Født under første verdenskrig - i dag fejrede Elisiette 107-års fødselsdag
33 gæster var inviteret til fest på Skalborg Kro.
Det er ikke enhver forundt at blive 107 år. Ikke desto mindre var det, hvad Elisiette Jensen blev i dag.
Den store dag blev fejret på Skalborg Kro, hvor fødselaren blandt andet var flankeret af sin lillebror på 97 år, Nobert Rasmussen.
Elisiette Jensen har aldrig været alvorligt syg og ikke engang coronavirussen har fået ram hende.
- Alle de andre har haft det, men ikke mig. Jeg må være gjort af et eller andet, siger hun med et smil.
Se hvordan fejringen forløb i bunden artiklen
Selvom dåbsattesten siger 1916, så er det ifølge barnebarnet ikke til at mærke, at Elisiette for længst er nået det skarpe hjørne på 100 år.
- Hun er stadigvæk kun 90 af sind. I skal se hende danse senere, lyder det.
Nok er nok
Opskriften på den høje alder har fødselslaren ikke selv nogen ensidig forklaring på, men hun tilskriver sine forældres gener en stor del af æren. De blev nemlig henholdsvis 97 og 98 år.
Det var først for seks år siden, at Elisiette Jensen flyttede på plejehjem, men her klarer hun stadig sig selv. Så vidt vides er 112 år den alder, som den ældste danske kvinde har opnået.
Det er dog ikke en rekord, som fødselaren sigter mod at overgå?
- Nej, jeg har sagt stop. Nu er det godt. Ellers tak.
Hvorfor? Du fejler jo ikke noget?
Nej. Alt er så besværligt, siger hun.