Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark er hårdt presset.
Situationen er kritisk i børne- ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvor den gennemsnitlige udredningstid er dobbelt så lang tid som i Region Hovedstaden.
Det er efterhånden blevet hverdagsnyheder, at det danske sundhedsvæsen er presset. Der mangler hænder, og ventelisterne vokser, mens patienter må vente.
Det gælder også psykiatriens yngste patienter.
Nye tal viser, at børne- og ungdomspsykiatrien herhjemme er så presset, at udredningsretten ikke blev overholdt for knap 3800 børn og unge i første halvdel af 2022.
Det svarer til 6 ud af 10 børn og unge, som måtte vente længere end 30 dage på at blive udredt, og det er en fordobling på et år.
Ifølge udredningsretten er 30 dage ellers det maksimale.
Ifølge Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, siger tallene meget om, hvor ringe kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark er.
- Jeg synes jo, det er tragisk, at vi har børn og unge, der ikke kan udredes og ikke får afklaret, hvad der er galt med dem. Man skal huske, at de her børn har haft et langt forløb, hvor tiltag i kommunalt regi ikke har været tilstrækkeligt, siger hun.
Værst i Nordjylland
Også Nina Tejs Jørring har kigget på tallene. Hun arbejder som overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien, og derudover er hun forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.
Tallene overrasker hende ikke.
Selvom udredningsretten ligger på 30 dage, ventede knap 3800 børn og unge længere tid på at blive udredt i psykiatrien i første halvdel af 2022. Værst står det til i Region Nordjylland, hvor den gennemsnitlige udredningstid er dobbelt så lang tid som i Region Hovedstaden.
Ventetid opgjort i dage:
- Det er jo meget, som vi har forventet. Det går sådan set kun værre og værre. Det her er jo bare ét tal, og ét er ventetiden for at komme ind – noget andet er så alle de flaskehalse, vi har i psykiatrien.
- Du kan vel i virkeligheden se det som et eksempel på et system, der er alt for hårdt presset. Udredningen og behandlingen bliver af dårligere kvalitet, fordi det hele bløder, siger Nina Tejs Jørring.
At de manglende ressourcer ikke kun betyder længere ventetid men også dårligere kvalitet, kan eksempelvis ses i psykoedukationen, som går ud på, at børn, unge og deres pårørende bliver undervist i, hvordan man bedst håndterer børnenes psykiske sygdomme.
Man kan nå at blive meget syg, hvis man ikke opdager sukkersyge i tide, og lungebetændelse kan man dø af. Det er det samme her
Nina Tejs Jørring, overlæge og forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
Nina Tejs Jørring fortæller, at forældrene tidligere blev undervist i, hvordan de eksempelvis skulle hjælpe deres barn, hvis barnet havde autisme.
Indtil man sparede på området ved at begynde at undervise 15-20 forældrepar på én gang.
- Det kan være vældig godt at snakke med andre forældre, men der er jo ikke mulighed for at rette undervisningen mod det enkelte forældrepar. Det blev mere undervisning og mindre behandling. I dag er der mange steder, hvor man får undervisningen som en video online. Det kan også være godt, men det er ikke behandling, og det er af dårligere kvalitet, end når det er en terapeutisk samtale om dit eget barn, siger hun.
Børnenes tilstande kan blive livsfarlige
Camilla Noelle Rathcke fra Lægeforeningen forklarer, at situationen er "rigtig alvorlig" for børn og unge, som venter på en udredning.
Ofte har de haft symptomer i et stykke tid, før man får dem ind i et forløb, og der skal de så vente yderligere.
- For et ungt menneske er det vanskeligt at følge skolegangen og holde kontakt til vennerne, hvis de ikke har det godt, og vi risikerer, at børnene ikke får behandling i tide og måske dropper ud af skolen, siger hun.
Det er Nina Tejs Jørring enig i.
Hun sammenligner situationen med, hvis et forældrepar havde mistanke om, at deres barn havde sukkersyge eller lungebetændelse.
- Det, ville de fleste ikke undre sig over, er et problem. Man kan nå at blive meget syg, hvis man ikke opdager sukkersyge i tide, og lungebetændelse kan man dø af. Det er det samme her.
Nina Tejs Jørring fortæller, at de fleste børn og unge starter ud med det, man kalder "let mistrivsel". Hvis børnene så skal vente på at blive udredt, kan det være, de på et tidspunkt slet ikke kommer afsted i børnehave eller skole og dermed isoleres fra legekammeraterne.
- Det kan være, de begynder at få selvmordstanker eller selvskade, og på et tidspunkt kan det være, de forsøger at slå sig selv ihjel. Det er jo nogle tilstande, der kan blive livsfarlige, lyder det fra Nina Tejs Jørring.
Hun pointerer, at det kan være nemt at gøre noget ved psykiske lidelser, hvis "vi tager børnene, mens de har ondt i maven".
Omvendt siger hun, at det kan tage mange år at behandle børnene, hvis de først får hjælp, når de eksempelvis begår selvskade.
Men hvor meget betyder det reelt, om børnene skal vente 30 dage eller 42 dage?
- Hvis det ikke er akut, er det ikke sikkert, de 12 ekstra dage betyder så farlig meget. Men det her er ventetid, til du bliver set første gang. Og så kan der også være ventetid, til man bliver set næste gang og gangen efter det.
Flere speciallægeforløb
Ifølge Camilla Noelle Rathcke og Nina Tejs Jørring er der akut behov for flere ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark.
En løsning på den korte bane kan ifølge Camilla Noelle Rathcke være, at man sikrer, at alle børne- og ungdomspsykiatere – også dem i private praksisser – bliver en del af det offentlige system og dermed bliver tilgængelige for dem, der ikke kan betale selv.
På den lange bane mener hun, der skal fokus på, at vi får uddannet flere børne- og ungdomspsykiatere.
Vi mangler at se en politisk prioritering af at få sikret de her læger, og vi kan godt levere dem, uden det går ud over andre læger
Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Det skal blandt andet ske ved, at man laver flere speciallægeforløb for lægerne inden for børne- og ungdomspsykiatri.
- Det er desværre ikke tilgodeset i den nye psykiatriaftale, siger hun.
Resten af sundhedsvæsenet er jo også presset, og der mangler hænder alle steder. Så hvis man sætter det lidt hårdt op, hvorfor skal man så prioritere en kortere ventetid for unge med psykiske problemer, hvis det betyder, at man nedprioriterer vigtige operationer på sygehusene?
- Det, vi skal huske, er, at vi har øget optaget på lægeuddannelserne, fordi vi mangler speciallæger i Danmark. Det har været en politisk prioritering.
- Når lægerne så er uddannet fra universiteterne, skal vi sikre os efterfølgende, at de rent faktisk bliver speciallæger, fordi det er de vigtigste kompetencer i sundhedsvæsenet på lang sigt. Vi mangler at se en politisk prioritering af at få sikret de her læger, og vi kan godt levere dem, uden det går ud over andre læger.
Ikke noget quick fix
Nina Tejs Jørring mener ikke, der findes noget quick fix.
Men hun peger på, at man kunne fjerne udrednings- og behandlingsgarantien i en periode og sidenhen erstatte den med en differentieret venteliste.
- Og så skal man også begynde at måle på, om patienterne får det bedre, og om man kan fastholde medarbejderne. Der er alt for mange, der rejser fra det offentlige, fordi arbejdsvilkårene er for dårlige, siger hun.
TV 2 har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, men det har ikke været muligt.
Flere artikler fra tv2.dk
