Den evigt trofaste hjælperytter Sepp Kuss bør vinde Vuelta a España, mener nordjyske Jonas Vingegaard. Foto: Manuel Bruque/EPA/Ritzau Scanpix
Der er bred enighed blandt ryttere, eksperter og fagfolk.
Hvem skal vinde Vuelta a España? Det indlysende svar må være Sepp Kuss. Ja, nu.
For bare få dage siden var situationen dog en anden, da holdkammeraterne – og de to oprindelige kaptajner – Primoz Roglic og Jonas Vingegaard satte Kuss på Alto de L' Angliru og hentede tid i klassementet.
Således havde manden i den røde førertrøje blot otte sekunder ned til den danske Tour de France-vinder, der dagen inden havde taget mere end ét minut på Kuss.
Hvis cykelløb var alle mod alle, ligner det matchfixing. Men det er cykelløb ikke
Ask Vest Christiansen, lektor hos Aarhus Universitet
De to dages Jumbo-kørsel delte vandene; Hvorfor kørte Vingegaard? Kunne han og Roglic ikke unde Kuss at få sejren? Hvorfor angribe en holdkammerat? Det er et cykelløb, så den stærkeste skal da vinde? Kuss gik ind som hjælperytter, så det er han vel stadig?
Inden torsdagens 18. etape fortalte Vingegaard, at han var i tvivl om, hvorvidt han skulle være kørt med Roglic på L' Angliru. Men her var meldingen klar.
- Når jeg ligesom har sagt, at jeg håber på, at Sepp vinder, kan man også godt udlede, hvad min taktik bliver i dag (torsdag, red.).
- Det vil være grådigt af mig at gå efter sejren. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal gå efter sejren, når han har gjort så meget for mig, sagde han til TV 2 Sport.
Hvad er matchfixing?
Matchfixing er en forsætlig handling eller manglende handling, som sigter mod en uretmæssig påvirkning af resultatet eller forløbet af en sportsbegivenhed med det formål at opnå en uberettiget fordel for sig selv eller andre. Eksempelvis:
Aftaler om udfaldet af en sportsbegivenhed forud for begivenheden. For eksempel at det ene hold taber med vilje, eller der spilles uafgjort.
Atleters bevidste underpræstation, nederlag eller lignende.
Dommere og officials bevidste fejlanvendelse af konkurrencereglerne.
Bestikkelse, trusler mod eller deltagelse i andre former for tvangsadfærd over for en person for at ændre, sikre eller påvirke et bestemt resultat af en sportskonkurrence eller specifikke handlinger i løbet af en sådan konkurrence.
Støtte stabens bevidste indflydelse på atleter med det formål at få atleterne til at underpræstere.
Kilder: Spillemyndigheden og Det Europæiske Råd
På 18. etape stod det klart, at der var hold i ordene. Mens Vingegaard trak op ad finalestigningen, sad Roglic lige bag ham med Kuss på hjul. På de sidste meter tog Kuss endda lidt sekunder på Vingegaard, der sakkede bagud.
Er det matchfixing?
Nej, lyder det klare svar på ovenstående spørgsmål fra Ask Vest Christiansen, der er lektor ved institut for folkesundhed på Aarhus Universitet.
- Det er vigtigt at fastlægge præmissen. Hvis cykelløb var alle mod alle, ligner det matchfixing. Men det er cykelløb ikke. Det er en holdsport. Og et hold må prioritere deres rytterne, som de vil, og på den måde de vil.
- Så kan man undre sig over, at de to/tre dage i træk kører – og melder ud, at de kører – alle mod alle og ser, hvem den stærkeste er, og så vender de taktikken rundt og siger: "Hey, nu kører vi for Kuss og sørger for, at han kommer op og vinder, og Jonas falder tilbage, så det er 17 og ikke kun 8 sekunder".
Ask Vest Christiansen pointerer, at cykelsporten er helt unik, for det er en holdsport med individuelle vindere. Det giver en interessant dynamik – men også potentielle konflikter.
Matchfixing ser Chris Kronow Rasmussen dog heller ikke meget af.
Han har undervist i fire år på New Haven University om matchfixing og arbejdet otte år hos Danske Spil.
- Man kan diskutere, om det er sportsrelateret (matchfixing, red.). Men det vil jeg ikke sige, at det er. Det vil jeg sige ud fra, at man som hold har ændret sit fokus til, at en anden skal vinde end den, man havde planlagt. Og så ændrer man derved sin strategi undervejs.
- Jumbo-Visma sagde fra start, at de ville sige Vingegaard eller Roglic. Så har du et løb, der er tre uger langt, og så finder man ud af undervejs, at en anden skal vinde. Det er noget, ledelsen må tage. Så er strategien ændret, og det betyder nu, at Sepp Kuss skal vinde. Det må de to andre så indordne sig under som på enhver anden arbejdsplads.
Ekspert slår vigtig ting fast
Det bliver svært at bevise, om enten Primoz Roglic eller Jonas Vingegaard bevidst har underpræsteret undervejs – der ganske vist kan kategoriseres som matchfixing. Men det betyder ikke det store, når det er i holdets og Sepp Kuss' tjeneste, pointerer Chris Kronow Rasmussen.
- Her ser jeg det helt klart som en ændring i strategien, fordi Sepp Kuss har vist sig at være godt kørende. De arbejder ud fra holdets interesser i, at Sepp Kuss skal vinde. Det er en medarbejder på samme hold. De lader ikke en anden vinde. Det er stadig inden for holdet.
- Her får du en intern tjeneste. Det er noget andet at lade én fra et andet hold vinde. Er det så matchfixing, at én fra et andet hold kører og hjælper en anden? Det er der jo ingen, der råber og skriger om.
Hvad siger rytterne om sagen?
Casper Pedersen:
- Det er en holdsport, så de (Jumbo-Visma, red.) har en samlet taktik. Så kan man også sige, at det er matchfixing, når Mørkøv kører leadout for en god sprinter, og sprinteren så vinder, selvom Michael godt selv kunne have vundet. Når man er holdkammerater, må man gerne køre for, at ens holdkammerat vinder. Så er det op til konkurrenterne at slå dem. Så der er intet fixet i det.
Jonas Vingegaard:
- Jeg vil egentlig bare spørge, om de synes, at jeg skal stikke min holdkammerat i ryggen? For det synes jeg ikke, at jeg skal.
Professionel cykelrytter og ekspert på TV 2 Sport Emil Vinjebo har en pointe at knytte til.
- Det er en kombination af, at det er en holdsport, men det er også en individuel sport. Det er det, der gør, at nogle måske godt kan misforstå det lidt.
- Man kører som et hold. Jumbo-Visma kører for at vinde Vueltaen, og så er det ofte sådan, at hvis du er blandt de bedste, vil du se de stærkeste være langt fremme i klassementet. Her har de været så suveræne, at de har tre, der kan kæmpe om sejren, hvilket er helt usædvanligt.
Et andet punkt er mere interessant
Selv peger Ask Vest Christiansen pilen i en anden retning, hvis der skal snakkes om matchfixing i cykelsporten.
- Et andet sted, hvor matchfixing træder tydeligere frem, men som man ikke taler særligt meget om, det er, at når der er udbrydere ude fra forskellige hold, så gør de det, man ikke finder i andet holdsport; de begynder at samarbejde med modstanderne. Man indgår en eksplicit kontrakt om at hjælpe hinanden, for ellers bliver udbruddet hentet.
- Hvis udbruddet holder hjem, opløses gruppen inden afslutningen, måske, og alle kører mod alle, og ellers laver man aftaler om, at den ene får førertrøjen, mens den anden får etapesejren eller præmiepengene. Og det er i virkeligheden tættere på noget, der ligner matchfixing.
Her fremhæver Vest Christiansen en særlig paragraf fra UCI, 1.2.081, der defineres ved følgende:
"Rytterne skal sportsligt forsvare deres egne chancer. Enhver samordning eller adfærd, der kan forfalske eller gå imod konkurrencens interesser, skal være forbudt."
- Og det er nok det spørgsmål, paragraffen adresserer – at man ikke må hjælpe folk fra et andet hold til en sejr eller tage imod sejre. Men internt på holdet kan jeg simpelthen ikke se, at der er et problem i, hvordan de disponerer deres roller.
Svært at bevise
For Morten Bennekou, elitechef i Danmarks Cykle Union, er reglen svær at benytte i praksis.
- Den er svær at håndhæve. Hvordan påviser man, at folk ikke gør deres bedste?
Ja, for hvor meget gav Remco Evenepoel sig, da han tabte 27 minutter på 13. etape? Og hvor meget gav Jonas Vingegaard sig på L' Angliru?
- Der foregår nogle ting, som er ganske naturligt for konkurrencens natur. Det giver ikke mening ret mange steder (andre sportsgrene, red.) at tabe tid med vilje, siger Bennekou.
- Jeg kan også godt forstå, at det står i reglerne, og det er bare svært at håndhæve. Og det vil give meget polemik, hvis de uddeler straffe for det. Man kan simpelthen ikke påvise, at folk ikke har kørt til.
Dét siger de danske ryttere om UCI-reglen
Er du klar over, at der står i UCI's regler, at hver rytter skal gøre sit bedste?
Andreas Kron:
- Det vidste jeg godt, men det kan de (rytterne, red.) også sige, at de gør. Sådan er UCI-reglerne. Det er jo tit, at det bliver hele holdet, det går efter. Vi gør vores bedste. I dag (fredag, red.) gør jeg mit bedste for holdet. Jonas gør jo også sit bedste for Sepp Kuss.
Jonas Vingegaard:
- Så skal 90 procent af feltet jo sanktioneres. Dylan van Baarle sidder også og fører for os de første 100 kilometer. Det er jo ikke at gøre sit bedste for at gå efter sejren.
Julius Johansen:
- Ja, det er jeg egentlig klar over. Og det er oppe til diskussion.
- Så kan du også sige, at dem, der ikke angreb tidligt i går (torsdag, red.), heller ikke levede op til det.
Casper Pedersen:
- At gøre sit bedste er jo lidt oppe til diskussion. Man gør jo tit sit bedste i holdets øjemed. Hvis jeg gjorde mit bedste hver dag, tror jeg også, at jeg skulle lede længe efter en kontrakt. Mit job her er ikke at gøre mit bedste, men gøre mit det bedste for holdet.
TV 2 Sports cykelekspert Rolf Sørensen peger på, at reglen bør stå skarpere. Med henblik på anklager om matchfixing er den tidligere cykelrytter ikke i tvivl om, hvordan han skal udtrykke sig.
- Jeg kan ikke forstå det. Sepp Kuss har kørt sig til det her. At han så er kommet i situationen ... Så er det også aftalt spil, at de lod ham køre hjem med tre minutter (6. etape, red.).
Selv har Jonas Vingegaard en besked til dem, der gisner om matchfixing hos Jumbo-Visma.
- Jeg vil egentlig bare spørge, om de synes, at jeg skal stikke min holdkammerat i ryggen? For det synes jeg ikke, at jeg skal, sagde Vingegaard inden 19. etape fredag.
Således står Sepp Kuss og kan dufte sin første Grand Tour-sejr. Lørdag skal rytterne tilbagelægge 4000 højdemeter. Herfra venter afslutningen i Madrid søndag.
Se Vueltaen på TV 2 Play – få overblikket i sendeplanen her.
