Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Thomas drog til Aalborg for et bedre liv - det samme gør flere andre hjemløse

Thomas Frank Rantala er taget til Aalborg for at blive.

Aalborg er en attraktiv by at tage til som hjemløs. Derfor stiger antallet af hjemløse, mens det falder i resten af landet.

På Café Parasollen, der er en café for udsatte borgere, står dagens frokostmenu på brændende kærlighed.

For 55-årige Thomas Frank Rantala er det dagens første måltid. Men det er i den grad også værdsat.

– Det var så rart at komme til Aalborg og møde så mange gode mennesker. Jeg har mødt så mange gode mennesker her på gaden.

Thomas Frank Rantala har nu fået tag over hovedet i Aalborg, men arbejder endnu med salg af Hus Forbi.

Han har tidligere levet som hjemløs i både København, Aarhus og Herning. 

Og han er én af flere hjemløse, der har valgt at tage turen til Aalborg fra andre byer i landet.

Det gode ry

At de hjemløse drager mod Aalborg, er en tendens, man ser hos kommunen.

Vi ved, hvor de er

Tina Maria Larsen, chef for Sociale Indsatser, Aalborg Kommune

Det gælder hjemløse fra hele landet, men især hos de hjemløse, der ankommer til landet fra Grønland, er Aalborg tillokkende.

Det fortæller Tina Maria Larsen, der er chef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

– Så spørger de netværket, hvor det er godt at være, og så får de faktisk at vide, at det er godt at være i Aalborg.

De seneste tal viser, at 22 procent af de hjemløse i Aalborg kommer fra Grønland. Til sammenligning ligger tallet på 10 og 11 procent i henholdsvis Aarhus og København.

Årsagen er ifølge Tina Maria Larsen, at der bliver taget ekstra godt hånd om de hjemløse i Aalborgs gader.

– Vi har et usædvanligt tæt samarbejde mellem alle aktører på området, altså både de kommunale indsatser og alle de gode NGO'er, vi har et samarbejde med, siger hun.

- Det betyder, at vi kan håndholde de indsatser, og at vi kan følge en borger fra det ene sted til det andet. Vi ved, hvor de er.

Andre kommuner bør lade sig inspirere

De gode indsatser betyder imidlertertid også, at byens knap 300 hjemløse ikke falder i antal, ligesom det gør i resten af landet. De seneste tal lyder nemlig på, at antallet af hjemløse er steget med 15 procent.

De andre kommuner kan lære noget af vores kommune, lyder det fra rådmanden for Job og Velfærd, Nuuradiin S. Hussein.

Det er dog ikke noget, der skræmmer rådmanden for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein.

- Vi forsøger at gøre det så godt, vi overhovedet kan for at hjælpe de borgere, vi har i Aalborg Kommune, og derfor er det jo glædeligt, at der er rigtig mange, der synes, vi gør det rigtig godt, og derfor også søger hjælp hos os, siger han.

- Vi håber, at andre kommuner kan lære noget af vores kommune, således at borgerne ikke behøver at skulle flygte fra København eller andre steder for at få hjælp i Aalborg Kommune, men at de også bliver hjulpet, der hvor de er.

Se indslaget herover.

Næste stop Hanstholm: Nu er den store pram fremme

Opgaven med at huse de tre store vindmølle-elementer er den største i Hvide Sande Havns historie.

Gennem de seneste dage har nogle kæmpestore vindmølleelementer fra Siemens Gamesa været på en lang og langsommelig rejse, og nu krydser de rejsen til det nordjyske.

Den norske pram Tronds Barge 30, der skal sejle de tre dele til Hanstholm og ende ved testcenteret i Østerild. Tirsdag formiddag nåede de frem til Hvide Sande, og nu er der så lagt en plan for den videre færd.

- Vi har fået at vide, at den sejler mod Hanstholm i morgen. Jeg tænker, at den tager afsted i løbet af aftenen, siger direktør i Hvide Sande Havn, Mogens Pedersen, til TV MIDTVEST.

De store elementer ankom til Hvide Sande natten til mandag efter en transport i sneglefart i tre etaper.

Det var egentlig meningen, at prammen skulle være anløbet havnen på klitten i sidste uge, men den blev forsinket på grund af kraftigt blæsevejr.

Aldrig haft så mange tons

Opgaven med at huse de tre store vindmølledele er den største i Hvide Sande Havns historie.

- Det er en rigtigt spændende opgave. Normalt har vi med fiskeri og andre opgaver med havvind at gøre. Her er der tale om det største stykke projektgods, vi nogensinde har haft. Vi har aldrig haft så mange tons på kajen, siger Mogens Pedersen.

Direktøren understreger, at havnens bidrag er beskeden i det store billede. Opgaven har bestået i at reservere plads og sikre, at kajen rent fysisk kan bære de tonstunge elementer. 

Hvor meget delene vejer, har Siemens Gamesa ikke oplyst - men ifølge TV MIDTVESTs oplysninger vejer alene nacellen, som man populært kan kalde en vindmølles hus, 700 tons. 

- Vi har nok haft den mindste opgave af alle. Det har været imponerende at følge transporten,  blandt andet med alle de skilte, der skulle flyttes, siger han.

Præcist hvornår prammen med vindmølle-elementerne når Hanstholm, vides ikke. Mogens Pedersen oplyser, at prammen, der trækkes af en slæbebåd, sejlede med 10 kilometer i timen på turen fra Norge til Hvide Sande.

- Nu bruger man dagen på at forberede sejladsen. Det værste, der kan ske, er at delene vælter over bord, så der er en masse sikkerhed og forberedelse, der skal gøres inden afgang, siger Mogens Pedersen.


Hackerangreb kostede uddannelsessted millioner: Dét skal vi lære af det

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

For et år siden blev HEG i Aars ramt af et omfattende hackerangreb, og det har været en bekostelig affære for dem.

1200 elever blev ramt af et hackerangreb i slutningen af november 2023, hvor også Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (HEG) ikke havde adgang til op mod 30 forskellige af deres systemer.

Dengang lukkede de ned for alt internetadgang for, at hackerne netop ikke kunne få adgang til systemerne.

- Vi opdagede det tirsdag morgen, da de første medarbejdere mødte ind og opdagede, at de ikke kunne få adgang til deres filer. Der finder vores it-folk ud af, at vi er blevet hacket. Det er serveren med alt vores undervisningsmateriale, der er ramt. Hackerne har efterladt et brev med et link til en hjemmeside og en kode. Det vil de have, at vi skal logge ind på, for at starte en dialog, men det har vi ikke reageret på, fortalte rektor, Ulf Givskov Bender dengang.

Har kostet millioner

Et år senere fortæller rektoren til TV2 Nord, at hackerangrebet har kostet rigtig mange penge for uddannelsesstedet. De har skullet betale for hjælp udefra, men også nyt udstyr, som skolen skulle ud at købe.

- Så er det op i nærheden af et par millioner, det har kostet os. Dertil skal der så lægges en masse ting, som måske skulle fornyes alligevel. Der taler vi også om millioner, når man begynder at opgøre, hvad det har kostet for alle vores medarbejdere. Tab effektivitet, overarbejde og alt muligt andet. Men det har i hvert fald kostet et par millioner, som vi har været stået op i lommen, fortæller Ulf Givskov Bender.

Det var specielt undervisningsmateriale, som ikke var tilgængelig for skolen i et stykke tid, men faktisk har det taget det meste af et år at få alle systemer op at køre, fortæller rektoren.

- Alt lige fra varmestyring til vores låsesystemer, kontakt med elever, kunder og alle mulige andre, som skal reetableres. Der er enormt mange koblinger, man som skole - og almindelig virksomhed - er afhængig af. Det bliver man først rigtig opmærksom på, når man så bliver ramt.

Rektoren fortæller også, at man i fremtiden skal indgå i større IT-fællesskaber for at sikre et bedre beredskab. Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Vigtig læring

Tirsdag markerer dog også dagen, hvor folketingets partier skal diskutere en ny beredskabsplan, som også indbefatter, hvordan der skal reageres, hvis kritisk infrastruktur rammes af hackerangreb.

Der håber rektoren også på, at der kan komme statslig hjælp, hvis en selvejende institution som HEG bliver ramt igen.

- Der er ikke et statsligt setup, hvor man siger, "hov, der er lige et rejsehold, som rejser ud og hjælper jer og sørger for, at I har gjort det rigtige eller hjælper med, at I kommer godt fra land i forhold til at reetablere og så videre". Der er rigtig, rigtig mange fejl, man kan begå, hvor man kan gøre skaden endnu værre, siger Ulf Givskov Bender.

Også hos Kommunernes Landsforening (KL) efterspørger de, at der i beredskabsforhandlingerne kommer øget fokus på cybersikkerhed hos kommunerne.

- Vi er et af verdens mest digitaliserede samfund. Men det gør os også til et af de mest digitalt sårbare samfund. Så sent som i går blev flere offentlige myndigheder, herunder en lang række kommuner, ramt af ondsindede hackerangreb. Derfor er vi nødt til at opruste på det spor, der handler om cybersikkerhed, siger Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, i en pressemeddelelse.

For HEG har de dog også taget rigtig meget læring med sig.

- Det er, at det ikke er et spørgsmål om, vi bliver ramt igen - det er et spørgsmål om hvornår. Og så er vores vigtigste læring at prøve at etablere nogle mindre miljøer. Så når vi bliver ramt, er det kun én af vores små miljøer, som bliver ramt, og så er vi hurtigere på fode igen, siger Ulf Givskov Bender.


Serie-brandstifter bag tremmer: Er i forvejen kendt i politiet

Foto: Niels Meredin

Manden nægtede sig skyldig og ville ikke udtale sig ved tirsdagens grundlovsforhør.

En 32-årige mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg med begrundet mistanke om brandstiftelse på tre forskellige adresser i Aalborg indenfor kort tid.

Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi Mia Haaning.

Manden blev anholdt mandag eftermiddag klokken 14.28 ved banegården i Aalborg, efter der tidligere på dagen var opstået tre mistænkelige brande i samme område.

Omkring klokken 13.30 rykkede Nordjyllands Beredskab nemlig ud, da brandalarmen gik på HF og VUC i Aalborg.

Årsagen var ikke kun en, men to mistænkelige brande, der var opstået i et depotrum og i en stumtjener på de fællesområder, som HF&VUC NORD og SOSU NORD deler.

Derudover var der opstået en mistænkelig brand i en bagopgang i Prinsensgade, som manden også er mistænkt for at have startet.

Den 32-årige er ifølge anklageren tidligere kendt af politiet for lignende kriminalitet, og det lykkedes politiet at anholde ham, da han passede på det signalement, der var af gerningsmanden.

Manden nægtede sig skyldig og ville ikke udtale sig ved tirsdagens grundlovsforhør.


Mor, far og børn får tilsammen 48 års fængsel

Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Familien har smuglet narko i kilovis til Nordjylland.

Tidligere på året blev tre af parrets sønner dømt, men nu er også forældrene blevet dømt ved Retten i Aalborg.

En yderst spektakulær sag har tirsdag fået sin afslutning ved Retten i Aalborg, hvor 62-årige Flemming Björk Rask og 56-årige Olivia Björk Rask er blevet idømt henholdsvis 8 og 10 års fængsel for deres rolle i indsmuglingen af narkotika fra Holland til Aars i Nordjylland.

Tidligere på året blev tre af parrets sønner idømt henholdsvis ni, ni og 12 år bag lås og slå. Den tilværelse kan forældrene nu tilslutte sig de næste mange år.

Her kan du høre specialanklager Kim Kristian Kristensen og forsvaradvokat Karina Skous umiddelbare reaktioner på dommen.

I forbindelse med dommen lagde dommeren blandt andet vægt på, at forældrenes forklaringer virkede utroværdige. Retten lagde også vægt på de meget store mængder af narkotika, der er blevet håndteret af familien. Der er dog et forhold, som retten ikke finder bevist for farens vedkommende, og det er grunden til, at han får to år mindre end moren.

I politiets søgelys

Familien Björk Rask havde været i politiets søgelys gennem en længere periode og ved hjælp af telefonaflytninger, vidste politiet, at familien havde planlagt en smuglertur til Holland i oktober sidste år.

Det var 25-årige Johannes Jakob Björk Rask, der var hovedmanden bag familiens ulovlige nebengeschæft, og det var også ham, der planlagde turene til Holland. På turene havde han altid enten sin far eller mor med som chauffør, da han ikke selv havde et kørekort.

På den specifikke tur i oktober sidste år, var det meningen, at Flemming Björk Rask skulle have været chauffør. Men aftenen forinden ringede faren til sin søn for at fortælle ham, at han døjede lidt med maven, så hvis det var ok, så ville moren tage med som chauffør i stedet for. Dermed blev det Olivia Björk Rask, der var med på den tur, der ændrede alt for familien.

Storstilet politiaktion

Foruden Johannes og Olivia Björk Rask var også familiens yngste søn på bare 14 år. Da de tre kørte afsted 4. oktober 2023 anede de ikke, at Nordjyllands Politi også var på vej til grænsen. Her slog politiet lejr og ventede på, at familien skulle komme retur fra Holland, så de kunne gribe dem på fersk gerning.

Ved hjælp af telefonaflytningerne vidste politiet, hvornår familien havde planer om at vende retur til Danmark, og det var netop, da de gjorde det, at politiet slog til 6. oktober 2024.

Ved en nærmere undersøgelse af bilen fandt politiet 11 kilo kokain, som var skjult i et dertil indrettet hemmeligt rum.

På samme tid med at politiet slog til mod familien ved grænsen, var patruljer også kørt afsted til flere adresser i Aars. Hos familiens 34-årige søn, Rasmus Rask, fandt politiet kilovis af amfetamin, som han opbevarede som en tjeneste for sin lillebror, Johannes.

Rasmus Rask blev senere dømt for at have opbevaret i alt cirka 68 kilo amfetamin og cirka 797 gram kokain, og dermed kostede tjenesten til lillebroren ham ni års fængsel.

Også 20-årige Oliver Jakob Björk Rask blev ved Retten i Aalborg idømt ni års fængsel.

Han blev dømt for at have opbevaret en del af stofferne på sit værelse og for, ved enkelte lejligheder, at have hjulpet sin storebror, Johannes Jakob Björk Rask med at overlevere stoffer til købere.

Det foregik på en kirkegård i Aars.

Kompromitterende telefonsamtale

Gennem hele retssagen har forældrene fastholdt, at de ikke vidste, at det var narkotika, de kørte med. De troede, at det var mobiltelefoner og energidrikke, har de forklaret.

Som en del af bevisførelsen har anklagemyndigheden i retten afspillet en telefonsamtale, som moren havde med faren, da hun var i Holland i oktober sidste år, mens han var hjemme i Aars.

Første del af samtalen forløb med almindelig small talk, men lige pludselig ændrede samtalen karakter.

- Hvor meget er det, vi får for sådan en tur, spurgte Olivia Björk Rask sin mand i telefonen.

- 12 brikker giver 90.000 svarede Flemming Björk Rask, men børnene skal jo også have lidt, sagde han på optagelsen.

- Jeg tror, han sagde 25, siger moren spørgende, men det er nok lige lidt for lidt, er det ikke, spurgte hun sin mand.

- Jo det synes jeg også, svarer Flemming. 35. Så får han selv 55.000, sagde han og fortsatte: jeg mener, det er 35, vi plejer at få, når det er 12 brikker, lød det.

Da anklagemyndigheden præsenterede telefonsamtalen i retten, forklarede forældrene, at 'brikker' er slang for mobiltelefoner. At brikker også er et slang for et kilo narkotika, var de ikke klar over, fortalte de.

Én væsentlig forskel

Forældrene og sønnernes sager udskiller sig fra hinanden på ét væsentligt parameter. Forældrene har nemlig helt fra sagens begyndelse nægtet sig skyldige, mens deres sønner tilstod alt, og det har betydning for strafudmålingen.

Fordi sønnernes sager kunne afvikles som tilståelsessager, har de fået en strafrabat.

Den rabat har forældrene ikke fået.

Tilståelsesrabat

15. juni blev straffeloven ændret i forbindelse med en lov, der skal lette presset på domstolene. Nu er det en formildende omstændighed, at den tiltalte har aflagt tilståelse - også selv om den tiltalte ikke angiver andre.

Hensigten med lovændringen er, at rabatten i straffen skal lokke flere til at aflægge tilståelse. Dermed kan sager afvikles hurtigt, og det vil spare ressourcer i retssystemet.

Umiddelbart kan rabatten gives i alle typer af sager. Også drab. Men Folketinget har ikke givet en præcis opskrift på rabattens størrelse.

Kilde: www.advokatwatch.dk

Efter en kort samtale med deres respektive forsvarsadvokater, meddelte Flemming og Olivia Björk Rask, at de ønsker at anke dommen til frifindelse.


Lars Knudsen ved, hvad han drømmer om – har fået henvendelser

Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Lars Knudsen fortæller, at han har fået "interessante henvendelser".

Lars Knudsen har fået smag på mere.

Mandag kom det frem, at han har valgt at stoppe som assistent på det danske landshold, fordi han vil jagte drømmen om et job som cheftræner. Det sker, efter han i september og oktober fik fire kampe som midlertidig landstræner.

Selv mener Knudsen, at "nu er et godt tidspunkt at gå efter det".

- Det er en ambition, jeg har haft i noget tid, og jeg synes egentlig, at timingen er fin nu. Der er nogle omstændigheder, der skal gå op, og der er ting i privatlivet, der skal passe ind. Der synes jeg, at jeg er et godt sted lige nu.

Hvor vigtige har de fire kampe som midlertidig landstræner været for din beslutning?

- De betyder selvfølgelig noget, men ikke alt. I langt størstedelen af mit liv som professionel træner har jeg stået som cheftræner, så det er en rolle, jeg befinder mig godt i og er vant til at være i, og det har jeg bare fået bekræftet i september og oktober, siger Lars Knudsen til TV 2 Sport.

Knudsen har i en lang årrække været cheftræner for ungdomshold i AaB, og hos Dansk Boldspil-Union (DBU) har han udover de fire kampe for A-landsholdet stået i spidsen for både U18-, U19- og U20-landsholdene.

På seniorniveau har Lars Knudsen de seneste år høstet erfaring som assistenttræner i både Superligaen, Premier League og Bundesligaen, ligesom han har været tilknyttet både det danske og amerikanske landshold.

Ingen kommentarer til landstrænerjob

47-årige Lars Knudsen fik straks succes som midlertidig landstræner, da det i september blev til sejre over både Serbien og Schweiz. Derfor blev hans navn ganske naturligt bragt i spil til den permanente løsning.

Jobbet gik som bekendt til Brian Riemer, men om Lars Knudsen var en reel kandidat, ønsker han ikke selv at fortælle.

- Det har været et rigtig fint forløb, og jeg har kun positive ting at sige omkring den måde, som det er forløbet på. Det er det, jeg har at sige.

Du vil ikke fortælle, om du var interesseret?

- Nej, det har jeg ikke yderligere kommentarer til, siger Lars Knudsen, der roser DBU for, hvordan den interne kommunikation har været i forbindelse med ansættelsen af Brian Riemer.

Lars Knudsen under Danmarks kamp mod Spanien i Nations League. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

- Jeg har været en del af forløbet undervejs, været velinformeret og involveret i det, så det er ingen hemmelighed, at da DBU kom til det punkt, at det skulle være Brian, blev jeg også orienteret om det i god tid. Jeg har intet negativt at sige om det.

Lars Knudsen fortæller, at han fortsætter som assistenttræner i Augsburg, hvor han har en aftale, der løber resten af sæsonen.

Utroligt taknemmelig

I marts blev Lars Knudsen ansat som assistenttræner med ansvaret for standardsituationer. Han nåede et par samlinger og et EM i den rolle, inden han i efteråret pludselig skulle stå i spidsen for landsholdet.

- Det har været en fantastisk oplevelse på alle mulige måder. Først i foråret med forberedelserne til EM og så selve slutrunden. At være sammen med staben og spillerne og mærke sammenholdet har været noget helt specielt. Det er noget, jeg er utroligt glad for.

- Det, der selvfølgelig står særligt i hukommelsen, er jo de kampe, jeg havde i spidsen her i efteråret. Den opbakning og anerkendelse, jeg fik, er jeg utroligt taknemmelig for. Det er noget, jeg tager med mig videre, siger Lars Knudsen.

I august måtte daværende landstræner Morten Wieghorst sygemeldes med symptomer på stress, og derfor måtte Lars Knudsen træde til med mindre end to uger til efterårets første samling.

- Jeg synes, vi lykkedes med rigtig mange ting. Vi fik skrabet en del point sammen, fik scoret nogle flotte mål og introduceret nye spillere. På kort tid og med lidt tidspres fik vi sat et rigtig fint aftryk, siger Lars Knudsen, der gav debut til Patrick Dorgu, Morten Frendrup og Albert Grønbæk.

I de fire kampe blev det til to sejre, en enkelt uafgjort og et enkelt nederlag. Dermed var Lars Knudsen i høj grad med til at sikre Danmark adgang til forårets playoffkampe i Nations League.

Har fået henvendelser

Da Brian Riemer i november havde sin første samling som dansk landstræner, var Lars Knudsen tilbage i sin tidligere rolle som assistenttræner, men han besluttede sig hurtigt for, at han skulle videre.

Var det en overvejelse at fortsætte?

- Nej, det har jeg været ret afklaret omkring.

- I forbindelse med den seneste landsholdslejr blev det helt klart for mig, at det var det rigtige tidspunkt at tage videre og fokusere på det næste.

Lars Knudsen nåede i alt fire kampe som dansk landstræner. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Nu er spørgsmålet så, hvad fremtiden bringer. Lars Knudsen ved det endnu ikke.

- Det er ikke altid, at der er frit valg på alle hylder. Vi må se. Jeg har selvfølgelig en idé om forskellige ting, men det holder jeg for mig selv i første omgang.

Har du allerede interesse?

- Ja, jeg har fået henvendelser.

Som også har været interessante?

- Ja, noget af det har været interessant, siger Lars Knudsen uden at blive mere konkret.