Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Thomas drog til Aalborg for et bedre liv - det samme gør flere andre hjemløse

Thomas Frank Rantala er taget til Aalborg for at blive.

Aalborg er en attraktiv by at tage til som hjemløs. Derfor stiger antallet af hjemløse, mens det falder i resten af landet.

På Café Parasollen, der er en café for udsatte borgere, står dagens frokostmenu på brændende kærlighed.

For 55-årige Thomas Frank Rantala er det dagens første måltid. Men det er i den grad også værdsat.

– Det var så rart at komme til Aalborg og møde så mange gode mennesker. Jeg har mødt så mange gode mennesker her på gaden.

Thomas Frank Rantala har nu fået tag over hovedet i Aalborg, men arbejder endnu med salg af Hus Forbi.

Han har tidligere levet som hjemløs i både København, Aarhus og Herning. 

Og han er én af flere hjemløse, der har valgt at tage turen til Aalborg fra andre byer i landet.

Det gode ry

At de hjemløse drager mod Aalborg, er en tendens, man ser hos kommunen.

Vi ved, hvor de er

Tina Maria Larsen, chef for Sociale Indsatser, Aalborg Kommune

Det gælder hjemløse fra hele landet, men især hos de hjemløse, der ankommer til landet fra Grønland, er Aalborg tillokkende.

Det fortæller Tina Maria Larsen, der er chef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

– Så spørger de netværket, hvor det er godt at være, og så får de faktisk at vide, at det er godt at være i Aalborg.

De seneste tal viser, at 22 procent af de hjemløse i Aalborg kommer fra Grønland. Til sammenligning ligger tallet på 10 og 11 procent i henholdsvis Aarhus og København.

Årsagen er ifølge Tina Maria Larsen, at der bliver taget ekstra godt hånd om de hjemløse i Aalborgs gader.

– Vi har et usædvanligt tæt samarbejde mellem alle aktører på området, altså både de kommunale indsatser og alle de gode NGO'er, vi har et samarbejde med, siger hun.

- Det betyder, at vi kan håndholde de indsatser, og at vi kan følge en borger fra det ene sted til det andet. Vi ved, hvor de er.

Andre kommuner bør lade sig inspirere

De gode indsatser betyder imidlertertid også, at byens knap 300 hjemløse ikke falder i antal, ligesom det gør i resten af landet. De seneste tal lyder nemlig på, at antallet af hjemløse er steget med 15 procent.

De andre kommuner kan lære noget af vores kommune, lyder det fra rådmanden for Job og Velfærd, Nuuradiin S. Hussein.

Det er dog ikke noget, der skræmmer rådmanden for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein.

- Vi forsøger at gøre det så godt, vi overhovedet kan for at hjælpe de borgere, vi har i Aalborg Kommune, og derfor er det jo glædeligt, at der er rigtig mange, der synes, vi gør det rigtig godt, og derfor også søger hjælp hos os, siger han.

- Vi håber, at andre kommuner kan lære noget af vores kommune, således at borgerne ikke behøver at skulle flygte fra København eller andre steder for at få hjælp i Aalborg Kommune, men at de også bliver hjulpet, der hvor de er.

Se indslaget herover.

Konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis læseniveauet fortsat falder, mener ekspert.

- Det kan være kedeligt at læse en bog. Men man skal udvide sin horisont og læse noget forskelligt, for så skal man nok finde noget man kan lide.

Sådan lyder det fra Emma Holdensgaard Eriksen, som går i 8.B på Hjørring Private Realskole, hvor læsning fylder meget.

For ligesom størstedelen af de Hjørring Kommune, har Hjørring Private Realskole oplevet et fald i deres gennemsnitskarakterer i deres afgangsprøve i dansk. Dog noget lavere, end kommunens fald på 11,7 procent.

Og hendes klassekammerat Laura Maria Hyldgaard har selv mærket, hvordan den yderligere fokus på læsning har hjulpet hende.

- Til min første læseprøve læste jeg knapt nok, og der fik jeg fire. Nu får jeg så 10 eller 12, bare ved at have læst.

Se indslaget om unges læseevner herunder.

Alvorlige konsekvenser

Viceskoleleder på Hjørring Private Realskole, Henrik Frand-Madsen, har også bidt mærke i det faldende læseniveau, og har også en ide om hvorfor.

- Det skyldes nok de sociale medier. De bruger meget tid på telefonen og computeren, og de er meget mere flygtige når de læser, end de var for 5-10-20 år siden, lyder det fra Henrik Frand-Madsen.

Simon Skov Fougt, der er lektor for Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, kan godt nikke genkendende til Henrik Frand-Madsens udlæg. Han tilføjer, at lærernes strejke i 2013 samt nedlæggelsen af skolebibliotekaruddannelsen også spiller en rolle.

Det faldende læseniveau kan ifølge lektoren også have alvorlige, samfundsmæssige konsekvenser, skulle det gå hen og fortsætte.

- I de mest alvorlige klinger, så ser jeg det som en trussel mod vores demokrati, fordi eleverne ikke har redskaberne til at læse de samme tekster som tidligere. Derfor mener jeg, at den kildekritik, der er vigtig i et demokratisk samfund, forsvinder, forklarer han.


Renoveret for millioner: 600 år gammel havn er nu rustet til fremtidens vilde vejr

Foto: Mariagerfjord Kommune (Pressefoto)

Projektet har taget et år og har kostet 29 millioner kroner.

Kajen er blandt andet blevet hævet 30 centimeter, og er dermed bedre beskyttet mod stormflod.

- Jeg synes, det er fantastisk. Det smukke område her, og jeg bader her hver morgen, så vi har jo fuldt hele projektet.

Sådan siger Birthe Lund fra Mariager, der hver morgen bader ved havnefronten i Mariager.

Den 600 år gamle havn har nemlig fået en gevaldig overhaling, og det markerede de i byen mandag, hvor der var inviteret til gløgg, æbleskiver og festivitas.

Der er flere generationer til at finansiere klimasikringen

Jens Rønbjerg Jeppesen, projektleder

Håbet er, at man med den nye havn kan sige farvel til risikoen for oversvømmelser.

- Den kommer til at betyde, at man nu får en havn, der bliver dels fremtidssikret i forhold til noget klima med oversvømmelser og vand, men forhåbentlig også en havn, hvor der kan blive noget sammenhængskraft med byens foreninger og det liv, der er nede på havnen i forvejen, siger Henrik Sloth, der er formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg.

Se hele indslaget her.

Flere generationer skal finansiere

Arbejdet med at fremtidssikre havnen har taget et år og kostet 29 millioner kroner, men det mener Henrik Slot er en god investering.

- Det er det, fordi jeg synes, at en del af DNA'et i Mariager er, at man har en havn, hvor der dels kan være noget lystbåde, men også med noget liv på havnen, og hvor kongeskibet kan ligge til, når det kommer forbi på besøg. Så det er vigtigt, at vi sikrer vores havn, og det koster nogle penge, og så må vi bruge de penge på det.

Mariager har været købstad i 600 år, men så mange år havde den gamle havnefront trods alt ikke på bagen, men den trængte gevaldigt til en overhaling.

- Det, der var galt, det var jo, at det gamle bolværk var ved at skride sammen, så der var nogle gange, så dannes der nogle kæmpe huller lige på indersiden af det, siger Finn Ramsgaard fra Mariager.

Molen er hævet med 30 centimeter fra 1,40 til 1,70 meter, og der kan bygges yderligere ovenpå, når der bliver brug for det i fremtiden.

- Det er for at spare lidt på penge hen ad vejen, og så for at det måske ikke er kommunens borgere, der skal betale den endelige klimasikring, som vil være omkring 2,5 meter om 100 år. Så kan man jo dele den op i etaper, så der er flere generationer til at finansiere klimasikringen, siger Jens Rønbjerg Jeppesen, der er projektleder.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (091224)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af mandagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Er det en rotte eller mus? Nu er det nyt om viral gnaver

En video af en gnaver i en tøjbutiks udstillingsvindue i Thisted er gået fuldstændig viralt. Det store spørgsmål er nu, hvad det egentlig er for et dyr, der har været på besøg?

106.000.

Så mange mennesker har siden onsdag slået vejen forbi tøjbutikken Didriks Facebookside.

Men hvor man måske kunne tro, det er kunder, der leder efter den der bløde pakke til svigermor, så er det en helt anden ting, der har fået de mange besøgende til at klikke sig ind på deres side: nemlig en gnaver, der må siges at være noget af en internetsensation.

- Altså, det er bare en gnaver, der spiser julestjerner, siger Charlotte Didriksen, der er medindehaver af tøjbutikken.

Den lille gnaver blev onsdag filmet i tøjbutikkens udstillingsvindue, og i et forsøg på at lægge låg på historien, smed de to indehavere videoen op på Facebook, men det fik altså den helt modsatte effekt.

Og det har affødt en livlig diskussion på sociale medier om hvorvidt, det er en mus eller en rotte, der har kastet sin kærlighed over udstillingsvinduet i tøjbutikken i Thisted.

Kommunen kom først

Mandag kan indehaver Charlotte Didriksen fortælle, at det altså er en rotte, der blev fanget på videoen.

- Kommunen var forbi og sætte fælder op og en privat skadedyrsbekæmper fra Djursland tilbød at komme forbi og fjerne dyret. Kvit og frit ville han komme og bevise, at det her altså var en rotte, fortæller medindehaveren.

Se hele indslaget her.

Men inden det kom så langt, slog den kommunale rottefænger til.

- Det er fantastisk. Rottefængeren har fanget den, og nu er den bragt væk og ud ad døren. Nu skal vi gøre rent og rydde op, siger Charlotte Didriks.

Her bærer rottefængeren Danmarks nok mest berømte rotte ud af tøjbutikken.

Men hvad tænker de i butikken om, at den opmærksomhed de har høstet de seneste par dage højst sandsynligt forsvinder med den nu afdøde rotte?

- Det er okay, at vi ikke har mere musse- og rottedrama her i butikken. Det er så fint, slutter Charlotte Didriks.


Lammede togtrafikken i Nordjylland: Nu får digitalt signalsystem skarp kritik

Banedanmark har væsentlige sårbarheder i it-sikkerheden i signalsystemet, lyder det blandt andet fra statrevisorerne.

Det krævede en god portion tålmodighed fra de nordjyske togpassagerer, da Bandedanmarks signalsystem i slutningen af november lammede den nordjyske togtrafik.

Samtidigt var der et nedbrud på TDCs netværk på grund af en opdatering, og derfor holdt det hårdt med at udbedre fejlen, der gav ingen eller få tog i Nordjylland i flere dage.

Årsagen til det omfattende nedbrud var en data-komminikationsfejl, lød det fra Banedanmark, og nu udtaler Rigsrevisionen en skarp kritik af Banedanmarks signalsystem.

'Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Banedanmark har væsentlige sårbarheder i it-sikkerheden i signalsystemet. Det indebærer en risiko for, at sikkerhedshændelser kan forstyrre og standse togdriften, hvilket vil være til stor gene for brugerne. Længerevarende nedbrud kan dertil have betydning for samfundsøkonomien,' skriver Rigsrevisionen i sin beretning.

Ingen betydning for passagerernes sikkerhed

Banedanmark skal derfor hurtigst muligt få styr på it-sikkerheden, som er et samfundskritisk anliggende, skriver Rigsrevisionen videre.

'Statsrevisorerne påtaler, at Banedanmarks it-sikkerhed ikke opfylder 10 af de 19 undersøgte vurderingskriterier. 6 af vurderingskriterierne er delvist opfyldt. Bl.a. vurderer Rigsrevisionen, at de handlingsplaner, som Banedanmark allerede har udarbejdet, ikke er fyldestgørende. 3 af vurderingskriterierne er opfyldt.'

I følge Banedanmark kan problemerne kun få konsekvenser for længden og omfanget af driftsafbrydelser. Derfor har problemerne ikke betydning for passagerernes sikkerhed eller sikkerheden i den generelle drift.

Det er Rigsrevisionen selv, der i november 2023 tog initiativ til undersøgelsen, den har derfor ikke direkte forbindelse til det nedbrud, der var i november.

- I forbindelse med signalnedbruddet i Jylland parallelt med nedbruddet på TDC's netværk den 28. november kunne vi konstatere, at Banedanmarks cyber-beredskab for de digitale signaler fungerede tilfredsstillende. De forhold, som Rigsrevisionen peger på, er i relevant omfang enten allerede håndteret, eller også har Banedanmark en plan herfor, siger Kirsten Winther Jørgensen, der er direktør for digitale signaler hos Banedanmark.