Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

DF fører valgkamp tæt på spærregrænsen: - Giv os lige en chance til

Det kan blive det værste valgresultat nogensinde, men “rigtige DF’ere bliver tilbage og kæmper”. TV 2 har mødt det unge håb – og en gammel kending.

Fiskemanden har fået den gode plads foran Rema 1000 i den nordjyske by Støvring. Nana Harring må tage til takke med det modsatte hjørne af parkeringspladsen.

Her har nogle lokalformænd opstillet en pavillon og pyntet med valgplakater og blå balloner, der glinser i solen med Dansk Folkepartis logo.

To drenge skridter over p-pladsen for at få en ballon. Men termokander og papkrus står urørte.

Nana Harring går over mod en ældre kvinde i en gul vindjakke, der er ved at stige ud af sin bil.

- Hej. Må jeg give dig en flyer?

Kvinden er allerede på vej væk.

- Nej. Det er spild af stemmer. I kommer jo ikke ind, siger hun uden at vende sig om.

Et af de unge håb

Den 24-årige sygeplejerske Nana Harring har taget orlov fra sit arbejde for at føre valgkamp på fuld tid – og kæmpe for, at kvinden i vindjakken ikke får ret.

Der er lidt langt mellem kunderne denne formiddag i efterårsferien. Foto: Rikke Struck Westersø / TV 2

Hun er et af Dansk Folkepartis nye håb, som Morten Messerschmidt viste frem til partiets sommergruppemøde. Og håb har partiet brug for her i valgkampen, hvor DF – der for få år siden var det største borgerlige parti – kæmper for overhovedet at blive i Folketinget.

Mens Nana Harring forsøger at dele bolsjer, flyers og nøgleringe ud foran Rema 1000, kommer en ny meningsmåling fra Voxmeter. Den viser 1,8 procent til Dansk Folkeparti. Altså under spærregrænsen.

Den seneste Megafon-måling for TV 2 viste i søndags mere opløftende 2,9 procent.

Det går frem og tilbage.

Tanker om spærregrænsen fylder

Men Nana Harring tror på det.

Også selvom hun som kandidat i Nordjylland fisker stemmer i samme vande som selveste statsministeren og ikke mindst Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne, der i forvejen har støvsuget alle de DF'ere, der ikke var boltet fast.

- Jeg er fuld af optimisme. Jeg ville ikke stille op, hvis jeg ikke troede på projektet, forsikrer hun.

Nana Harring stiller op til Folketinget for første gang. Foto: TV 2

Men hun medgiver også, at "det har været en svær tid" for partiet, og at truslen om spærregrænsen "fylder".

- Så nu skal jeg bare fokusere på at trække dem til, som måske har mistet troen på Dansk Folkeparti, og så skal jeg hjælpe dem med at genfinde den ved at snakke politik og fortælle, hvad vi stadig kan, siger hun:

- Vi er jo det eneste parti i blå blok, der går meget op i, at vi får en ordentlig ældrepleje og sundhedssystem. Vi er de eneste, der er villige til at kigge på lønninger af sygeplejersker.

Du vil ikke rigtig snakke om den spærregrænse?

- Jamen, jeg tror ikke, at vi kommer under spærregrænsen.

Folk vil ikke have flyers

Det er især den ansvarlige socialpolitik, sundhed og ældrepolitikken, der tiltaler hende ved Dansk Folkeparti. Og selvfølgelig hård udlændingepolitik.

Manden i kørestolen har stemt på Dansk Folkeparti før, fortæller han. "Kunne du så ikke gøre det igen?" spørger Nana Harring. "Nej," svarer han prompte. "Det er i orden. God dag." Foto: TV 2 Foto: TV 2

Hun er nyuddannet sygeplejerske og arbejder i hjemmeplejen i det vestlige Aarhus.

Her møder hun ældre mennesker, der sidder i en lejlighed uden at have arbejdet og uden at kunne et ord dansk, selvom de har boet i Danmark i årtier, fortæller hun. De er som levende beviser på det, hun mener, der er mange års fejlslagen integration.

- Vi har svigtet dem ved ikke at stille tydelige krav, siger hun.

Nana Harring vender sig mod en dame på cykel.

- Må jeg give dig en flyer med på vejen?

- Det må du ikke, nej.

- Det er i orden. God dag.

Hun vender sig mod TV 2 igen:

- Jeg tror ikke, at det handler så meget om Dansk Folkeparti. Jeg tror, at det er generelt, at folk ikke vil have flyers, siger hun og understreger, at hun møder lige så mange, der tager godt imod.

Forretningen skal også passes

Lidt længere sydpå sidder en af dem, der har været med i medgang og modgang. Det tidligere folketingsmedlem Kim Christiansen (DF) læser mails på en iPad ved bardisken i sin bodega A'Porta i Mariager.

Han stiller også op til folketingsvalget. Men de har travlt, ham og Pia Adelsteen, der faldt for hinanden, mens de begge var i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Kim Christiansen blev som transportordfører for DF især kendt for at få en omfartsvej omkring Mariager til 377 millioner med i forliget om den daværende regerings 112 milliarder store infrastrukturplan. Efter voldsom kritik måtte han dog opgive den igen. Foto: Rikke Struck Westersø / TV 2

Smørrebrødsrestauranten inde ved siden af er lukket for sæsonen. Men de har lige købt en villa rundt om hjørnet, som de er ved at give den helt store overhaling, så den kan åbne som bed and breakfast med seks værelser om nogle måneder.

I sidste uge overtog de også et hus i Knebel på Djursland, som de egentlig ikke rigtig ved, hvad de skal bruge til endnu.

Jeg havde da en lille transportminister i maven på det tidspunkt.

Kim Christiansen, kandidat til folketingsvalget for Dansk Folkeparti

Lige nu er der nok at se til med at sætte sig ind i brandregler og søge alverdens tilladelser for at kunne drive et bed and breakfast.

- I princippet burde man jo nok stå derude hver dag i øjeblikket, siger Kim Christiansen og nikker ud ad vinduet, hvor der hænger valgplakater med Inger Støjberg (Æ) og andre ansigter i alle lygtepæle.

- Jeg brænder jo stadig for politikken, men der er jo også en forretning, der skal passes, siger han og griner.

Gode folk har hængt valgplakaterne op

Han får hjælp af "gode folk i lokalforeningen".

- Nu er alle mine valgplakater hængt op. Det er mine gode folk rundt omkring, siger han henrykt med blikket på en besked på iPad'en.

Kim Christiansen (DF) savner at være med til at tage de store beslutninger.

Der er lys i spillemaskinerne og Bonnie Tyler i højtalerne. Man kan få en cowboytoast for 30 kroner og 2 drinks for 100, hvis man vælger en 'citronmåne' eller en 'skumbanan'.

Har I overhovedet tid til alt det her, hvis I bliver valgt ind i Folketinget?

- Tja, så ansætter vi jo bare nogle, siger Pia Adelsteen bag baren.

Kim Christiansen viser rundt i huset, de håber på at kunne åbne som bed and breakfast om nogle måneder. Foto: TV 2

Hun stiller også op til Folketinget igen. Bare i Frederikssund, hvor hun kommer fra og boede, indtil hun mødte Kim Christiansen.

- Jeg kalder ham en arbejdsskade, griner hun.

Den største politiske fejl

Kim Christiansen har stillet op for Dansk Folkeparti siden 1999 og sad i Folketinget fra 2005 til 2019.

Han har både været med, da DF'ere blev kaldt rascister og blev spyttet efter, og i partiets storhedstid efter valget i 2015, hvor Dansk Folkeparti blev det næststørste parti i hele Folketinget med 37 mandater.

De var så mange, at de var nødt til at sidde og opfinde ordførerskaber, så alle fik noget at lave. Og regeringen måtte give støttepartiet store indrømmelser for at få de 37 mandater med ombord, når der skulle laves aftaler.

Det var også der, at det gik galt, mener Kim Christiansen. For partiet valgte ikke at gå med i regeringen.

- Det er vel den største politiske fejl, der er begået i nyere tid, at vi ikke tog det ansvar. Det er vi blevet straffet for siden.

- Jeg havde da en lille transportminister i maven på det tidspunkt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, siger den mangeårige transportordfører.

Billige kopier og wannabes

Dansk Folkeparti fik et "skodvalg" i 2019, og det fik en snebold til at rulle. Interne stridigheder, stikpiller i offentligheden og modarbejdelse af hinanden.

Kim Christiansen var gået, hvis han selv havde været formand i den situation. Men det gjorde Kristian Thulesen Dahl ikke.

- Det er jo en farce, det, der er foregået. En børnehave uden sidestykke, siger han med henvisning til al balladen, der tidligere i år fik en lavine af medlemmer til at forlade partiet.

Både i lokalforeningerne og i folketingsgruppen.

Kim Christiansen mener, at der er en tendens til, at "hvis man ikke kan få sin vilje, så skifter man parti eller starter sit eget".

Dansk Folkeparti er originalen, mener han. De nye partier – Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne – er billige kopier og wannabes, som har "taget godt for sig af Dansk Folkepartis partiprogram". De "høster frugterne" af alt det, Dansk Folkeparti har været igennem, lyder det.

Levebrødspolitikere og kujoner

Kim Christiansen har endnu mindre til overs for de tidligere kolleger, der har forladt DF's folketingsgruppe for at blive løsgængere og siden sluttede sig til Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne.

- Det er noget svineri. Det er kujonagtigt, at man går og ikke overlader sit mandat til partiet. Det er sådan nogle levebrødspolitikere. De sidder på DF-stemmer og hæver 800.000 kroner om året, siger han med foragt i stemmen.

Min appel til vælgerne er bare: Giv os lige en chance til. Vi kan godt.

Kim Christiansen, kandidat til folketingsvalget for Dansk Folkeparti

Pia Adelsteen kommer ud fra køkkenet.

- På godt dansk pisser det mig af. Jeg synes, at det er under al kritik. Fair nok at ændre holdning, men så gå ud af Folketinget og overlad dit mandat til en suppleant. Det gjorde de ikke. De sidder på DF-stemmer, siger hun forarget.

Den eneste, der gjorde det ordentligt, var den tidligere formand, bliver de enige om. Da Kristian Thulesen Dahl gik, forlod han Folketinget helt, så partiet kunne få en suppleant ind i stedet.

Stegt flæsk og persillesovs på kroen

Har Dansk Folkeparti stadig sin berettigelse?

- Ja, det mener jeg absolut. Vi er jo originalen, fastholder Kim Christiansen.

Han drømmer om otte mandater til Dansk Folkeparti, men alt mellem fire og otte vil være en succes i hans bog.

- Jeg ville jo elske at komme tilbage og beskæftige mig med transport igen.

På iPaden læser han om et vælgermøde på Ørsted Kro.

- Stegt flæsk og persillesovs. Ja, det er sådan nogle vælgermøder, jeg synes, der er sjove, siger han opløftet.

Hvis ikke han kommer ind, har han en forretning at passe. Og så går det nok.

- Min appel til vælgerne er bare: Giv os lige en chance til. Vi kan godt.

Rigtige DF'ere bliver og kæmper

Hos Nana Harring på p-pladsen i Støvring er de optimistiske. Peter Rytter Lassen, lokalformand i Mariager Fjord, mener, at de er bedre tjent uden alle dem, der har forladt partiet.

- Dem, der har været sure og er gået, har ikke været rigtige DF’ere. Rigtige DF’ere bliver tilbage og kæmper, siger han.

Hvis ikke jeg kommer ind, stiller jeg op igen om fire år.

Nana Harring, kandidat til folketingsvalget for Dansk Folkeparti

Sådan en er Niels Thomsen fra Rebild, der også er dukket op i pavillonen for at bakke op om deres unge kandidat. Resten af hans lokalforening, selv suppleanten, forlod partiet i juni. De fik nok af "fnidder".

- Det er selvfølgelig lidt ensomt, at der ikke er flere, man kan jage rundt med, griner han og ytrer et lille håb om, at de en dag kan lave en rigtig lokalbestyrelse igen.

Niels Thomsen er den sidste, der er tilbage i DF's lokalforening i Rebild, efter at alle de andre gik i protest i juni. Foto: TV 2

Hvis Dansk Folkeparti kommer over spærregrænsen, tror de på, at det fjerde mandat falder i Nordjylland og altså tilfalder Nana Harring.

- Jeg tror på, at vi får hende i Folketinget. Det tror jeg, siger Niels Peter Hougaard, der er lokalformand i Vesthimmerland og hjælper med at uddele flyers foran Rema 1000:

- Jeg ved godt, at der har været en del, men der er ryddet op, og der er ro nu. Fremtiden ser lys ud. Jeg er jo en af dem, der tror på, at vi får 20 mandater – og Nana er en af dem, siger han og går videre med den lille kurv med flyers og DF-grej.

Niels Peter Hougaard, lokalformand i Vesthimmerland, er sikker på, at fremtiden ser lys ud for både Dansk Folkeparti og hans kandidat, Nana Harring. Foto: TV 2

En ældre mand udvælger sig en kuglepen med DF-logo.

Nana Harrings succeskriterie er fire mandater til DF – og et til sig selv.

- Ellers fortsætter jeg som sygeplejerske. Hvis ikke jeg kommer ind, stiller jeg op igen om fire år. Jeg tror stadig på projektet, forsikrer hun.


Reagerer på dyster orkester-melding: - Det er rigtig ærgerligt

Næste år må symfoniorkester igen folde hænderne og håbe på det bedste, for hjælpen er ikke på vej.

Uligheden er til at tage og føle på ifølge folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Kommentaren falder ovenpå meldingen om, at Nordkraft Big Band ikke er at finde på den nye finanslov.

TV2 Nord har tidligere beskrevet, hvordan Nordkraft Big Band har måtte kæmpe for fast statslig støtte. At de efter en del økonomisk usikre år havnede på finansloven for nu igen at være blevet smidt af den.

Den problematik har TV2 Nord tidligere foreholdt folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), som anerkendte og pointerede uligheden på kulturområdet.

- Fordelingen er skæv. Det skal der rettes op på. En af de ting man kan gøre, er at sætte Nordkraft Big Band fast på finansloven, sagde Bjarne Laustsen i oktober.

Se indslaget, da TV2 Nord besøgte Nordkraft Big Band i oktober og drøftede udsigten til fratagelsen af støtte:

Opråb for døve ører

Det er derfor slående, at bandet efter adskillige opråb alligevel står tomhændet tilbage, mener Bjarne Laustsen.

- Det er rigtig ærgerligt, fordi vi i Nordjylland kun får tilskud til et symfoniorkester, fordi vi kan jo se, at andre regioner har fået tilskud til både tre og fire, siger folketingspolitikeren.

Der er dog en flig af håb at ane, hvis man spørger det nordjyske medlem på Christiansborg.

- Jeg håber på, at man i Kulturministeriet kan lave det, man kalder et kulturelt aktstykke, fordi man har nogle penge, der ikke er blevet forbrugt. Og der håber jeg så, at Nordkraft Big Band kan komme på, så de kan leve videre - også i 2025.


Foto: Malene Ruwald

Mandag middag fløj et af Flyvevåbnets Challenger-fly på den nordjyske himmel.

I 25 år har Flyvevåbnet haft Challenger-fly til at flyve rundt på himlen, og det skal fejres. Derfor afholder de mandag en lavflyvning , og der var derfor gode muligheder for at få øje på de blågrå fly.

Jubilæumsflyvningen foregik således i tidsrummet fra klokken 12-12:38. Flyvningen skulle være foregået fra klokken 10-10.38, men blev udskudt grundet kraftig sidevind.

Se ruten og tidspunkter i Facebookopslaget her:

Flyene er siden 1999 blevet brugt til alt fra kongelige flyvninger til militære operationer rundt om i verden. Besætningsmedlemmer fra Eskadrille 721 har blandt brugt Challenger-flyene i forbindelse med missioner vedrørende pirateri, menneske- og narkosmugling samt eftersøgning på Grønland.


15 års musikalsk historie lakker mod enden: - Det er helt urimeligt

Gulvtæppet er blevet hevet væk under Nordkraft Big Band, der nu igen står uden økonomisk støtte. Et band der måske ikke eksisterer til næste år.

Der er vindere, og der er tabere. Og en af de helt store tabere er Nordkraft Big Band.

Efter to år på finansloven er det slut med økonomisk sikkerhed og støtte fra staten.

- Det er noget af en mavepuster, siger en nedslået manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.

Uden vished om bandets økonomiske situation finder de det vanskeligt at planlægge koncerter og events ud i fremtiden, fordi de ganske enkelt ikke ved, om de har penge til det.

- Vi kigger ind i 2025 med så nedsat aktivitet, at det lige så stiller ligner en afvikling, siger Peter Lund Paulsen.

Nordkraft Big Band har eksisteret i 15 år som en pendant til Aalborg Symfoniorkester, der er det eneste orkester i Nordjylland, der er sikret økonomisk støtte.

- Det er 15 års historie, der slutter. Det er helt ubegribeligt, siger manageren.

Knæfald for ministeren

I et spørgsmål til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fra oktober blev han adspurgt, hvorfor den årlige støtte til Nordkraft Big Band frafalder, samt hvordan det kan hænge sammen, at tilskudsniveauet i Nordjylland i forvejen er væsentligt lavere end i resten af landet. Til det lød en del af svaret som følger:

'Først og fremmest vil jeg gerne fastslå, at det er vigtigt for mig såvel som regeringen at sikre en geografisk balance på kulturområdet'.

Og det lyder jo også meget godt, men når finansloven nu er forhandlet færdig og Nordkraft Big Band ikke er at finde, klinger det lidt hult i ørerne på bandet.

- Grundlaget for musikernes aktivitet i Nordjylland forsvinder, siger Nordkraft Big Bands manager.

Bandet håber derfor på en hjælpende hånd fra kulturministeren, og det er ikke noget nyt for bandet at skulle falde på knæ for ministeren.

- Vi håber, at det er muligt med en redningskrans fra kulturministeren, ellers er det dødsstødet det her, siger Peter Lund Paulsen.

Se indslaget fra da TV2 Nord besøgte Nordkraft Big Band i oktober og drøftede udsigten til fratagelsen af støtte:

11-1 til Hovedstaden

Som det forlød sig i spørgsmålet til kulturministeren, er tilskudsniveauet til nordjyske kulturtilbud væsentligt lavere end i resten af landet. Mest markant er forskellen mellem Nordjylland og Hovedstaden. Alene i Hovedstadsområdet får 11 orkestre fast finansiering fra staten, mens det i Nordjylland kun er Aalborg Symfoniorkester.

På kortet ses hvilke orkeste, der får fast statslig støtte. Støtten uddeles af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik (et fagligt armslængdeorgan)

Den problematik har TV2 Nord tidligere forholdt folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), som anerkendte uligheden på kulturområdet.

- Hver gang man giver 100 kroner til Hovedstadsområdet, giver man en krone til Nordjylland, og det er ikke godt nok, lød det her fra folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Foruden, at Nordkraft Big Bands manager ud fra et personligt perspektiv er ked af, at der om kort tid måske ikke er et band at spille sammen med, sender det ifølge ham et kedeligt signal til yngre generationer.

- Når vi ikke engang kan leve af musikken, hvordan skal vi så motivere vores elever, når vi underviser på musikskoler rundt om i Nordjylland. Der er jo ingen, der får lyst til at flytte til eller blive boende i Nordjylland som musiker, siger manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.


Politiker har 'sikret' nordjyske gymnasier - men rektorer er ikke begejstrede

Den nye finanslov tager med en hånd og giver med den anden. I det store hele gør det næsten ingen forskel for små, pressede gymnasier.

'Bare fordi vi har færre elever i Nordjylland, og derfor mindre hold, skal man stadig have muligheden for fysik eller musik på A-niveau. De unge kan blive i deres lokalmiljø og få deres uddannelse. Det er en vigtig sejr'.

Sådan skriver det nordjyske folketingsmedlem Theresa Berg (SF) i en mail til TV2 Nord.

Hun har kæmpet for at sikre de små nordjyske gymasier i finansloven for 2025. Der var nemlig lagt op til en reform, der ville fjerne tilskud til udkantsgymasier samt en fjernelse af tilskud til udstyrstunge A-fag som kemi, fysik og musik.

Theresa Berg (S) har sammen med andre politikere sikret, at der stadig er tilskud til A-fag, på trods af regeringens oprindelige spareplan. Men det tidligere tilskud til udkanstsgymnasier fjernes.

I stedet kommer der et nyt tilskud til gymnasier i landkommuner - men det kommer også til at gavne større gymnasier som eksempelvis Hjørring og Støvring.

- Vi er da glade for, vi ikke skal spare, men det ændrer ikke noget stort for os små gymnasier, lyder det fra Per Knudsen, der er rektor på Brønderslev Gymnasium.

Gymnasiet har 375 elever.

- Vi er dybt frustrerede, og vi havde håbet på en taxameter-ordning, der hjælper os med reelle problemer, siger han.

Så meget får de

Fjerritslev Gymnasium stod til at skulle spare 200.000 kr. Nu får skolen i stedet 200.000 kr.

Nørresundby Gymnasium og HF stod til at skulle spare 1 million kroner og nu får de 1 million kroner.

Vesthimmerlands Gymnasium, Thisted Gymnasium, Morsø Gymnasium og Dronninglund Gymnasium er sikret en halv million kroner mere.

Kilde: Theresa Berg (SF), folketingsmedlem.

Hans kollega, Mikkjal Niels Helmsdal, rektor på Fjerritslev Gymnasium, stemmer i.

- Vi er ikke blevet reddet. Vi kører lige så tungt økonomisk i 2025, som vi gør nu - der er selvfølgelig en lille forbedring, men det redder os ikke.

Gymnasiet har omkring 300 elever.

- Vi klarer os et par år

Han forklarer, at hans gymnasium skulle have fire millioner kroner årligt ekstra, for at være på niveau med andre gymnasier, der kan fylde klasserne med 28 elever. Det er nemlig dyrt at have flere klasser med få elever. Derfor har ledelsen på gymnasiet de seneste år lavet store nedskæringer for at få økonomien til at hænge sammen.

Man fristes jo til at spørge, hvor længe man så egentlig kan drive gymnasiet, når økonomien er så stram?

- Jeg vil helst ikke male dommedag på væggen. Vi klarer os et par år frem, så må vi se, hvad der sker, siger han og tilføjer efter en kort pause:

- Vi har en langtidsplan de næste ti år, og vi skal nok få det til at hænge sammen, men selvfølgelig bliver det sværere og sværere at konkurrere, når vi ikke har midlerne til at tilbyde eleverne det samme som andre gymnasier.

Den eneste løsning, han kan se, er, at man sætter fokus på at hjælpe de gymnasier, der har strukturelle problemer, fordi de ligger i områder med få mennesker.

- Jeg vil stærkt opfordre til, at man finder en løsning, for problemet er ikke løst med den her taxameterreform. Vi bliver forfordelt på et forkert grundlag, mener han.


Stort projekt: - Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge!

Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Arkivfoto.

Unges mentale sundhed skal have et boost, og man vil forsøge at få flere i job og uddannelse.

I Aalborg vil man have flere unge i arbejde, man ønsker at flere starter og gennemføre en uddannelse, og man ønsker at forbedre unges mentale helbred - og man ønsker også at mindste fraværet allerede i folkeskolen.

Derfor er der skabt en såkaldt 'trivselsalliance' mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland, foreningsliv og erhvervsliv, som sammen skal arbejde hen mod netop det.

- Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge som mistrives. Vi skal tænke i nye løsninger og give de unge redskaber til at mestre eget liv. Gode eksempler på det er vores mestringsindsats i folkeskolen og arbejdet med ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser. De gode erfaringer herfra og erfaringerne fra "Kulturvitaminer" og Aalborg Try Out" skal bringes i spil i dette partnerskab, siger Jes Lunde (R), rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Lige nu er de i gang med at udforme nogle konkrete indsatser, der skal kunne gøre en mærkbar forskel for trivslen blandt unge. Der er desuden fokus på at støtte unge i udsatte positioner. Og derfor er Den Obelske Familifond gået med i samarbejdet.

Planen er, at det samarbejdet skal være en langsigtet investering, og at det er de unge selv og deres erfaringer skal bidrage til den samlede trivselsindsats.

- Unges levede erfaringer vil fortsat stå helt i centrum. Deres stemmer er essentielle for at kunne skabe det kvalificerede og nuancerede grundlag for Aalborgs samlede og helhedsorienterede trivselsindsats, siger Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i SUS - Socialt Udviklingscenter.