Massive mængder regn på vej
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Arkivfoto. Ladcykel på tur gennem regnen.
Særligt en jysk region står for skud.
Efter en rolig mandag med tørt vejr til langt de fleste, og sågar smukt solskin i den sydlige del af landet, går vi nu et vådt døgn i møde.
Tirsdag breder en front med regn sig op over landet fra syd.
Det begynder at regne i den sydligste del af landet midt på tirsdagen, og derefter bevæger regnen sig nordover og rammer Skagens nordligste spids tirsdag aften.
Regnen går i stå over Danmark
Over den nordlige del af Skandinavien ligger et højtryk, som blokerer for frontens videre fremmach nordover.
Regnen går i stå over Danmark
Over den nordlige del af Skandinavien ligger et højtryk, som blokerer for frontens videre fremmach nordover.
Derfor stopper fronten lige hen over Danmark, hvor den kommer til at regne på os flere dage, mens den kun langsomt dør helt ud hen over os.
Østjylland får mest regn
Fra tirsdag middag til onsdag middag får vi mellem 10 og 30 millimeter, og som prognoserne ser ud mandag, får Østjylland klart mere regn end resten af landet.
Her ser hele regionen ud til at få mere end 20 millimeter, og i området omkring Aarhus kan der ende med at komme over 30 millimeter.
Fra onsdag aften holder det mest tørt i den sydlige del af landet, mens den nordlige del af landet kan få perioder med regn hele 48 timer længere – altså til og med fredag.