Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Thomas drog til Aalborg for et bedre liv - det samme gør flere andre hjemløse

Thomas Frank Rantala er taget til Aalborg for at blive.

Aalborg er en attraktiv by at tage til som hjemløs. Derfor stiger antallet af hjemløse, mens det falder i resten af landet.

På Café Parasollen, der er en café for udsatte borgere, står dagens frokostmenu på brændende kærlighed.

For 55-årige Thomas Frank Rantala er det dagens første måltid. Men det er i den grad også værdsat.

– Det var så rart at komme til Aalborg og møde så mange gode mennesker. Jeg har mødt så mange gode mennesker her på gaden.

Thomas Frank Rantala har nu fået tag over hovedet i Aalborg, men arbejder endnu med salg af Hus Forbi.

Han har tidligere levet som hjemløs i både København, Aarhus og Herning. 

Og han er én af flere hjemløse, der har valgt at tage turen til Aalborg fra andre byer i landet.

Det gode ry

At de hjemløse drager mod Aalborg, er en tendens, man ser hos kommunen.

Vi ved, hvor de er

Tina Maria Larsen, chef for Sociale Indsatser, Aalborg Kommune

Det gælder hjemløse fra hele landet, men især hos de hjemløse, der ankommer til landet fra Grønland, er Aalborg tillokkende.

Det fortæller Tina Maria Larsen, der er chef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

– Så spørger de netværket, hvor det er godt at være, og så får de faktisk at vide, at det er godt at være i Aalborg.

De seneste tal viser, at 22 procent af de hjemløse i Aalborg kommer fra Grønland. Til sammenligning ligger tallet på 10 og 11 procent i henholdsvis Aarhus og København.

Årsagen er ifølge Tina Maria Larsen, at der bliver taget ekstra godt hånd om de hjemløse i Aalborgs gader.

– Vi har et usædvanligt tæt samarbejde mellem alle aktører på området, altså både de kommunale indsatser og alle de gode NGO'er, vi har et samarbejde med, siger hun.

- Det betyder, at vi kan håndholde de indsatser, og at vi kan følge en borger fra det ene sted til det andet. Vi ved, hvor de er.

Andre kommuner bør lade sig inspirere

De gode indsatser betyder imidlertertid også, at byens knap 300 hjemløse ikke falder i antal, ligesom det gør i resten af landet. De seneste tal lyder nemlig på, at antallet af hjemløse er steget med 15 procent.

De andre kommuner kan lære noget af vores kommune, lyder det fra rådmanden for Job og Velfærd, Nuuradiin S. Hussein.

Det er dog ikke noget, der skræmmer rådmanden for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein.

- Vi forsøger at gøre det så godt, vi overhovedet kan for at hjælpe de borgere, vi har i Aalborg Kommune, og derfor er det jo glædeligt, at der er rigtig mange, der synes, vi gør det rigtig godt, og derfor også søger hjælp hos os, siger han.

- Vi håber, at andre kommuner kan lære noget af vores kommune, således at borgerne ikke behøver at skulle flygte fra København eller andre steder for at få hjælp i Aalborg Kommune, men at de også bliver hjulpet, der hvor de er.

Se indslaget herover.

Kræver hårdere straffe for miljøkriminalitet

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

I EU har man nu lavet strenge straffe for miljøkriminalitet. SF ønsker, at vi skal følge trop - for som det er nu, er straffene for små.

SF vil have højere straffe for miljø-, natur- og faunakriminalitet. Derudover ønsker partiet, at der skal oprettes en særlig politienhed til at håndtere den type kriminalitet.

- Det er nødt til at have alvorlige konsekvenser at ødelægge naturen, og det skal være en prioriteret politiopgave at opklare miljøforbrydelser, siger det nordjyske folketingsmedlem og gruppeformand for SF, Theresa Berg Andersen.

- Vi kan ikke acceptere at folk ødelægger klitter og moser, eller skyder fredede dyr, eller store virksomheder der slipper afsted med katastrofalt miljøsvineri. Det skal straffes hårdt.

En af de straffe, hun finder for mild, er den der er blevet givet til den nordjyske erhvervsmand, Hans Andersen, der betalte en entreprenør for at fjerne dele af klitter foran hans sommerhus. Han blev idømt 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste, for at fjerne en beskyttet klit.

Straffen skal gøre ondt

Ifølge partiet har man i EU netop skærmet straffen for miljøkriminalitet, så man nu kan straffes i op til 10 år. Den lov er dog ikke gældende i Danmark, da vi har et retsforbehold. Det ønsker SF, at ændre. For erhvervsmanden i Skagen er ikke den eneste, der ifølge partiet er sluppet for let.

En mand, der skød en ulv, blev straffet ved at miste sit jagttegn. Og en lodsejer fjernede 170 beskyttede træer, og fik en bøde på 5000 kroner.

- Det er simpelthen for billigt sluppet. Straffen skal gøre ondt. Det skal koste meget mere at ødelægge naturen eller dræbe en ulv eller rovfugl, end man kan tjene på det, siger Karina Lorentzen, SFs retsordfører.

Her er forslagene

SF foreslår følgende:

  • Højere straffe for miljø-, natur- og faunakriminalitet på niveau med dem, vi ser i vores nabolande

  • Oprettelse af en særlig politienhed, der specialiserer sig i efterforskning af miljøkriminalitet

  • Indførelse af indtægts- og omsætningsregulerede bøder

  • Genoprettelse af ødelagt natur: Kommunerne skal kunne pålægge lodsejere at genoprette ulovligt ødelagt natur.


Ammunition og arbejdspladser har lange udsigter: - Få det sat i sving

Foto: TV2 Nord

Krudten blev tidligere i 2024 købt tilbage af staten, men det har fortsat lange udsigter med produktion af ammunition i Elling.

1. april overtog Forsvaret nøglerne til ammunitionsfabrikken Krudten i Elling. Den blev købt for 20 millioner kroner, og en del af grunden til, at Krudten blev købt, var, at der manglede ammunition, som kunne sendes til Ukraine.

Den krig kan dog være slut, da der fortsat er lange udsigter til en egentlig produktion af ammunition på nordjysk grund.

Men hvornår kommer det så?

- Jeg tror, at vi er mange, der godt kunne have tænkt os, at det var gået i gang for længe siden, begynder forsvarsordfører Simon Kollerup (S).

- Du har bygningerne til at kunne gå i gang. Det, der er sket i processen, er, at man har skullet være sikker på, hvem vi har af producenter, der reelt også kan levere? Og på den anden side, hvad kan bygningerne egentlig bruges til? Og det arbejde er ved at blive færdiggjort nu.

Tre er med i opløbet

Men for Lise Bech, der er forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne, tager det længere tid, end hun havde forventet.

- Vi er jo trods alt nede på, at der er tre producenter tilbage i opløbet om at blive den, der skal være i Elling. Og så kan jeg ikke forstå, at det skal være så bureaukratisk, at man ikke kan se at få det gennemført og få det sat i sving, fortæller hun.

Lise Bech troede specielt, at det kunne gå hurtigere, da Krudten allerede har en miljøgodkendelse. Den lukkede efter knap 400 år i 2020 efter flere år med underskud.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Da det i oktober 2023 blev offentliggjort, at staten igen ville overtage ammunitionsfabrikken, forventede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at fabrikken indenfor to år ville være i brug - men der er altså endnu ikke valgt, hvem der skal producere ammunitionen i Elling.

- Jeg tror, vi alle sammen gerne vil have været i gang tidligere. Jeg tror bare alligevel, at det er vigtigt, når det er statens penge, vi bruger, at vi ved, hvem er der ude på markedet. At vi ikke kommer til at vælge nogen, hvor andre kunne gøre det bedre eller billigere - eller det kunne være, at vi kommer til at vælge en producent fra et andet land, hvor vi hellere ville have haft en dansk producent, siger Simon Kollerup.

Ærgerligt med skår i glæden

Han fortæller dog også, at når der først er valgt en producent - som kommer til at være enten Danammo Aps, Nammo og Ama Group Aps - så vil det gå forholdsvist hurtigt med at få en produktion i gang.

Som det er nu, er det henne sidst på foråret, måske i begyndelsen af sommeren, der bliver taget stilling til, hvem der skal producere.

- Jamen, så går der jo yderligere, måske et år (før den første ammunition ruller ud, red.), siger Lise Bech og fortsætter:

- Hvorfor det så stadigvæk skal gå så lang tid, som det skal? Fordi det er jo virkelig glædeligt, at det blev Nordjylland. Og vi sad i den kedelige situation, at Sæby Slagteri lige var lukket. Og vi har brug for nogle arbejdspladser i Nordjylland. Så det er bare så ærgerlig, at der går skår i glæden ved det her.

Hvis du vil høre mere om, hvorfor det er vigtigt, at ammunitionsfabrikken kommer i gang - og hvorfor det er vigtigt, at den er placeret i Nordjylland, kan du høre mere fra de to forsvarsordfører i Duellen nedenfor:



Det er godt for konkurrencen, at Nykredit vil opkøbe Spar Nord, lyder det.

- Der er en ekstra julegave på vej til de 8200 aktionærer i Spar Nord.

Sådan lyder det fra erhvervskommentator på TV 2, efter det er kommet frem, at Nykredit gerne vil opkøbe Spar Nord.

Spar Nord har nemlig modtaget et tilbud fra Nykredit til 210 kroner per aktie, hvilket værdisætter banken til 24,7 milliarder kroner.

- Der sidder 8200 aktionærer i Nordjylland og andre steder, der nu får en merkurs på 50 procent, siger erhvervskommentatoren.

Tilbuddet fra Nykredit bliver støttet af Spar Nord Fonden. Fondens bestyrelse har meldt ud, at de vurderer købstilbuddet som attraktivt og bakker op om handlen.

Fordel for kunderne

Og når Nykredit gerne vil opkøbe Spar Nord, handler det om, at de gerne vil op og konkurrere med de helt store spillere i Danmark.

- Det tyder på, at en ny storbank ser dagens lys i Danmark. Det er en spektakulær nyhed, fordi vi har haft et meget domineret marked med Danske Bank og Nordea, og nu får vi en spiller, der kan byde dem op til dans, siger erhvervskommentatoren.

- De vil op og slås med de helt store, og det er en direkte udfordring til Danske Bank og Nordea.

Og det bliver en fordel for Spar Nord-kunderne, at Nykredit er stærke på realkredit.

- Det er en fordobling af deres kunder, og det er godt for konkurrencen.


Banken har modtaget et købstilbud, som menes at være meget attraktivt.

Snart kan Spar Nord komme på andre hænder.

Banken har nemlig modtaget et tilbud fra Nykredit på 210 kroner pr. aktie - det værdisætter Spar Nord til hele 25 milliarder kroner. Det skriver Nykredit i en pressemeddelelse.

Både bestyrelsen i Spar Nord, direktionen og Spar Nord Fonden, der for nuværende er den største aktionær i Spar Nord med 20 procent, er enige om at bakke op om et salg til Nykredit.

- Alle medlemmer af bestyrelsen er overbeviste om, at tilbuddet fra Nykredit er attraktivt for aktionærerne i Spar Nord og skaber et stærkt fundament for den fortsatte udvikling af banken i et stærkt foreningsejerskab, der sikrer kunderne fordele og andel i værdiskabelsen, fortæller Kjeld Johannesen, bestyrelsesformand i Spar Nord, i pressemeddelelsen.

Gennemføres næste år

Med salget på 210 kroner pr. aktie vil salget være 49 procent dyrere end det, som mandagen børshandel af aktien blev lukket til.

Men den nordjyske bank vil stadig være tilstede lokalt, skriver Nykredit videre i pressemeddelelsen. Det vil blive til én bank, men de forskellige filialer vil stadig have forskellige navne og logoer. Det forventes, at opkøbet kan gennemføres i løbet af første halvår i 2025.

Heller ikke de ansatte med direkte kundeansvar forventes at skulle berøres af sammenlægningen, mens kunderne skal beholde den rådgiver, som de har i dag.

- Afsættet er solidt i fælles produkter, systemer og samarbejdspartnere samt et delt kundesyn med fokus på personlig betjening og lokal forankring, siger Lasse Nyby, som er administrerende direktør i Spar Nord.

Spar Nord i sig selv har dog også været en ganske god forretning, hvor man i første halvår af 2024 leverede et overskud på hele 1,215 milliarder kroner. Det svarer til, at banken tjente 6,675 millioner kroner om dagen.

Værdier passer sammen

Også fra Nykredit glæder de sig naturligvis over, at banken er ved at opkøbe Spar Nord - Nykredit ejer allerede nu 19,6 procent af den nordjyske bank.

- Spar Nord Bank og Nykredit er et godt match. Vi har hver især værdier og spidskompetencer, der tilsammen vil øge vores gennemslagskraft i markedet. Spar Nord Bank kommer med en lang tradition som en lokalforankret relationsbank med decentral beslutningskraft og særlige styrker på privatkunder og på de små- og mellemstore erhvervskunder, lyder det fra Nykredits bestyrelsesformand, Merete Eldrup.

Næste skridt bliver nu, at tilbudsdokumentet skal offentliggøres, når det er godkendt af Finanstilsynet, hvorefter aktionærerne i Spar Nord skal forholde sig til tilbuddet.

På nuværende tidspunkt vil Spar Nord og Nykredit derfor stadig være konkurrerende virksomheder, hvor de ikke må dele oplysninger om kunder og andet, som man ikke dele med konkurrenter.