Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Plaget af støv: - Ingen normale mennesker vil købe mit hus

Foto: Privatfoto

Stiven Madsens bil er støvet til, når det blæser fra vest.

En gruppe beboere, der bor tæt på Aalborgs Østhavn, føler sig stavnsbundne til deres ejendomme på grund af støv fra de omkringliggende virksomheder.

Da Stiven Madsen i 2018 købte en ejendom på Romdrupholmsvej nord for Klarup, havde han glædet sig til det gode naboskab, der kan være på landet. I dag er han alt andet end glad for naboerne.

- Når vinden kommer fra vest, og der er tørt vejr, så får vi sandstorm ind over huset, siger Stiven Madsen.

Vi vil ikke have, at det kommer ned i barnevognen til vores datter, så hun sover ude i stalden

Jesper Larsen, nabo, Aalborg

Stiven Madsens naboer er flere virksomheder, der lejet sig ind på Port of Aalborg, som Aalborg Havn hedder i dag. Virksomhederne miljøbehandler forurenet jord, som ligger i store bunker 370 meter fra Stiven Madsens hus.

- Jeg frygter, at der er noget, der er skadeligt. Det er vel derfor, at jorden kommer på deponi. Jeg tvivler på, at alt det skadelige bliver derovre, og at det kun er det gode, der flyver herover, siger Stiven Madsen.

Her kan man se, hvordan det støver ind over familiens ejendom. Foto: TV2 Nord

Tør ikke lade baby sove ude

Lidt længere nede ad vejen bor Jesper Larsen med sin familie. Han købte sit hus for godt et år siden. Det har han og familien fortrudt, for de tør ikke lade sin seks måneder gamle datter sove udenfor i barnevognen.

- Vi ved ikke, hvad der er i det jord, der fyger ind over vores ejendom. Vi vil ikke have, at det kommer ned i barnevognen til vores datter, så hun sover ude i stalden, når hun skal have en lur, siger Jesper Larsen.

Ingen vil stille op

Det er blandt andet støv fra virksomheden RGS Nordic, der fyger ind over naboernes huse. For at kompensere for generne har virksomheden flere gange vasket vinduer hos Stiven Madsen. 

Ingen fra virksomheden vil stille op til et interview, men i en sms skriver presseansvarlig Auhild Haugeberg, at de er meget opmærksomme på støvdannelse og de gener, som støv kan medføre.

- RGS Nordic tilrettelægger i videst muligt omfang aktiviteter og drift af anlægget i forhold til aktuelle vejrforhold og bekæmper altid støv ved vanding/sprinkling, skriver Auhild Haugeberg.

Stiven Madsen er ærgerlig over situationen. Foto: TV2 Nord

Dårlig planlægning

Den fungerende Miljø- og Energi Rådmand Per Clausen (Ø) mener, at Aalborg Kommune fejlede, da man i sin tid tillod, at virksomhederne og ejendommene fik lov at ligge tæt på hinanden.

- Jeg synes, det er et eksempel på, at man har planlagt på en måde som næsten med sikkerhed ville føre til en konflikt mellem de virksomheder, der er derude og de borgere, der bor derude, og det er ærgerligt, siger Per Clausen.

Området, hvor virksomhederne ligger er udlagt som såkaldt klasse syv område. Det betyder, at her kan man placere virksomheder, der er særligt belastende for deres omgivelser, for eksempel at de støjer, lugter eller larmer. 

Støvsky over ejendommen

I lokalplanen står der, at der skal være 500 meter mellem beboelse og virksomhederne i området. Naboerne bor indenfor den grænse, men kommunen har valgt at dispensere fra kravet ved i stedet at kræve, at virksomhederne vander jorden, så det ikke støver.

- Det er kommunen, der skal føre tilsyn med, at de regler bliver overholdt, og det forsøger vi også at gøre, siger Per Clausen.

virksomheden har det ansvar, at de skal beholde ting inde på deres egen grund. Det skal ikke flyve over til mig

Stiven Madsen, nabo, Aalborg

Til trods for virksomhedernes løfter om at bekæmpe støvet, så kan Stiven Madsen gentagne gange konstatere, at der står en støvsky ind over hans ejendom. Stiven Madsen mener, at kommunens tilsyn er mangelfuld.

- Hele tiden bliver der sagt, at de tager fat på virksomhederne. Så hører vi ikke mere, og så sker der ikke mere, siger Stiven Madsen.

Enhedslistens Per Clausen mener, at det er kommunen, der skal føre tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Foto: TV2 Nord

Usælgeligt hus

Stiven Madsen og Jesper Larsen vil gerne væk. De tror ikke på, at de kan sælge deres ejendomme igen, og derfor ønsker de at blive opkøbt af Port of Aalborg.

- Hvis vi havde vidst, at alt det her kom flyvende ind over os, så havde vi ikke købt huset. Der er jo ikke nogen normale mennesker, der vil købe sådan et hus her, siger Stiven Madsen.

Direktør hos Port of Aalborg, Claus Holstein, vil ikke stille op til et interview. I en e-mail skriver han, at havnen ikke er interesseret i et købe ejendommene på Romdrupholmsvej. Han mener, at naboerne må klage til de virksomheder, der bor til leje på havnen, hvis de føler sig generet af støv.

- Uanset sammenhængen i sagen er det aldrig en løsning på et eventuelt naboproblem, at Port of Aalborg køber hverken jord og eller bygninger - løsningen er at få stoppet problemet ved kilden, skriver Claus Holstein.

Virksomhederne lå allerede på havnen, da både Stiven Madsen og Jesper Larsen købte deres ejendomme.

Støv fra virksomhederne flyver ind over familiens ejendom. Foto: TV2 Nord

En håbløs situation

- Virksomheden var her jo først, og så køber I en ejendom, der ligger tæt på den. Har I så ikke et ansvar for selv at sætte jer ind i, hvad I bliver naboer til?

- Jo, det kan man sagtens sige, men virksomheden har det ansvar, at de skal beholde ting inde på deres egen grund. Det skal ikke flyve over til mig, siger Stiven Madsen.

Beboerne synes, at situationen er håbløs. De har tidligere klaget deres nød til virksomheder, kommune og havnen. Nu gør de det offentligt - vel vidende at det gør det endnu sværere at sælge ejendommene.

- Vi ville godt kunne tie stille og så sælge huset, men så er der bare en anden, der står med kattepinen. Det tror jeg, at min moral forbyder mig, siger Stiven Madsen.

Se hele videoen herunder:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.