Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Markant vejrskifte på vej

Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Til og med fredag kan der lokalt falde over en måneds nedbør.

2,8 millimeter nedbør – det er, hvad det er blevet til efter de første ni dage af april.

Selvom måneden statistisk er den tørreste, vi har herhjemme, er det alligevel i den meget lave ende af skalaen.

Men det bliver der i den grad lavet om på i den nye uge.

Efter en påskeferie med tørt og stabilt vejr sørger et vejrskifte 2. påskedag for det diametralt modsatte – nemlig vådt og ustadig vejr.

Særligt i perioden mandag aften til fredag kan det til tider blive meget vådt, hvor der lokalt kan falde over 40 millimeter regn.

Femdøgnsskema fra 10. til 14. april. Foto: TV2 Vejret

Vejrskifte 2. påskedag

Allerede 2. påskedag kan man fornemme, at vejret er ved at skifte om, da mange vil stå op til en overskyet forårshimmel.

Over de østlige landsdele er det imidlertid overvejende højtliggende skyer, hvor solen sagtens kan skinne igennem. Og på Bornholm er det ligefrem solrigt vejr det meste af mandagen.

Det lune vejr holder fortsat ved med 10 til 13 graders varme, mens vinden er opfriskende fra østlig retning.

Først på aftenen slutter det med at holde tørt. Her går ugens første regnvejr i land, der i løbet af aftenen og natten til tirsdag skal passere Danmark.

Vejret 2. påskedag bliver domineret af en del skyer, og ud på aftenen ankommer et regnvejr fra vest. Foto: TV2 Vejret

To store regnvejr

Ugens første store regnvejr forventes at ligge over Bornholm tirsdag morgen. I resten af landet står den på en del regnbyger, der stedvis kan være kraftige.

Som tirsdagen skrider frem, bliver det efterhånden mere tørt.

Tørvejret varer ved indtil onsdag morgen, hvor det næste store regnvejr går i land.

Dermed er der udsigt til et sjaskvådt onsdagsdøgn, hvor regnen i perioder kan blive ganske kraftig.

Herefter kommer der en torsdag og fredag, der begge byder på spredte regnbyger, der lokalt kan blive ganske intense.

Ud over det mere våde forårsvejr bliver det i samme periode mere blæsende og noget køligere. Generelt ligger den daglige maksimumtemperatur sig på 7 til 11 grader.

Lokalt over 40 millimeter

Samlet set er der udsigt til relativt store mængder regn i den nye uge.

Til og med fredag kan der falde op mellem 25 og 40 millimeter regn. Vådest bliver det i Vestjylland med lokalt over 40 millimeter.

Normalt falder der 38,5 millimeter nedbør i løbet af hele april. Dermed kan man nogle steder få, hvad der svarer til over en måneds nedbør.

Akkumuleret nedbør til og med fredag. Lokalt over 40 millimeter regn. Foto: TV2 Vejret

Fra næste weekend er der tegn på, at vejret i Danmark igen kan blive højtryksdomineret med solskin og lidt højere temperaturer.


Lokale om hærværk på kirke: - Det er noget forfærdeligt svineri

Foto: Cecilie Ryberg Christiansen

Menighedsrådet i Frederikshavn Sogn ønsker ikke at udtale sig i sagen, da de mener, den bliver bedst løst ved at blive tysset ned.

- Forfærdeligt. Svineri.

Sådan lyder det fra Ole Jensen fra Frederikshavn.

For anden gang inden for kort tid er frederikshavnerne nemlig stået op til, at en eller flere ukendte gerningsmænd har malet et hagekors - eller i hvert fald noget der minder om det - på hoveddøren til Frederikshavn kirke.

Handlinger der i den grad får de lokale til at ryste på hovedet.

- Jeg synes, det er forskrækkeligt, at man ikke bare kan lade noget så flot som en kirke være. Hvorfor skal man tegne på den? Hvad vil man markere med det, spørger Charlotte Højen fra Jerup retorisk.

Se hele indslaget her.

Er meldt til politiet

Fredag måtte kirken igen i gang med en større rens af hoveddøren for at få fjernet et hagekorslignende symbol. Det er blot to uger siden, at kirkegængere også blev mødt af det selvsamme uhyggelige budskab.

Her var hagekorset adresseret med tallet 28, som henviser til en nynazistisk gruppe.

- Det er noget svineri. Andet kan man ikke sige. Jeg håber, det er børnestreger og at det er børn, der har gjort det. Jeg håber ikke, det er voksne, siger Ole Jensen fra Frederikshavn, da TV2 Nords reporter møder ham på gaden foran kirken.

Menighedsrådet i Frederikshavn Sogn ønsker ikke at udtale sig i sagen, da de mener, den bliver bedst løst ved at blive tysset ned.

Hærværket er meldt til Nordjyllands Politi, der er i gang med at efterforske sagen.


Anmelder vurderer: Her får du de bedste juleøl

Er du i tvivl om, hvor du skal finde den gode smag af jul, så frygt ej. Øl-anmelder Christian Andersen har nemlig testet en del af Aalborgs udvalg.

Juleøl er mere end bare den klassiske bryg fra Tuborg, som de fleste kender. Og faktisk har Aalborg et pænt udvalg af gode bryggerier på hanerne, som hver især har lavet deres fortolkning af den traditionsrige drik.

Vi har testet varerne sammen med ølanmelder Christian Andersen, som giver sit bud på byens bedste julebryg.

Et af Danmarks bedste

På London Pub på Boulevarden har de bryggeriet Bad Seed Brewing på hanerne. Og det er noget, der begejstrer anmelderen.

- Det er et af landets bedste bryggerier - og de bliver bedre år for år, siger han. Så selvom udvalget af juleøl på pubben ikke er stort, så er det kvalitet.

Faktisk har de to forskellige juleøl på fad, fra super-bryggeriet. En London bitter og en Christmas brown ale.

- De er rigtig gode begge to. Niveauet er tårnhøjt. London bitter har et særligt skud bitterhed, lidt karamel og en god mundfylde. Den smager ikke som sådan af jul, men det er jo sådan i dag, at en juleøl er det, som bryggeren har besluttet at kalde en juleøl. Der er ingen regler. Og den her smager rigtig godt, siger Christian Andersen.

- Den mørke har nøddetoner, som går fantastisk godt til malten i øllen. Den er supergod, men ikke en man kan drikke en hel aften. Så fire af den første, og så en af dem her, siger han.

Eneste anke er, at begge øl bliver serveret en smule for kolde. Så man kan med fordel lade dem stå nogle minutter inden første tår.

- En tommelfingerregel er, at øllen skal være 2-3 grader varmere end procenten. Så har den fem procent alkohol, skal den være syv-otte grader varm, siger anmelderen.

Ti ud af ti

På Søgaards Bryghus har de naturligvis også flere forskellige julevarianter.

- Alle ølentusiaster kender Søgaards, og jeg forventer, at vi får lidt af hvert, men alt sammen af en ordentlig kvalitet, siger Christian Andersen forud for den første tår.

Udvalget består af tre forskellige juleøl: Børglum Jul, som er en belgisk mørk øl, Julebuk, som er en bock og Hoppy Reindeer, som er en ipa.

- Ipa'en her er ikke en juleøl for mig, siger Christian Andersen. Anderledes ser det ud med de to andre, som får voldsomt rosende ord med på vejen.

- Børglum Jul har en eftersmag af chokolade og svesker. Noter af nelliker. Meget velkomponeret, og jeg ville give den ti ud af ti som en juleøl, hvis ikke det var fordi, den var oppe imod Julebuk, som er en my bedre, siger han og fortsætter:

-Historisk er bock, som er den slags øl, Julebukken her er, den klassiske juleøl. Den er lidt bolsjeagtig med komponenter af bær og frugter og er perfekt til flæskesteg.

Ved dagens afslutning viser det sig, at netop Julebuk får prisen som dagens bedste slurk.

En juleøls-bombe

Hjort Beer Bar har én juleøl på kortet. Og det er en mørk en af slagsen.

- Det er en imperial stout, og den smager af jul. Noter af appelsin og træ, og så er den lidt af en bombe. Både på smag og procenter, så man skal passe på, siger Christian Andersen.

Og med hele 10,5 procent er det med at tage sig i agt.

- Man kan ikke smage, at der er så mange procenter i, så man kan godt blive overrasket, siger øl-kenderen, som er glad for Hjort's juleøl.

- Jeg ville gerne drikke en til. Men jeg vil hellere have en af de to fra Søgaards, siger han, og kalder det et "close race".

Mere jul i navn end smag

I kælderen hos Basement Beer Bar har de også et væld af øl med juleklingende navne som Kirsebær Sovs og Nisseøl. Men det er altså mere navnet end smagen, der leder tankerne hen på højtiden, hvis man spørger anmelderen.

- De tre, vi har smagt, nummer 11, 12 og 14 på kortet, bliver på navnet markedsført som juleøl. Men de smager ikke af jul. Ikke i min verden. De smager ganske fint, og særligt Kirsebær Sovs vil jeg fremhæve - men som en sommerøl. Der ville den være rigtig fed, siger Christian Andersen.

Så er det et strejf af jul, man er på udkig efter, er kælderen altså ikke det oplagte sted.


Anne Kathrine fik chok under tur i skoven: - Hvorfor må man skyde løs der?

Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Hver torsdag i november er det tilladt at jage i Rold Skov. Det mener Anne Kathrine Jørgensen er decideret farligt.

Torsdag eftermiddag blev en ellers hyggelig skovtur forvandlet til en ubehagelig oplevelse for Anne Kathrine Jørgensen.

Hun gik langs de afmærkede gule vandreruter i den sydlige del af Rold Skov, men blev pludselig mødt af høje skud.

Få minutter senere dukkede jægere op på skoven med ladte geværer og jagthunde.

- Det er helt vildt. Det kan ikke være rigtigt, at man bare må jage så tæt på offentlige stier. Hvorfor må man skyde løs der?

Anne Kathrine Jørgensen fortæller videre til TV2 Nord, at hun blev så forskrækket, at hun omgående kontaktede politiet.

TV2 Nord har været i kontakt med en person fra den pågældende gruppe af jægere. De har svært ved at genkende billedet, der tegnes af dem og understreger de har overholdt regler og retningslinjer.

Her var svaret dog, at det er Naturstyrelsen, som håndterer og godkender jagt i offentlige skove.

- Så ringer jeg til dem, og de siger bare til mig, at der ikke er nogen, som er døde i en jagtulykke i de 23 år, hvor jagt i området ved Store Økssø har været tilladt, siger hun og uddyber:

- Men det er jo et mærkeligt svar, for nogen risikerer jo at blive ramt.

Det er også Naturstyrelsen, som udlejer jagt i et enormt område på godt 300 hektater i området Hesselholt ved Rold Skov, hvor der er fri afskydning af kron- og råvildt.

Naturstyrelsen: Ikke vores opfattelse, at det skaber utryghed generelt

Erik Dalsgaard Skovfoged er ansvarlig for vildtforvalting af statslige arealer undernaturelsen Himmerland.

Han fortæller til TV2 Nord, at det selvfølgelig er svært at ændre på Anne Kathrine Jørgensens humør.

- Vi afholder generelt jagter, og i går (torsdag, red.) havde vi også en jagt i en anden del af skoven. Jeg har afholdt op mod 400 jagter i en rolle som jagtleder, og her er det min klare opfattelse, at vi aldrig har bragt folks liv i fare, og at folk ikke har været udsat for utrygge situationer.

Men hvorfor må man jage i offentlige skove, hvor der går børnefamilier?

- Det er jo et politisk valg, at der må jages i danske skovområder, fordi man mener, at det godt kan forenes med, at man opholder sig i skoven, mens der er jagt.


Iltsvind i nordjyske fjorde - her ser det værst ud

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Specielt Mariager Fjord var denne gang hårdt ramt af iltsvind.

Der er fortsat kraftig iltsvind i de danske farvande.

Det er en af konklusionerne i et nyt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Her fremgår det, at iltsvindet i specielt Mariagerfjord er alarmerende.

Her begyndte iltsvindet i 14 meters dybde, og efter cirka 15 meters dybde var der slet ingen ilt i vandet. Mariager Fjord er 30 meter dyb, så det er halvdelen af fjordens dybde, hvor der ingen ilt er.

Også i Hjarbæk Fjord, Halkær Bredning og Sebber Lo i Limfjorden har der været i iltsvind i målingens periode, som er fra 26. september til 30. oktober.

I notatet står der, at iltsvindet var fem til syv gange større end i de tre foregående år i oktober - men 30 procent mindre end i 2020. Dette er for de samlede danske farvande.

Helt galt stod det til i september 2024, hvor det andet højeste niveau af iltsvind nogensinde blev målt. Niveauet af Iltsvind for oktober er 'blot' en femtedel af det, som blev målt i september.

Udover de nordjyske vande, som er ramt, er også det sydlige Lillebælt og de tilstødende sydøstjyske fjorde samt Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav særligt hårdt ramt.

Hvad er iltsvind?

Iltsvind opstår, når iltforbruget i bundvandet er større end ilttilførslen.

Iltforbruget skyldes bunddyrs samt bakteriers og andre mikroorganismers respiration ved nedbrydning af organisk stof og den efterfølgende oxidation af reducerede kemiske forbindelser (iltgæld).

I Danmark betegnes det som iltsvind, når iltkoncentrationen i vandet er mindre end 4 mg l-1, og som kraftigt iltsvind, når koncentrationen er under 2 mg l-1. Niveauet mellem 2 og 4 mg l-1 kaldes for moderat iltsvind.

Iltsvind i de åbne farvande forekommer hovedsageligt fra juli til november, men i nogle kystvande opstår iltsvind ofte før juli.

Kilde: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi


Beklager på forhånd: Bro spærres i nattetimerne

Foto: TV2Nord

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet medfører.

Hadsundbroen vil være spærret for biltrafik i nattetimerne på hverdage de kommende to uger.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Lukningen sker på grund af reparation af broens maskineri. I perioden fra 11. november klokken 00:05 til 22. november klokken 05:30 bliver der arbejdet mandag til fredag, og i førnævnte tidsrum er broen lukket.

Næsten da. For alle nætter, hvor broen er spærret, har bilister mulighed for at køre over Hadsundbroen fra klokken 02:00 og 10 minutter frem.

Vejdirektoratet skriver videre, at der vil blive arbejdet på klapfagets rigler, som skal justeres

Justeringen skal udføres med broklapperne i åben position og er nødvendig for at sikre, at der ikke opstår større slid, som vil betyde længere perioder med spærring i fremtiden.

Spærringerne er skiltet på stedet og flere stedet i oplandet.