Thomas drog til Aalborg for et bedre liv - det samme gør flere andre hjemløse
Thomas Frank Rantala er taget til Aalborg for at blive.
Aalborg er en attraktiv by at tage til som hjemløs. Derfor stiger antallet af hjemløse, mens det falder i resten af landet.
På Café Parasollen, der er en café for udsatte borgere, står dagens frokostmenu på brændende kærlighed.
For 55-årige Thomas Frank Rantala er det dagens første måltid. Men det er i den grad også værdsat.
– Det var så rart at komme til Aalborg og møde så mange gode mennesker. Jeg har mødt så mange gode mennesker her på gaden.
Thomas Frank Rantala har nu fået tag over hovedet i Aalborg, men arbejder endnu med salg af Hus Forbi.
Han har tidligere levet som hjemløs i både København, Aarhus og Herning.
Og han er én af flere hjemløse, der har valgt at tage turen til Aalborg fra andre byer i landet.
Det gode ry
At de hjemløse drager mod Aalborg, er en tendens, man ser hos kommunen.
Vi ved, hvor de er
Tina Maria Larsen, chef for Sociale Indsatser, Aalborg Kommune
Det gælder hjemløse fra hele landet, men især hos de hjemløse, der ankommer til landet fra Grønland, er Aalborg tillokkende.
Det fortæller Tina Maria Larsen, der er chef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.
– Så spørger de netværket, hvor det er godt at være, og så får de faktisk at vide, at det er godt at være i Aalborg.
De seneste tal viser, at 22 procent af de hjemløse i Aalborg kommer fra Grønland. Til sammenligning ligger tallet på 10 og 11 procent i henholdsvis Aarhus og København.
Årsagen er ifølge Tina Maria Larsen, at der bliver taget ekstra godt hånd om de hjemløse i Aalborgs gader.
– Vi har et usædvanligt tæt samarbejde mellem alle aktører på området, altså både de kommunale indsatser og alle de gode NGO'er, vi har et samarbejde med, siger hun.
- Det betyder, at vi kan håndholde de indsatser, og at vi kan følge en borger fra det ene sted til det andet. Vi ved, hvor de er.
Andre kommuner bør lade sig inspirere
De gode indsatser betyder imidlertertid også, at byens knap 300 hjemløse ikke falder i antal, ligesom det gør i resten af landet. De seneste tal lyder nemlig på, at antallet af hjemløse er steget med 15 procent.
De andre kommuner kan lære noget af vores kommune, lyder det fra rådmanden for Job og Velfærd, Nuuradiin S. Hussein.
Det er dog ikke noget, der skræmmer rådmanden for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein.
- Vi forsøger at gøre det så godt, vi overhovedet kan for at hjælpe de borgere, vi har i Aalborg Kommune, og derfor er det jo glædeligt, at der er rigtig mange, der synes, vi gør det rigtig godt, og derfor også søger hjælp hos os, siger han.
- Vi håber, at andre kommuner kan lære noget af vores kommune, således at borgerne ikke behøver at skulle flygte fra København eller andre steder for at få hjælp i Aalborg Kommune, men at de også bliver hjulpet, der hvor de er.
Politiet mistænker at knivstikkeriet er en del af bandekonflikt.
En 33-årig mand er blevet stukket adskillige gange med kniv på adressen Strubjerg i Nørresundby i går aftes.
Politiet afsendte straks adskillige patruljer frem til stedet, hvor han var kommet alvorligt til skade.
Han er, efter behandling på hospitalet, nu meldt i stabil, men dog fortsat i en alvorlig tilstand.
Det oplyser lederen af politiets indsats, vicepolitiinspektør Kenneth Ginnerup i en pressemeddelelse.
Nordjyllands Politi indledte øjeblikkeligt en større efterforskning af de nærmere omstændigheder omkring knivstikkeriet – og den er stadig igangværende.
Derfor er også begrænset, hvad politiet kan sige omkring detaljerne for nu. Efterforskningen skal beskyttes, dels kendes ikke alle oplysninger omkring forløbet før, under og efter.
- Det er det, som vores efterforskning skal klarlægge, indleder vicepolitiinspektør Kenneth Ginnerup, og fortsætter:
- Men det, vi kan sige nu, er, at det er vores opfattelse, at knivstikkeriet er relateret til den verserende bandekonflikt.
Politiet har endnu ikke anholdt mistænkte personer i sagen, og af hensynet til efterforskningsarbejdet kan politikredsen ikke for nuværende gå i detaljer med dette eftersøgningsarbejde efter gerningspersoner.
Nordjyllands Politi vil som en følge af efterforskningen var massivt til stede på og omkring gerningsstedet.
Politikredsen har et stort arbejde foran sig med at sikre spor på blandt andet gerningsstedet med patruljehunde og kriminalteknikere, så hele forløbet kan blive klarlagt.
Alle oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.
Den mobile politistation vil i dag, kl. 10-12, være placeret på Vikingevej 9B, Nørresundby ved Selskabslokalerne. Her kan borgere henvende sig, hvis de er utrygge og har brug for tale med politiet, ligesom man også gerne her modtager oplysninger i sagen.
Rektor i opråb:
- Vi risikerer at tabe de sårbare unge på gulvet
Foto: Mariagerfjord Gymnasium
Søren Urup har sammen med en rækker andre rektorer, sendt et opråb til folketingspolitiere.
Reformudspil vil nedlægge HF-klasserne. Og det kommer til at gå ud over unge med angst, ADHD og som befinder sig på autismespektrummet, lyder kritikken.
Det kommer til at gå ud over de svageste elever, hvis regeringens udspil til en gymnasiereform bliver til virkelighed.
Sådan lyder det fra rektor på Mariagerfjord Gymnasium, Søren Urup.
Det er en katastrofe
Søren Urup, rektor, Mariagerfjord Gymnasium
For hvis det står til regeringen, skal HF sløjfes, inklusiv den særligt tilrettelagte VHF (den såkaldt visiterede HF, red.) der udbydes til sårbare unge med forskellige diagnoser, og som findes på Mariagerfjord Gymnasium.
Derfor har Søren Urup netop har sendt et brev med et opråb til en række politikere i Folketingets børne- og undervisningsudvalg.
- Når man læser udspillet igennem, er det tilsyneladende kun ASF-klasserne (særlige gymnasiale klasser for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser., red), der er tænkt med videre. Hvad der skal ske med de unge, for hvem vhf og den 3-årige hf er vejen til en ungdomsuddannelse, står hen i det uvisse. Det er en katastrofe, lyder det fra Søren Urup, rektor ved Mariagerfjord Gymnasium.
VHF er en specielt tilrettelagt uddannelse for normaltbegavede unge med ADHD, autismespektrum-tilstande og tilgrænsende vanskeligheder. Klassestørrelsen er cirka 14 elever, der har deres eget klasselokale. I undervisningen bliver der lagt vægt på ro, overskuelighed og en struktureret pædagogik.
Og på Mariagerfjord Gymnasium har de udbudt den særlige HF i mere end ti år. Uddannelsen har fra start været en stor succes, hvor der typisk nemlig kun en af de 14 elever, der falder fra i løbet af de tre år, det tager at gennemføre uddannelsen. Den er også præget af høje karaktergennemsnit.
Derudover har elever, der har gennemført en VHF også haft en høj overgang til videregående uddannelser og beskæftigelse.
I brevet til politikerne understreger Søren Urup, at uddannelsestilbuddet er vigtigt, hvis de sårbare unge skal hjælpes videre i uddannelse og beskæftigelse.
Og han er ikke den eneste, der er bekymret. Også i ADHD-foreningen er der dybe panderynker over, at der lægges op til at sløjfe det særlige tilbud.
- Vi står i en situation, hvor vi risikerer at tabe det hele på gulvet: De unge, uddannelsestilbuddet og al den viden, de erfaringer og de kompetencer, der er opbygget over mange år, siger Camilla Louise Ganzhorn, der er direktør i ADHD-foreningen.
Møllgaard bliver jaloux på børnene og hader bløde pakker
Foto: Gong John
Frem mod jul flytter fire kendte nordjyder ind på Skovsgård Hotel til en ærlig samtale med hotellets ansatte. Tredje gæst er håndboldspiller Henrik Møllgaard.
Håndboldspiller Henrik Møllgaard er kendt for sin lune humor, og i tredje afsnit af 'Et meningsfyldt ophold' er han på besøg på Skovsgård Hotel.
Det er de tre ansatte fra hotellet - receptionisten Malene, tjeneren Lasse og kokken Karina - der er værter i TV2 Nord-serien, hvor fire kendte nordjyder kommer på besøg.
Se programmet her - artiklen fortsætter under udsendelsen:
Denne gang har de sørget for en vaskeægte julemenu bestående af skinke, grønlangkål, brune kartofler og rødbeder.
Udover julemad er julen ensbetydende med gaver. Et emne, som de tre værter også bringer på bordet henover julemiddagen.
Hvad er den værste gave, du har fået?, spørger Karina Zemler.
- Jeg har virkelig altid hadet bløde gaver. Eller når man er i parforhold, så kan man også få fælles gaver nogle gange. Det er endnu værre. Det er jo ikke mig, der har ønsket mig en støbejernsgryde, siger Henrik Møllgaard til stor forståelse for alle omkring bordet.
Jaloux på børnenes håndboldture
Henrik Møllgaard er efterhånden en veteran i håndboldsporten, hvor den 39-årige forsvarsekspert har vundet massevis af medaljer med både landsholdet og diverse klubhold.
Og så er det gode spørgsmål, hvad gør man af alle de medaljer?
- Børnene elsker at have dem med i skole og vise dem frem. Så det får de lov til, og så ligger de og roder rundt et eller andet sted i en kasse. Så kan det være, at jeg hiver dem frem en gang, hvis jeg nu savner håndbolden alt for meget, siger Møllgaard.
Henrik Møllgaard bliver jaloux, når børnene tager afsted til håndboldturneringer.
Men på trods af en karriere over flere årtier i topsport, så mindes Henrik Møllgaard barndommens håndbold, hvor motivationsfaktoren var fællesskab og sammenhold.
- Det er jo ikke alle medaljerne og kampene, jeg kan huske, men det var alle de der håndboldture med luftmadrasser, hvor man var til ungdomsdiskotek og lavede skøre ting. Jeg bliver jo så jaloux, når mine børn tager afsted nu, siger Henrik Møllgaard.
Aalborg-spilleren har de seneste 12 år boet i Aarhus, og det harmonerer ikke så godt i værternes ører, når han samtidig er håndboldspiller i Aalborg Håndbold.
Derfor vil de gerne have ham til at flytte ind sammen med dem på Skovsgård.
Læs mere om Skovsgård Hotel
Skovsgård Hotel er en socialøkonomisk virksomhed, der giver mennesker med forskellige handicap mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet.
Skovsgård Hotel har fungeret som socialøkonomisk virksomhed siden 1992.
I 1994 opstår også det økologiske gartneri "Råd og Dåd", som er et søsterprojekt til hotellet, ligesom der er kommet en genbrugsbutik til.
Skovsgård Hotel drives efter det mottoet “Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi drive et helt hotel.”
- Jeg er da imponeret indtil videre. Hvis jeg kan få værelse 9 fremover, kan det godt være, det er en aftale, vi kan lave, siger Henrik Møllgaard med et smil.
De har ventet 16 måneder på grønt lys: - Det dræner os for energi
Ambitiøst projekt på Hobros bystrand Sildehagen er blevet forsinket i foreløbigt 16 måneder, fordi Kystdirektoratet ikke er begyndt at behandle sagen.
Dorthe Lykke Olesen er godt og grundigt frustreret.
Hun er formand for Fjordlauget Hobro, som har arbejdet for projektet Panoramaporten i tre år. Et projekt, der skal skabe endnu mere liv og gode faciliteter ved Mariager Fjord i Hobro.
Men der er bare ét stort problem: Selv om de har skaffet pengene, og det lokale fredningsnævn forlængst har sagt god for projektet, står en meget lang sagsbehandling i vejen.
Foreløbigt har Fjordlauget Hobro ventet i 16 måneder på et svar fra Kystdirektoratet. Og nu frygter Dorthe Lykke Olesen, at fondsmidlerne til projektet kan nå at udløbe, inden Kystdirektoratet får behandlet sagen.
- Nu er der snart gået halvandet år, hvor vi føler, at der hverken har været dialog eller Kommunikation med Kystdirektoratet. Da vi kontaktede dem for nylig, fik vi blot svaret, at der endnu ikke er sat en sagsbehandler på vores ansøgning. Beskeden var, at direktoratet arbejder sig ned gennem deres bunker af sagen, og på et tidspunkt kommer man så til vores projekt, siger hun.
Projekt Panoramaporten hlandler blandt andet om at opføre bygning med en permanent sauna og en bygning med toilet og omklædningsrum. Det skal ske på Sildehagen, hvor der i forvejen er Panoramastien og den arkitekttegnede badebro "Vølvens Nøgle".
Kræver forklaring fra minister
Fjordlauget Hobro har klaget deres nød til det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V). Han er stærkt forarget over sagen.
- Det er grotesk, at der ikke er sket noget i 16 måneder. Det ligner ikke noget, at vi har frivillige ildsjæle, der arbejder gratis for at gøre en forskel for deres lokalområde, og så bliver de mødt af myndigheder, der intet foretager sig, siger Preben Bang Henriksen.
Han vil nu bede miljøminister Magnus Heunicke (S), som Kystdirektoratet sorterer under, om en forklaring.
TV2 Nord har samtidigt begæret aktindsigt i sagen og bedt om et interview med en repræsentant fra Kystdirektoratet eller Miljøstyrelsen. Foreløbigt har ingen villet stille op foran vores kamera.
I et skriftligt svar skriver Kystdirektoratet dog:
- Oplysningen om at fondsmidler til projektet udløber, er desværre ikke tilgået os i sagsbehandlingen. Det er en væsentlig oplysning der betyder, at sagen vil blive prioriteret op i forhold til de mange andre sager, som vi løbende sagsbehandler, udtaler kontorchef Steen Jensen fra Kystdirektoratet.
Fjordlauget Hobro føler, at de har spildt næsten halvandet år på deres drøm - og de frygter, at de ikke er de eneste i den situation.
- Vi er arbejder som frivillige. Derfor dræner det os for energi. Der er så mange ildsjæle i Danmark og så mange gode og gedigne projekter rundt omkring lokalt, som sander til, fordi man ikke føler, at myndighederne spiller med, siger Dorthe Lykke Olesen.
Byrialsens tidligere heste flyttet til nordjysk stutteri: Kritik af nye forhold
Billede her er fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.
Omstridt stutteriejers heste er igen genstand for furore blandt dyrevenner. Denne gang er en del af hans heste flyttet til et nyt stutteri, Vester Klitgård ApS i Fjerritslev.
Der er igen ballade om den omstridte hestehandler fra Skals, John Byrialsen, og hans kompagnon Hans Helmgaard Kristiansen.
Godt 150 heste, de begge har ejet eller på nuværende tidspunkt ejer, er til et nyoprettet stutteri ved Fjerritslev, Vester Klitgård ApS. Det viser en kontrolrapport fra en uanmeldt kontrol, som Fødevarestyrelsen har foretaget, og som TV2 Nord er kommet i besiddelse af.
Kontrolrapporten, der er udfærdiget 20. november, viser, at der igen er flere forhold omkring hestene, der ikke lever op til de krav, som myndighederne har.
Det er ejendommen her på Kliim Markvej, at det nyoprettede stutteri Vester Klitgård ApS holder til.
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
I den lidt mildere ende fandt myndighederne flere heste, som de vurderede, havde været på stutteriet i mere end syv dage, men som ikke var registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister, CHR.
Men derudover fandt Fødevarestyrelsen på deres kontrolbesøg også, at der på dagen for kontrollen ikke var mulighed for at motionere hestene, da der hverken var brugbare folde, ridehal eller ridebane på adressen.
'Det indskærpes at heste skal motioneres eller gives mulighed for fri bevægelse på fold mindst 2 timer om dagen, 5 dage om ugen. Det indskærpes, at der for ethvert hestehold skal være adgang til en fold og at folden må ikke være indhegnet med pigtråd.'
Billede fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg 20. november.
Men det er ikke det eneste, der er galt.
'83 af de cirka 150 hopper er opstaldet i for små fællesbokse. Det vurderes, at det er en skærpende omstændighed, at hestene ikke kan komme på fold', lyder det videre.
Fødevarestyrelsen tilser også flere heste på kontrolbesøget, herunder to hopper, der også er blevet tilset på et kontrolbesøg i august på den omstridte hestehandlers tidligere stutteri på Viegård i Skals. Her konstateres det, at de to hopper er tynde, og det oplyses, at de har tabt sig efter flytning, og at der derfor er ekstra fokus på disse.
Det fremgår også, at John Byrialsens kone, Miia Maria Byrialsen, var med under kontrolbesøget.
Billede fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg af det pigtrådshegn, der nu ifølge Hans Helmgaard Kristiansen nu er fjernet.
Erkender kritik af forholdene
Direktøren i det nyoprettede stutteri, hvor 150 af Byrialsens tidligere heste nu befinder sig, Georg Martin Rosenkilde, vil over for TV2 Nord ikke svare på spørgsmål i sagen, trods han på kontrolbesøget 20. november fortæller Fødevarestyrelsen på en telefonforbindelse, at han er 'midlertidigt ansvarlig for hesteholdet'.
Han henviser i stedet til dronning Marys tidligere ridelærer Hans Helmgaard Kristiansen, der er direktør i ALB 2024, som er det firma, der både ejer hestene nu, og da de tidligere befandt sig på Bratbjerggård.
Hans Helmgaard Kristiansen forklarer, at man lige nu afventer, at hestene kan blive korrekt registreret i CHR-registeret, og så har der siden kontrolbesøget været arbejdet på at fjerne pigtrådshegnet.
- Det sidste pigtrådshegn er blevet pillet ned i dag (onsdag, red.). Der er ganske meget, så det har været et stort stykke arbejde.
Samlet resultat
Kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen giver forholdene på Vester Klitgård resultatet 2 i dyrevelfærd. Det betyder, at der er givet en indskærpelse, som skal udbedres.
Nedenstående resultater kan gives:
1 - ingen anmærkninger
2- indskærpelse
3 - Påbud eller forbud
4 - Bødeforlæg, politianmeldelse
Og i forhold til kritikken om at 83 af hestene var i fællesbokse, der var for små, er forklaringen, at der har været gang i en omstrukturering af stalden.
- Vi laver stalden om til en stor løsdrift af hopperne, og det er stort set færdigt nu. Så vi er begyndt at flytte hestene, og vi har frigivet plads til at overholde de krav, som der er, siger Hans Helmgaard Kristiansen.
Og også hestenes mulighed for at motionere er udbedret ifølge direktøren.
- Vi var ikke færdige med at lave foldene, men nu er det sådan, at de kan motionere de lovmæssige ti timer per uge. Men vi mangler stadig at lave en ridehal og en udendørs ridebane, før det er optimalt.
Hvornår er det hele så løst, så der ikke er mere at komme efter?
- Jeg kan ikke løse det fra dag til dag, og det er der ingen, der kan. Men det er færdigt lige om hjørnet, siger Hans Helmgaard Kristiansen.
Billede fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.
Kender hinanden fra tidligere
Det tætte forhold mellem John Byrialsen og Hans Helmgaard Kristiansen er velkendt, men den 74-årige Georg Martin Rosenkilde, der er direktør i Vester Kiltgård ApS, og den omstridte hestehandler Byrialsen er heller ikke fremmede for hinanden.
Den nyslåede direktør har tidligere fungeret som konsulent for Byrialsens tidligere stutteri, Viegård, og det er også Georg Martin Rosenkilde og hans virksomhed Ben Hur ApS, der købte Viegård i den tvangsauktion, der fulgte i kølvandet på de mange sager om mishandling af dyr.
For nyligt er den handel dog faldet igennem. For her syv måneder efter, at Georg Martin Rosenkilde købte Viegård Stutteri på tvangsauktion, er det blevet sat til salg igen ifølge Statstidende. Ejendommen bliver fremvist for mulige købere 10. december.
I Jammerbugt Kommune er de bevidste om, at John Byrialsen kommer med et vist rygte, og derfor er der øget bevågenhed på sagen.
- Selvfølgelig kan folk flytte til Jammerbugt, men vi er særligt opmærksomme, og det har vi været under hele forløbet. Vi har taget kontakt til politiet i Hjørring, som har taget kontakt til dyrevelfærdsenheden, der i øvrigt holder til i Kås. Vi har opfattet det som en underretningssag, dav i blev gjort opmærksomme på det, siger Jammerbugts borgmester, Mogens Christen Gade (V) og fortsætter:
- Han kommer jo med et ry og rygte, men det betyder ikke, at vi umiddelbart bare kan gøre ting, som nogle tror, vi kan. Vi skal forholde os til love og regler.
Jammerbugt Kommune har tidligere været igennem møllen, da nogle af John Byrialsens heste endte på Bratbjerggård. Derfor har kommunen 'ekstraordinært' været på mærkerne, lyder det fra borgmesteren.
- Jeg er dyreven, og vil jo gerne have at tingene foregår efter bogen, men jeg har jo ikke bemyndigelse til at smide dem på porten, siger Venstre-borgmesteren.
Som det er i dag, er bygningerne af kommunen blevet godkendt til kvægbrug. Men der er i øjeblikket an ansøgning ved kommunen, der skal veksle ejendommen til at holde heste, og den er man i øjeblikket ved at vurdere.
Nu afventer de relevante myndigheder, at de ting, der er anmærket i kontrolrapporten 20. november, bliver bragt i orden.