Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hus havde været til salg i 11 år – efter få dages arbejde, blev det solgt

Foto: TV2

Billede af huset fra den nye salgsopstilling.

Ejendomsmægleren fandt en stor fejl ved huset, som endte med at blive altafgørende for salget.

Hvad koster en klassisk murermestervilla fra 1918 i pæn stand, med en stor have og lav ejerudgift?

Åbenbart ikke 625.000 kroner.

Det måtte ejerne af en villa på Mors sande, da de efter 11 år, flere prisnedsættelser og kun få fremvisninger stadig ikke havde solgt deres hus.

Men da ejerne Solvej Lund og Knud Nørgaard samlede et hold af familie og venner, skete der endelig noget.

Liggetid i yderområderne

Kigger man på listen over gennemsnitlig liggetid topper kommuner som Thisted, Struer, Læsø og Morsø, hvorimod kommunerne omkring København har den korteste liggetid.

I de seneste år er priserne på boliger i de største, danske byer tordnet i vejret, og med liggetiden er det modsatte sket. Men yderområderne er blevet hægtet af ræset, og mange boliger i de helt små byer er til salg så længe, at de får liggepest.

Huset i Ljørslev lå ud til en større vej i den lille by på Mors. Foto: TV2

I det nye TV 2-program 'Til salg i 100 år' dyster to ejendomsmæglere om at sælge ti boliger, der i alt har ligget til salg i over 100 år. Og en af boligerne er huset på Mors.

Noget, der ikke stemte?

Da ejendomsmægler Peder Kongsgaard trådte ind i huset, var det løbende blevet sat ned i pris – med 29 procent i alt. Nu var huset på markedet til 445.000 kroner. Der havde igennem de 11 år været to fremvisninger. Til de samme mennesker. Det havde dog ikke resulteret i et salg.

- Min første tanke, da jeg så huset, var, at det var et rigtig pænt hus. Faktisk enormt nydeligt. Det var et mysterium for mig, hvorfor det ikke var blevet solgt, siger Peder Kongsgaard.

Men efter en gennemgang, var der noget, der ikke stemte.

Huset i to plan var opgjort til at have et areal på 100 kvadratmeter, men de fleste af dem var i stueetagen.

På førstesalen var der kun registreret 10 kvadratmeter, selvom der var flere rummelige værelser.

Foto: TV2

- Der har nok kun været et lille kammer ovenpå, da huset blev bygget, men ved en ombygning i 70'erne, har daværende ejer nok glemt at fortælle kommunen, at de har lavet flere beboelige kvadratmeter ovenpå, siger Peder Kongsgaard.

Og netop det lavere antal kvadratmeter var et problem i forhold til at få solgt huset.

Mange søger nemlig på nettet efter deres kommende hus med nogle søgekriterier. Hvis man for eksempel er en familie på fire personer, så vil mange gerne have et hus på over 120 kvadratmeter, men på papiret – og i søgemaskinerne – var dette hus altså ikke så stort.

Grunden var over 1000 kvadratmeter stor. Foto: TV2

Det kunne faktisk være en af de største grunde til, at huset ikke var solgt efter 11 år på markedet, mente Peder Kongsgaard.

I stedet for 100 kvadratmeter burde huset være cirka 150 kvadratmeter, fandt ejendomsmægleren ud af. Kunne han få rettet det tal i BBR-registret, ville det både betyde, at boligen ville dukke op i flere menneskers søgninger, og at kvadratmeterprisen – noget som mange kigger på, når de handler bolig – ville falde betragteligt.

Derfor fik Peder Kongsgaard en arkitekt til at lave nogle optegninger af huset, som han efterfølgende indleverede til Morsø Kommune, i håb om at få det rettet.

BBR-registret er et landsdækkende register, hvor man kan finde oplysninger om grunde, private boliger og bygninger i Danmark. For eksempel oplysninger om, hvor mange kvadratmeter en specifik bolig er.

- Det kan være en god idé at tjekke ens BBR-opgørelse, når man skal sælge sit hus, for der kan altså godt være flere kvadratmeter at komme efter, råder Peder Kongsgaard.

Og så gik de i gang med at se på, hvordan huset kunne sættes i stand indvendigt for at gøre det nemmere at sælge.

Gulve, køkken og møbler

Noget af det, som Peder Kongsgaards håndværker og de samlede hjælpere kastede sig over, var køkkenet, gulvene og indretningen.

- Faktisk skal der ikke så meget til, når et smukt hus som det her, skal gøres mere klar til salg, siger Peder Kongsgaard.

Små ændringer endte med at gøre en enorm forskel i huset.

Blandt andet fik køkkenet en ny farve, og bordpladen blev skiftet. Det gav køkkenet et opdateret udtryk.

I farvenuancer blev stuen og køkkenet kædet sammen ved at vælge den samme farvepalet, og der blev ryddet ud i interiøret.

- Ofte giver det meget at fjerne nogle af møblerne for at få et lettere udtryk, forklarer Peder Kongsgaard.

På førstesalen blev gulvtæppet fjernet, så plankegulvene kom til syne. Udover at plankegulve for mange er moderne, så gav plankegulvene huset en rød tråd, da de gik igen både i stueetagen og ovenpå.

Dyr varme

En anden væsentlig ting, som ejendomsmægleren satte ind overfor, var, at se på opvarmningskilden i huset.

Det kostede nemlig på papiret 25.000 kroner om året at varme huset op med oliefyr. Det betød, at potentielle købere kunne få et problem, når de skulle kreditvurderes i deres bank.

Derfor fik Peder Kongsgaard en vvs-installatør ud for at give et tilbud på en ny opvarmningskilde.

Foto: TV2

Det viste sig, at det kunne halvere varmeomkostningerne at skifte varmekilde til en en luft-til-vand varmepumpe, der kunne varme huset op med de eksisterende radiatorer. Den ville koste 110.000 kroner, og det blev skrevet i salgsopstillingen, så en potentiel køber kunne vise det til banken.

En køber melder sig

Sammen med Peder Kongsgaard valgte sælgerne Solvej Lund og Knud Nørgaard at sætte huset ned til 395.000 kroner: Nu ville de have det solgt.

Da BBR-ændringen gik igennem, gik huset fra at være 100 kvadratmeter til at vokse med 50 procent og være registreret med 150 kvadratmeter.

Umiddelbart efter istandsættelsen oplevede Peder Kongsgaard en stor interesse for ejendommen.

- Folk ville gerne ud at se boligen, og det er jo fantastisk, for det er fremvisninger, der fører til salg, siger han.

Og under ti uger efter, at huset var blevet færdigt, kunne Solvej Lund og Knud Nørgaard åbne en god Morsø pilsner og fejre begivenheden. Huset i Ljørslev var blevet solgt til 370.000 kroner, og parret kunne sige et endeligt farvel til det hus, som de havde forsøgt at få solgt i over 11 år.

Gode råd fra mægleren

Skal der sparkes liv i salget af en bolig med liggepest, foreslår Peder Kongsgaard, at man kigger på særligt tre ting:

  1. Kan man gøre indretningen mere simpel og luftig? Så er det nemmere for en køber at overskue, og det ser tit mere appetitligt ud, hvis rummene ikke er overfyldt med ting.

  2. Lad vær med at stoppe med at vedligeholde ejendommen, når den kommer på markedet. Hvis en ejendom står og forfalder, bliver det kun sværere at sælge den.

  3. Gør et køb overskueligt for en køber. Skal der skiftes tag, eller skal husket have ny varmekilde, så indhent et tilbud fra en håndværker.

Du kan se 'Til salg i 100 år' på TV 2 PLAY, lige når du vil, eller på TV 2 onsdag klokken 20.50.


Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.