Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flot sensommervejr med op til 23 graders varme

Ud på eftermiddagen bliver der bedre plads til solen. VIDEO: TV2 Vejret

Enkelte regnbyger kan forekomme.

Mange steder står man op til en flot morgenstund med helt rolige vindforhold.

Nattens stille og klare vejr har dog medvirket til, at der nogle steder er blevet dannet tåge, som kan genere morgentrafikken.

Stedvis kan tågen være med lav sigtbarhed på ned til omkring 100 meter.

I det hele taget er der risiko for tåge i hele landet frem til klokken 10. Men når først tågen er lettet, er der udsigt til en flot sensommerdag.

Store dele af lørdagen byder på tørvejr og nogen eller en del. Særligt over de sydlige og østlige dele af landet kan der komme en del sol og op til 23 graders varme. Ud på eftermiddagen kan der i nordlige Jylland blive dannet enkelte regnbyger. Foto: TV2 Vejret

God plads til solen

Efter en morgen med klart vejr flere steder, vil formiddagen generelt blive domineret af spredte skyer på himlen.

Særligt i det centrale og vestlige Jylland kan solen endda få det lidt svært. Ellers bliver det overordnede set med nogen sol og tørvejr til alle.

Ud på eftermiddagen bliver der især i de sydlige og østlige dele af landet bedre plads til solen. I perioder kan man se frem til decideret solrigt vejr.

Anderledes ser det ud i den nordlige del af Jylland. Her er der nemlig risiko for, at der sidst på eftermiddagen kan dannes helt lokale regnbyger.

Store dele af lørdagen byder på tørvejr og nogen eller en del. Særligt over de sydlige og østlige dele af landet kan der komme en del sol og op til 23 graders varme. Ud på eftermiddagen kan der i nordlige Jylland blive dannet enkelte regnbyger. 

Den megen solskin bliver ledsaget af ganske lunt sensommervejr. På tværs af landet topper temperaturen med 18 til 23 grader.

Varmest bliver det over Sydjylland, Nordfyn, Vestsjælland samt Lolland og Falster.

Temperaturen topper med op til 23 graders varme. Foto: TV 2 Vejret

Kom udenfor

Med relativt svage vindforhold er der dermed udsigt til en lørdag, der indbyder til en gåtur i skoven eller andre udendørsaktiviteter.

Lørdag aften fortsætter det med at holde stort set tørt. Dog er der stadig risiko for enkelte regnbyger fra Vendsyssel ned over Himmerland og Kronjylland.

Ovenpå en lun sensommerdag er det en god idé at huske en jakke til aftentimerne. Solen går efterhånden tidligt ned, hvilket gør de mørke timer kølige.

Frem til midnat ligger temperaturen i det meste af landet på 15 til 17 grader.

Prognose lørdag aften. Enkelte regnbyger kan forekomme i Jylland. Foto: TV 2 Vejret

Hackerangreb kostede uddannelsessted millioner: Dét skal man lære af det

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

For et år siden blev HEG i Aars ramt af et omfattende hackerangreb, og det har været en bekostelig affære for dem.

1200 elever blev ramt af et hackerangreb i slutningen af november 2023, hvor også Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (HEG) ikke havde adgang til op mod 30 forskellige af deres systemer.

Dengang lukkede de ned for alt internetadgang for, at hackerne netop ikke kunne få adgang til systemerne.

- Vi opdagede det tirsdag morgen, da de første medarbejdere mødte ind og opdagede, at de ikke kunne få adgang til deres filer. Der finder vores it-folk ud af, at vi er blevet hacket. Det er serveren med alt vores undervisningsmateriale, der er ramt. Hackerne har efterladt et brev med et link til en hjemmeside og en kode. Det vil de have, at vi skal logge ind på, for at starte en dialog, men det har vi ikke reageret på, fortalte rektor, Ulf Givskov Bender dengang.

Har kostet millioner

Et år senere fortæller rektoren til TV2 Nord, at hackerangrebet har kostet rigtig mange penge for uddannelsesstedet. De har skullet betale for hjælp udefra, men også nyt udstyr, som skolen skulle ud at købe.

- Så er det op i nærheden af et par millioner, det har kostet os. Dertil skal der så lægges en masse ting, som måske skulle fornyes alligevel. Der taler vi også om millioner, når man begynder at opgøre, hvad det har kostet for alle vores medarbejdere. Tab effektivitet, overarbejde og alt muligt andet. Men det har i hvert fald kostet et par millioner, som vi har været stået op i lommen, fortæller Ulf Givskov Bender.

Det var specielt undervisningsmateriale, som ikke var tilgængelig for skolen i et stykke tid, men faktisk har det taget det meste af et år at få alle systemer op at køre, fortæller rektoren.

- Alt lige fra varmestyring til vores låsesystemer, kontakt med elever, kunder og alle mulige andre, som skal reetableres. Der er enormt mange koblinger, man som skole - og almindelig virksomhed - er afhængig af. Det bliver man først rigtig opmærksom på, når man så bliver ramt.

Rektoren fortæller også, at man i fremtiden skal indgå i større IT-fællesskaber for at sikre et bedre beredskab. Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Vigtig læring

Tirsdag markerer dog også dagen, hvor folketingets partier skal diskutere en ny beredskabsplan, som også indbefatter, hvordan der skal reageres, hvis kritisk infrastruktur rammes af hackerangreb.

Der håber rektoren også på, at der kan komme statslig hjælp, hvis en selvejende institution som HEG bliver ramt igen.

- Der er ikke et statsligt setup, hvor man siger, "hov, der er lige et rejsehold, som rejser ud og hjælper jer og sørger for, at I har gjort det rigtige eller hjælper med, at I kommer godt fra land i forhold til at reetablere og så videre". Der er rigtig, rigtig mange fejl, man kan begå, hvor man kan gøre skaden endnu værre, siger Ulf Givskov Bender.

Også hos Kommunernes Landsforening (KL) efterspørger de, at der i beredskabsforhandlingerne kommer øget fokus på cybersikkerhed hos kommunerne.

- Vi er et af verdens mest digitaliserede samfund. Men det gør os også til et af de mest digitalt sårbare samfund. Så sent som i går blev flere offentlige myndigheder, herunder en lang række kommuner, ramt af ondsindede hackerangreb. Derfor er vi nødt til at opruste på det spor, der handler om cybersikkerhed, siger Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, i en pressemeddelelse.

For HEG har de dog også taget rigtig meget læring med sig.

- Det er, at det ikke er et spørgsmål om, vi bliver ramt igen - det er et spørgsmål om hvornår. Og så er vores vigtigste læring at prøve at etablere nogle mindre miljøer. Så når vi bliver ramt, er det kun én af vores små miljøer, som bliver ramt, og så er vi hurtigere på fode igen, siger Ulf Givskov Bender.


Serie-brandstifter bag tremmer: Er i forvejen kendt i politiet

Foto: Niels Meredin

Manden nægtede sig skyldig og ville ikke udtale sig ved tirsdagens grundlovsforhør.

En 32-årige mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg med begrundet mistanke om brandstiftelse på tre forskellige adresser i Aalborg indenfor kort tid.

Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi Mia Haaning.

Manden blev anholdt mandag eftermiddag klokken 14.28 ved banegården i Aalborg, efter der tidligere på dagen var opstået tre mistænkelige brande i samme område.

Omkring klokken 13.30 rykkede Nordjyllands Beredskab nemlig ud, da brandalarmen gik på HF og VUC i Aalborg.

Årsagen var ikke kun en, men to mistænkelige brande, der var opstået i et depotrum og i en stumtjener på de fællesområder, som HF&VUC NORD og SOSU NORD deler.

Derudover var der opstået en mistænkelig brand i en bagopgang i Prinsensgade, som manden også er mistænkt for at have startet.

Den 32-årige er ifølge anklageren tidligere kendt af politiet for lignende kriminalitet, og det lykkedes politiet at anholde ham, da han passede på det signalement, der var af gerningsmanden.

Manden nægtede sig skyldig og ville ikke udtale sig ved tirsdagens grundlovsforhør.


Mor, far og børn får tilsammen 48 års fængsel

Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Familien har smuglet narko i kilovis til Nordjylland.

Tidligere på året blev tre af parrets sønner dømt, men nu er også forældrene blevet dømt ved Retten i Aalborg.

En yderst spektakulær sag har tirsdag fået sin afslutning ved Retten i Aalborg, hvor 62-årige Flemming Björk Rask og 56-årige Olivia Björk Rask er blevet idømt henholdsvis 8 og 10 års fængsel for deres rolle i indsmuglingen af narkotika fra Holland til Aars i Nordjylland.

Tidligere på året blev tre af parrets sønner idømt henholdsvis ni, ni og 12 år bag lås og slå. Den tilværelse kan forældrene nu tilslutte sig de næste mange år.

Her kan du høre specialanklager Kim Kristian Kristensen og forsvaradvokat Karina Skous umiddelbare reaktioner på dommen.

I forbindelse med dommen lagde dommeren blandt andet vægt på, at forældrenes forklaringer virkede utroværdige. Retten lagde også vægt på de meget store mængder af narkotika, der er blevet håndteret af familien. Der er dog et forhold, som retten ikke finder bevist for farens vedkommende, og det er grunden til, at han får to år mindre end moren.

I politiets søgelys

Familien Björk Rask havde været i politiets søgelys gennem en længere periode og ved hjælp af telefonaflytninger, vidste politiet, at familien havde planlagt en smuglertur til Holland i oktober sidste år.

Det var 25-årige Johannes Jakob Björk Rask, der var hovedmanden bag familiens ulovlige nebengeschæft, og det var også ham, der planlagde turene til Holland. På turene havde han altid enten sin far eller mor med som chauffør, da han ikke selv havde et kørekort.

På den specifikke tur i oktober sidste år, var det meningen, at Flemming Björk Rask skulle have været chauffør. Men aftenen forinden ringede faren til sin søn for at fortælle ham, at han døjede lidt med maven, så hvis det var ok, så ville moren tage med som chauffør i stedet for. Dermed blev det Olivia Björk Rask, der var med på den tur, der ændrede alt for familien.

Storstilet politiaktion

Foruden Johannes og Olivia Björk Rask var også familiens yngste søn på bare 14 år. Da de tre kørte afsted 4. oktober 2023 anede de ikke, at Nordjyllands Politi også var på vej til grænsen. Her slog politiet lejr og ventede på, at familien skulle komme retur fra Holland, så de kunne gribe dem på fersk gerning.

Ved hjælp af telefonaflytningerne vidste politiet, hvornår familien havde planer om at vende retur til Danmark, og det var netop, da de gjorde det, at politiet slog til 6. oktober 2024.

Ved en nærmere undersøgelse af bilen fandt politiet 11 kilo kokain, som var skjult i et dertil indrettet hemmeligt rum.

På samme tid med at politiet slog til mod familien ved grænsen, var patruljer også kørt afsted til flere adresser i Aars. Hos familiens 34-årige søn, Rasmus Rask, fandt politiet kilovis af amfetamin, som han opbevarede som en tjeneste for sin lillebror, Johannes.

Rasmus Rask blev senere dømt for at have opbevaret i alt cirka 68 kilo amfetamin og cirka 797 gram kokain, og dermed kostede tjenesten til lillebroren ham ni års fængsel.

Også 20-årige Oliver Jakob Björk Rask blev ved Retten i Aalborg idømt ni års fængsel.

Han blev dømt for at have opbevaret en del af stofferne på sit værelse og for, ved enkelte lejligheder, at have hjulpet sin storebror, Johannes Jakob Björk Rask med at overlevere stoffer til købere.

Det foregik på en kirkegård i Aars.

Kompromitterende telefonsamtale

Gennem hele retssagen har forældrene fastholdt, at de ikke vidste, at det var narkotika, de kørte med. De troede, at det var mobiltelefoner og energidrikke, har de forklaret.

Som en del af bevisførelsen har anklagemyndigheden i retten afspillet en telefonsamtale, som moren havde med faren, da hun var i Holland i oktober sidste år, mens han var hjemme i Aars.

Første del af samtalen forløb med almindelig small talk, men lige pludselig ændrede samtalen karakter.

- Hvor meget er det, vi får for sådan en tur, spurgte Olivia Björk Rask sin mand i telefonen.

- 12 brikker giver 90.000 svarede Flemming Björk Rask, men børnene skal jo også have lidt, sagde han på optagelsen.

- Jeg tror, han sagde 25, siger moren spørgende, men det er nok lige lidt for lidt, er det ikke, spurgte hun sin mand.

- Jo det synes jeg også, svarer Flemming. 35. Så får han selv 55.000, sagde han og fortsatte: jeg mener, det er 35, vi plejer at få, når det er 12 brikker, lød det.

Da anklagemyndigheden præsenterede telefonsamtalen i retten, forklarede forældrene, at 'brikker' er slang for mobiltelefoner. At brikker også er et slang for et kilo narkotika, var de ikke klar over, fortalte de.

Én væsentlig forskel

Forældrene og sønnernes sager udskiller sig fra hinanden på ét væsentligt parameter. Forældrene har nemlig helt fra sagens begyndelse nægtet sig skyldige, mens deres sønner tilstod alt, og det har betydning for strafudmålingen.

Fordi sønnernes sager kunne afvikles som tilståelsessager, har de fået en strafrabat.

Den rabat har forældrene ikke fået.

Tilståelsesrabat

15. juni blev straffeloven ændret i forbindelse med en lov, der skal lette presset på domstolene. Nu er det en formildende omstændighed, at den tiltalte har aflagt tilståelse - også selv om den tiltalte ikke angiver andre.

Hensigten med lovændringen er, at rabatten i straffen skal lokke flere til at aflægge tilståelse. Dermed kan sager afvikles hurtigt, og det vil spare ressourcer i retssystemet.

Umiddelbart kan rabatten gives i alle typer af sager. Også drab. Men Folketinget har ikke givet en præcis opskrift på rabattens størrelse.

Kilde: www.advokatwatch.dk

Efter en kort samtale med deres respektive forsvarsadvokater, meddelte Flemming og Olivia Björk Rask, at de ønsker at anke dommen til frifindelse.


Lars Knudsen ved, hvad han drømmer om – har fået henvendelser

Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Lars Knudsen fortæller, at han har fået "interessante henvendelser".

Lars Knudsen har fået smag på mere.

Mandag kom det frem, at han har valgt at stoppe som assistent på det danske landshold, fordi han vil jagte drømmen om et job som cheftræner. Det sker, efter han i september og oktober fik fire kampe som midlertidig landstræner.

Selv mener Knudsen, at "nu er et godt tidspunkt at gå efter det".

- Det er en ambition, jeg har haft i noget tid, og jeg synes egentlig, at timingen er fin nu. Der er nogle omstændigheder, der skal gå op, og der er ting i privatlivet, der skal passe ind. Der synes jeg, at jeg er et godt sted lige nu.

Hvor vigtige har de fire kampe som midlertidig landstræner været for din beslutning?

- De betyder selvfølgelig noget, men ikke alt. I langt størstedelen af mit liv som professionel træner har jeg stået som cheftræner, så det er en rolle, jeg befinder mig godt i og er vant til at være i, og det har jeg bare fået bekræftet i september og oktober, siger Lars Knudsen til TV 2 Sport.

Knudsen har i en lang årrække været cheftræner for ungdomshold i AaB, og hos Dansk Boldspil-Union (DBU) har han udover de fire kampe for A-landsholdet stået i spidsen for både U18-, U19- og U20-landsholdene.

På seniorniveau har Lars Knudsen de seneste år høstet erfaring som assistenttræner i både Superligaen, Premier League og Bundesligaen, ligesom han har været tilknyttet både det danske og amerikanske landshold.

Ingen kommentarer til landstrænerjob

47-årige Lars Knudsen fik straks succes som midlertidig landstræner, da det i september blev til sejre over både Serbien og Schweiz. Derfor blev hans navn ganske naturligt bragt i spil til den permanente løsning.

Jobbet gik som bekendt til Brian Riemer, men om Lars Knudsen var en reel kandidat, ønsker han ikke selv at fortælle.

- Det har været et rigtig fint forløb, og jeg har kun positive ting at sige omkring den måde, som det er forløbet på. Det er det, jeg har at sige.

Du vil ikke fortælle, om du var interesseret?

- Nej, det har jeg ikke yderligere kommentarer til, siger Lars Knudsen, der roser DBU for, hvordan den interne kommunikation har været i forbindelse med ansættelsen af Brian Riemer.

Lars Knudsen under Danmarks kamp mod Spanien i Nations League. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

- Jeg har været en del af forløbet undervejs, været velinformeret og involveret i det, så det er ingen hemmelighed, at da DBU kom til det punkt, at det skulle være Brian, blev jeg også orienteret om det i god tid. Jeg har intet negativt at sige om det.

Lars Knudsen fortæller, at han fortsætter som assistenttræner i Augsburg, hvor han har en aftale, der løber resten af sæsonen.

Utroligt taknemmelig

I marts blev Lars Knudsen ansat som assistenttræner med ansvaret for standardsituationer. Han nåede et par samlinger og et EM i den rolle, inden han i efteråret pludselig skulle stå i spidsen for landsholdet.

- Det har været en fantastisk oplevelse på alle mulige måder. Først i foråret med forberedelserne til EM og så selve slutrunden. At være sammen med staben og spillerne og mærke sammenholdet har været noget helt specielt. Det er noget, jeg er utroligt glad for.

- Det, der selvfølgelig står særligt i hukommelsen, er jo de kampe, jeg havde i spidsen her i efteråret. Den opbakning og anerkendelse, jeg fik, er jeg utroligt taknemmelig for. Det er noget, jeg tager med mig videre, siger Lars Knudsen.

I august måtte daværende landstræner Morten Wieghorst sygemeldes med symptomer på stress, og derfor måtte Lars Knudsen træde til med mindre end to uger til efterårets første samling.

- Jeg synes, vi lykkedes med rigtig mange ting. Vi fik skrabet en del point sammen, fik scoret nogle flotte mål og introduceret nye spillere. På kort tid og med lidt tidspres fik vi sat et rigtig fint aftryk, siger Lars Knudsen, der gav debut til Patrick Dorgu, Morten Frendrup og Albert Grønbæk.

I de fire kampe blev det til to sejre, en enkelt uafgjort og et enkelt nederlag. Dermed var Lars Knudsen i høj grad med til at sikre Danmark adgang til forårets playoffkampe i Nations League.

Har fået henvendelser

Da Brian Riemer i november havde sin første samling som dansk landstræner, var Lars Knudsen tilbage i sin tidligere rolle som assistenttræner, men han besluttede sig hurtigt for, at han skulle videre.

Var det en overvejelse at fortsætte?

- Nej, det har jeg været ret afklaret omkring.

- I forbindelse med den seneste landsholdslejr blev det helt klart for mig, at det var det rigtige tidspunkt at tage videre og fokusere på det næste.

Lars Knudsen nåede i alt fire kampe som dansk landstræner. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Nu er spørgsmålet så, hvad fremtiden bringer. Lars Knudsen ved det endnu ikke.

- Det er ikke altid, at der er frit valg på alle hylder. Vi må se. Jeg har selvfølgelig en idé om forskellige ting, men det holder jeg for mig selv i første omgang.

Har du allerede interesse?

- Ja, jeg har fået henvendelser.

Som også har været interessante?

- Ja, noget af det har været interessant, siger Lars Knudsen uden at blive mere konkret.


Kræver hårdere straffe for miljøkriminalitet

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

I EU har man nu lavet strenge straffe for miljøkriminalitet. SF ønsker, at vi skal følge trop - for som det er nu, er straffene for små.

SF vil have højere straffe for miljø-, natur- og faunakriminalitet. Derudover ønsker partiet, at der skal oprettes en særlig politienhed til at håndtere den type kriminalitet.

- Det er nødt til at have alvorlige konsekvenser at ødelægge naturen, og det skal være en prioriteret politiopgave at opklare miljøforbrydelser, siger det nordjyske folketingsmedlem og gruppeformand for SF, Theresa Berg Andersen.

- Vi kan ikke acceptere at folk ødelægger klitter og moser, eller skyder fredede dyr, eller store virksomheder der slipper afsted med katastrofalt miljøsvineri. Det skal straffes hårdt.

En af de straffe, hun finder for mild, er den der er blevet givet til den nordjyske erhvervsmand, Hans Andersen, der betalte en entreprenør for at fjerne dele af klitter foran hans sommerhus. Han blev idømt 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste, for at fjerne en beskyttet klit.

Straffen skal gøre ondt

Ifølge partiet har man i EU netop skærmet straffen for miljøkriminalitet, så man nu kan straffes i op til 10 år. Den lov er dog ikke gældende i Danmark, da vi har et retsforbehold. Det ønsker SF, at ændre. For erhvervsmanden i Skagen er ikke den eneste, der ifølge partiet er sluppet for let.

En mand, der skød en ulv, blev straffet ved at miste sit jagttegn. Og en lodsejer fjernede 170 beskyttede træer, og fik en bøde på 5000 kroner.

- Det er simpelthen for billigt sluppet. Straffen skal gøre ondt. Det skal koste meget mere at ødelægge naturen eller dræbe en ulv eller rovfugl, end man kan tjene på det, siger Karina Lorentzen, SFs retsordfører.

Her er forslagene

SF foreslår følgende:

  • Højere straffe for miljø-, natur- og faunakriminalitet på niveau med dem, vi ser i vores nabolande

  • Oprettelse af en særlig politienhed, der specialiserer sig i efterforskning af miljøkriminalitet

  • Indførelse af indtægts- og omsætningsregulerede bøder

  • Genoprettelse af ødelagt natur: Kommunerne skal kunne pålægge lodsejere at genoprette ulovligt ødelagt natur.