Smidt tre gange i naturen

Siden august er der tre gange blevet smidt asbestaffald i naturen i Vesthimmerlands Kommune. Og det ærgrer formanden for Vesthimmerlands Forsyning.

- Der er jo nogle, der skal fjerne det, og det bliver kommunens folk. Det er en dårlig løsning at smide det, for vi har et system, der er sat i værk til, at det kan fjernes på en sikker og forsvarlig måde, siger Lars Andresen, der, foruden at være formand for Vesthimmerlands Forsyning, er medlem af Teknik- og Miljøudvalget og sidder i byrådet for Venstre.

Se TV2 Nords indslag 'Når støv dræber':

Ifølge Vesthimmerlands Forsyning, er det mest fair, at det er 'forureneren', der betaler, og derfor mener Lars Andresen, at det for nu er den bedste løsning, at det koster penge af komme af med det farlige affald.

- Det er vores vurdering, at hvis man har farligt affald, man skal af med, skal man selv betale. Vi tjener ikke penge på det, det går i nul. Det koster jo også penge at få renoveret sit hus, og så må man indregne en omkostning til det farlige affald også, siger han og påpeger, at det ville være uretfærdigt, hvis det var en omkostning for alle borgere i kommunen istedet.

Men hvad hvis det så betyder, at flere dumper affaldet i naturen?

- Vi følger situationen tæt, og vi vurderer hele tiden, om vi bliver nødt til at gribe ind. Hvis problemet eksploderer, må vi tage det op til vurdering igen, men som det er nu, holder vi fast i den løsning vi har, siger Lars Andresen.

Lars Andresen, formand for Vesthimmerlands Forsyning, oplever flere dumpinger af asbestaffald i naturen end tidligere.

Stigende problem

Vesthimmerlands Forsyning har fra maj indført en ny ordning, hvor asbestaffald kan blive hentet direkte hos ejeren for et gebyr. I alt har de afhentet 173 tons asbest hos privatpersoner.

Ifølge Vesthimmerlands Forsyning er det stigende, hvor mange, der benytter sig af den ordning. Og det kan måske knyttes til den nye lovgivning, som betyder, at private fra 1. januar ikke selv med nedrive eller håndtere asbestmateriale mere.

- Folk vil af med det nu, inden lovgivningen træder i kraft, det kan vi mærke. Især ved de flere dumpinger, vi ser i naturen. Det kan godt være, den nye lovgivning skaber et pres, siger Lars Andresen, der den kommende periode vil holde ekstra øje med dumpinger i naturen.

Og dem vil der blive flere af, hvis man spørger Søren Vestergaard Sørensen.

- Når man kører rundt, kan man se, der bliver ordnet tag flere steder, og når folk så skal af med det, bliver det nok med dumpinger, fordi det koster penge. Jeg tror hvert fald ikke, det er det sidste, vi har set til det, siger han.


Lignede en ruin i årevis - nu bygges der endelig på omstridt grund

I mange år har en ruin af et halvt færdigt hus på den gamle kaserne-grund i Skagen været en torn i øje på skagboerne, og efter års tilløb og skrinlagte projekter er der nu gang i byggeriet.

Den 23.500 kvadratmeter store grund, som tidligere husede Skagen Kaserne, blev tilbage i 2006 købt af erhvervsmanden Bill Nielsen fra Aalborg for 24 millioner kroner. Han ville bygge 74 huse, 20 lejligheder og en svømmehal, men det blev aldrig til mere end begyndelsen på et af husene.

Det hus har i mange år stået som en ruin på den store grund, men med næsten 20 års forsinkelse er der nu gang byggeriet på grunden.

Tidligere på året solgte Bill Nielsen selskabet Tuxens Aps, som ejer grunden til den københavnske ejendomsinvestor Henrik Frisch, og der blev søgt om byggetilladelse til at bygge feriehuse fordelt over tre etaper.

Ifølge Frederikshavn Kommunes dokumenter i sagen, så bliver der opført syv blokke med i alt 23 sammenhængende ferieboliger på kaserne-grunden.

Det vækker glæde hos formanden for Plan- & Miljøudvalget Peter E. Nielsen fra Socialdemokratiet, at der nu sker noget på grunden.

- Det er dejligt, at der er kommet gang i byggeriet, siger han.

En øjebæ i Skagen forsvinder

I Skagen har kaserne-grunden i mange år været en torn i øjet. Utallige gange har de lokale klaget over det forladte byggeriet og den store grund med vildt voksende planter og buske.

Frederikshavn Kommune har flere gange udstedt påbud om, at Bill Nielsen og Tuxens Aps skulle rydde op på grunden og sørge for, at beplantningen ikke gik udover fortovet, og så sent som i februar i år har kommunen givet endnu et påbud om, at området skal holdes ordentligt.

Nu bliver den store grund forvandlet til et område med moderne ferieboliger, og dermed forsvinder et af de kuldsejlede byggeprojekter i Skagen.


På overfladen var alt godt, men Laura drømte om at dø

Foto: Michael Schmidt Thomsen

I en ny bog giver 19-årige Laura Swane Lund Krarup et indblik i sin egen kamp mod psykiske lidelser og selvmordstanker. Hun håber, at hendes historie kan hjælpe andre.

Laura Swane Lund Krarup fra Aalborg havde et altoverskyggende ønske, da hun fyldte 16 år. Hun ønskede at dø.

- Jeg ville dø. Jeg havde ikke mere livsmod tilbage, siger hun.

Allerede i de tidlige klasser i folkeskolen fik Laura Swane Lund Krarup følelsen af, at hun ikke passede ind. Senere er hun blevet diagnosticeret med flere forskellige psykiske diagnoser; ADHD, autisme, angst, spiseforstyrrelse og en bipolar lidelse.

-Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var.

Anne Lund Krarup, mor til Laura.

Men den dengang lille pige var god til at skjule sine udfordringer og usikkerheder, og hverken forældre eller lærere lagde mærke til, hvad hun kæmpede med. Tværtimod var meldingerne fra skolen, at hun klarede sig godt. Og selvom hun havde ondt i maven og helst ville blive hjemme, passede hun sin skole, mens hun samtidig kun fik det værre og værre.

Da hun var 10 år, begyndte hun at skære i sig selv.  

- Det gav en god form for kontrol. Jeg kunne styre, at jeg havde det dårligt ved at lægge det i min selvskade, siger Laura Swane Lund Krarup, der først senere fandt ud af, at det ikke er normalt, at en 10-årig skærer i sig selv.   

- Jeg fortæller min bonusmor, at jeg har skadet mig selv, og så sætter mine forældre sig omkring mig, og de begynder at græde, og her går det op for mig, at det her er nok ikke normalt.

Bogudgivelse skal hjælpe andre som Laura

Det er kun få år siden, hun igen fik lyst til at leve. Selvom hun formentlig aldrig bliver helt rask, har hun lært at leve med sine sygdomme og brugt dét til at skrive en bog om sit forløb. Hun håber, at udgivelsen kan bruges som inspiration, råd og vejledning til andre i lignende situationer.

- Jeg vil gerne prøve at hjælpe andre ligesom mig eller familier, der har børn ligesom mig med at forstå diagnoserne og håndtere, hvordan det er at leve med dem, siger Laura Swane Lund Krarup.

Få hjælp her

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.

Er det akut, skal du ringe 112.

Du kan også skrive med en rådgiver her.

Telefonen er åben fra klokken 11 til 5 om morgenen hele året rundt. Alle samtaler er anonyme.

Hvis du kender nogen, som har selvmordstanker, eller er bekymret for et menneske, så spørg ind til deres selvmordstanker. Man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge et menneske, om vedkommende har det svært eller har selvmordstanker. Man kan være empatisk og imødekommende samt sikre, at vedkommende får hjælp.

Kilde: Livslinien

Bogen 'Livet på Prøveperiode' er dels en beskrivelse af Lauras eget forløb fra den 10-årige selvskadende pige, til de to selvmordsforsøg, der førte til længere indlæggelser på Børne- og Ungdomspsykiatrien, til de første spæde skridt mod den tilværelse, hun lever i dag. Diagnoserne slipper hun aldrig af med, men nu kan hun bedre kontrollere dem.

- Jeg vil gerne vise, at det er okay at være anderledes. Jeg vil gerne give en forståelse af, at det er okay at afvige fra normen. Jeg manglede nogen at spejle mig i, der kunne give mig følelsen af, at det er okay at være, som jeg er, siger hun.

Drømmer om at læse psykologi

Udover at være sprunget ud som forfatter er Laura Swane Lund Krarup i gang med at tage en HF. Til sommer flytter hun i egen lejlighed, og drømmen er, at hun på sigt skal læse psykologi på universitetet.

At hendes datter kun få år efter sine selvmordsforsøg og indlæggelser nu står med en bogudgivelse i hånden, drømme for fremtiden, og hvor det største ønske ikke længere er at dø, kommer i den grad bag på hendes mor.

- Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var. Da hun havde været indlagt i to måneder og stadig gerne bare ville dø, der var det meget svært at bevare optimismen, fortæller hun.


Ann gav sin hund kunstigt åndedræt: Nu jubler hun over borgerforslag

Foto: (Privatfoto)

Ann Hvarregaard og hunden Olga slap med skrækken efter forgiftningen. Privatfoto

Et nyt borgerforslag vil forbyde nikotinposer, og en af underskriverne er Ann Hvarregaard.

Ann Hvarregaard fik sig en ubehagelig og uventet oplevelse, da hun for tre uger siden var på gåtur med sin hund Olga.

Olga slikkede på en nikotinpose, og det var tæt på at være fatalt. Kort tid efter fandt Ann Hvarregaard sin hund liggende livløs.

- Hun trak ikke vejret, og hendes tunge var helt hvid. Jeg gav hende kunstigt åndedræt, og så fik vi heldigvis liv hende, hvorefter vi skyndte os ud på dyrehospitalet, forklarede Ann Hvarregaard dengang til TV2 Nord.

Voldsomt indgreb

Hunden overlevede, og dagen efter gik Ann Hvarregaard ind for at underskrive det borgerforslag, der vil forbyde nikotinposer. Dermed er hun en af de 50.000 underskrivere, der gør, at forslaget nu skal debatteres i Folketingssalen.

- Jeg kan sagtens se, det er et voldsomt indgreb. Der er altid to sider af samme sag, men når det har så stor en konsekvens og udgør en fare hver dag, så burde det blive vedtaget, siger Ann Hvarregaard.

Foruden faren for hunde har Tandlægeforeningen, Dyrenes Beskyttelse, Giftlinjen og Kræftens bekæmpelse også advaret mod brugen af nikotinposer.

- Før uheldet havde jeg ikke skænket faren ved nikotinposer ret meget, men det kom jeg til. Det er et spørgsmål om tid, før det er et barn, der sluger det, og så er det noget helt andet, uddyber Hvarregaard.

Men der har jo ikke været nogen uheld, hvor børn har slugt nikotinposerne?

Nej, heldigvis. Ikke endnu, siger Ann Hvarregaard.

Olga er rask igen

Hun arbejder selv med børn og går tur med dem hver eneste dag. Nikotinposer ligger i massevis, når de går i Klarup-området.

- Det er helt vildt, siger dagplejemoren.

Olga blev afsluttet på dyrehospitalet tirsdag godt tre uger efter uheldet. Levertallene har været alt for høje i ugerne efter uheldet på grund af nikotinforgiftningen.

Men selvom Ann Hvarregaard har underskrevet borgerforslaget, så tvivler hun på, at forslaget bliver vedtaget blandt politikerne.

- Der er rigtig mange, der bakker op om det, men jeg tror ikke, det bliver vedtaget. Der er for mange, der er imod, siger hun, men glæder sig over, at der nu er fokus på problemet.

De seneste måneder har nikotinposer været heftigt debatteret i det nordjyske. Derfor har blandt andet Mariagerfjord Kommune vedtaget, at kommunens ansatte ikke må benytte nikotinposer i arbejdstiden. Det kan du læse mere om herunder:


Foto: Jesper Bo Winther

Sent onsdag eftermiddag var E45 i en kort periode spærret i sydgående retning.

Det var et harmonikasammenstød mellem fire biler, der var indblandet i ulykken.

- Det skyldes formentlig for tæt kørsel mellem bilerne, siger Torben Arendrup, der er vagthavende hos Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab blev hidkaldt, og deres arbejde på stedet er nu overstået.

- Lige nu er der ryddet, og vejen er farbar igen. Der er umiddelbart ingen tilskadekomne ved uheldet, siger Torben Arendrup.

Uheldet skete mellem Info-Teria Dall og Svenstrup.


Tidligere storfisker vil rive kendt bygning ned - nu skal sagen afgøres

Det er huset her, som Henning Kjeldsen ønsker revet ned.

Den tidligere storfisker Henning Kjeldsen skal have lov til at rive en bevaringsværdig bygning ned. Det mener et flertal i Plan- & Miljøudvalget. SF er i mod og begærer nu sagen i byrådet.

Nedrivningen af hovedbygningen på Holstvej 16 i Skagen, som er tegnet af den kendte arkitekt Ulrik Plesner, splitter Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune.

Udvalgets fire socialdemokratiske medlemmer stemte ja til, at der skal gives dispensation til at bygningen må rives ned, da de ikke vurderer, at bygningen bidrager til kulturmiljøet i Skagen.

SF's to medlemmer af udvalget, Tina Kruckow og Martin Tøttrup Kelkelund, stemte imod og begærer sagen i byrådet. Dermed bliver det nu op til byrådet på deres næste møde 18. december at beslutte, hvorvidt Henning Kjeldsen skal have lov til at rive bygningen på hjørnet af Holstvej ned.

Indsigelser fra flere

Byrådet har en gang tidligere behandlet spørgsmålet. Det var tilbage i august, hvor et flertal gav grønt lys til, at der skulle gives dispensation til nedrivning, hvorefter administrationen sendte sagen i nabohøring.

I høringsperioden har både Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen og Raabjerg Sogne samt Nordjyllands Kunstmuseum gjort indsigelser på, at der gives tilladelse til at rive den bevaringsværdige bygning ned.

Bygningen ønskes revet ned, da den skal give plads til udvidelse af Hotel Plesner, som ligger ved siden af, og samtidig skal 13 parkeringspladser, som er ved bygningen inddrages til udvidelse af hotellet.

Og netop det at 13 parkeringspladser forsvinder er et problem. Det mener løsgængeren Peter Sørensen, som stillede forslaget om, at sagen skulle sendes tilbage til administrationen, så man kunne få en redegørelse fra bygherren for, hvordan man ville løse parkerings-udfordringen ved udbygningen af hotellet.

Det forslag blev imidlertid stemt ned.