Peter Thorups udsigt over marker fra huset i Vannerup bliver måske skiftet ud med solceller.

Energiselskabet BioCirc har nemlig ansøgt om at opføre en solcellepark på 680 hektar 200 meter fra Peter Thorups hus.

Og ikke nok med at det kommer til at gå udover Peter Thorups udsigt, så forringer den potentielt kommende solcellepark også værdien på hans ejendom.

- Jeg har fået lavet en ejendomsvurdering på huset i forbindelse med, at det her projekt måske skal være ved siden af. Det vil sætte mig 15 år tilbage rent økonomisk, hvis det her projekt bliver realiseret, siger Peter Thorup og fortsætter:

Og hans bekymring er ikke uden grund.

Naboer får økonomiske konsekvenser ifølge analyse

En husprisanalyse fra tænketanken Kraka fra 2023 vurderer, at naboer til solcelleparker generelt kan få store økonomiske omkostninger, når en solcellepark bliver opført tæt på deres ejendom.

Hvis en ejendom har 200 meter til en solcellepark, vil ejendommen miste 10,5 procent af værdien, og 3,2 procent hvis solcelleparken er mellem 200 og 400 meter væk fra ejendommen, lyder det i analysen.

Udover det konkluderer analysen, at den nuværende erstatningsordning underkompenserer 75 procent af de naboer, der har søgt krav om erstatning.

Se indslaget her:

Den estimerede geneomkostning er ifølge Krakas analyse større, end den økonomiske kompensation, naboerne rent faktisk modtager.

-Jeg tænker, der er noget i vores system, som overhovedet ikke gør nok for at beskytte os borgere, som risikerer at tabe de penge, lyder det fra Peter Thorup.

Borgmester medgiver problem

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeren har ikke ønsket at stille op til et interview. Men borgmesteren i Vesthimmerlands Kommune Per Bach Laursen er enig i, at den nuværende kompensationsordning ikke er stærk nok.

- Sagen er, at der er nogle nationale ordninger på, hvordan man kompenserer for de gener, der vil være. Om de er gode nok eller ej, det kan altid være en diskussion. De er blevet bedre hen ad vejen, men de er sikkert ikke stærke nok. Det medgiver jeg, siger Per Bach Laursen.

Et håb for fremtiden

En ting er sikkert.

Hvis Peter Thorup vidste, at han måske ville blive nabo til en solcellepark, havde han ikke købt huset for fire år siden.

Nu håber han kun på én ting.

- Jeg håber på, at vores system kommer til at gribe os, der står i den her knibe, lyder det fra Peter Thorup.

- Kort sagt har det været en rystende oplevelse at være så dybt inde i systemet.

Sådan lyder det fra Per Nøhr. Foruden at være diabetiker venter han også på nye knæ, og så har han udfordringer med skulderen.

Lidelsen har sat en række fysiske begrænsninger ham og er i øjeblikket langtidssygemeldt. Det har han været i to et halvt år.

Han er med andre ord ofte i tæt kontakt med Region Nordjylland. Og utilfredsheden er til at tage at føle på.

- Sagt på godt nordjysk, så mener jeg, at der er plads til forbedringer over hele banen, fortæller han.

Han beskriver sit forløb som diabetiker i det nordjyske sundhedssystem som en mental rutsjebanetur, hvor lange ventetider og instanser, der ikke taler sammen, er en del af problemet.

- Det kan ikke passe, at vores sundhedssystem, der skal holde hånden under os i det daglige, så vi kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, ikke fungerer bedre, konstaterer han.

Han er en af dem, der fulgte med i pressemødet, da regeringen præsenterede det nye sundhedsudspil. Med et håb om, at systemet kom med et udspil, hvordan det bedre kan favne de borgere, der bliver diabetikere, så de kan blive ført igennem systemet.

Positiv, men vil se handling

Efter mødet bider Per Nøhr mærke i, at politikere nævner forbedringer til kronikere som ham selv.

Efter regeringen havde udlagt det nye sundhedsudspil var det en positiv Per - dog med en portion nordjysk skepsis.

- Lad os nu lige se noget handling, før vi begynder at tro på det, lyder det.

Selvom det nye udspil ikke nødvendigvis kommer til at have den store betydning for Per Nøhrs videre forløb som diabetiker, håber han, at det kan være med til at gøre det nemmere for nye diabetikere.

- Jeg håber, at de, der møder det system her, bliver fanget i tide, så der ikke følger de følgesygdomme med, fortæller han.

Hvad betyder det for dig, at statsministeren nævner diabetikere?

- Kæmpe sejr. For det har nok ikke haft den plads, den er berettiget til i min verden. Så jo for pokker, det er flot, afslutter han.

Det er i sandhed dagen derpå i Asaa, hvor valget til menighedsrådet tirsdag blev noget af et tilløbsstykke, godt hjulpet på vej af en ophedet debat om kirkebænke - eller ej.

En debat, der gjorde, at hele det tidligere menighedsråd minus en, der dog ikke blev genvalgt, valgte at trække sig.

- Det er ærgerligt, for vi kunne godt have brugt deres erfaring. Jeg ved ikke, om det er fordi, de ikke vil erkende det, byen vil, lyder det fra Tom Bisgaard Clausenborg, der er optaget på kandidatlisten.

For det afgående menighedsråd har nemlig åbnet lidt af en Pandoras æske i byen. Under hensyntagen til at fremtidssikre kirken ville det afgående menighedsråd nemlig have kirkens bevaringsværdige kirkebænke smidt på porten for at erstatte dem med stole.

Det ville ifølge det afgående råd betyde, at kirkerummet ville kunne bruges til det, der foregår i tiden, såsom spisning skærtorsdag, bedre plads når legestuen kommer på besøg og minikonfirmanders rollespil palmesøndag.

Derfor var der mødt cirka 200 mennesker op i Møllehuset, hvor valgforsamlingen i Asaa blev afholdt.

- Jeg er glad for, at jeg kom på kandidatlisten, og jeg håber, jeg kan være med til at gøre en forskel. Jeg håber, at vi hurtigt kan få afklaret spørgsmålene om bænkene, så vi kan fokusere på kirken og det kirkelige liv. Jeg har meget stor respekt for det afgående menighedsråd, men på det her enen punkt, har de ikke haft føling med byen, siger Tom Bisgaard Clausenborg.

- Det gør lidt ondt

Det håber Christina Kjeldahl, der tirsdag blev optaget på kandidatlisten også, selvom hun endnu ikke ved, hvordan hun stiller sig i hele spørgsmålet om kirkebænkene.

- Jeg har ikke haft mulighed for at undersøge, hvad der er op og ned. Jeg kan læse, hvad kirken har skrevet, men jeg ved ikke, hvad der ligger til grund for beslutningen, siger hun og fortsætter:

- Menighedsrådet er en sag, jeg brænder for. Jeg er ikke så optaget af det kulturkristne, men af kirken i sig selv. For det gør lidt ondt, at vi har en folkekirke, der er i forfald. Der er ikke nogen folk om søndagen, så det er udfra et ønske om at kunne give noget videre til nogen - så der er et sted at komme, uanset om der er bænke eller ej, lyder det fra Christina Kjeldahl.

Og hvis der i det nye menighedsråd ikke er enighed i spørgsmålet om bænkene, er Tom Bisgaard Clausenborg fortrøstningsfuld:

- Så tænker jeg, vi finder en fornuftig løsning. Jeg vil arbejde for, at bænkene skal bevares, men om der kommer helt nye ideer eller andre løsninger, må tiden vise.

Jens Christian Munch Gustavsen har boet i Strandby siden 1968, og han har aldrig oplevet noget lignende det, der udspillede sig sidste sommer.

Her stoppede byens læge nemlig.

- Vi regnede jo ikke med, at det var et problem at få en ny læge til den nye klinik, men nu står det bare tomt, konstaterer han.

Byen er ikke lykkedes med at få en ny læge til, og det betyder noget for borgerne. De skal nemlig enten køre otte kilometer til Ålbæk eller 15 kilometer til Frederikshavn.

- Det er som alt andet, der er gået i stå i byen. Bageren er væk, og der er ingen banker, konstaterer Jens Christian Munch Gustavsen.

Håber på ny læge med nyt sundhedsudspil

Derfor er han særligt glad for regerings nye sundhedsudspil, der blev præsenteret onsdag.

I regeringens sundhedsudspil bliver der nemlig lagt op til, at der oprettes 70 flere studiepladser på bacheloren i medicin på Aalborg Universitet, der skal sikre bedre lægedækning i hele landet.

- Det er da dejligt, så er der mulighed for, at vi får en ny læge. Det betyder meget at have en læge tæt på. Jeg har været på Aalborg Sygehus med mit syn flere gange og gik til tjek hver tredje måned, og jeg har KOL, så jeg skal tilses to gange om året med det, forklarer han.

Brug for læge til akutte ting

Peter Stokbro Larsen bor også i byen, og ifølge ham bruger man omkring to og en halv timer på at komme til en almindelig konsultation på grund af transporten.

- Det er meget kritisk, da det er tid, vi skal tage ud af kalenderen. De ældre borgere har svært ved at komme til lægen med den kollektive trafik, der jo også er et emne her i byen, så vi håber på, at der kommer en læge hertil, konstaterer han.

Han påpeger desuden, at byen har 300 arbejdspladser. Her er en stor del er fiskeri, hvor medarbejderne bruger kniv og kan skære sig.

- Vores udfordring er, at have lægen til at være her fast. Vi har brug for en læge, som er der mandag til fredag. Med 300 arbejdspladser er det vigtig, at der er nogle, der kan tage hånd om akutte skader, konstaterer han.

Der er 2000 indbyggere i byen, og de håber alle, at der hurtigst muligt vil komme en ny læge fast til byen.

- Der er ingen tvivl om, at vi arbejder hårdt på det, slutter han.

På den ene side af Hobro havn ligger en ældre motorbåd ved en privat bådebro. På den anden side af fjorden er flere gamle skibe fortøjet. Ifølge de lokale har de ligget der i mindst 10 til 15 år, uden noget er skat.

- Det ser træls ud. Det kunne vi godt undvære, påpeger Steen Poulsen, der er medlem af Hobro Både- og Fiskerihavn, og han bliver bakket op af sin kollega på terrassen.

- Jeg synes, det er ærgerligt, man skal sidde og kigge på det forfald, når vi har så flot en fjord. Det er så hyggeligt at være her, så ligger det bare der og generer øjnene, siger Mads Mylund.

Havnene og sejlklubberne omkring Mariager Fjord havde møde tirsdag, og her var emnet med forladte og faldefærdige både på dagsordenen. Hobro Sejlklub frygter, at de gamle både i eksempelvis Hobro Havn bare får lov at ligge og rådne op.

- Det er ikke noget kønt syn, men derudover så er der jo en risiko for, at hvis de forfalder så meget, at de går til bunds, så har vi en forurening, fordi de indeholder typisk olie og andre ting, forklarer formand for Hobro Sejlklub Ole Madsen til TV2 Nord.

Se de faldefærdige både herunder:

Kommunen kan ikke gøre noget

Mariagerfjord Kommune oplyser til TV2 Nord, at de rent juridisk intet kan gøre noget ved både, der ligger i vandet og forfalder, så længe de ikke forstyrrer eksempelvis skibstrafikken. Det er først, hvis bådene kommer til at udgøre en konkret risiko for miljøet, at myndighederne kan gribe ind.

- Vi vil gerne have, det ser pænt ud. Vi vil gerne kunne tiltrække turister, og jeg synes, vi har nogle fantastiske miljøer på fjorden, i vores havne og også i vores trafikhavne. Hvis det så skal til at være sådan en losseplads, det ser ikke godt ud, pointerer Ole Madsen fra sejlklubben.

Du kan se hele indslaget herunder:

Aflyste flere aftaler

TV2 Nord har i dag onsdag været i kontakt med erhvervsmanden Ove Rasmussen, der ejer flere af de både, der har ligget uberørte hen i Hobro Havn i mange år. Trods flere aftaler om at mødes, så lykkedes det ikke at få Ove Rasmussen til at stille op til interview, men han siger til TV2 Nord, at han ikke forstår, hvorfor folk blander sig i hans private sager, og at det er meningen, at bådene skal restaureres. Det sidste tror formanden for Hobro Sejlklub ikke på.

- Ja der bliver nok også grønt snevejr engang. Nu har de både lagt der i så lang tid, så det ender med, at de rådner op. Jeg nægter at tro på, at de nogensinde bliver gjort i stand, påpeger Ole Madsen.

Uanset, hvad der sker med bådene i fremtiden, så er holdningen blandt de lokale klar. De gamle forfaldne både skæmmer og skal væk.

- Jeg synes, det er skammeligt, for det ser ikke godt ud. For dem der har nogle pæne både, der skal ligge ved siden af, og så skal der ligge sådan et gammelt vrag. Det duer ikke, siger Gunnar Kjærsgaard, der er medlem af Hobro Sejlklub.

På bænken foran Hobro Både- og Fiskerihavn er de helt enige med deres sejlerkolleger på den anden side af fjorden.

- Hver gang der ligger noget og forfalder, så er det irriterende at kigge på. Der er andre, der gerne vil ind og have en plads, og så ligger der noget, der bare ikke bliver brugt. Det er ærgerligt, uddyber Mads Mylund.