Christian Engholm Andersen ville langt hellere have vidst, at han ikke havde nogen far. - Så var jeg i hvert fald ikke blevet lige så ked af det, siger han. Foto: Bermuda/TV 2
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han har ledt efter sin far i 23 år – men da manden så ham gennem ruden, blev han hvid i ansigtet

Christian Engholm Andersen troede, at han ville blive lykkelig, hvis bare han fik et billede af sin far. Men sådan gik det langt fra.

Christian Engholm Andersen fra Mors knugede hænderne fast om kikkerten og fulgte hver eneste bevægelse på den modsatte side af floden.

Faktisk havde han nærmest ikke lavet andet i de to timer, der var gået, siden han ankom til campingpladsen i denne lille belgiske kystby.

Det var nemlig helt bevidst, at han havde booket en hytte helt nede ved floden.

Fra døren var der frit udsyn til et bestemt hus på den anden side. Dér boede den mand, han havde ledt efter det meste af sit liv – han var i hvert fald 90 procent sikker.

- Hvis du skal stå der i to dage, bliver du skør i hovedet, sagde hans kæreste til ham.

Hun havde ret. Derfor besluttede de sig for at køre over til huset på den anden side af floden. Og uden at vide det bevægede Christian Engholm Andersen sig nu hastigt imod de to vigtigste minutter af sit liv.

Hvad der sker i havnen

Lige siden han var 11 år, har Christian Engholm Andersen ledt efter sin biologiske far.

Den 35-årige nordjyde er nemlig resultatet af en festlig aften på Hanstholm Kro.

I sommeren 1987 mødte hans mor i hvert fald en fisker, som lagde til kaj i Hanstholm Havn. Og hvad der skete i havnen, blev i havnen.

Hans mor kunne kun fortælle ham, at hun troede, hans far var belgier og måske hed Allan. Eller Alain. Han var blond, havde en rose tatoveret på overarmen og et ar ved øjet.

Han sejlede med en bundtrawler, der måske kom fra Zeebrugge i Belgien. Og han havde en bror, som var skipper på et andet skib, der også lagde til kaj i Hanstholm. Det ene skib var blåt, det andet grønt, huskede hans mor.

Men på 25 år havde de informationer ikke bragt Christian Engholm Andersen særlig langt.

Derfor søgte han hjælp i programmet ‘De forsvundne fædre’, der i øjeblikket sendes på TV 2. Og allerede under den indledende snak sagde han til tv-holdet, at bare et billede ville være nok til at gøre ham lykkelig.

Men Christian Engholm Andersen har siden fundet ud af, at når man har et brændende ønske om at finde sin far, så er nok bare ikke nok.

Christian Engholm Andersen som barn. Foto: Privatfoto

Der er noget, vi skal snakke om

Indtil han var 11 år, troede Christian Engholm Andersen ellers, at han kendte sin far. Men en dag i 1997, da han kom hjem fra skole, ændrede alt sig pludseligt.

- Der er noget, vi lige skal snakke om, sagde hans mor.

Sådan plejede hun aldrig at sige. Hun bad ham sætte sig ved køkkenbordet, og så begyndte hun. De skulle tale om hendes ekskæreste Kristian.

- Ja, min far?, spurgte Christian Engholm Andersen forundret.

- Han vil gerne, du skal vide, at han ikke er din rigtige far, sagde hun.

Da Christian Engholm Andersen hørte de ord, brød han sammen. Derefter blev han vred.

Han forstod ikke, hvorfor hans mor havde løjet om noget, der var så stort.

Det hele stoppede

Hans mor og Kristian var gået fra hinanden to år forinden. Men de havde været kærester, siden han blev født. Og aldrig havde han tvivlet på, at Kristian var hans far.

En af hans venner havde engang påpeget, at det måske var lidt mærkeligt, at hans far hed Kristian, når han selv hed Christian. Men dengang tænkte Christian Engholm Andersen bare, at han var opkaldt efter sin egen far. Det kunne man vel godt være?

Christian Engholm Andersen havde et godt forhold til sin mors ekskæreste. Han så Christian spille fodbold, og var Christian var altid med ham på station. Foto: Privatfoto

Nu havde ekskæresten dog mødt en ny, de skulle have et barn sammen. Derfor skulle sandheden frem, synes han. Og fra den dag stoppede det hele.

Christian fik ikke længere et kram, når de mødte hinanden nede i fodboldklubben. Med tiden holdt han også op med at komme på gården hos dem, han troede, var hans farmor og farfar.

- Det var som om, jeg mistede noget af mig selv, siger Christian Engholm Andersen.

Han var så ked af det, at han blev lidt af en ballademager. En, der ikke hørte efter i skolen, kørte på tunet knallert og kastede med kanonslag.

- Jeg prøvede faktisk bare at glemme, at jeg ikke havde nogen far. Hvis der var noget at se til hele tiden, kom man jo aldrig til at tænke på det, siger han.

Men ønsket om at finde ham har eksisteret lige siden dengang.

Da Christian Engholm Andersen som 15-årig kom i lære som skibsmontør og fik sin daglige gang på havnen, lå de få ting, hans mor havde fortalt om hans far, hele tiden i baghovedet.

Han kiggede meget. Især hvis han syntes, en af fiskerne lignede ham, eller hvis der kom en bundtrawler i land.

Men det var alligevel som om, behovet også trak lidt i baggrunden igen. For hans mor var nemlig blevet gift med en ny mand, der kom til at betyde rigtig meget for Christian Engholm Andersen.

Bange for at blive svigtet igen

Selvom Christian som teenager følte, at han kunne tale med sin mor om alt, er der alligevel ting, man ikke har lyst til, at ens mor skal vide.

Her var Carsten god, og han sladrede aldrig. De to hyggede sig, når de rendte rundt i garagen og “makkede” med knallerter.

Carsten og Christians mor, Anette, nåede at være sammen i 17 år. Foto: Privatfoto

De blev især tætte, efter at Christian Engholm Andersen som 20-årig kørte galt på scooter og endte i koma.

Da han vågnede, tog Carsten ham i hånden og sagde, at de nok skulle komme igennem det sammen. Det var herefter, Christian kaldte ham far for første gang.

Flere gange i løbet af årene spurgte Carsten om lov til at adoptere ham som sin egen dreng, og i dag fortryder Christian Engholm Andersen, at han blev ved med at sige nej.

Men han var bange.

- Hvad nu hvis I en dag ikke skal være sammen mere, og du så ikke gider mig?, sagde han, når de talte om det.

Men sådan ville det aldrig blive, lovede Carsten.

Christian Engholm Andersen i teenageårene. Foto: Privatfoto

En januardag i 2019 blev han dog alligevel revet ud af Christians liv uden varsel.

Det skete i en ny trafikulykke. Hans mor skreg i telefonen, da hun ringede for at fortælle ham det.

- Han er død, Christian!

Christian Engholm Andersen husker, at han hamrede sin hånd hårdt ind i muren. Var der slet ingen retfærdighed i verden?

Tæppet blev hevet væk under ham én gang til. Og han røg ned i et dybt hul bagefter.

- Jeg tror, det ramte mig hårdere, end jeg lige havde regnet med. Jeg var virkelig blevet glad for Carsten, siger Christian Engholm Andersen.

Da han var i live, betød det ikke lige så meget for Christian at vide, hvem hans egentlige far var. Han havde jo en far.

- Men da han døde, kunne jeg godt mærke, at jeg manglede at vide det, siger han.

Hvorfor har du sendt et billede af dig selv?

Først prøvede Christian Engholm Andersen selv at lede, men alle spor endte blindt.

Derfor skrev han til tv-holdet bag ‘De forsvundne fædre’, som valgte at gå ind i hans sag. Men han prøvede ihærdigt at lade være med at sætte næsen op efter noget.

“De finder ham ikke,” sagde han til sig selv igen og igen. Og de første gange tv-holdet besøgte ham for at opdatere om deres søgen, havde de heller ikke store nyheder.

Men pludselig kom der et gennembrud.

De fandt nemlig frem til en belgisk fisker, der hed Alain. På billeder på nettet kunne de se, at han havde en tatovering på overarmen og et ar i ansigtet.

De fandt også et andet interessant billede.

Hans bror sejlede med et blåt skib fra Zeebrugge, og selv sejlede han med et grønt søsterskib fra en anden belgisk havneby, nemlig Oostende.

Her ses de to søsterskibe, som de to brødre sejlede med. Foto: Alain Verleene

- Det var så sindssygt, de kunne finde en, der passede på beskrivelsen. Det var en til en, siger Christian Engholm Andersen.

Tv-holdet viste ham et billede af Alain, som han så ud i 80’erne. Og da Christian så den blonde fisker i den orange dragt, tænkte han: “Okay, det er jo min far”.

Hans skæg var endda rødligt som Christians.

I mange måneder gik Christian Engholm Andersen i den tro, at manden i den orange dragt var hans far. Foto: Privatfoto

Tv-holdet manglede kun at få bekræftet, at denne Alain faktisk var i Hanstholm i sommeren 1987. De ville forsøge at finde ham i Belgien, fortælle ham om Christian og få ham til at tage en dna-test.

I de måneder, der gik, ville lykken ingen ende tage hos Christian Engholm Andersen. Han vidste godt, at intet var sikkert. Men følelserne løb alligevel af med ham.

- Jeg havde jo fået det billede, jeg gik og drømte om. Og jo mere jeg kiggede på det, jo mere knyttede jeg mig til det, siger han.

Da han sendte billedet til sin mormor på sms, var hendes første reaktion: “Hvorfor har du sendt et billede af dig selv?”.

- Hvis man bare lige kiggede hurtigt på det, lignede han mig så meget, at det selvfølgelig måtte være min far, siger Christian Engholm Andersen.

Men da tv-holdet kom tilbage nogle måneder senere, blev alting igen vendt op og ned.

En flad fornemmelse

Fiskeren i den orange dragt kunne ikke være hans far.

Han havde ikke været i Hanstholm i 1987, og dna-testen viste ikke et match. Men 10 minutter senere, lagde de et nyt billede på bordet:

- Det her Christian, det er din far, sagde journalisten.

Tv-holdet var så tæt på, som de kunne komme. De havde mødt ham, og rigtig meget stemte overens. Christians mor kunne endda genkende billedet af denne fisker.

Men selvom Christian Engholm Andersen burde være lykkelig, følte han ingenting.

- Jeg var så ked af, at den anden ikke var min far, fordi jeg var så sikker på, at han var det. Så jeg kunne næsten ikke finde nogen følelser frem. Det var en helt flad fornemmelse, fortæller han.

Det blev ikke bedre, da han fik at vide, at denne mand ikke ville tage en dna-test – og at han heller ikke ville se ham. Den var hård at sluge.

Da tv-holdet forlod Christian Engholm Andersen, kunne han ikke tage stilling til, hvad han ville med den nye viden.

Hvis denne mand overhovedet var hans far, ville han jo ikke se sin søn.

Men efter 14 dage besluttede Christian Engholm Andersen sig alligevel for at prøve lykken.

Han bookede hytte på den anden side af floden i den lille belgiske by i fem dage i et håb om, at han på den tid kunne nå at møde sin potentielle far.

Allerede to timer efter ankomsten kørte han mod hans hus.

Jeg håber, du kan kende mig?

De parkerede bilen ved et boligkompleks bag huset og gik langsomt tættere på.

Christian Engholm Andersen havde slet ikke troet, at han skulle ende med at banke på. Men 10 meter fra huset blev de overhalet af en ung fyr på scooter, som kiggede virkelig meget på dem. Han kørte direkte ind i garagen ved siden af huset.

Og her gik det op for Christian, at han måske var blevet genkendt. Skulle han nå at fange sin mulige far, uden at han havde nået at forberede sig, blev det nødt til at være nu.

Derfor gik Christian Engholm Andersen op til døren og bankede på. Og han genkendte den mand, der pludselig trak gardinet til side i det store panoramavindue.

Han blev helt hvid i hovedet, da han så Christian.

- Jeg håber, du kan kende mig?, var det første Christian Engholm Andersen sagde, da manden langsomt åbnede døren.

- Du er kørt så langt for ingenting, svarede han på engelsk ifølge Christian.

Tv-holdet med journalisten Kristian Bech i spidsen blev inviteret indenfor hos Christians mulige far. Han ønskede dog ikke at medvirke i det endelige tv-program og er derfor anonymiseret. Foto: Bermuda/TV 2

Christian Engholm Andersen blev mundlam. Det føltes som at få en kold klud direkte i ansigtet. Han havde haft et spinkelt håb om, at hans mulige far måske ville skifte mening, når han så ham.

De talte måske sammen i to minutter, og inden de skiltes, rakte Christian Engholm Andersen et brev frem mod ham. I det øjeblik manden tog hånden frem for at tage imod brevet, greb Christian fat i hans arm og hev ham ind til sig.

- Det var måske den eneste chance, jeg nogensinde ville få, hvis jeg skulle have et kram af min far, siger han.

Han knugede sig ind til den fremmede mand og begyndte at græde.

- Så jeg tror, han kunne mærke, hvor meget det betød for mig, siger Christian Engholm Andersen.

Faktisk er denne mand dem af alle, som Christian har haft sværest ved at se ligheder med. Men måske skyldes det også, at han var nået til et punkt, hvor han ikke længere gad sammenligne og sætte forhåbningerne for højt.

Da Christian Engholm Andersen kom tilbage til sin hytte, sendte han manden en besked på Facebook.

Her skrev han, at de to minutter i dag måske var de vigtigste i hans liv. Og hvis manden ville bruge en time af sit liv på ham, ville han aldrig forlange mere.

To dage senere skrev manden tilbage. Hvis Christian havde tid til en gåtur ved vandet, så kunne de gøre det nu.

Tre kvarter ved vandet

De talte sammen i tre kvarters tid. Manden var rigtig flink og spurgte meget ind til Christians liv, hans uddannelse og hvad han levede af.

Men han stod fast på, at han ikke ville tage en dna-test.

Da Christian Engholm Andersen spurgte, om han måtte tage et billede af de to sammen, var svaret også nej. Og Christian hæftede sig mest ved de hårde ting, hans mulige far sagde.

Blandt andet husker han, at manden spurgte til, hvorfor Christian først havde fundet ham nu, ligesom han husker hans forudsigelse: At de nok ville få meget lidt med hinanden at gøre fremadrettet, selv hvis de var far og søn.

Christian Engholm Andersen i bilen efter gåturen med sin mulige far. Foto: Privatfoto

Alt det havde han jo nok ret i. Men Christian Engholm Andersen havde håbet på lidt mere åbne arme.

Før de skiltes spurgte Christian Engholm Andersen en sidste gang om det med billedet.

- Måske hvis vi ses en anden gang, sagde manden.

Hvornår, eller om det nogensinde bliver, er der ingen, der ved. Men Christian Engholm Andersen fik noget andet med hjem fra Belgien.

Han mødtes nemlig med to af sine mulige halvsøskende, og de indvilgede i at tage en dna-test. Resultatet kom tre uger senere. Pudsigt nok var det på hans fødselsdag.

Tillykke med fødselsdagen

I begyndelsen forstod Christian Engholm Andersen ikke, hvad der stod. Men smilet var ikke til at tage fejl af, da resultatet gik op for ham.

Det var “fandeme” hans søskende. De var halvbrødre. Og deres far var hans far.

Til dem skrev han: “Jeg ved ikke, om jeg skal sige tillykke. Men I har fået en ny bror”.

Til sin far skrev han, at han havde fået den bedste fødselsdagsgave, han kunne ønske sig. “Du er min far”.

Her ses Christian og hans kæreste øjeblikket efter, at han har modtaget svaret på dna-testen.

Brødrene kvitterede med et velkommen i familien, og det betød meget. Men hans far skrev “bare” tillykke med fødselsdagen.

Christian Engholm Andersen havde nok håbet på noget mere.

Anonymisering

Christian Engholm Andersens biologiske far har ikke ønsket at medvirke i 'De forsvundne fædre'. Derfor er han anonymiseret i programmet og i denne artikel. 

Generelt har han hele vejen ønsket sig mere, og det seneste år har skuffelsen over det, han ikke har fået, fyldt mere end glæden over det, han har fået.

Alligevel har han også fået mere ro, fordi han ved, at hans far og hans søskende har det godt.

- Jeg ved ikke, om jeg er mere hel. Men jeg føler mig mere tilpas i det. For nu ved jeg, hvem min far er, og hvor jeg kommer fra, siger Christian Engholm Andersen.

Han har skrevet lidt med sin far siden, og Christian har et håb om, at han kommer til at se ham igen. Måske en eller to gange mere i sit liv. Hvis det sker, vil han stadig gerne tage et billede sammen med ham.

Det ville være stort at kunne klistre det ind i den ‘barnets bog’, han har liggende hjemme i skabet.

Hans mor har udfyldt alt det, hun kunne, til punkt og prikke. Der mangler kun et billede af ham og hans far.

Se 'De forsvundne fædre' tirsdag klokken 20.50 på TV 2 eller TV 2 Play.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.