Første november har ramt det danske land, og det bliver en blæsende start på måneden, som nordjyderne går i møde.

Temperaturen ligger mellem 12 til 13 grader her i starten af dagen, men det fleste vil mærke en kraftig vind i håret, når de tager hjemme fra her til morgen.

- I Jammerbugt vil der vindstød op til stormstyrke, fortæller Jens Ringgård Christensen, vært på TV 2 Vejret.

Se den fulde vejrudsigt her:

En del 'fredelige' skyer passerer også Nordjylland i løbet af dagen, men det klarer op, når solen går ned. Her vil temperaturen også være faldet en del - vi får helt ned til 5 grader til aften.

Er du nysgerrige på, hvordan dit lokale vejr bliver? Solvej Vindblæs kan hjælpe dig godt på vej!

Er du vokset op i Vejgaard eller omegn i Aalborg, så er du måske allerede bekendt med 'Vejgaard Dollaren'. Den har i mange år været en populær valuta, som i virkeligheden svarer til 50-kroners sedlen.

Nu skal den så findes frem igen på tirsdag, når det amerikanske valg rammer sit absolutte klimaks.

- Vi har også fået Jonny Hefty med på rævestreger, og hvad er mere naturligt end at bringe Mugge med Vejgaard Dollaren i spil, lyder det i en meddelelse fra Vejgaard Handelsforening.

Flere af de lokale forretninger indgår som en del af festlighederne, hvor flere ting i butikkernes sortiment kun koster en enkelt Vejgaard-Dollar. Så du kan altså slippe for at finde charmen frem og prutte om priserne.

Arrangementet afholdes tirsdag den 5. november.

Julemarked, slik til juleafslutning og julegaver.

December er og bliver en dyr måned for de mange danskere, der fejrer jul.

For Thomas Nygaard Sørensen har juletiden de seneste år været lig med pres. Både økonomisk, men også som følge af en sygdom, der gør, at han er i et ressourceforløb.

Et forløb, der efterlader ham med 11.000 kroner efter skat, og derfor har han de sidste år søgt om julehjælp hos Mødrehjælpen.

- Det er ikke ret meget med to hjemmeboende børn, så det er simpelthen for at have råd til julen - for den er dyr, fortæller han og fortsætter:

- Det har været sådan, at jeg ikke synes, at jeg kunne give børnene de ting, de gerne vil have. Bare en julekalender, der koster 120-130 kroner. Det er dyrt. Det hele render op.

Han er en del af det stigende antal familier, der søger Julehjælp hos Mødrehjælpen. Tilbage i 2019 var det 6245 børn, der modtog julehjælp. Sidste år var det 24.246 børn.

Hjælpen har en kæmpe betydning

Hos Mødrehjælpen oplever man også, at behovet for julehjælp er vokset.

- Vi er heldige på den måde, at mange kender os, og mange vil gerne hjælpe os. Men vi har også rigtig mange familier, der har behov for hjælp, det fortæller Marianne Stokbro, der er lokalforeningsformand for Mødrehjælpen i Aalborg.

Mødrehjælpens julehjælp kan være af julearrangementer, som Mødrehjælpen står for planlægningen af, der skal give børnene og forældre nogle gode oplevelser sammen.

- Det, vi ved fra familierne, er, at så har børnene også noget at fortælle henne i skolen eller børnehaven om noget, de har oplevet med deres familie, forklarer Marianne Stokbro.

Hjælpen kan også være økonomisk støtte på 550 kroner, man får udbetalt per barn.

- Det har en kæmpe betydning, fordi familierne oftest står og har ikke råd til at købe gaver til deres børn og har besvær med at finde penge til lidt ekstra julemad, siger lokalformanden.

Økonomisk og psykisk ro

Ifølge Thomas Nygaard Sørensen har det været hårdt ikke at kunne give sine to hjemmeboende børn den jul, han plejede at kunne før. Og det kan være hårdt at skulle bede om økonomisk hjælp.

- Jeg synes, det var - jeg vil ikke sige pinligt - men nederlag at skulle søge om hjælp, når man nu plejer at kunne selv, fortæller han.

Men julehjælpen har betydet både økonomisk og psykisk ro for ham.

- Det giver lidt ro på budgettet. Når der kommer lidt ro det, kommer der også ro på mig, siger han og fortsætter:

- Jeg håber på, at jeg kan få det samme som sidste år. Lidt ekstra penge til mad og gaver.

Så er du glad?

- Så er jeg glad, ja.

Jeg synes, det er død ærgerligt, at der er nogen, der gør det, fordi vi er jo rigtig mange, der er afhængige af, at vores cykel er der, og vi kan bruge den.

Sådan fortæller Henrik Sørensen, der når han kommer til Aalborg har en cykel stående ved stationen.

- Det er faktisk ligesom, når den går i stykker, så er det enormt træls, fortæller han.

Det, som Henrik Sørensen taler ud fra, er det kraftigt stigende antal anmeldte cykeltyverier, som der sker i Aalborg.

Henover fra 2021 til 2023 er det nemlig steget med 50 procent - fra 1063 til 1594. I samtlige andre nordjyske kommuner er tallet på status quo eller faldet. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

De senere år er der kommet flere dyre cykler på markedet - heriblandt elcykler. Alligevel er der ikke en entydig forklaring på det stigende antal tyverier. Men det får en af cykelhandlerne til forsøge at forebygge tyverierne.

Vi gør også en hel masse i, når vi sælger en ny cykel, at vi også forsøger at sælge dem nogle ekstra gode låse, så de kan låse den fast til noget. Låse den fast et gelænder, træer, låse den fast til andre cykler eller en anden ting, så er man ikke bare lige for den stjålet, siger indehaver af Fri Bike Shop i Nørresundby, Mogens Christensen.

Fra 2010 til 2021 var antallet af cykeltyverier ellers faldende i hele Region Nordjylland. Fra sit højeste i 2011 til 2021 faldet til fra 4870 til 1798 anmeldte cykeltyverier.

Esther Glitfeldt er blevet fyret efter 16 års tjeneste som social- og sundhedshjælper i Jammerbugt Kommune.

Hun mener, at fyresedlen hænger sammen med, at hun i september har klaget til de kommunale politikere om dårlige arbejdsforhold i hjemmeplejen.

- Man har ikke lov til at ytre sig, så skal de nok banke én på plads. Det er helt sikkert, fortæller den tidligere social- og sundhedshjælper.

Kommunalbestyrelsen har i sommeren 2024 lavet besparelser i hjemmeplejen.

Ansatte, TV2 Nord har talt med, mener, at det er årsagen til, at der er kommet et dårligt arbejdsmiljø, som både har haft konsekvenser for ansatte og borgere i hjemmeplejen.

Et arbejdsmiljø, der ifølge Esther Glitfeldt og en tidligere kollega, var så dårligt, at ansatte græd på jobbet og ikke havde tid nok til at skifte borgeres fyldte bleer.

Skrev mails til politikerne og blev indkaldt til samtale

Efter flere måneder med et presset arbejdsmiljø skrev Esther Glitfeldt i september til politikerne i kommunen.

Et par dage senere blev hun indkaldt til en samtale på baggrund af 'uhensigtsmæssig adfærd', fortæller hun.

- Jeg spurgte, om han kunne uddybe, hvad det var for en uhensigtsmæssig adfærd, men det kunne han ikke. Men jeg skulle ikke komme på arbejde, besvare mails eller telefonopkald, indtil jeg skulle til en tjenestelig samtale ugen efter, fortæller Esther Glitfeldt og fortsætter:

- Jeg får så uddybet den her 'uhensigtsmæssige adfærd' til den her samtale, hvor jeg bl.a. skulle have kaldt min nærmeste leder for en 'sindssyg leder'. Men det passer ikke.

TV2 Nord har talt med Henrik Ravn, der er sundheds- og velfærdschef i kommunen, og som var ham, der indkaldte Esther Glitfeldt til samtalen.

- Jeg kan ikke gå ind i en konkret personalesag. Men generelt kan jeg sige, at hvis man retter henvendelse til politikere, så har det ikke konsekvenser for ens ansættelse. Sådan er det ikke, siger Henrik Ravn.

Fremtiden er uvis

Siden samtalen har Esther Glitfeldt gået hjemme, og hun synes, det er uvirkeligt, at hun ikke skal tilbage til sit arbejde i hjemmeplejen igen.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske med min fremtid lige nu. Jeg savner mine kollegaer, og jeg savner borgerne. Det er ikke gået op for mig endnu, at jeg ikke skal tilbage, siger Esther Glitfeldt.