Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Thomas drog til Aalborg for et bedre liv - det samme gør flere andre hjemløse

Thomas Frank Rantala er taget til Aalborg for at blive.

Aalborg er en attraktiv by at tage til som hjemløs. Derfor stiger antallet af hjemløse, mens det falder i resten af landet.

På Café Parasollen, der er en café for udsatte borgere, står dagens frokostmenu på brændende kærlighed.

For 55-årige Thomas Frank Rantala er det dagens første måltid. Men det er i den grad også værdsat.

– Det var så rart at komme til Aalborg og møde så mange gode mennesker. Jeg har mødt så mange gode mennesker her på gaden.

Thomas Frank Rantala har nu fået tag over hovedet i Aalborg, men arbejder endnu med salg af Hus Forbi.

Han har tidligere levet som hjemløs i både København, Aarhus og Herning. 

Og han er én af flere hjemløse, der har valgt at tage turen til Aalborg fra andre byer i landet.

Det gode ry

At de hjemløse drager mod Aalborg, er en tendens, man ser hos kommunen.

Vi ved, hvor de er

Tina Maria Larsen, chef for Sociale Indsatser, Aalborg Kommune

Det gælder hjemløse fra hele landet, men især hos de hjemløse, der ankommer til landet fra Grønland, er Aalborg tillokkende.

Det fortæller Tina Maria Larsen, der er chef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

– Så spørger de netværket, hvor det er godt at være, og så får de faktisk at vide, at det er godt at være i Aalborg.

De seneste tal viser, at 22 procent af de hjemløse i Aalborg kommer fra Grønland. Til sammenligning ligger tallet på 10 og 11 procent i henholdsvis Aarhus og København.

Årsagen er ifølge Tina Maria Larsen, at der bliver taget ekstra godt hånd om de hjemløse i Aalborgs gader.

– Vi har et usædvanligt tæt samarbejde mellem alle aktører på området, altså både de kommunale indsatser og alle de gode NGO'er, vi har et samarbejde med, siger hun.

- Det betyder, at vi kan håndholde de indsatser, og at vi kan følge en borger fra det ene sted til det andet. Vi ved, hvor de er.

Andre kommuner bør lade sig inspirere

De gode indsatser betyder imidlertertid også, at byens knap 300 hjemløse ikke falder i antal, ligesom det gør i resten af landet. De seneste tal lyder nemlig på, at antallet af hjemløse er steget med 15 procent.

De andre kommuner kan lære noget af vores kommune, lyder det fra rådmanden for Job og Velfærd, Nuuradiin S. Hussein.

Det er dog ikke noget, der skræmmer rådmanden for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein.

- Vi forsøger at gøre det så godt, vi overhovedet kan for at hjælpe de borgere, vi har i Aalborg Kommune, og derfor er det jo glædeligt, at der er rigtig mange, der synes, vi gør det rigtig godt, og derfor også søger hjælp hos os, siger han.

- Vi håber, at andre kommuner kan lære noget af vores kommune, således at borgerne ikke behøver at skulle flygte fra København eller andre steder for at få hjælp i Aalborg Kommune, men at de også bliver hjulpet, der hvor de er.

Se indslaget herover.

Havne-sag trækker ud: Omstridt advokatundersøgelse bliver flere måneder forsinket

Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Advokatundersøgelsen, som skal klarlægge, hvad der førte til det økonomiske kaos på Frederikshavn Havn, trækker ud. Den er nemlig mere omfattende end forventet.

Det bliver først i det nye år.

Faktisk skal vi helt hen i uge ni, før advokatfirmaet Bech-Bruun ventes at være færdig med advokatundersøgelsen.

Den skal give svar på, hvordan økonomien i Frederikshavn Havn kunne udvikle sig så skidt, at Frederikshavn Kommune i maj var nødsaget til at overtage driften af havnen med en samlet gæld på 1,7 milliarder.

Det har advokatfirmaet Bech-Bruun orienteret Frederikshavn Kommune om.

- Arbejdet har vist sig mere omfattende end forventet, siger Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S).

Advokatundersøgelsen var oprindelig lovet færdig inden udgangen af december, og alle relevante personer i undersøgelsen skulle efter den oprindelige plan have været interviewet til undersøgelsen midt i november.

Sådan er det ikke gået.

Flere skal spørges

Advokatfirmaet har nemlig for nyligt udvidet kredsen af relevante personer i sagen.

Det betyder, at en række tidligere medlemmer af økonomiudvalgene i Frederikshavn Kommune nu også har fået mulighed for at komme med deres bemærkninger.

Desuden er advokatfirmaet også - i følge TV2 Nords oplysninger - stadig i dialog med de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavn Havn for at få dem til at bidrage til undersøgelsen.

De fire bestyrelsesmedlemmer, som valgte at træde ud af bestyrelsen i Frederikshavn Havn i september 2023, har i første omgang afslået at deltage i undersøgelsen, da de ikke har kunnet få adgang til de dokumenter, der ligger i bestyrelsesportalen og få indsigt i hvilke dokumenter, der er inddraget i undersøgelsen.

Flere undersøgelser i gang

Advokatundersøgelsen er en del af en stribe undersøgelser om, hvad der er foregået på Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune forud for det økonomiske kollaps på havnen.

Venstre har politianmeldt kommunen, efter TV2 Nord har afsløret, at en kommunal medarbejder fortæller, hvordan dokumenter i aktindsigter er blevet sorteret fra og dermed mørklagt for offentligheden.

Det bliver forklaret på en hemmelig lydoptagelse, hvor den kommunale medarbejder opfordrer Frederikshavn Havn til at gøre det samme.

Ankestyrelsen er ligeledes gået ind i sagen om den hemmelige lydoptagelse, mens også Folketingets Ombudsmand har bedt om at blive orienteret i sagen fra Frederikshavn.

Oplysninger tilbageholdt

TV2 Nord har i forbindelse med afdækningen af "Skandalen om Frederikshavn Havn" desuden afsløret, at en række dokumenter og rapporter blev tilbageholdt helt eller delvist af kommunaldirektøren og borgmesteren, og dermed ikke blev forelagt for byrådsmedlemmerne.

Blandt andet har et fortroligt notat som Frederikshavn Kommune selv udarbejdede i januar 2022 om havnens økonomi aldrig været forelagt for hele byrådet

En rapport med seks forslag til at sikre havnens dårlige økonomi, nåede først byrådet 15 måneder efter den blev sendt til forvaltningen og daværende borgmester Birgit S. Hansen.

Politikerne i Frederikshavn Kommune har bevilliget 2,5 millioner til advokatundersøgelsen, og selv om den nu bliver forsinket med flere måneder, forventer borgmesteren ikke, at den bliver dyrere.


Rapport kommer som bombe: Mere end hver anden skole skal lukke

Foto: Grafik / TV2 Nord

Markant faldende elevtal og økonomiske udfordringer betyder, at eksperter anbefaler at lukke syv ud af 13 skoler i nordjysk kommune.

Situationen er så alvorlig, at der er bekymring for, om skolerne fortsat kan leve op til folkeskolelovens minimumskrav til undervisningstimetal,  om der fortsat er råd til skoler med motiverende læring og trivsel – og om kommunen fortsat vil kunne tilbyde skoler, hvor eleverne trives og får tilstrækkelig faglighed med i bagagen.

Sådan lyder det i den rapport om skolestruktur, som politikerne i børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune netop er blevet præsenteret for. Det er rapport, politikerne selv har bestilt, men først nu kender indholdet af.

- Det er en bombe, der er landet her, lyder det fra formanden for udvalget, Christina Lykke Eriksen, SF.

Anbefaling: Syv skoler skal væk

Konsekvenserne af aktuelle økonomiske udfordringer, faldende elevtal og for små og  omkostningstunge skoler er skåret ud i pap i rapporten, der ikke lægger skjul på, at Frederikshavn Kommune står i en alvorlig situation.

- Rapporten kalder på, at vi gør noget, siger Christina Lykke Eriksen og understreger, at det er for tidligt at dømme nogle af kommunens skoler lukningstruede.

Anbefalingerne til Frederikshavn Kommune er klar: Der skal nedlægges fire skoler, mens en række skoleafdelinger ligeledes nedlægges.

Det betyder reelt, at hele syv skoler forsvinder.

Disse skoler foreslås nedlagt

Følgende skoler foreslås bliver nedlagt: Ålbæk Skole, Ravnshøj Skole, Frydenstrand Skole og Hørby-Dybvad Skole.

Samtidig anbefales det at nedlægge en række skoler, der i dag har status som afdelinger. Det drejer sig om Stensnæs Skole, Gærum Skole samt en af de to nuværende skoler i Sæby i lukkes.

Vælger man at følge eksperternes forslag, vil der fremover kun være to skoler tilbage i Frederikshavn by, Nordstjerneskolen og Bangsbostrand Skole, mens de fire resterende skoler vil være fordelt med to nord for Frederikshavn, nemlig Skagen Skole og Strandby Skole, og to syd for Frederikshavn, nemlig Torslev Skole og Sæby Skole.

- Der er selvfølgelig en masse følelser i det, men vi bliver nødt til at forholde os til den virkelighed, der er i dag og se på, hvor folk flytter hen, og hvor behovet for en skole er. Den store udfordring er, at der ganske enkelt bliver født for få børn i Frederikshavn Kommune, siger Christina Lykke Eriksen, formand for børne- og ungdomsudvalget.

- Det er ikke en spareøvelse, men det handler om, at vi skal se på, hvordan vi får mest mulig kvalitet for pengene til gavn for børnene, siger udvalgsformand, Christina Lykke Eriksen, SF. Foto: Clara Al-Naseri / TV2 Nord

Ny struktur vil spare 11,5 mio. kr. om året

En uændret skolestruktur vil betyde, at skolerne vil få vanskeligt ved at leve op til folkeskolelovens minimumskrav til undervisningstimetal, ligesom man om fem år vil opleve et øget behov for flere penge på området end i dag, fastslår rapporten, der er udarbejdet af PricewaterhouseCoopers (PwC).

Hvis politikerne vælger at følge samtlige anbefalinger fra analysen, hvori der indgår oplysninger fra blandt andre centerchef, skoleledere, afdelingsledere og PPR-leder i Frederikshavn Kommune, vil man kunne spare 11,5 million kroner om året på hele skoleområdet.

Det er ikke en spareøvelse

Christina Lykke Eriksen understreger, at analysen ikke er bestilt for at spare penge, men er et ønske om at synliggøre, hvad pengene bruges til.

- Det er ikke en spareøvelse, men det handler om, at vi skal se på, hvordan vi får mest mulig kvalitet for pengene til gavn for børnene, siger hun og understreger, at hun håber, der politisk vil være enighed om, at pengene skal bruges klogest både set i lyset af faglighed og trivsel på skoleområdet.

Frederikshavn Kommune har modsat nabokommunen Hjørring de senere år ikke lukket skoler, og det er til trods for, at Frederikshavn de seneste ti år har oplevet en markant tilbagegang i antallet af elever.

Der er således hele 950 færre elever i de kommunale folkeskoler i hele kommunen i dag end for ti år siden.  

Det svarer til elevtallet på to mellemstore skoler. Frederikshavn Kommune har i dag skoler med færre end 150 elever.

Øget pres på specialundervisning

Frederikshavn Kommune har i lighed med mange andre kommuner ifølge skolestrukturrapporten en bekymrende vækst i antallet af børn, der har brug for specialundervisning.

Og det presser økonomien voldsomt, hvorfor kommunen ifølge analysen har et ønske om, at flest mulige børn bliver inkluderet i den almene skole – og dermed lægges der op til,  at hele 296 af de nuværende 351 elever, der i dag er visiteret et specialtilbud fremover, vil skulle indgå i den almene skole eventuelt med ekstra støtte i en ny skolestruktur.

- Der er nogle børn, der ikke kan eller skal inkluderes, som det også fremgår af rapporten, men jeg er ikke afvisende overfor, at vi må se på, om vi ude på skolerne kan hjælpe en række udfordrede elever med undervisning på en anden måde, for eksempel mindre grupper og/eller flere lærere eller pædagoger i timerne, lyder det fra Christina Lykke Eriksen, der understreger, at det endnu er for tidligt at sige om, man fra politisk side vil følge analysens anbefalinger.

Vil blæse og have mel i munden

Ifølge rapporten af skolestrukturen i Frederikshavn Kommune vil anbefalingerne sikre kvalitet i skolerne og bedre balance mellem økonomi og faglighed.

Omvendt beskriver analysen, at hvis Frederikshavn Kommune “gør mere af det samme” som i dag, vil udfordringsbilledet på hele skoleområdet blot blive forværret.

- Lige nu står vi en situation, hvor vi både vil blæse og have mel i munden, så det er klart, at vi kommer til at diskutere politisk, hvad vi gør fremadrettet, siger Christina Lykke Eriksen.

Indtil videre har politikerne i børne- og ungdomsudvalget taget rapporten til efterretning.


Sigtet bosat i Nordjylland: Politiet beder borgere om hjælp i drabssag

Foto: Sydøstjyllands Politi

Opdateres...

Sydøstjyllands Politi beder nu borgere i 15 kommuner om hjælp i forbindelse med en drabssag i Vejle.

Politiet opfordrer nemlig alle med videoovervågning til at undersøge, om de har billeder af en sort Citroën C1.

Bilen relaterer sig til en sag fra 27. november, hvor en 58-årig mand blev fundet dræbt på Mindevej i Vejle.

En 31-årig mand med bopæl i Thisted er sigtet i sagen.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om borgere i kommunerne Thisted, Morsø, Struer, Skive, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning, Viborg, Ikast-Brande, Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Vejle.

Konkret efterspørges der videomateriale i perioden 11. november 2024 og frem til den 25. november 2024 kl. 05.32, hvor den sigtede blev anholdt.

”Det er en normal efterforskningspraksis at kortlægge en formodet gerningsmands færden frem til anholdelsestidspunktet. Det håber vi, at borgerne vil være behjælpelige med, siger Torben Simonsen, der er vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi.

Politiet oplyser, at den omtalte bil har et registreringsnummer, der starter med ”AK 40”.

Sydøstjyllands Politi efterforsker fortsat sagen, og har ikke delt yderligere detaljer på nuværende tidspunkt.

31-årig var allerede i politiets varetægt

Klokken 05.25 mandag morgen modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende indbrud. Det foregik på Svinholtvej ved Vejle.

Klokken 05.32 blev den 31-årige mand anholdt, og han blev i løbet af mandagen stillet for en dommer og varetægtsfængslet.

Manden blev sigtet for at have været i besiddelse af en kniv med henblik på at begå drab og for at slå en 33-årig mand i baghovedet med et koben flere gange.

Så den sigtede var allerede i politiets varetægt, da han mandag blev fængslet i forbindelse med drabssagen.

Opdateres...


Nordjyllands Politi maner til ro: Trusler om skoleskyderi er alvorlige drengestreger

Foto: Techcollege Aalborg

Arkivfoto

TV2 Nord modtog torsdag formiddag flere tips angående trusler om skoleskyderi mod Techcollege på Øster Uttrup Vej i Aalborg.

Der var ikke nogle, der vidste det. Men langsomt begyndte indbakken på TV2 Nord at pible.

- Tænker I skal have fat i Aalborg Techcollege på Øster Uttrup Vej. Min søn er lige taget derfra på grund af mistanke om muligt skoleskyderi, lød det fra en anonym tipper.

Direktør for Techcollege, Søren Samuelsen, bekræfter, at Techcollege har modtaget trusler, og at skolen samarbejder med Nordjyllands Politi.

- Det er ikke en akut opstået situation. Vi har været bevidste om den i nogle dage, fortæller Søren Samuelsen, og henviser samtidig til Nordjyllands Politi for yderligere kommentarer.

- Vi ser det ikke som nogen akut trussel

Simon Hjorth Jacobsen, politikommissær ved Nordjyllands Politi, fortæller, at efterforskningen af sagen ikke giver anledning til, at eleverne bør bekymre sig.

- Vi betragter det som alvorlige drengestreger, men vi ser det ikke som nogen akut trussel, fortæller han og understreger samtidig, at de ser på situationen med stor alvor.

Truslen blev opdaget for omtrent en uge siden, og siden har Nordjyllands Politi været i fast dialog med Techcollege.

Søren Samuelsen fortæller desuden, at der en beredskabsplan for eleverne i tilfælde af skoleskyderi.


Solariekæde vildledte og løj: Nu er de politianmeldt

Club Tan har blandt andet syv forretninger i Nordjylland.

Det kan være svært at holde sommerkuløren i vintermånederne, og derfor er der nogle, som vælger at gå i solarium for at forblive brune året rundt.

Men turen i solkassen kommer ikke uden konsekvenser og de danske sundhedsmyndigheder advarer også om brugen af det - men det har udbyderen, Club Tan, ikke gjort i tilstrækkelig grad, ja de har endda vildledt forbrugeren.

Derfor har Forbrugerombudsmanden nu politianmeldt solariekæden.

- Forbrugerombudsmanden politianmelder virksomheden Unicore Development ApS, der ejer Club Tan, for at benytte i alt 13 vildledende udsagn i deres markedsføring af solarie, lyder det i en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden.

Uklare konsekvenser

Solarium øger risikoen for hud- og modermærkekræft, og kan forårsage permanente skader på øjne og hud, men det har Club Tan ikke gjort klart nok.

- Virksomhedensmarkedsføring har givet forbrugeren et indtryk af, at det er sundt at gå i solarie, ved blandt andet at benytte udsagn som 'sund kulør', skriver Forbrugerombudsmanden.

Modermærkekræft fremgår heller ikke som en konsekvens på Club Tans hjemmeside eller i det nyhedsbrev fra den 27. februar i år, som gav anledningen til politianmeldelsen.

- Forbrugerombudsmanden vurderer også, at en række andre udsagn i virksomhedens markedsføring er vildledende, fordi de bl.a. giver forbrugerne indtryk af, at solarie er en vigtig kilde til D-vitamin, lyder det.

En skærpende omstændighed

Forbrugerombudsmanden ser situationen som værende alvorlig, fordi Club Tan direkte har skrevet, at solarium ikke øger risikoen for modermærkekræft.

- Overdreven solbadning kan medføre for tidlig aldring af huden og øge risikoen for hudkræft, som ikke skal forveksles med den mere alvorlige modermærkekræft, stod der blandt andet i deres markedsføring.

Bruddet på markedsføringsloven

Ifølge markedsføringslovens § 5 må markedsføring ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde kunne vildlede forbrugerne.

Ifølge § 6 må virksomheder ikke udelade eller skjule væsentlige oplysninger i markedsføringen eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 5 og 6, at den pågældende handelspraksis er egnet til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, jf. § 8.

Desuden følger det af § 9 sammenholdt med pkt. 17 i lovens bilag 1, at det ikke må hævdes i modstrid med sandheden, at et produkt kan helbrede sygdomme, funktionsforstyrrelser eller misdannelser.

Ifølge solarieloven skal der hænge en informationsplakat i A3-størrelse på en fremtrædende plads i et solcenter. Plakaten skal have denne overskrift: ”Sundhedsstyrelsen fraråder brug af solarie. Brug af solarie øger risikoen for hudkræft”.