Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Professor frygter dansk drikkevand er i fare: - Det her er noget farligt stads

Foto: TV2 Grafik

TV 2-programmet 'Kernen' dækker i denne uge spørgsmålet om PFOS-forurening i Danmark.

Danske Vandværker har allerede fundet giftstofferne ved flere boringer, og nu slår professor alarm på vegne af det danske drikkevand.

En sag om forurenet oksekød i Korsør kan vise sig at have betydning for hele Danmarks drikkevand.

For lige nu kan farlige kemikalier være ved at sive ned i jorden hundredvis af steder landet over. Giftstofferne bliver i kroppen i mange år og kan være med til at fremkalde kræft, ufrivillig abort og skade immunforsvaret. Det kan også overføres fra gravide kvinder til deres ufødte børn.

Sådan lyder advarslen fra forskningsleder og professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og adjungeret professor ved Harvard University Philippe Grandjean, der er en af verdens førende forskere inden for det stærkt sundhedsskadelige kemikalie PFOS.

- Det her er noget farligt stads, så vi er nødt til at gribe ind, siger han.

Han bliver interviewet i TV 2-programmet 'Kernen', hvor han går i dybden omkring faren ved PFOS, som kemikalierne hedder

Hvad er P-FOS

PFOS er fluorholdige forbindelser, der typisk er blevet brugt til imprægnering og andre specielle anvendelser, hvor der ønskes en vand- og/eller fedtafvisende effekt.

Det er forbudt at importere eller sælge PFOS eller kemiske produkter, der indeholder PFOS. Det findes blandt andet i brandskum og i nogle gamle vandafvisende tøjstykker og tæpper.

PFOS øger blandt andet risikoen for kræft og hormonforstyrrelser og kan give et dårligere immunforsvar. Giftstoffet har været stort set forbudt i EU siden 2006 og er kategoriseret som et "prioriteret farligt stof".

PFOS tilhører PFAS-kemikaliegruppen, der er evighedskemikalier. Det betyder, at det er utroligt svært for kroppen at nedbryde giftstofferne. Halveringstiden i kroppen anses for at være 4,5 år. 

Vandværker finder giftstoffet i hele landet

Det hele startede med en skandale i Korsør, hvor en lokal kogræsserforening i årevis havde spist kød fra køer, der havde græsset på en eng ved Korsør Nor. Engen viste sig at være dybt forurenet af slukningsskum fra den lokale brandskole, og 118 personer blev forgiftet af det forurenede kød.

Derfor er Danmarks drikkevand lige nu ved at blive undersøgt for PFAS-giftstoffer, der er en paraplybetegnelse, som dækker over PFOS og en række andre skadelige fluorstoffer, der er farlige for mennesker og dyr.

Vi har ikke en opgørelse af det samlede forurenings- eller risikobillede fra de identificerede potentielle punktkilder

Rasmus Moes, kontorchef i Vandforsyningen i Miljøstyrelsen

Tidligere i denne uge udkom Danske Vandværker med en foreløbig rapport for undersøgelsen. Indtil videre er giftstofferne fundet i 65 boringer fra 18 vandforsyninger på Sjælland, Fyn og i Jylland.

I 38 af dem overskrider niveauet af giftstofferne den sundhedsskadelige grænse, mens det i de 27 andre foreløbigt ligger under maksimalgrænsen.

Direktør for Danske Vandværker Susan Münster mener, at det er tegn på, at der skal mere fokus på denne type forurening.

- Når der allerede er fundet 38 boringer, hvor grænseværdien er overskredet, er det en udfordring, vi skal være opmærksomme på, sagde Susan Münster den 8. oktober til TV 2 NEWS.

Philippe Grandjean forventer, at mange af de steder, hvor man undersøger grundvandet, i første omgang ikke vil vise høje niveauer af giftstofferne.

Men det betyder ikke, at forureningen ikke kommer på et senere tidspunkt. For det kan tage år, før det kan måles, frygter Grandjean.

- Der kan være mange kilo giftstoffer på vej, som siver i jorden, siger han i 'Kernen'.

For PFOS er vandopløseligt, hvorfor det kan gå ned i jorden, når det eksempelvis regner. Derfor er det vigtigt at blive ved med at undersøge vandet for giftstofferne de steder, myndighederne finder dem, for at sikre, at kemikalierne ikke ryger ud i danskernes vandhaner.

Forurening fundet over 1000 steder

Danske Regioner og Forsvaret har kortlagt 188 brandøvelsespladser, hvor der tidligere har været brugt skum, som har indeholdt PFOS.

Derudover har man noteret 900 industrigrunde, hvor der er blevet fundet et eller flere PFAS-giftstoffer, hvor over halvdelen var PFOS.

I værste fald kan forureningen have kontamineret grundvandet, frygter Philippe Grandjean. Og i så fald kan det vise sig at være meget alvorligt, siger han.

- Det her er et kæmpe internationalt problem. Og spørgsmålet er, om Korsør er et uheldigt tilfælde. Eller om det repræsenterer noget, som måske kan være sket andre steder i landet, lyder det fra professoren.

Af samme årsag har myndighederne bedt 1784 vandværker landet over undersøge drikkevandet, ligesom 145 områder skal granskes nøje for PFOS eller lignende stoffer. Myndighederne vil her lave en vurdering af, om forureningen potentielt kan udgøre en risiko for mennesker.

I værste fald frygter Philippe Grandjean, at vi herhjemme får det, han kalder amerikanske tilstande.

- I USA drikker over 100 millioner mennesker kommunalt drikkevand, som indeholder PFOS og fluorstoffer over det niveau, vi anser for at være acceptabelt. Jeg tror ikke, at der er et bedste fald, siger han.

Har skærpet kvalitetskrav

Miljøstyrelsen har i 2021 nedsat grænsen for, hvor høje niveauer af giftstofferne der må være i jord, drikkevand og overfladevand.

Med de nye kvalitetskriterier betyder det, at det indtil videre er 32 procent af de 900 industrigrunde, hvor giftstofferne blev fundet, der overskrider indholdet i grundvandet.

Kontorchef i Vandforsyningen i Miljøstyrelsen Rasmus Moes siger til TV 2, at myndighederne er i gang med at undersøge omfanget af forureningen, men at der i øjeblikket ikke er et samlet overblik over, hvor stor risikoen er for det danske drikkevand.

- Vi har ikke en opgørelse af det samlede forurenings- eller risikobillede fra de identificerede potentielle punktkilder, siger han.

Rasmus Moes siger, at styrelsen er forberedt på, hvis forureningen skulle vise sig at være meget udbredt. I så fald vil det være op til kommunerne, regionerne og forsvaret at håndtere situationen.

- Drikkevandskravene skal overholdes. Man er nødt til at tage stilling til det i den relevante myndighed, hvis der er en overskridelse. Det betyder i praksis, at man måske skal bore efter en ny vandkilde eller sætte et særligt renseanlæg på, lyder det.

Miljøstyrelsen har igangsat en landsdækkende undersøgelse af grundvandet, hvor man særligt kigger efter giftstofferne. Resultatet af undersøgelsen forventes at være færdigt i første kvartal af 2022.


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Her kommer der med garanti ny borgmester om et år

Foto: TV2 Grafik

TV2 Nords politiske analytiker gør situationen i nordjysk kommunalpolitik op et år før næste kommunalvalg.

Uanset hvor nordjyderne om præcis et år, hvor vi går til kommunalvalg, sætter krydset, vil fem af de 11 nordjyske kommuner efter valget få en anden borgmester end den, der efter valget i 2021 kunne iføre sig borgmesterkæden.

I de seks andre kommuner kan den nuværende borgmester fortsætte, hvis ellers stemmerne tilsiger det. For i Hjørring, Brønderslev, Læsø, Rebild, Vesthimmerland og Morsø kommuner er borgmesteren klar til endnu en periode.

Anderledes er det i de fem øvrige kommuner:

I Mariagerfjord vidste vælgerne godt, da de for tre år siden stemte, at det i givet fald ville blive Venstre-borgmester Mogens Jespersens sidste periode i byrådet. Det meddelte han nemlig lidt usædvanligt op til valget. Til gengæld har det givet Venstre god tid til at udpege partiets ny spidskandidat, byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen - i øvrigt søn af Mariagers tidligere konservative borgmester. 

Op til de seneste valg har Venstre og Socialdemokratiet kæmpet om stemmerne i kommunen. Når valget var overstået, har de to partier arbejdet tæt sammen. 

Men formelt konstituerede Mogens Jespersen, der har været borgmester siden 2014, sig med de øvrige partier i blå blok. To af disse har han efterfølgende sidste efterår givet en kold skulder. Jens-Henrik Kirk (K) og Jørgen Hammer Sørensen (DF) fik begge en udvalgsformands-post som tak for genvalget af Mogens Jespersen. Da de og især den konservative viceborgmester siden gik solo ved flere lejligheder, blev socialdemokraterne trætte af at agere støtteparti for Venstre og forlangte, at friløbet skulle have konsekvenser. 

De to formænd blev derfor frataget deres formandsposter. 

Det er umuligt at vide, om og i givet fald hvordan dette opbrud i blå blok kan påvirke valgets udfald og den efterfølgende konstituering i kommunen, som samtidig er Inger Støjbergs hjemmebane, og hvor hendes parti Danmarksdemokraterne kan blive en yderligere faktor i spillet om magten. 

I Thisted har borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter kun en enkelt periode som borgmester og i alt 12 år i lokalpolitik besluttet ikke at genopstille. 

Også her har den borgerlige blok frataget en udvalgsformand fra Dansk Folkeparti posten, som ellers var betaling for at sikre Niels Jørgen Pedersen borgmesterposten. Den vragede DF’er, Ib Poulsen, har ladet forstå, at han nu i hvert fald ikke nok en gang støtter en blå borgmester. 

Venstre har udpeget Kristian Tilsted som ny spidskandidat. I Socialdemokratiet måtte Ulla Vestergaard, der var borgmester fra 2018 til 2022, ud i et kampvalg om på ny at være spidskandidat i 2025 - en urafstemning, som hun vandt med blot fem stemmer mere end modkandidaten.

Gade stopper - og bliver 

Jammerbugt kommune har i dag landsdelens mest rutinerede borgmester. Mogens Chr. Gade (V) styrede Brovst fra 2001 og har siden strukturreformen uafbrudt været borgmester i Jammerbugt. Han har været kommunalpolitiker i 35 år. 

Nu vil han ikke være borgmester mere, men han vil gerne fortsætte i byrådet. Det sidste brød den ene kandidat til at blive Venstres spidskandidat, Michael Krogsgaard, sig ikke om. Han mente, at det var tid til et byråd uden Gade og trak ved meldingen om genopstillingen som byrådsmedlem sit kandidatur og forlod samtidig Venstre. 

Den anden kandidat, Niels Christian Hem, kunne derfor kåres som den, der skal dyste med Diane Aarestrup (S) om at sidde i førersædet.

Det er ret usædvanligt, at en borgmester, der frivilligt forlader posten, fortsætter som menigt byrådsmedlem, men det er set før. I 1998 stillede den afgående borgmester Kaj Kjær i Aalborg op som menigt byrådsmedlem, efter at Henning G. Jensen var valgt til ny spidskandidat.

I Jammerbugt har Mogens Gade fyldt rigtig meget, og der har først meget sent været en kronprins klar hos Venstre. Med Mogens Gade på kandidatlisten sikres kontinuitet, men det kræver, viser erfaringer fra andre steder, gode evner til at holde sig i baggrunden, når en tidligere førstemand fortsat sidder med ved bordet.

Birgit S. Hansen er allerede fortid som borgmester i Frederikshavn. Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Hvor havner Birgit Hansens stemmer?

At Frederikshavn skal have ny borgmester, har formentlig de fleste opdaget. Også her har man i Birgit Stenbak Hansen (S) siden 2014 haft en stærk og markant frontfigur. 

Birgit Hansen havde først sagt ja til at genopstille, ombestemte sig og endte med at forlade byrådet i utide for få uger siden. Hendes parti havde i mellemtiden valgt tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til ny spidskandidat. Han har tidligere i otte år siddet i byrådet, men genopstillede ikke ved sidste valg.

Birgit Hansens bratte sortie gjorde, at man måtte finde en borgmestervikar for resten af perioden i form af gruppeformand Karsten Thomsen. 

Socialdemokratiet har stået stærkt i Frederikshavn under Birgit Hansens ledelse, og selv satte hun dansk rekord i personlige stemmer. Siden har sagen om havnen rokket ved opfattelsen af eks-borgmesteren, og det store spørgsmål er, om de 13.230, der stemte personligt på Birgit Hansen, alle er socialdemokrater. Eller om deres kryds kunne havne ved et andet parti.

Venstre har i Frederikshavn byråd udgjort den mest markante opposition til borgmesteren. Men heller ikke internt i Venstre er der fuld enighed: Byrådsgruppen havde indstillet et af dens medlemmer, Lone Haugaard, til ny spidskandidat, men på et opstillingsmøde valgte flertallet den 44-årige civilingeniør Jon Andersen, der ikke i forvejen sidder i byrådet, som Venstres bud på den næste borgmester.

SF, der generelt står godt i meningsmålingerne i øjeblikket, har i lyset af situationen valgt at udnævne partiets veteran, Christina Lykke, til borgmesterkandidat. Det siger formentlig en del om, hvor usikkert det er, hvem der i Frederikshavn kan skabe et flertal efter valget.

Regeringspartier i kamp mod hinanden 

Endelig skal vælgerne i Aalborg også vælge ny borgmester. Ham, der fik posten efter valget i 2021, Thomas Kastrup-Larsen, forlod byrådet i fjor, og de socialdemokratiske medlemmer valgte ved en urafstemning gruppeformand Lasse Frimand Jensen til ny spidskandidat og dermed også borgmester for resten af indeværende periode.

Modkandidaten var folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen. Var han blevet spidskandidat, havde man i Aalborg måttet gøre som nu i Frederikshavn, nemlig ladet en vikar passe borgmesterposten, fordi Flemming Møller Mortensen ikke sidder i byrådet. 

Socialdemokratiet har næste år uafbrudt haft borgmesterposten i Aalborg i 100 år. Lasse Frimand Jensen - søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen - skal prøve at skaffe sit parti et bedre resultat end i 2021, hvor Socialdemokratiet mistede en fjerdedel af stemmerne i forhold til det forrige valg. 

Et magtskifte, anført af blå blok, blev ikke mere sandsynligt, da Konservative i sidste måned brød med de øvrige borgerlige partier og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale. 

Også på grund af 100 års-dagen vil Socialdemokratiets valgmaskine blive sat ind med piber og trommer på at beholde borgmesterposten i Aalborg. Men her og i en række andre kommuner, hvor det ofte er Socialdemokratiet og Venstre, der først og fremmest er med i spillet om borgmesterposten, kan valget i 2025 blive specielt:

For vil de to partier med samme styrke som ellers kunne bekrige hinanden på lokalt plan, hvis partierne nationalt sidder i samme regering? Eller vil vi også ved kommunalvalget, i modstrid med det normale ved disse valg, se netop de to partier argumentere for et samarbejde hen over midten for at udelukke yderfløjene?

Det har vi ikke oplevet før. Mens SV-regeringen 1978-79 var ved magten, holdtes der ikke noget kommunalvalg. Ved kommunalvalget om et år vil de to p.t. største kommunalpartier skulle finde en ny melodi - hvis altså regeringen fortsat er regering om et år!


Foto: Jan Pedersen

Opdateret klokken 16.39: Motorvejen er genåbnet.

Der er sket to trafikuheld på motorvej E45 mellem afkørsel 32 Sønderup og afkørsel 33 Haverslev.

Det oplyste Vejdirektoratet mandag eftermiddag.

Det ene uheld betød, at motorvejen var spærret i sydgående retning, og her lød det, at man forventede, at vejen først blev genåbnet i løbet af eftermiddagen.

'Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik i aften', skrev Vejdirektoratet klokken 15.49.

Nordjyllands Politis vagtchef Torben Arendrup fortæller til TV2 Nord, at der både har været et uheld i nordgående og et sydgående retning, og han fortæller desuden, at flere biler var impliceret.

- Vi har ikke hørt noget om alvorlig tilskadekomst. Men man er derude og er ved at få ryddet op, så man arbejder på stedet lige nu, siger vagtchefen.

Klokken 16.44 oplyste Vejdirektoratet, at bilister skal forvente en øget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Foto: Jan Pedersen

En person blev kørt til tjek på sygehuset efter sammenstødene. Personen ventes dog ikke at være alvorligt tilskadekommen.


Nordjylland slipper for snestorm - vejrmodeller er uenige

Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Kun én vejrmodel holder fast i udbredt dansk snevejr, men Nordjylland ser ud til at gå fri.

I flere dage har forskellige vejrmodeller vist, at et lavtryk med sne og blæst skal en tur forbi Danmark hen over tirsdag og onsdag.

Der har dog været stor usikkerhed om lavtrykkets bane og udvikling, og nu tager prognoserne en ny drejning: To store vejrmodeller er uenige i, om lavtrykket overhovedet kommer til Danmark.

Den ene model afblæser det udbredte snevejr, mens den anden holder fast i snevejr over den syd- og østlige af Danmark.

Lynanalyse

Peter Tanev

Meteorolog, TV 2 Vejret

Når et lavtryk bevæger sig tæt forbi Danmark, skaber det ofte stor usikkerhed i vejrudsigterne. Selv små ændringer i lavtrykkets bane kan få stor betydning for vores vejr.

Vejret tirsdag og onsdag er et godt eksempel på dette. Der er cirka 2-300 kilometers forskel på, hvor lavtrykket er placeret i de forskellige prognosemodeller.

I den ene situation får Østdanmark sne, slud og blæst, mens den anden model viser næsten tørt vejr. Med andre ord er der stor usikkerhed.

Dette understreger, hvor langt vi, i nogle situationer, stadig er fra at lave 100 procent præcise vejrudsigter, når der stadig er så stor usikkerhed dagen før.

Model 1: Enkelte slud- og snebyger

For de vinterglade danskere er det en nedslående udvikling i prognosen fra den europæiske vejrmodel.

Her bevæger lavtrykket sig syd om landet med kurs mod de baltiske lande. Det er akkurat langt nok væk til, at Danmark nærmest ikke får regn, slud eller sne fra lavtrykket.

Tirsdag vil i stedet stå på mest tørt vejr. Der kan komme enkelte byger, som kan være med regn eller slud.

Foto: TV 2 Vejret

Bornholm kan dog få stadig få en vådere dag end de fleste.

Onsdag vil lavtrykket været nået til Baltikum, og ifølge den europæiske model vil dagen kunne byde på slud- og snebyger over Danmark.

Foto: TV 2 Vejret

Selvom vi kommer tættere og tættere på, kan lavtrykkets endelige bane stadig nå at ændre sig en smule i forhold til prognoserne.

Model 2: Holder fast i sne over dele af landet

Den amerikanske model GFS holder omvendt fast i udbredt snevejr over dansk område. Vel at mærke som den eneste vejrmodel.

Her har den seneste prognose lavtrykket til at passere over Bornholm. Det vil netop være nok vestpå til udbredt slud eller tøsne over den syd- og østlige af landet.

Foto: TV 2 Vejret

Prognosen viser en til to centimeter sne, som nok ikke vil blive liggende længe.

Det er dog den europæiske vejrmodel, som ofte er mere sikker, så her ser det i øjeblikket ikke ud til et udbredt snevejr hen over tirsdag og onsdag.

Så hvis man virkelig håber på sne, er det nok mere realistisk at nedjustere forventningerne og krydse fingre for, at man får besøg af en enkelt snebyge i ugens løb.

Blæsevejr er nedjusteret i den ene model

De seneste dages prognoser har også vist, at lavtrykket vil bringe blæsevejr med sig og endda snestormslignende tilstande.

Den europæiske vejrmodel viser nu en tirsdag med en næsten stille til let vind.

Vinden vil være tiltagende ud på onsdagen, men ikke i nærheden af stormkriterier.

Onsdag kan det ved kysterne blæse med op til en hård vind. På Bornholm og Christiansø kan man opleve vindstød af stormende kuling.

Den amerikanske model holder dog stadig fast i blæsevejr over Østersøen med vindstød op til stormstyrke over Bornholm.