Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

12 flyttekasser giver ny viden om Livø Anstalten: Nu skal særudstilling skildre de anbragtes hverdagsliv

Foto: Louise Gram Søndergaard / TV2 Nord

Maria Clement Hagstrup er museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum. (Obs: Kassen på billedet er ikke en af de 12 flyttekasser med arkivalier i.)

I år er det 60 år siden, at den tidligere anstalt på Livø blev nedlagt. Vesthimmerlands Museum har fået 12 kasser fyldt med nye arkivalier fra mændenes hverdagsliv på øen, der nu bliver omdrejningspunktet i en ny særudstilling.

Hvorfor endte omkring 700 mænd på den tidligere anstalt på Livø? Og hvordan var mændenes hverdagsliv på øen - på både godt og ondt?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som Vesthimmerlands Museum vil forsøge at svare på med en helt ny særudstilling om Livø Anstalten.

- Det er vildt spændende, for det er en drøm for mig at lave den her udstilling om Livø. Det har jeg længe gerne villet, siger Maria Clement Hagstrup, der er museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum.

Det er vildt spændende, for det er en drøm for mig at lave den her udstilling om Livø. Det har jeg længe gerne villet.

Maria Clement Hagstrup, museumsinspektør, Vesthimmerlands Museum

Særudstillingen får premiere i 60-året for anstaltens nedlæggelse, og udstillingen bliver til i samarbejde med Poul Duedahl, historieprofessor ved Aalborg Universitet, der har et stort kendskab til dansk socialhistorie.

Isolation på en ø-anstalt i Limfjorden

Fra 1911 til 1961 hørte Livø under de såkaldte De Kellerske Anstalter, der var landets største institution for udviklingshæmmede eller åndssvage, som de blev kaldt dengang.

- Anstalten var for moralsk åndssvage - ofte kriminelle mænd - som ikke passede ind i samfundet, og som man ønskede isoleret på en ø-anstalt, forklarer museumsinspektør Maria Clement Hagstrup.

Her ses et af de huse, som mændene på Livø boede i. De blev kaldt pavilloner.

'Den Kellerske Åndssvage-Anstalt' holdt til i byen Brejning - nær Vejle - og havde dengang filialer flere steder i Danmark. Det var blandt andet på Sprogø, hvor der kun var kvinder placeret, og på den nordjyske Livø, hvor der kun var mænd.

Mere end 700 mænd var i perioden ufrivilligt anbragt på Livø Anstalten. Dengang mente man, at mændene havde uønskede gener, som man ville forhindre dem i at sprede i samfundet, og for mange var sterilisation derfor ofte den eneste vej væk fra øen.

I videoen kan du høre museumsinspektør Maria Clement Hagstrup fortælle mere om de nye arkivalier og om tankerne med den nye særudstilling.

12 flyttekasser fyldt med ny viden

Sidste år opdagede museumsinspektør Maria Clement Hagstrup, at Naturstyrelsen havde 12 store flyttekasser på deres ejendom på Livø, der indeholdt en masse arkivalier fra den tidligere anstalt, og som egentlig bare stod og samlede støv.

Det ærgrede museumsinspektøren, og derfor fik hun lov til at tage alle kasserne med til Vesthimmerlands Museum, så de kunne lave en særudstilling.

Kasserne var fyldt med gamle breve, billeder, plantegninger af bygninger, dokumenter og andre arkivalier fra hverdagslivet på anstalten.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Selvom mændene på Livø dengang var isoleret fra resten af samfundet, og øen var lukket, så var der alligevel mulighed for at besøge øen, hvis man fik tilladelse. Det kunne eksempelvis være foreninger, der fik lov. På det øverste billede ses en flok slagterimedarbejdere fra Løgstør. De besøger her mændene på Livø (nederste billede) for at spille fodboldkamp.
Mange ting på anstalten blev nøje planlagt og noteret. Her ses en af de mange madlister, der nøjagtigt beskriver, hvad mændene skal have at spise og hvornår. Madlisten på billedet er fra den 21. december 1945, hvor menuen stod på havregrød, urtefrikassé og skinke.
Her ses et eksempel på en original plantegning over de pavilloner, som mændene boede i.
Vesthimmerlands Museum har lånt flere genstande til særudstillingen fra Museet Kellers Minde ved Brejning. Her ses et eksempel på en af de intelligenstests, som anstalten i Brejning brugte, når de skulle finde ud af, om man skulle anbringes - på eksempelvis Livø. Ved IQ-testen skulle man sætte de rigtige brikker ned i de rigtige former på brættet. Og havde man en IQ på 75 eller derunder, så blev man betegnet som 'åndssvag', og dermed kunne man anbringes, forklarer museumsinspektør Maria Clement Hagstrup.
På billedet ses nogle af mændene på Livø, der er i gang med at tærske.
Mændene havde dagligt fast arbejde, som de udførte på øen og fik løn for. Men de kunne også tjene lidt mere til pengepungen ved at tage ekstra arbejdsopgaver. På billedet ses listen over de ekstra arbejdsopgaver og lønnen hertil.
På anstalten noterede man også mændenes underholdning. På billedet kan man eksempelvis se, at underholdningen den 14. februar 1947 stod på "Asfaltens Cowboys", og at den stod på "Tykke Thor som Gangster" den 14. marts 1947.
De nye arkivalier, som Vesthimmerlands Museum har modtaget, indeholder mange breve og korrespondancer. Blandt andet mellem overlægen i Brejning og inspektøren på Livø. I brevet her, som Maria Clement Hagstrup står med i hånden, skriver overlægen følgende om en af mændene på øen: "Jeg kan desværre ikke give tilladelse til, at (manden, red.) moverer sig ud i samfundet uden sterilisation. Det vil være mod lovens ånd, da han er voldsomt arveligt belastet og ser ret godt ud, set med pigeøjne". Brevet er fra 1939.

En stor del af arkivalierne bringer helt ny viden med sig om tiden dengang, og derfor er det indholdet i de 12 kasser, der er omdrejningspunktet i museets nye særudstilling.

- Vi får en masse facetter af historien, som vi ikke har haft viden om før. Så det er super spændende at få mange nye perspektiver på ø-anstalten, siger Maria Clement Hagstrup.

En bøn om hjælp

Selvom Vesthimmerlands Museum har mange arkivalier, så har de selv kun én genstand, der knytter sig til anstaltens historie - foruden de genstande, de har lånt til særudstillingen fra Museet Kellers Minde ved Brejning.

Vesthimmerlands Museum vil meget gerne have flere genstande til særudstillingen, og derfor håber de på, at danskerne vil kontakte dem, hvis nogen ligger inde med genstande fra Livø Anstalten.

- Der findes faktisk nogle ret vilde ting derude, så vi kan bestemt godt bruge flere, siger Maria Clement Hagstrup.

Vil vise ø-livet på godt og ondt

Særudstillingen kommer udelukkende til at handle om perioden, hvor der var anstalt på Livø - altså fra 1911 til 1961. Og formålet er at sætte fokus på en - ifølge museet - glemt fortælling.

- Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der var en anstalt ude på øen. For når man siger Livø til folk, så er der ikke rigtig noget, der vækker genklang. Det er noget, folk ikke kender til mere. Det er vores opfattelse, forklarer Maria Clement Hagstrup

Jeg håber på, at vi kommer til at vise alle facetter af ø-livet, og at vi kommer til også at give mændene en stemme.

Maria Clement Hagstrup, museumsinspektør, Vesthimmerlands Museum

I år er det 60 år siden, at anstalten på Livø blev nedlagt. Særudstillingen har premiere den 13. november, og den skal skildre mændenes hverdagsliv - på både godt og ondt. 

Fortællingen i udstillingen vil centrere sig om fem mænds skæbner på øen - blandet med den nye viden, som de 12 kasser med arkivalier har bragt med sig.

- Jeg håber på, at vi kommer til at vise alle facetter af ø-livet, og at vi kommer til også at give mændene en stemme, siger museumsinspektøren.


Nordjyske faglærere hyldet med prestigefyldt pris

Foto: TechCollege Aalborg

De to faglærere har vundet prisen for deres arbejde med en helt ny målgruppe på Techcollege i Aalborg.

Torsdag aften vandt faglærerne Christian Røhl og Ole Wiehl fra Aalborg Techcollege byggeriets faglærerpris.

Det er netop blevet offentliggjort til Building Awards på The Plant i København.

Det er de to faglæreres arbejde med en helt ny målgruppe i Techcollege-sammenhæng, nemlig de unge, der går i ottende og niende klasse, og som tager en såkaldt EUD 8/9, der gør, at de er blevet indstillet til prisen.

"Initiativet omkring EUD 8/9 er et nyudviklet initiativ, som er skabt i samspil mellem Aalborg Kommune og Techcollege, og Ole og Christian er i den grad lykkes med at skabe et alternativt skoleforløb, der kombinerer praksisfaglig skolegang og værkstedsundervisning på nye måder. Faglærer-teamet har arbejdet målrettet og haft modet til at ”gå på tværs” og sammensætte værkstedsundervisningen på helt nye måder," lyder det i de to læreres indstilling.

Byggeriets faglærerpris

Byggeriets Faglærerpris uddeles i et samarbejde mellem Uddannelsesforbundet og Boligfonden Kuben.

En dygtig lærer kan skabe begejstring for faget, tænde gnisten i elevernes øjne og i sidste ende sikre eksamensbeviset. Alligevel er faglærerne ofte en overset gruppe i samfundet.

Derfor hylder Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet den inspirerende byggefaglærer/lærerteam fra en erhvervsskole, som på exceptionel og usædvanlig vis motiverer, bakker op om og løfter de unge til at blive dygtige håndværkere. Prisen er siden 2022 blevet uddelt til byggeriets store prisfest Building Awards.

EUD 8/9 er et tilbud til skoletrætte elever, der kan bytte en del af den klassiske tavleundervisning i folkeskolen ud med tre dage med almindelige skolefag og to dage i værkstederne. Formålet med både den faglige og den praktiske undervisning er med henblik på at afslutte 9. klasse eksamen.

I et opslag på LinkedIn skriver Techcollege, at prisen er en anerkendelse og et skulderklap, der viser, at de to faglærere har ramt rigtigt i forhold til indsatsen med EUD 8/9.

Det er ikke første gang, at hæderen går til Aalborg Tech College. I 2021 vandt teamet bag grundforløb 1 på Techcollege Aalborg samme pris for deres nyskabende undervisning, evne til at fastholde eleverne og skabe gode relationer på tværs af fag.


Her gennemfører 100 procent af de ordblinde elever gymnasiet

Foto: Hjørring Gymnasium

Læsevejleder Marie Lund hjælper ordblinde elever med at gøre brugen af hjælpeprogrammer til en vane.

På Hjørring Gymnasium er ordblinde elever stillet ligeså godt som deres klassekammerater, der ikke har læse og skrivevanskeligheder.

- Med hjælpemidlerne går det så godt, at der lige nu på Hjørring Gymnasium er en gennemførelsesprocent på 100 for de ordblinde elever.

Sådan lyder det fra Vibe Skibdal Schmidt, der er uddannelseschef på Hjørring Gymnasium.

På Hjørring Gymnasium kommer alle eleverne efter studiestart nemlig igennem en screeningsproces for at undersøge, om de har udfordringer, når det kommer til at læse.

Det er med til at fange de elever, der har ordblindevanskeligheder, og efterfølgende kan gymnasiet sætte ind med at søge støtte til den ordblinde elev.

- Der er en gammel fordom om, at ordblindhed og intelligens hænger sammen, og det er bestemt ikke tilfældet. Der er ofte tale om meget motiverede og flittige elever med en stor arbejdshukommelse og en stærk arbejdsmoral, siger læsevejleder Marie Lund og fortsætter:

- Eleverne med ordblindevanskeligheder kommer ikke sovende til det, men når de starter her på gymnasiet, ved vi, at de allerede har den disciplin og motivation, der skal til.

Styrker elevernes læseevner

Men det er ikke kun de elever, der er ordblinde, som nyder godt af screeningen. Den opfanger nemlig også elever, der har læsevanskeligheder.

For de elever, hvor det er relevant, tilbydes der efterfølgende læse- og skrivekurser hos gymnasiets to læsevejledere.

- Mange unge mennesker har en nedsat læsehastighed. Vi træner læsehastigheden på læsekurser med de elever, som er screenet til at have en lav læsehastighed. Eleverne bliver interesserede, fordi de ret hurtigt opdager, at de bliver hurtigere til at læse ved at øve sig. Så 'læse, læse, læse' siger vi. Resultatet er heldigvis, at 'læse-musklen' vokser. Eleverne kommer til at læse hurtigere, og heldigvis stiger deres forståelse af tekstens indhold også, siger læsevejleder Dorthe Bukholdt.


Har bokset knap 300 kampe: Nu kommer nordjydes professionelle debut

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Frederik Lundgaard Jensen har debut som professionel bokser 29. november.

28-årig nordjyde debuterer til Danish Fight Night.

Når Danish Fight Night løber af stablen 29. november, er der i hvert fald en bokser, der uanset udfaldet får sig en mindeværdig aften.

Her debuterer den nordjyske fjervægtsbokser Frederik Lundgaard Jensen nemlig som professionel i Stald Palle.

Det skriver Danish Fight Nigt i en pressemeddelelse.

Og det er en bokser med et alenlagt CV.

For den 28-årige nordjyde, der oprindeligt kommer fra Pandrup, har bokset intet mindre end 280 kampe som amatør, og har vundet 13 DM-titler herunder 10 danske mesterskaber som elitebokser i voksenrækkerne.

Se interview med Frederik Lundgaard Jensen her.

Erfaren amatør

Han har desuden vundet guld ved de nordiske mesterskaber otte gange i tre forskellige vægtklasser og har deltaget flere gange i VM og EM.

I 2020 gik han to vægtklasser op og mødte sin landsholdkollega Nikolai Terteryan i en DM-finale, der i foromtalen blev kaldt årtiets boksekamp. Frederik Lundgaard Jensen vandt efter en meget tæt og spændende kamp.

OL-drømmen har desværre glippet i afgørende sekvenser, blandt andet på grund af en øjenskade og coronapandemien, men det har ikke slukket Frederiks ambitioner. Tværtimod er han klar til at jagte nye mål som professionel bokser.

- Jeg vil naturligvis gerne bokse mod de allerbedste og prøve at konkurrere på allerhøjeste niveau, ligesom jeg gjorde som amatør. Det ultimative mål er selvfølgelig at bliver verdensmester. Forhåbentligt kan jeg en dag få chancen for at bokse mod de allerbedste, men det gælder i første omgang om at bokse godt, få solgt mig selv, og vinde mine kampe. Jeg skal i første omgang omstille mig til at bokse flere omgange, siger Frederik Lundgaard Jensen.

I sin første kamp som professionel skal nordjyden bokse mod Alexandr Polinchevici fra Moldova.

Frederik Lundgaard Jensen

  • Født: 17. december 1995. Opvokset i Hune i Nordjylland.

  • Nuværende hjemby: Nørresundby

  • Højde: 180 cm.

  • Kampvægt: Ca. 57 kilo (fjervægt)

  • Klub: Pandrup Bokseklub

  • Træner: Brian Brix

  • Professionel debut: 29. november 2024 i Frederiksberg Hallerne

  • Amatørkarriere: 280 kampe. DM-guld 13 gange heraf 10 gange dansk mester som elitebokser i voksenrækkerne samt 8 gange nordisk mester i tre forskellige vægtklasser. 12 gange jysk mester. 1 gang sjællandsk mester. VM- og EM-deltagelse (5. plads ved EM i 2015 og 2022).

  • Guld i flere store internationale turneringer herunder GeeBee Tournament i Finland og Boxam i Spanien. Bronze ved EU-mesterskaberne i 2015 m.m.


Frivillige hænder løfter kunstmuseum: - Det betyder altså alt, at vi har dem

Foto: Kristian Steve Kristensen

Deadline er lige hjørnet og én ting er sikkert: Kunstbygningen i Vrå ville ikke fungere uden en helt bestemt gruppe mennesker.

Når et kunstmuseum kun har økonomi til to deltidsansatte og en praktikant, er der behov for ekstra hænder.

Især når der skal gøres klar til en ny vinterudstilling.

Det var vennen Kurt Thomsen (i rød), der forslog Kai Melgaard (i blå) at være med som frivillig. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Det er situationen i 'Kunstbygningen - Egelund samlingen' i Vrå - men heldigvis er der masser af frivillige, der er villige til at hjælpe.

- Det kan godt være, at vi er nogen i baggrunden, der planlægger, hvilke billeder der skal med og så videre, men de hopper ikke op på væggen af sig selv. Så vi er dybt afhængige af de frivillige for at få vores udstillinger op, taget ned, pakket, sendt afsted og endda også kørt frem og tilbage gennem landet. Så det betyder altså alt, at vi har dem.

Signe Højmark leder slagets gang, giver en hånd med og sørger for, at de frivillige er glade for at være med. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Frivillige får det til at løbe rundt

Sådan lyder det fra lederen af Kunstbygningen, Signe Højmark, som påpeger, at behovet for frivillige også er vokset.

- Vi var jo lukningstruet på et tidspunkt, men vi slap nådigt med en mindre nedskæring, så vi har måttet fyre en medarbejder, og det betyder jo, at sådan en som jeg må løbe hurtigere. Og det betyder også, at vi faktisk har endnu mere brug for vores frivillige.

De er i alt omkring 35 frivillige tilknyttet Kunstbygningen, hvoraf nogle hjælper til i reception, mens andre giver den gas med ophængning, nedtagning og transport af kunstværker og udstillinger.

Præcisionen skal være i orden, så både øjet og vaterpasset tages i brug, når museet gøres klar til ferniseringen. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Kammeratskabet er noget af det Kai Melgaard værdsætter ved arbejdet. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Den står på samarbejde, når de frivillige er i gang. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Selvom de frivillige ikke får betaling, får de dog andre goder, lyder det fra lederen af Kunstbygningen.

- Det er blevet endnu vigtigere at have dem, så vi nurser dem, så godt vi nu kan. Så har de forhåbentligt lyst til at blive her, siger Signe Højmark og fortsætter:

- Vi laver for eksempel en super god frokost for dem. Det er øl, snaps, sild, sky, løgringe og hele udtrækket. Og så er der kage, morgenmad, julefrokost og sommerfest. Så vi prøver på både at lave et arbejdsfællesskab og også i høj grad et socialt fællesskab.

Kai Melgaard må snart være professionel 'kunstophænger'. Foto: Kristian Steve Kristensen

Frivillige bytter røverhistorier

Kai Melgaard er en af de frivillige, der hjælper til med forberedelserne til vinterudstillingen.

Han er glad for at være med.

- Signe, hun er jo god mod os. Vi får nogle gode måltider mad og noget god snak. Så bytter vi de løgne, vi har fra byen... hvis der er nogen, fortæller den pensionerede hjælper.

- Det er godt kammeratskab, og så har vi det sjovt. Så det er win-win.

Glæden over at være frivillig på kunstmuseet er han ikke alene om.

- Der er sådan et hyggeligt fællesskab ved at mødes her. Vi interesserer os også en smule for kunst og synes, at det her er arbejde, vi kan klare. Det er spændende at arbejde på at få det til at se ordentligt ud, fortæller Knud Michael Jensen.

- Det er sammenhold og samarbejde, ik? Komme ud blandt andre i stedet for bare at sidde hjemme i sofaen, supplerer frivillig Michael Jørgensen.

Senest lørdag klokken 18 skal de frivillige senest være færdige, fordi her åbner ferniseringen af den nye vinterudstilling, hvor resultatet af kunstnernes og de frivilliges arbejde kan ses.

Med kort tid til deadline, værktøj, stiger og et stillads i udstillingen, tror Kai Melgaard dog på, at de bliver klar.

- Vi plejer at nå det. Det lykkes altid, fortæller han.

Når værkerne er ekstra tunge, er det godt, at der er hænder nok. Foto: Kristian Steve Kristensen. Foto: Kristian Steve Kristensen

Shelterdrabet: Vidner mente, tiltalte skjulte noget i shelteret

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg torsdag.

Torsdag var anden retsdag i retssagen mod en 45-årig mand, der er tiltalt for at have slået en 58-årig mand ihjel på shelterpladsen i Vadum i august sidste sommer.

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg i dag, men der var ikke nogen af dem, der havde set noget decideret inkriminerende.

Alligevel kan vidnernes forklaringer være meget vigtige for anklagemyndighedens bevisførelse. Der er nemlig flere af vidnerne, der hævder, at de har set en mand med en hund på shelterpladsen fredag eftermiddag. Og flere af disse vidner har i en fotomappe hos Nordjyllands Politi udpeget den drabstiltalte, som den mand de så på shelterpladsen.

Havde selv en anden forklaring

Men ifølge den forklaring som den tiltalte selv afgav, da han vidnede tirsdag, så var han slet ikke på shelterpladsen fredag eftermiddag. Han forklarede, at han havde pakket sammen og var taget hjem, da han var vågnet på shelterpladsen fredag morgen eller formiddag.

Den forklaring hænger ikke sammen med det, som dagens vidner forklarede.

Den drabstiltalte forklarede også, at han havde sovet på shelterpladsen alene fra torsdag til fredag, men en taxachauffør forklarede i dag, at han havde sat den 58-årige mand af på shelterpladsen torsdag aften.

Vidner mente han skjulte noget

To af dagens vidner mente, at den mand de havde observeret på shelterpladsen, skjulte noget inde i sit shelter.

En kvinde fortalte, hvordan han havde hængt et lagen op, så man ikke kunne se ind i shelteret. Og da lagnet var gledet lidt ned i den ene side, havde manden rettet på det, så hun overhovedet ikke kunne kigge ind.

- Jeg troede bare, at han ikke ville vise sit rod, sagde vidnet i retten.

Et andet vidne mente, at hun havde set, at manden havde gemt noget under to madrasser.

- De lå ikke fladt, de bulede op af, så jeg tænkte, at der var noget under. Noget der fyldte, sagde vidnet.

Ved næste retsmøde 4. december vil der være flere vidneafhøringer. Her er den tiltaltes ekskone indkaldt til at afgive forklaring. Vi skal også høre fra de kriminalteknikere, der arbejdede på drabsstedet. TV2 Nord følger sagen.