Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Thomas drog til Aalborg for et bedre liv - det samme gør flere andre hjemløse

Thomas Frank Rantala er taget til Aalborg for at blive.

Aalborg er en attraktiv by at tage til som hjemløs. Derfor stiger antallet af hjemløse, mens det falder i resten af landet.

På Café Parasollen, der er en café for udsatte borgere, står dagens frokostmenu på brændende kærlighed.

For 55-årige Thomas Frank Rantala er det dagens første måltid. Men det er i den grad også værdsat.

– Det var så rart at komme til Aalborg og møde så mange gode mennesker. Jeg har mødt så mange gode mennesker her på gaden.

Thomas Frank Rantala har nu fået tag over hovedet i Aalborg, men arbejder endnu med salg af Hus Forbi.

Han har tidligere levet som hjemløs i både København, Aarhus og Herning. 

Og han er én af flere hjemløse, der har valgt at tage turen til Aalborg fra andre byer i landet.

Det gode ry

At de hjemløse drager mod Aalborg, er en tendens, man ser hos kommunen.

Vi ved, hvor de er

Tina Maria Larsen, chef for Sociale Indsatser, Aalborg Kommune

Det gælder hjemløse fra hele landet, men især hos de hjemløse, der ankommer til landet fra Grønland, er Aalborg tillokkende.

Det fortæller Tina Maria Larsen, der er chef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

– Så spørger de netværket, hvor det er godt at være, og så får de faktisk at vide, at det er godt at være i Aalborg.

De seneste tal viser, at 22 procent af de hjemløse i Aalborg kommer fra Grønland. Til sammenligning ligger tallet på 10 og 11 procent i henholdsvis Aarhus og København.

Årsagen er ifølge Tina Maria Larsen, at der bliver taget ekstra godt hånd om de hjemløse i Aalborgs gader.

– Vi har et usædvanligt tæt samarbejde mellem alle aktører på området, altså både de kommunale indsatser og alle de gode NGO'er, vi har et samarbejde med, siger hun.

- Det betyder, at vi kan håndholde de indsatser, og at vi kan følge en borger fra det ene sted til det andet. Vi ved, hvor de er.

Andre kommuner bør lade sig inspirere

De gode indsatser betyder imidlertertid også, at byens knap 300 hjemløse ikke falder i antal, ligesom det gør i resten af landet. De seneste tal lyder nemlig på, at antallet af hjemløse er steget med 15 procent.

De andre kommuner kan lære noget af vores kommune, lyder det fra rådmanden for Job og Velfærd, Nuuradiin S. Hussein.

Det er dog ikke noget, der skræmmer rådmanden for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein.

- Vi forsøger at gøre det så godt, vi overhovedet kan for at hjælpe de borgere, vi har i Aalborg Kommune, og derfor er det jo glædeligt, at der er rigtig mange, der synes, vi gør det rigtig godt, og derfor også søger hjælp hos os, siger han.

- Vi håber, at andre kommuner kan lære noget af vores kommune, således at borgerne ikke behøver at skulle flygte fra København eller andre steder for at få hjælp i Aalborg Kommune, men at de også bliver hjulpet, der hvor de er.

Se indslaget herover.

Rektor i opråb: - Vi risikerer at tabe de sårbare unge på gulvet

Foto: Mariagerfjord Gymnasium

Søren Urup har sammen med en rækker andre rektorer, sendt et opråb til folketingspolitiere.

Reformudspil vil nedlægge HF-klasserne. Og det kommer til at gå ud over unge med angst, ADHD og som befinder sig på autismespektrummet, lyder kritikken.

Det kommer til at gå ud over de svageste elever, hvis regeringens udspil til en gymnasiereform bliver til virkelighed.

Sådan lyder det fra rektor på Mariagerfjord Gymnasium, Søren Urup.

Det er en katastrofe

Søren Urup, rektor, Mariagerfjord Gymnasium

For hvis det står til regeringen, skal HF sløjfes, inklusiv den særligt tilrettelagte VHF (den såkaldt visiterede HF, red.) der udbydes til sårbare unge med forskellige diagnoser, og som findes på Mariagerfjord Gymnasium.

Derfor har Søren Urup netop har sendt et brev med et opråb til en række politikere i Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

- Når man læser udspillet igennem, er det tilsyneladende kun ASF-klasserne (særlige gymnasiale klasser for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser., red), der er tænkt med videre. Hvad der skal ske med de unge, for hvem vhf og den 3-årige hf er vejen til en ungdomsuddannelse, står hen i det uvisse. Det er en katastrofe, lyder det fra Søren Urup, rektor ved Mariagerfjord Gymnasium.

Udbudt i mere end et årti

VHF er en specielt tilrettelagt uddannelse for normaltbegavede unge med ADHD, autismespektrum-tilstande og tilgrænsende vanskeligheder. Klassestørrelsen er cirka 14 elever, der har deres eget klasselokale. I undervisningen bliver der lagt vægt på ro, overskuelighed og en struktureret pædagogik.

Og på Mariagerfjord Gymnasium har de udbudt den særlige HF i mere end ti år. Uddannelsen har fra start været en stor succes, hvor der typisk nemlig kun en af de 14 elever, der falder fra i løbet af de tre år, det tager at gennemføre uddannelsen. Den er også præget af høje karaktergennemsnit.

Derudover har elever, der har gennemført en VHF også haft en høj overgang til videregående uddannelser og beskæftigelse.

I brevet til politikerne understreger Søren Urup, at uddannelsestilbuddet er vigtigt, hvis de sårbare unge skal hjælpes videre i uddannelse og beskæftigelse.

Og han er ikke den eneste, der er bekymret. Også i ADHD-foreningen er der dybe panderynker over, at der lægges op til at sløjfe det særlige tilbud.

- Vi står i en situation, hvor vi risikerer at tabe det hele på gulvet: De unge, uddannelsestilbuddet og al den viden, de erfaringer og de kompetencer, der er opbygget over mange år, siger Camilla Louise Ganzhorn, der er direktør i ADHD-foreningen.

VHF udbydes også på Nørresundby Gymnasium.


De har ventet 16 måneder på grønt lys: - Det dræner os for energi

Ambitiøst projekt på Hobros bystrand Sildehagen er blevet forsinket i foreløbigt 16 måneder, fordi Kystdirektoratet ikke er begyndt at behandle sagen.

Dorthe Lykke Olesen er godt og grundigt frustreret.

Hun er formand for Fjordlauget Hobro, som har arbejdet for projektet Panoramaporten i tre år. Et projekt, der skal skabe endnu mere liv og gode faciliteter ved Mariager Fjord i Hobro.

Men der er bare ét stort problem: Selv om de har skaffet pengene, og det lokale fredningsnævn forlængst har sagt god for projektet, står en meget lang sagsbehandling i vejen.

Foreløbigt har Fjordlauget Hobro ventet i 16 måneder på et svar fra Kystdirektoratet. Og nu frygter Dorthe Lykke Olesen, at fondsmidlerne til projektet kan nå at udløbe, inden Kystdirektoratet får behandlet sagen.

- Nu er der snart gået halvandet år, hvor vi føler, at der hverken har været dialog eller Kommunikation med Kystdirektoratet. Da vi kontaktede dem for nylig, fik vi blot svaret, at der endnu ikke er sat en sagsbehandler på vores ansøgning. Beskeden var, at direktoratet arbejder sig ned gennem deres bunker af sagen, og på et tidspunkt kommer man så til vores projekt, siger hun.

Projekt Panoramaporten hlandler blandt andet om at opføre bygning med en permanent sauna og en bygning med toilet og omklædningsrum. Det skal ske på Sildehagen, hvor der i forvejen er Panoramastien og den arkitekttegnede badebro "Vølvens Nøgle".

Kræver forklaring fra minister

Fjordlauget Hobro har klaget deres nød til det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V). Han er stærkt forarget over sagen.

- Det er grotesk, at der ikke er sket noget i 16 måneder. Det ligner ikke noget, at vi har frivillige ildsjæle, der arbejder gratis for at gøre en forskel for deres lokalområde, og så bliver de mødt af myndigheder, der intet foretager sig, siger Preben Bang Henriksen.

Han vil nu bede miljøminister Magnus Heunicke (S), som Kystdirektoratet sorterer under, om en forklaring.

TV2 Nord har samtidigt begæret aktindsigt i sagen og bedt om et interview med en repræsentant fra Kystdirektoratet eller Miljøstyrelsen. Foreløbigt har ingen villet stille op foran vores kamera.

I et skriftligt svar skriver Kystdirektoratet dog:

- Oplysningen om at fondsmidler til projektet udløber, er desværre ikke tilgået os i sagsbehandlingen. Det er en væsentlig oplysning der betyder, at sagen vil blive prioriteret op i forhold til de mange andre sager, som vi løbende sagsbehandler, udtaler kontorchef Steen Jensen fra Kystdirektoratet.

Fjordlauget Hobro føler, at de har spildt næsten halvandet år på deres drøm - og de frygter, at de ikke er de eneste i den situation.

- Vi er arbejder som frivillige. Derfor dræner det os for energi. Der er så mange ildsjæle i Danmark og så mange gode og gedigne projekter rundt omkring lokalt, som sander til, fordi man ikke føler, at myndighederne spiller med, siger Dorthe Lykke Olesen.


Byrialsens tidligere heste flyttet til nordjysk stutteri: Kritik af nye forhold

Billede her er fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.

Omstridt stutteriejers heste er igen genstand for furore blandt dyrevenner. Denne gang er en del af hans heste flyttet til et nyt stutteri, Vester Klitgård ApS i Fjerritslev.

Der er igen ballade om den omstridte hestehandler fra Skals, John Byrialsen, og hans kompagnon Hans Helmgaard Kristiansen.

Godt 150 heste, de begge har ejet eller på nuværende tidspunkt ejer, er til et nyoprettet stutteri ved Fjerritslev, Vester Klitgård ApS. Det viser en kontrolrapport fra en uanmeldt kontrol, som Fødevarestyrelsen har foretaget, og som TV2 Nord er kommet i besiddelse af.

Kontrolrapporten, der er udfærdiget 20. november, viser, at der igen er flere forhold omkring hestene, der ikke lever op til de krav, som myndighederne har.

Det er ejendommen her på Kliim Markvej, at det nyoprettede stutteri Vester Klitgård ApS holder til. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I den lidt mildere ende fandt myndighederne flere heste, som de vurderede, havde været på stutteriet i mere end syv dage, men som ikke var registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister, CHR.

Men derudover fandt Fødevarestyrelsen på deres kontrolbesøg også, at der på dagen for kontrollen ikke var mulighed for at motionere hestene, da der hverken var brugbare folde, ridehal eller ridebane på adressen.

'Det indskærpes at heste skal motioneres eller gives mulighed for fri bevægelse på fold mindst 2 timer om dagen, 5 dage om ugen. Det indskærpes, at der for ethvert hestehold skal være adgang til en fold og at folden må ikke være indhegnet med pigtråd.'

Billede fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg 20. november.

Men det er ikke det eneste, der er galt.

'83 af de cirka 150 hopper er opstaldet i for små fællesbokse. Det vurderes, at det er en skærpende omstændighed, at hestene ikke kan komme på fold', lyder det videre.

Fødevarestyrelsen tilser også flere heste på kontrolbesøget, herunder to hopper, der også er blevet tilset på et kontrolbesøg i august på den omstridte hestehandlers tidligere stutteri på Viegård i Skals. Her konstateres det, at de to hopper er tynde, og det oplyses, at de har tabt sig efter flytning, og at der derfor er ekstra fokus på disse.

Det fremgår også, at John Byrialsens kone, Miia Maria Byrialsen, var med under kontrolbesøget.

Billede fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg af det pigtrådshegn, der nu ifølge Hans Helmgaard Kristiansen nu er fjernet.

Erkender kritik af forholdene

Direktøren i det nyoprettede stutteri, hvor 150 af Byrialsens tidligere heste nu befinder sig, Georg Martin Rosenkilde, vil over for TV2 Nord ikke svare på spørgsmål i sagen, trods han på kontrolbesøget 20. november fortæller Fødevarestyrelsen på en telefonforbindelse, at han er 'midlertidigt ansvarlig for hesteholdet'.

Han henviser i stedet til dronning Marys tidligere ridelærer Hans Helmgaard Kristiansen, der er direktør i ALB 2024, som er det firma, der både ejer hestene nu, og da de tidligere befandt sig på Bratbjerggård.

Hans Helmgaard Kristiansen forklarer, at man lige nu afventer, at hestene kan blive korrekt registreret i CHR-registeret, og så har der siden kontrolbesøget været arbejdet på at fjerne pigtrådshegnet.

- Det sidste pigtrådshegn er blevet pillet ned i dag (onsdag, red.). Der er ganske meget, så det har været et stort stykke arbejde.

Samlet resultat

Kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen giver forholdene på Vester Klitgård resultatet 2 i dyrevelfærd. Det betyder, at der er givet en indskærpelse, som skal udbedres.

Nedenstående resultater kan gives:

1 - ingen anmærkninger

2- indskærpelse

3 - Påbud eller forbud

4 - Bødeforlæg, politianmeldelse

Og i forhold til kritikken om at 83 af hestene var i fællesbokse, der var for små, er forklaringen, at der har været gang i en omstrukturering af stalden.

- Vi laver stalden om til en stor løsdrift af hopperne, og det er stort set færdigt nu. Så vi er begyndt at flytte hestene, og vi har frigivet plads til at overholde de krav, som der er, siger Hans Helmgaard Kristiansen.

Og også hestenes mulighed for at motionere er udbedret ifølge direktøren.

- Vi var ikke færdige med at lave foldene, men nu er det sådan, at de kan motionere de lovmæssige ti timer per uge. Men vi mangler stadig at lave en ridehal og en udendørs ridebane, før det er optimalt.

Hvornår er det hele så løst, så der ikke er mere at komme efter?

- Jeg kan ikke løse det fra dag til dag, og det er der ingen, der kan. Men det er færdigt lige om hjørnet, siger Hans Helmgaard Kristiansen.

Billede fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.

Kender hinanden fra tidligere

Det tætte forhold mellem John Byrialsen og Hans Helmgaard Kristiansen er velkendt, men den 74-årige Georg Martin Rosenkilde, der er direktør i Vester Kiltgård ApS, og den omstridte hestehandler Byrialsen er heller ikke fremmede for hinanden.

Den nyslåede direktør har tidligere fungeret som konsulent for Byrialsens tidligere stutteri, Viegård, og det er også Georg Martin Rosenkilde og hans virksomhed Ben Hur ApS, der købte Viegård i den tvangsauktion, der fulgte i kølvandet på de mange sager om mishandling af dyr.

For nyligt er den handel dog faldet igennem. For her syv måneder efter, at Georg Martin Rosenkilde købte Viegård Stutteri på tvangsauktion, er det blevet sat til salg igen ifølge Statstidende. Ejendommen bliver fremvist for mulige købere 10. december.

Borgmester: - Han kommer jo med et ry og rygte

I Jammerbugt Kommune er de bevidste om, at John Byrialsen kommer med et vist rygte, og derfor er der øget bevågenhed på sagen.

- Selvfølgelig kan folk flytte til Jammerbugt, men vi er særligt opmærksomme, og det har vi været under hele forløbet. Vi har taget kontakt til politiet i Hjørring, som har taget kontakt til dyrevelfærdsenheden, der i øvrigt holder til i Kås. Vi har opfattet det som en underretningssag, dav i blev gjort opmærksomme på det, siger Jammerbugts borgmester, Mogens Christen Gade (V) og fortsætter:

- Han kommer jo med et ry og rygte, men det betyder ikke, at vi umiddelbart bare kan gøre ting, som nogle tror, vi kan. Vi skal forholde os til love og regler.

Jammerbugt Kommune har tidligere været igennem møllen, da nogle af John Byrialsens heste endte på Bratbjerggård. Derfor har kommunen 'ekstraordinært' været på mærkerne, lyder det fra borgmesteren.

- Jeg er dyreven, og vil jo gerne have at tingene foregår efter bogen, men jeg har jo ikke bemyndigelse til at smide dem på porten, siger Venstre-borgmesteren.

Som det er i dag, er bygningerne af kommunen blevet godkendt til kvægbrug. Men der er i øjeblikket an ansøgning ved kommunen, der skal veksle ejendommen til at holde heste, og den er man i øjeblikket ved at vurdere.

Nu afventer de relevante myndigheder, at de ting, der er anmærket i kontrolrapporten 20. november, bliver bragt i orden.


Grønne eller røde tal? Forvirring om kendt nordjysk vinhandlers regnskab

Når man har fem datterselskaber i RareWine, og et af dem bløder rødt, er det så godt?

Vininvestorfirmaet RareWine Groups regnskab er netop offentliggjort, og millionforretningen, der har haft samarbejde med sportsstjerner som Mikkel Hansen, Joachim Mæhle og Nikolaj Ehlers, kan for nogle skabe panderynker i ren undren.

For mens RWH ApS har et overskud på 10,9 millioner kroner, har RareWine ApS, der er et datterselskab i RWH ApS, et tab på 8,5 millioner kroner.

Forklaringen findes ved, at der i et koncernregnskab sker såkaldt eliminering i handlerne mellem de interne selskaber, hvilket medfører, at resultaterne i de enkelte selskaber kan være forskellige fra det samlede resultat.

TV2 Nord har været i kontakt med Mads Jensen, der er administrerende direktør i RareWine Invest og CEO i RareWine Group.

Han henviser til virksomhedens egen pressemeddelelse, hvori de udelukkede har fokus på overskuddet.

- Vi er lykkes med en omsætning, der er på niveau med sidste år og stadig en fornuftig bundlinje - endda i et globalt marked, der hele regnskabsåret har været præget af økonomisk opbremsning. Det har også ramt vinmarkedet, som har oplevet den største korrektion til dato og medført et udfordrende år for vores investeringsforretning. Omvendt har det største selskab i gruppen, RareWine Trading, leveret endnu et stabilt år, siger Mads Jensen.


Mogens fik ret i støjsag, men årelang kamp har haft en pris

Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord

Fremtiden for den levende musik i Skagen er uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

I de seneste syv år har Mogens Bandholm kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Nu har han fået ret i sin klage over Frederikshavn Kommune.

- Jeg har det godt med det, fordi det har været en lang 'op ad bakke'-dialog med kommunen for at få dem til at gøre et eller andet, siger Mogens Bandholm.

Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune erkender, at lovgivningen på området ikke er blevet fulgt og ændrer derfor praksis.

Der skal nu laves en undersøgelse for at afgøre, om den levende musik i Skagen kan vende tilbage.

- Vi er begyndt at få dispensationsansøgninger ind til musikarrangementer, og der er vi nødt til at tage skeen i den anden hånd og sige, at den (ansøgningen, red.) desværre ikke er lovlig på nuværende grundlag, sagde Peter E. Nielsen (S), der er formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune, i fredags til TV2 Nord.

Se indslaget her:

Uvis fremtid

Foreningen Musik i Skagen, som består af flere af byens restauranter, har endnu ikke forholdt sig til, hvad Frederikshavn Kommunes nye praksis kan komme til at betyde for deres mulighed for at spille levende musik for gæsterne.

For Mogens Bandholm har den årelange kamp mod støj haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme.

Hvordan er det?

- Jeg lever med det, siger han.

Det er uvist, hvornår Frederikshavn Kommune har undersøgt sagen yderligere, så indtil videre må både restauranterne og Mogens Bandholm væbne sig med tålmodighed for at finde ud af, om musikken kommer til at spille igen i Skagen.

Vil du holde øjne og ikke mindst ører åbne for, om alt foregår lovligt fremadrettet?

- Nu har jeg kæmpet for det her i syv år, så det ville være tåbeligt bare at lukke øjnene nu. Jeg har tænkt mig, at loven bliver overholdt, siger Mogens Bandholm.