Christian Engholm Andersen ville langt hellere have vidst, at han ikke havde nogen far. - Så var jeg i hvert fald ikke blevet lige så ked af det, siger han. Foto: Bermuda / TV 2
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter mødet med sin far var han tæt på at fortryde det hele, men så fik han et vigtigt brev

Selvom vejen var lang og hård for Christian Engholm Andersen, mener han i dag, at det var det hele værd.

Vær opmærksom: I denne artikel afsløres dele af andet afsnit af 'De forsvundne fædre'.

2. maj 2023 kulminerede 25 års søgen for Christian Engholm Andersen.

Siden han var 11 år, har han ledt efter sin biologiske far. Og den dag – på sin 35-årsfødseldag for at det ikke skal være løgn – fik han den største fødselsdagsgave nogensinde.

Der kom nemlig svaret på den dna-test, han havde lavet med sine to halvbrødre. Og der var ingen tvivl.

Med 99,98 procent sikkerhed var de halvbrødre. Deres far var hans far.

- Sådan! Det er jeg glad for. Det er lækkert, jublede Christian Engholm Andersen som det allersidste i tirsdagens afsnit af 'De forsvundne fædre'.

Men siden har han faktisk været tæt på at fortryde det hele.

For selvom både hans far og hans søskende skrev tilbage den dag, han fortalte dem den store nyhed, så blev der stille igen.

Faktisk blev der stille i rigtig mange måneder. Og det satte sig i Christian Engholm Andersen.

Her ses Christian og hans kæreste øjeblikket efter, at han har modtaget svaret på dna-testen. Foto: Bermuda/TV 2

Var det kampen værd?

Følelsen var værst i december 2023. Faktisk sagde Christian Engholm Andersen på det tidspunkt til sin kæreste, at han måske havde fortrudt det hele.

Han begyndte i hvert fald at tvivle på, om kampen overhovedet havde været det værd.

- For jeg hørte jo ikke noget fra dem, siger han og begynder at græde.

Forud for det var han blevet blankt afvist af sin biologiske far, da han rejste til Belgien for at opsøge ham.

Tv-holdet med journalisten Kristian Bech i spidsen mødte Christian Engholm Andersens far under optagelserne. Han ønskede ikke at medvirke i det endelige program og er derfor anonymiseret. Foto: Bermuda/TV 2

Tv-holdet havde fortalt Christian Engholm Andersen, at hans far ikke ønskede at tage en dna-test. Og han ønskede heller ikke at møde ham.

Men alligevel havde Christian Engholm Andersen et spinkelt håb om, at hans far måske ville skifte mening, hvis han så ham.

Sådan gik det bare ikke.

Anynomisering

Christian Engholm Andersens biologiske far og halvsøskende har ikke ønsket at medvirke i 'De forsvundne fædre'. Derfor er de anonymiseret i programmet og i denne artikel. 

En kold klud i ansigtet

Da Christian Engholm Andersen pludselig bankede på hans dør tilbage i oktober 2022, trak hans far først gardinet til side i det store panoramavindue.

Og han blev helt hvid i ansigtet, da han fik øje på Christian. Tv-holdet havde vist ham mange billeder af hans mulige søn. Derfor kunne han genkende ham.

- Du er kørt så langt for ingenting, sagde han ifølge Christian Engholm Andersen som det første, da han langsomt åbnede døren.

De ord ramte som en kold klud i ansigtet.

To dage senere fik Christian Engholm Andersen dog alligevel mulighed for at gå en tur langs vandet med sin far. De talte nok sammen i tre kvarter. Han var flink og spurgte meget ind.

Christian Engholm Andersen i Belgien. Foto: Privatfoto

På det tidspunkt vidste de ikke med sikkerhed, om de var far og søn. Men selv hvis de var, husker Christian Engholm Andersens sin fars forudsigelse. For han kunne ifølge Christian ikke forestille sig, at de ville få meget kontakt.

Og han rykkede sig ikke.

Han ønskede stadig ikke at lave en dna-test, og Christian Engholm Andersen måtte ikke engang tage et billede af de to sammen.

- Jeg blev afvist igen. Og endda af min rigtige far. Det gjorde mere ondt, end jeg havde regnet med. For jeg havde håbet på, at han ville mig, siger Christian Engholm Andersen om mødet i dag.

Dog fik han noget andet med hjem til Danmark.

Inviteret på sushi og champagne

I løbet af sine dage i Belgien blev Christian Engholm Andersen inviteret hjem til to af sine fire halvsøskende.

Den ene var meget skeptisk, men den anden bød på aftensmad – endda sushi og champagne. Christian Engholm Andersen mødte også hans børn.

- Så hos ham blev jeg taget virkelig godt imod, siger han.

Christian Engholm Andersen fik lov til at tage et billede med sin ene halvbror. Foto: Privatfoto

Da Christian Engholm Andersen senere kunne fortælle, at de faktisk var halvsøskende, skrev en af han søskende: "OMG", mens to andre bød ham velkommen til familien, og at de håbede, at de ville ses i fremtiden.

Det betød og betyder stadig meget for Christian Engholm Andersen.

Men han blev alligevel i tvivl om, hvorvidt de faktisk mente det. Og det var den tvivl, der kulminerede i december 2023.

Men pludselig modtog han et brev i sin postkasse.

- Det varmede sindssygt

Faktisk var det et julekort, men det nåede først frem midt i januar 2024.

Det var fra en af hans brødre, som ønskede god jul og godt nytår. Han skrev også, at han ønskede Christian og hans familie alt det bedste.

- Det varmede sindssygt, og det betød mere end at få en besked på Messenger. For det kan alle sende. Men at få et fysisk brev var for mig en bekræftelse på, at de gerne ville mig, siger Christian Engholm Andersen.

Og det var ikke den eneste hilsen, han fik.

Jeg har et stort håb om, at min far og jeg skal nok komme til at møde hinanden en gang eller to mere i livet

Christian Engholm Andersen

Flere af hans søskende skrev god jul og godt nytår på Facebook. Og siden har de spurgt, hvordan det går, og om han er kommet godt ind i det nye år.

- Så jeg føler mig ikke afvist længere, siger han.

Christian Engholm Andersen håber, at han med tiden kan opbygge et venskab til sine søskende. Flere af dem har i hvert fald sagt, at han er velkommen i Belgien, og at de gerne tager ham og hans familie med ud for at spise belgiske vafler.

Med hans far er det mere kompliceret, selvom der også er godt nyt på den front.

En uåbnet besked i indbakken

Til jul fik Christian Engholm Andersen også en julehilsen fra sin far, og de to har skrevet lidt sammen siden.

To gange har hans far nu spurgt, hvordan det går med Christian og hans familie. Og da dette interview bliver lavet, ligger der en besked fra ham i Christians indbakke.

Faktisk har den ligget der i tre uger, men Christian Engholm Andersen har ikke åbnet den endnu.

Hvorfor har du ikke læst beskeden?

- Jamen, jeg ved det ikke. Jeg føler nok, at hvis jeg åbner den med det samme, så er jeg lidt mere desperat end ham. Så jeg vil ikke sige, at det er for at passe på mig selv. Det er nok mere for, at han ikke skal føle sig overrumplet, siger han.

Christian Engholm Andersen. Foto: Bermuda/TV 2

Samtidig skal Christian Engholm Andersen også finde ud af, hvad han selv vil med det hele. For det er en helt ny virkelighed, han skal forholde sig til. At han faktisk ved, hvem faren er.

Det er på en måde en befrielse, at han ikke skal lede længere. Men han føler alligevel stadig, at han mangler svar fra sin nye familie.

- Jeg aner stadig ikke, hvem min far er, og hvad han render og laver. Men efter at han nu vil mig lidt, er jeg begyndt at have en forhåbning om, at vi kan have kontakt, og at jeg kan lære ham at kende, siger han.

I dag har Christian Engholm Andersen da også et helt klart svar, når det kommer til, om han har fortrudt det hele. For det har han på "ingen mulig måde".

- Jeg har et stort håb om, at min far og jeg skal nok komme til at møde hinanden en gang eller to mere i livet. Og skrive sammen, siger han.

Der er i hvert fald gode takter.

Se 'De forsvundne fædre' tirsdag klokken 20.50 på TV 2 eller på TV 2 Play.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.