Vingegaard vinder Critérium du Dauphiné: - Det er kæmpestort
Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard vandt i sikker stil Critérium du Dauphiné for første gang i karrieren.
Han var bare et niveau over konkurrenter fra start til slut i Critérium du Dauphiné.
Jonas Vingegaard vekslede nemlig sidste års andenplads til førstepladsen i det franske etapeløb.
Danskeren sluttede oven i købet på andenpladsen på den sidste etape, og herefter var danskeren selvsagt mere end tilfreds med sin samlede sejr i det prestigefulde løb.
- Det er kæmpestort stort for mig at vinde løbet, for det er et af de største løb i verden. Jeg er enormt glad og stolt over indsatsen. Undervejs har holdet støttet mig til perfektion, fortæller Vingegaard i vinderinterviewet.
Vingegaard angreb endda sin nærmeste konkurrent i klassementet, Adam Yates, på de sidste kilometer af etapen. Og det var selvom, at Yates var mere end to minutter efter Vingegaard i kampen om den samlede sejr.
- Jeg havde en god følelse på den sidste stigning, så derfor valgte jeg at angribe.
Danskeren fortæller i samme ombæring, at formen er i top før Tour de France.
- Jeg er glad for måden, jeg har vundet løbet på, og jeg føler mig i god form før Touren. Nu begynder de sidste forberedelser, siger Jumbo-Visma-rytteren.
Danskerens flotte resultat præstation kommer knap tre uger før starten på Tour de France. Derfor må man sige, at han står stærkt frem mod årets helt store mål.
Flere artikler fra tv2.dk