Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Thomas drog til Aalborg for et bedre liv - det samme gør flere andre hjemløse

Thomas Frank Rantala er taget til Aalborg for at blive.

Aalborg er en attraktiv by at tage til som hjemløs. Derfor stiger antallet af hjemløse, mens det falder i resten af landet.

På Café Parasollen, der er en café for udsatte borgere, står dagens frokostmenu på brændende kærlighed.

For 55-årige Thomas Frank Rantala er det dagens første måltid. Men det er i den grad også værdsat.

– Det var så rart at komme til Aalborg og møde så mange gode mennesker. Jeg har mødt så mange gode mennesker her på gaden.

Thomas Frank Rantala har nu fået tag over hovedet i Aalborg, men arbejder endnu med salg af Hus Forbi.

Han har tidligere levet som hjemløs i både København, Aarhus og Herning. 

Og han er én af flere hjemløse, der har valgt at tage turen til Aalborg fra andre byer i landet.

Det gode ry

At de hjemløse drager mod Aalborg, er en tendens, man ser hos kommunen.

Vi ved, hvor de er

Tina Maria Larsen, chef for Sociale Indsatser, Aalborg Kommune

Det gælder hjemløse fra hele landet, men især hos de hjemløse, der ankommer til landet fra Grønland, er Aalborg tillokkende.

Det fortæller Tina Maria Larsen, der er chef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

– Så spørger de netværket, hvor det er godt at være, og så får de faktisk at vide, at det er godt at være i Aalborg.

De seneste tal viser, at 22 procent af de hjemløse i Aalborg kommer fra Grønland. Til sammenligning ligger tallet på 10 og 11 procent i henholdsvis Aarhus og København.

Årsagen er ifølge Tina Maria Larsen, at der bliver taget ekstra godt hånd om de hjemløse i Aalborgs gader.

– Vi har et usædvanligt tæt samarbejde mellem alle aktører på området, altså både de kommunale indsatser og alle de gode NGO'er, vi har et samarbejde med, siger hun.

- Det betyder, at vi kan håndholde de indsatser, og at vi kan følge en borger fra det ene sted til det andet. Vi ved, hvor de er.

Andre kommuner bør lade sig inspirere

De gode indsatser betyder imidlertertid også, at byens knap 300 hjemløse ikke falder i antal, ligesom det gør i resten af landet. De seneste tal lyder nemlig på, at antallet af hjemløse er steget med 15 procent.

De andre kommuner kan lære noget af vores kommune, lyder det fra rådmanden for Job og Velfærd, Nuuradiin S. Hussein.

Det er dog ikke noget, der skræmmer rådmanden for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein.

- Vi forsøger at gøre det så godt, vi overhovedet kan for at hjælpe de borgere, vi har i Aalborg Kommune, og derfor er det jo glædeligt, at der er rigtig mange, der synes, vi gør det rigtig godt, og derfor også søger hjælp hos os, siger han.

- Vi håber, at andre kommuner kan lære noget af vores kommune, således at borgerne ikke behøver at skulle flygte fra København eller andre steder for at få hjælp i Aalborg Kommune, men at de også bliver hjulpet, der hvor de er.

Se indslaget herover.

Mor, far og børn får tilsammen 48 års fængsel

Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Familien har smuglet narko i kilovis til Nordjylland.

Tidligere på året blev tre af parrets sønner dømt, men nu er også forældrene blevet dømt ved Retten i Aalborg.

En yderst spektakulær sag har tirsdag fået sin afslutning ved Retten i Aalborg, hvor 62-årige Flemming Björk Rask og 56-årige Olivia Björk Rask er blevet idømt henholdsvis 8 og 10 års fængsel for deres rolle i indsmuglingen af narkotika fra Holland til Aars i Nordjylland.

Tidligere på året blev tre af parrets sønner idømt henholdsvis ni, ni og 12 år bag lås og slå. Den tilværelse kan forældrene nu tilslutte sig de næste mange år.

I forbindelse med dommen lagde dommeren blandt andet vægt på, at forældrenes forklaringer virkede utroværdige. Retten lagde også vægt på de meget store mængder af narkotika, der er blevet håndteret af familien. Der er dog et forhold, som retten ikke finder bevist for farens vedkommende, og det er grunden til, at han får to år mindre end moren.

I politiets søgelys

Familien Björk Rask havde været i politiets søgelys gennem en længere periode og ved hjælp af telefonaflytninger, vidste politiet, at familien havde planlagt en smuglertur til Holland i oktober sidste år.

Det var 25-årige Johannes Jakob Björk Rask, der var hovedmanden bag familiens ulovlige nebengeschæft, og det var også ham, der planlagde turene til Holland. På turene havde han altid enten sin far eller mor med som chauffør, da han ikke selv havde et kørekort.

På den specifikke tur i oktober sidste år, var det meningen, at Flemming Björk Rask skulle have været chauffør. Men aftenen forinden ringede faren til sin søn for at fortælle ham, at han døjede lidt med maven, så hvis det var ok, så ville moren tage med som chauffør i stedet for. Dermed blev det Olivia Björk Rask, der var med på den tur, der ændrede alt for familien.

Storstilet politiaktion

Foruden Johannes og Olivia Björk Rask var også familiens yngste søn på bare 14 år. Da de tre kørte afsted 4. oktober 2023 anede de ikke, at Nordjyllands Politi også var på vej til grænsen. Her slog politiet lejr og ventede på, at familien skulle komme retur fra Holland, så de kunne gribe dem på fersk gerning.

Ved hjælp af telefonaflytningerne vidste politiet, hvornår familien havde planer om at vende retur til Danmark, og det var netop, da de gjorde det, at politiet slog til 6. oktober 2024.

Ved en nærmere undersøgelse af bilen fandt politiet 11 kilo kokain, som var skjult i et dertil indrettet hemmeligt rum.

På samme tid med at politiet slog til mod familien ved grænsen, var patruljer også kørt afsted til flere adresser i Aars. Hos familiens 34-årige søn, Rasmus Rask, fandt politiet kilovis af amfetamin, som han opbevarede som en tjeneste for sin lillebror, Johannes.

Rasmus Rask blev senere dømt for at have opbevaret i alt cirka 68 kilo amfetamin og cirka 797 gram kokain, og dermed kostede tjenesten til lillebroren ham ni års fængsel.

Også 20-årige Oliver Jakob Björk Rask blev ved Retten i Aalborg idømt ni års fængsel.

Han blev dømt for at have opbevaret en del af stofferne på sit værelse og for, ved enkelte lejligheder, at have hjulpet sin storebror, Johannes Jakob Björk Rask med at overlevere stoffer til købere.

Det foregik på en kirkegård i Aars.

Kompromitterende telefonsamtale

Gennem hele retssagen har forældrene fastholdt, at de ikke vidste, at det var narkotika, de kørte med. De troede, at det var mobiltelefoner og energidrikke, har de forklaret.

Som en del af bevisførelsen har anklagemyndigheden i retten afspillet en telefonsamtale, som moren havde med faren, da hun var i Holland i oktober sidste år, mens han var hjemme i Aars.

Første del af samtalen forløb med almindelig small talk, men lige pludselig ændrede samtalen karakter.

- Hvor meget er det, vi får for sådan en tur, spurgte Olivia Björk Rask sin mand i telefonen.

- 12 brikker giver 90.000 svarede Flemming Björk Rask, men børnene skal jo også have lidt, sagde han på optagelsen.

- Jeg tror, han sagde 25, siger moren spørgende, men det er nok lige lidt for lidt, er det ikke, spurgte hun sin mand.

- Jo det synes jeg også, svarer Flemming. 35. Så får han selv 55.000, sagde han og fortsatte: jeg mener, det er 35, vi plejer at få, når det er 12 brikker, lød det.

Da anklagemyndigheden præsenterede telefonsamtalen i retten, forklarede forældrene, at 'brikker' er slang for mobiltelefoner. At brikker også er et slang for et kilo narkotika, var de ikke klar over, fortalte de.

Én væsentlig forskel

Forældrene og sønnernes sager udskiller sig fra hinanden på ét væsentligt parameter. Forældrene har nemlig helt fra sagens begyndelse nægtet sig skyldige, mens deres sønner tilstod alt, og det har betydning for strafudmålingen.

Fordi sønnernes sager kunne afvikles som tilståelsessager, har de fået en strafrabat.

Den rabat har forældrene ikke fået.

Tilståelsesrabat

15. juni blev straffeloven ændret i forbindelse med en lov, der skal lette presset på domstolene. Nu er det en formildende omstændighed, at den tiltalte har aflagt tilståelse - også selv om den tiltalte ikke angiver andre.

Hensigten med lovændringen er, at rabatten i straffen skal lokke flere til at aflægge tilståelse. Dermed kan sager afvikles hurtigt, og det vil spare ressourcer i retssystemet.

Umiddelbart kan rabatten gives i alle typer af sager. Også drab. Men Folketinget har ikke givet en præcis opskrift på rabattens størrelse.

Kilde: www.advokatwatch.dk

Flemming og Olivia Björk Rask har netop meddelt, at de anker dommen til frifindelse.


Lars Knudsen ved, hvad han drømmer om – har fået henvendelser

Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Lars Knudsen fortæller, at han har fået "interessante henvendelser".

Lars Knudsen har fået smag på mere.

Mandag kom det frem, at han har valgt at stoppe som assistent på det danske landshold, fordi han vil jagte drømmen om et job som cheftræner. Det sker, efter han i september og oktober fik fire kampe som midlertidig landstræner.

Selv mener Knudsen, at "nu er et godt tidspunkt at gå efter det".

- Det er en ambition, jeg har haft i noget tid, og jeg synes egentlig, at timingen er fin nu. Der er nogle omstændigheder, der skal gå op, og der er ting i privatlivet, der skal passe ind. Der synes jeg, at jeg er et godt sted lige nu.

Hvor vigtige har de fire kampe som midlertidig landstræner været for din beslutning?

- De betyder selvfølgelig noget, men ikke alt. I langt størstedelen af mit liv som professionel træner har jeg stået som cheftræner, så det er en rolle, jeg befinder mig godt i og er vant til at være i, og det har jeg bare fået bekræftet i september og oktober, siger Lars Knudsen til TV 2 Sport.

Knudsen har i en lang årrække været cheftræner for ungdomshold i AaB, og hos Dansk Boldspil-Union (DBU) har han udover de fire kampe for A-landsholdet stået i spidsen for både U18-, U19- og U20-landsholdene.

På seniorniveau har Lars Knudsen de seneste år høstet erfaring som assistenttræner i både Superligaen, Premier League og Bundesligaen, ligesom han har været tilknyttet både det danske og amerikanske landshold.

Ingen kommentarer til landstrænerjob

47-årige Lars Knudsen fik straks succes som midlertidig landstræner, da det i september blev til sejre over både Serbien og Schweiz. Derfor blev hans navn ganske naturligt bragt i spil til den permanente løsning.

Jobbet gik som bekendt til Brian Riemer, men om Lars Knudsen var en reel kandidat, ønsker han ikke selv at fortælle.

- Det har været et rigtig fint forløb, og jeg har kun positive ting at sige omkring den måde, som det er forløbet på. Det er det, jeg har at sige.

Du vil ikke fortælle, om du var interesseret?

- Nej, det har jeg ikke yderligere kommentarer til, siger Lars Knudsen, der roser DBU for, hvordan den interne kommunikation har været i forbindelse med ansættelsen af Brian Riemer.

Lars Knudsen under Danmarks kamp mod Spanien i Nations League. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

- Jeg har været en del af forløbet undervejs, været velinformeret og involveret i det, så det er ingen hemmelighed, at da DBU kom til det punkt, at det skulle være Brian, blev jeg også orienteret om det i god tid. Jeg har intet negativt at sige om det.

Lars Knudsen fortæller, at han fortsætter som assistenttræner i Augsburg, hvor han har en aftale, der løber resten af sæsonen.

Utroligt taknemmelig

I marts blev Lars Knudsen ansat som assistenttræner med ansvaret for standardsituationer. Han nåede et par samlinger og et EM i den rolle, inden han i efteråret pludselig skulle stå i spidsen for landsholdet.

- Det har været en fantastisk oplevelse på alle mulige måder. Først i foråret med forberedelserne til EM og så selve slutrunden. At være sammen med staben og spillerne og mærke sammenholdet har været noget helt specielt. Det er noget, jeg er utroligt glad for.

- Det, der selvfølgelig står særligt i hukommelsen, er jo de kampe, jeg havde i spidsen her i efteråret. Den opbakning og anerkendelse, jeg fik, er jeg utroligt taknemmelig for. Det er noget, jeg tager med mig videre, siger Lars Knudsen.

I august måtte daværende landstræner Morten Wieghorst sygemeldes med symptomer på stress, og derfor måtte Lars Knudsen træde til med mindre end to uger til efterårets første samling.

- Jeg synes, vi lykkedes med rigtig mange ting. Vi fik skrabet en del point sammen, fik scoret nogle flotte mål og introduceret nye spillere. På kort tid og med lidt tidspres fik vi sat et rigtig fint aftryk, siger Lars Knudsen, der gav debut til Patrick Dorgu, Morten Frendrup og Albert Grønbæk.

I de fire kampe blev det til to sejre, en enkelt uafgjort og et enkelt nederlag. Dermed var Lars Knudsen i høj grad med til at sikre Danmark adgang til forårets playoffkampe i Nations League.

Har fået henvendelser

Da Brian Riemer i november havde sin første samling som dansk landstræner, var Lars Knudsen tilbage i sin tidligere rolle som assistenttræner, men han besluttede sig hurtigt for, at han skulle videre.

Var det en overvejelse at fortsætte?

- Nej, det har jeg været ret afklaret omkring.

- I forbindelse med den seneste landsholdslejr blev det helt klart for mig, at det var det rigtige tidspunkt at tage videre og fokusere på det næste.

Lars Knudsen nåede i alt fire kampe som dansk landstræner. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Nu er spørgsmålet så, hvad fremtiden bringer. Lars Knudsen ved det endnu ikke.

- Det er ikke altid, at der er frit valg på alle hylder. Vi må se. Jeg har selvfølgelig en idé om forskellige ting, men det holder jeg for mig selv i første omgang.

Har du allerede interesse?

- Ja, jeg har fået henvendelser.

Som også har været interessante?

- Ja, noget af det har været interessant, siger Lars Knudsen uden at blive mere konkret.


Kræver hårdere straffe for miljøkriminalitet

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

I EU har man nu lavet strenge straffe for miljøkriminalitet. SF ønsker, at vi skal følge trop - for som det er nu, er straffene for små.

SF vil have højere straffe for miljø-, natur- og faunakriminalitet. Derudover ønsker partiet, at der skal oprettes en særlig politienhed til at håndtere den type kriminalitet.

- Det er nødt til at have alvorlige konsekvenser at ødelægge naturen, og det skal være en prioriteret politiopgave at opklare miljøforbrydelser, siger det nordjyske folketingsmedlem og gruppeformand for SF, Theresa Berg Andersen.

- Vi kan ikke acceptere at folk ødelægger klitter og moser, eller skyder fredede dyr, eller store virksomheder der slipper afsted med katastrofalt miljøsvineri. Det skal straffes hårdt.

En af de straffe, hun finder for mild, er den der er blevet givet til den nordjyske erhvervsmand, Hans Andersen, der betalte en entreprenør for at fjerne dele af klitter foran hans sommerhus. Han blev idømt 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste, for at fjerne en beskyttet klit.

Straffen skal gøre ondt

Ifølge partiet har man i EU netop skærmet straffen for miljøkriminalitet, så man nu kan straffes i op til 10 år. Den lov er dog ikke gældende i Danmark, da vi har et retsforbehold. Det ønsker SF, at ændre. For erhvervsmanden i Skagen er ikke den eneste, der ifølge partiet er sluppet for let.

En mand, der skød en ulv, blev straffet ved at miste sit jagttegn. Og en lodsejer fjernede 170 beskyttede træer, og fik en bøde på 5000 kroner.

- Det er simpelthen for billigt sluppet. Straffen skal gøre ondt. Det skal koste meget mere at ødelægge naturen eller dræbe en ulv eller rovfugl, end man kan tjene på det, siger Karina Lorentzen, SFs retsordfører.

Her er forslagene

SF foreslår følgende:

  • Højere straffe for miljø-, natur- og faunakriminalitet på niveau med dem, vi ser i vores nabolande

  • Oprettelse af en særlig politienhed, der specialiserer sig i efterforskning af miljøkriminalitet

  • Indførelse af indtægts- og omsætningsregulerede bøder

  • Genoprettelse af ødelagt natur: Kommunerne skal kunne pålægge lodsejere at genoprette ulovligt ødelagt natur.


Ammunition og arbejdspladser har lange udsigter: - Få det sat i sving

Foto: TV2 Nord

Krudten blev tidligere i 2024 købt tilbage af staten, men det har fortsat lange udsigter med produktion af ammunition i Elling.

1. april overtog Forsvaret nøglerne til ammunitionsfabrikken Krudten i Elling. Den blev købt for 20 millioner kroner, og en del af grunden til, at Krudten blev købt, var, at der manglede ammunition, som kunne sendes til Ukraine.

Den krig kan dog være slut, da der fortsat er lange udsigter til en egentlig produktion af ammunition på nordjysk grund.

Men hvornår kommer det så?

- Jeg tror, at vi er mange, der godt kunne have tænkt os, at det var gået i gang for længe siden, begynder forsvarsordfører Simon Kollerup (S).

- Du har bygningerne til at kunne gå i gang. Det, der er sket i processen, er, at man har skullet være sikker på, hvem vi har af producenter, der reelt også kan levere? Og på den anden side, hvad kan bygningerne egentlig bruges til? Og det arbejde er ved at blive færdiggjort nu.

Tre er med i opløbet

Men for Lise Bech, der er forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne, tager det længere tid, end hun havde forventet.

- Vi er jo trods alt nede på, at der er tre producenter tilbage i opløbet om at blive den, der skal være i Elling. Og så kan jeg ikke forstå, at det skal være så bureaukratisk, at man ikke kan se at få det gennemført og få det sat i sving, fortæller hun.

Lise Bech troede specielt, at det kunne gå hurtigere, da Krudten allerede har en miljøgodkendelse. Den lukkede efter knap 400 år i 2020 efter flere år med underskud.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Da det i oktober 2023 blev offentliggjort, at staten igen ville overtage ammunitionsfabrikken, forventede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at fabrikken indenfor to år ville være i brug - men der er altså endnu ikke valgt, hvem der skal producere ammunitionen i Elling.

- Jeg tror, vi alle sammen gerne vil have været i gang tidligere. Jeg tror bare alligevel, at det er vigtigt, når det er statens penge, vi bruger, at vi ved, hvem er der ude på markedet. At vi ikke kommer til at vælge nogen, hvor andre kunne gøre det bedre eller billigere - eller det kunne være, at vi kommer til at vælge en producent fra et andet land, hvor vi hellere ville have haft en dansk producent, siger Simon Kollerup.

Ærgerligt med skår i glæden

Han fortæller dog også, at når der først er valgt en producent - som kommer til at være enten Danammo Aps, Nammo og Ama Group Aps - så vil det gå forholdsvist hurtigt med at få en produktion i gang.

Som det er nu, er det henne sidst på foråret, måske i begyndelsen af sommeren, der bliver taget stilling til, hvem der skal producere.

- Jamen, så går der jo yderligere, måske et år (før den første ammunition ruller ud, red.), siger Lise Bech og fortsætter:

- Hvorfor det så stadigvæk skal gå så lang tid, som det skal? Fordi det er jo virkelig glædeligt, at det blev Nordjylland. Og vi sad i den kedelige situation, at Sæby Slagteri lige var lukket. Og vi har brug for nogle arbejdspladser i Nordjylland. Så det er bare så ærgerlig, at der går skår i glæden ved det her.

Hvis du vil høre mere om, hvorfor det er vigtigt, at ammunitionsfabrikken kommer i gang - og hvorfor det er vigtigt, at den er placeret i Nordjylland, kan du høre mere fra de to forsvarsordfører i Duellen nedenfor: