Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er massive tilbud på mange af danskernes favoritvarer – men eksperter kommer med advarsel

Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

For otte ud af ti af danskernes favoritprodukter er tilbuddene større end sidste år, viser tal fra Pricerunner.

Når klokken slår 00.00 natten til fredag, lyder startskuddet til årets største shoppingdag black friday.

Men selvom blandt andre Dansk Erhverv allerede har varslet endnu bedre tilbud end normalt, lader det i det store billede ikke til at blive tilfældet.

I hvert fald ikke hvis man ser på data fra prissammenligningstjenesten Pricerunner, som overvåger flere end 35.000 varer i webhandlen.

Man risikerer at bruge nogle penge lidt fjollet

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea

Torsdag er 12 procent af alle varerne blevet sat på tilbud inden for den seneste uge, hvilket kun er 1 procentpoint mere end samme tidspunkt sidste år. Samtidig er tilbuddene overordnet set præcis lige så store som sidste år – nemlig 21 procent i gennemsnit.

Men for nogle af danskernes favoritvarer er der stadig udsigt til klækkelige rabatter.

Og ifølge Katrine Barslev, der er forbrugeranalytiker hos Pricerunner, er interessen stor.

- Vi har set stigning i trafikken hos os på cirka 30 procent, så enten er danskerne blevet bedre til at prissammenligne, eller også har de ventet på de her tilbud, siger hun til TV 2.

Større tilbud på danskernes favoritprodukter

Egentlig startede black friday som en enkelt dags udsalgsbonanza.

Men gennem de seneste år er tilbuddene blevet spredt mere og mere ud over hele ugen under navnet black week – og i nogle tilfælde endda en black month.

- En af de store årsager er, at butikkerne gerne vil have fat i kunderne før konkurrenterne. Så de vil hellere være først på bolden og sende tilbuddene ud inden fredag, vurderer Katrine Barslev.

Derfor tegner torsdagens tal også ”en klar tendens” for, hvad man som tilbudsjæger kan vente sig i slutspurten fredag.

Ser man her de ti typer varer, danskerne oftest søger efter på Pricerunner, er der for fem af kategorierne kommet flere tilbud, mens der for lige så mange er kommet færre.

Så stor en andel af danskernes favoritvarer er på tilbud

Grafen viser, hvor stor en andel af hver varekategori, der er blevet sat på tilbud de seneste syv dage.

Til gengæld er tilbuddene for otte af kategorierne blevet større end sidste år.

For eksempel er udsalgsprisen på legetøj i gennemsnit 23 procent i år mod 19 procent sidste år.

Og for mobiltelefonerne er tilbuddene steget fra 17 til 20 procent.

Her skal man stadig holde sig for øje, at inflationen helt generelt også har gjort mange varer dyrere, inden de blev sat på tilbud.

Så stor er rabatten på danskernes favoritvarer

Grafen viser den gennemsnitlige rabat for varer sat på udsalg den seneste uge.

Man skal være opmærksom, advarer forbrugerøkonom

Ifølge forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby tyder tallene på, at de danske butikker og webshops er pressede af inflationen.

Efterhånden som danskerne er blevet mere pressede på pengepungen, har de nemlig også skruet ned for deres forbrug. Og samtidig har virksomhederne selv større udgifter.

Derfor bliver de også nødt til at skrue bissen på for at trække kunderne væk fra konkurrenterne og ind i deres egen butik.

- For butikkerne er det virkelig vigtigt at lokke folk indenfor, men de kan ikke bare lave gode tilbud. Så vil de give nogle rigtig gode og skarpe tilbud på nogle varer, må de give nogle mindre skarpe priser på andre, siger hun.

Derfor giver det også god mening, at det er på de mest populære varer, at tilbuddene vokser. Det er nemlig her, at virksomhederne for alvor kan trække kunder i butikken.

Men selvom der er ekstra store tilbud på nogle varer, skal man ifølge forbrugerøkonomen stadig træde varsomt.

- Forhåbentlig køber man de varer, man i forvejen har planlagt. For køber man noget, man ikke har brug for, risikerer man at bruge nogle penge lidt fjollet, selvom det er et godt tilbud, siger Ida Marie Moesby.

- De er desværre rigtig gode til at snyde os forbrugere

I en tid, hvor økonomien strammer til, skal man samtidig være særligt opmærksom på de såkaldte ”fake deals”, advarer Ida Marie Moesby.

Her sættes prisen på en vare op nogle uger for så at blive sat ned igen markeret som et tilbud. Og for de fleste varer er det kun et lovkrav, at prisen skal holdes oppe i seks uger, inden den sænkes igen.

- Både de lødige butikker og egentlige svindlere kan mærke, at handlen er faldet generelt. Så jeg tror også, at de sidder klar ved tasterne, og de er desværre rigtig gode til at snyde os forbrugere, siger forbrugerøkonomen.

Hos Pricerunner lyder den samme advarsel fra Katrine Barslev.

Her har man nemlig set mange priser blive sat op i løbet af efteråret, hvilket både kan skyldes inflationen og et tilløb til at få et black friday-tilbud til at se ekstra godt ud.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men det betyder altså, at danskerne skal have øjnene åbne og selv tage ansvar for at tjekke prisen, inden de handler.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.